Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008

12. september 2008 Til stede: Afbud: Henrik Dibbern (HD), Jens Elkjær (JE), Søren Friborg (SF), Anders Green (AG), Lisbeth Rasmussen (LR), Henrik Schroll (HS), Bjarne Jørgensen (BJ) fra kl. 16.15, og Bo Nedergaard (bn) (referent) Bente Nørgaard Referat af 3. møde i Styregruppen for DAMD 11. september 2008 Jf. referat fra 07.02.08 anses dagens referat for at være godkendt 10 dage efter udsendelse, såfremt der ingen indvendinger er. Punkt 1 aktiviteten og punkt 2 dataomsætningen er efter aftale med HS i dette referat slået sammen til et punkt, hvilket det også vil være i fremtidige dagsordner. 1+2) Aktiviteten og dataomsætning HS uddelte status. Der er pr. 10.09.08 i alt 438 læger tilmeldt fordelt på 221 praksis. Antallet af tilmeldte læger er således kun stabilt, hvorfor målet på de 800 tilmeldte i indeværende år ikke er realistisk. Faktisk har der for nyligt været 2 afmeldinger af læger, der aldrig er kommet rigtig i gang. Dette åbner diskussionen om behovet for at nurse visse læger se punkt 3 i dette referat. Det positive er, at alle 12 lægesystemer i dag er certificerede, og at alle systemerne har brugere. Vi ved derfor, at Sentinel/datafangst fungerer i alle systemerne. 3) Orientering om igangværende projekter Den udarbejdede KOL-pop-up er blevet testet i 3 4 praksis på Sjælland, hvilket er faldet positivt ud. Pop-uppen er således klar til at kunne rulles ud. HS orienterede om, at der i dag er 120-150 læger, der koder alle deres kontakter hvorfor de på den måde er mønster-brugere af systemet. Der opstod diskussion om, på hvilken måde vi bedst nurser dem, så de kan udbrede deres positive erfaringer med brugen af systemet til deres kolleger mhp. at få flere tilmeldinger. Der er i den forbindelse planer om oprettelse af en gruppe på 7-8 personer med praktiserende læge i Korsør, Berit Lassen, i spidsen. Gruppens formål er at undersøge, hvilke data de praktiserende læge i virkeligheden (til forskel fra hvad man kan diskutere sig frem til, at det kunne være) ønsker at få retur. Gruppen skal på den baggrund designe de rapporter/visninger, som lægerne kan få størst udbytte af at se i tilbagemeldingen på Sundhed.dk. Udgangspunktet er de enkelte diagnosekoder, hvor vi dag har tilbagemelding på diabetes og KOL under udvikling. Alt i alt går initiativet ud på, at det skal blive mere attraktivt for de praktiserende læger at tilmelde sig DAMD projekter. LR spurgte, om det er muligt at offentliggøre hvilke læger i hver region, der er Sentinelbrugere dette mhp. at andre praktiserende læger kan henvende sig til brugerne og høre om deres udbytte af at være tilmeldt diverse DAMD projekter, og de kunne samtidig evt. hjælpe/vejlede DAK-E Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed Det Almenmedicinske Center Praksisenheden Regionshuset Århus

nye brugere. Baggrunden for dette er stadig et forsøg på øge interessen for at tilmelde sig DAMD. SF mente, at en sådan offentliggørelse af læger er en postgang for tidligt, og at vi skal vente, til ovennævnte gruppe har designet lige netop de tilbagemeldingsrapporter, som lægerne efterspørger. Lægerne vil nemlig så have fået endnu større udbytte af tilbagemeldingerne og på den måde være endnu bedre ambassadører for udbredelsen af Sentinel. Der er lavet en pop-up på 8 12 sider til kontaktundersøgelsesprojekt vedr. mistanke om cancer. Systemet er godkendt i Etisk Råd til at virke hos lægen med en pop-up-skærm efter kontakt med patienten, og tilsvarende udfylder patienten et tilsendt spørgeskema på papir om egen oplevelse af cancermistanke. Marianne Rosendal har søgt om data fra DAMD til projektet Udvikling af ICPC for WICC s Update Group (Australien). Projektet er godkendt under forudsætning af, at der laves en dansk publikation, inden data sendes til Australien. Forberedelserne til et nyt KOL-projekt i Region Syddanmark er i gang. Pop-uppen er blevet programmeret. Den henter data fra Sentinel, og eftersom vi for 2 dage siden har fået installeret prøveopsætning af Sentinel 3.0 i DAK-E IT, er testning i fuld gang. Når pop-uppen kører som den skal, bliver den yderligere testet i klinikken her på J. B. Winsløws Vej 9a, inden den erklæres klar til videre udbredelse i Region Syddanmark. LR bemærkede om processen i godkendelsen af budgettet, at der skal søges midler fra tilbagebetalingspengene for den i overenskomsten aftalte pulje til implementering af datafangst. Dernæst skal der afholdes informationsmøder for lægerne, inden den egentlige installation af modulet kan finde sted. Spørgsmålet i forbindelse med gennemførelsen af en luftvejs-apo er, hvor mange spørgsmål lægerne behøver besvare. Der er 3 muligheder: 1) En pop-up med 30 spørgsmål til lægen, hvor lægen i princippet giver oplysninger, som i forvejen ligger i DAMD. 2) En pop-up, der er barberet ned, så lægen kun svarer på spørgsmål, der ikke findes besvaret automatisk. 3) Ingen pop-up. Anders Munk mener, at man af pædagogiske årsager bør vælge løsning 1), da det vil give det største udbytte. Et projekt med de 3 arme kan besvare spørgsmålet. Et projekt omkring beslutningsstøtte er i gang i samarbejde med Gastroenterologisk Afd. S, OUH. Risikoen for medicinudløst maveblødning kan henføres til div. faktorer (alder, tidligere dyspepsi, mv.), hvorfor man har mulighed for at udarbejde en algoritme, der på baggrund af disse faktorer kan sættes til at udløse en pop-up, så behandlende læge husker at overveje brug af protonpumpehæmmer. Ulrich Stab Jensen har søgt om data til projektet Bedre indikationskoder ved ordination af antibiotika i praksissektoren. Ansøgningen egner sig bedst til et ph.d.-studie og er af økonomiske årsager udskudt på ubestemt tid. Stenohospitalet arbejder på et Coaching projekt om diabetes, hvor lægerne opdeles i 3 grupper. Den 1. gruppe læger får besøg af en diabetesspecialist, der på baggrund af lægernes egne diabetestilbagemeldinger kan vejlede/rådgive/undervise i, hvordan behandlingen af den

enkelte diabetespatient optimeres. Den 2. gruppe læger coaches af diabetesspecialisten via telefonen, mens den 3. gruppe er kontrolgruppen, som ingen specialisthjælp får. Projektet skal evalueres mhp. at se, hvor stort/godt et udbytte lægerne i gruppe 1 og 2 får sammenlignet med lægerne i gruppe 3. HD anførte her, at hvis det viser sig, at det er de samme 5-8 specialistanbefalinger, der går igen, kunne man måske forestille sig, at disse anbefalinger kunne udarbejdes til en eller anden form for beslutningsstøtte via en pop-up. HS nævner i øvrigt projekter vedr. børnefedme (samarbejde med kommunale børnedatabaser, der bl.a. indeholder højde og vægt) samt projekt vedr. medicininteraktion, som konsulent Mogens Vestergaard arbejder med. HS præsenterer de tilbagemeldingsrapporter, som de praktiserende læger har adgang til på Sundhed.dk. Det gennemgås kort, hvad lægerne kan se, og hvad de kan bruge oplysningerne til i forhold til: 1) overordnet at sammenligne egen diabetesbehandling med andre praksis, og 2) hvad man kan se i detaljeniveau for hver enkelt patient, hvor mulige/påkrævede behandlingstiltag kan aflæses. Der vises desuden udskrifter af prævalens pr. aldersgruppe for hhv. DM, KOL og UVI. Der er i systemet mulighed for at standardisere data i forhold til alder og køn. AG kommenterer på begrebet aldersstandardisering, og der udvikler sig en diskussion om definitionen, da dette gøres forskelligt i forskellige sammenhænge. Konklusionen bliver, at der ud fra erfaringen med brug af aldersstandardisering bør udvikles en anvendelig metode, og samtidig bør der overordnet gælde færdselsregler for brugen af aldersstandardisering i forbindelse med diverse dataopgørelser/-præsentationer. 4) Status på logfil HS fortæller, at databasen er meget sikker. Der ikke har været indbrud på serveren. Sikkerhedssystemet er Lumigent, og HS og IT-medarbejder Finn Svanberg Nielsen gennemser hver uge den genererede Lumigent-rapport, som ville afsløre forsøg på indbrud. Selectkontrollen (logning af, hvem der har foretaget sig hvilke handlinger) er således også i orden. Der er selvfølgelig tale om egenkontrol, men alle medarbejdere på DAK-E IT har underskrevet sikkerhedsinstruksen for DAMD. Styregruppen som helhed udtrykker ikke ønske om, at procedurer ang. sikkerhed skal ændres for nuværende. 5) Sentineldatabasen Databasen indeholder p.t. data på ca. 280.000 patienter, hvoraf 8.000 er registreret med diagnosen DM, og heraf har de 5.000 været til årskontrol. LR efterlyser en samkøring mellem DAMD og de store nationale diabetesdatabaser, da vi faktisk nu opererer med parallelle databaser. LR mener, samkøring skal ske på cpr.niveau, så man kan følge, hvordan det går med den enkelte patient. HS oplyser, at vi med den ny Sentinel 3.0 får mulighed for direkte dataindlæsning til NIP herfra i stedet for som tidligere via excel-udtræk. Samkøringsmuligheder står og falder meget med IUPAC-koder. HD mener, at det bør være vores ambition, at være dem, der gennemtænker og sætter brugbare standarder op, som kan

udbredes og bør anvendes af andre også at vi skal være en form for big brother, der på dette område sætter dagsordenen. HD lægger i den forbindelse også meget vægt på udbredelsen af Sentinel og mener, at interessen fra lægernes side langt hen ad vejen skal komme via struktureret efteruddannelse. Han argumenterer for, at undervisning bliver langt mere vedkommende for den enkelte læge, når det foregår på baggrund af tal- og patienteksempler fra dennes egne tilbagemeldinger. 6) Årsrapport DAMDs årsberetning ligger tilgængelig på DAK-Es hjemmeside http://www.dake.dk/flx/om_dak_e/publikationer/rapporter_og_pjecer/. Der var ikke mange kommentarer til beretningen se dog den relaterede diskussion under evt. i dette referat. 7) Eventuelt LR rejste en diskussion på baggrund af Thorkild Thorsens rapport fra maj 2008, "Almen praksis' modtagelse af forløbsydelsen for diabetespatienter", som er en kvalitativ evaluering efter det første år (http://www.dak-e.dk/flx/dak_e_it/diabetes_forloebsydelsen/). Thorsen kommenterer tilmeldingen til Diabetes forløbsydelsen, og uagtet at hans undersøgelse hviler på et begrænset antal respondenter, er det klart, at den manglende interesse for at tilmelde sig bunder i, at lægerne endnu ikke er fuldt ud klar over, hvordan de via tilbagemeldingerne kan hjælpe sig selv. Spørgsmålet er endnu engang, hvordan vi udbreder viden om optimering af brugen af feedback til lægerne. HS kommenterede, at der jævnligt til samtlige tilmeldte læger udsendes nyhedsbreve også med henvisninger til DAK-Es hjemmeside, hvor der ligger flere udførlige vejledninger. Hertil svarede HD, at IT-vejledninger ikke altid tænder læger de tænker ikke i IT-baner og har for travlt i hverdagen til at sætte sig til at nærlæse sådanne vejledninger. Til det kræves kurser til forklaring/eksemplificering af brugen. SF oplyste, at det er regionernes forpligtelse at udbrede kendskabet til Diabetes forløbsydelsen de skal således iværksætte undervisning. Det kunne foreslås, at der blev sat navn på 1 koordinator/tovholder i hver region mhp. realisering af undervisning. BJ sagde, at ibrugtagning af forløbsydelsen og i det hele taget af alt nyt IT i et lægehus kræver tid og samling af alle personalegrupper i praksis. Han mener, at når man i Sentinel tilmelder sig flere sygdomme, vil det afsmittende øge lægens interesse for også at få udbytte af tilbagemeldingerne. LR nævnte også behovet for undervisningsprogrammer og finder, at et E-learningssystem vil være en god mulighed, så lægerne kan få undervisningen hjemme for at spare tid. Hun mener, at Region Syddanmark vil være med på at afprøve denne mulighed. SF anførte, at ICPCgruppen er på vej til at barsle med at E-learningssystem i forhold til kodning. HD gentog sin teori om, at undervisning med lægens egne tilbagemeldingsdata gør denne vedkommende og direkte omsættelig til handling. SF satte lid til øget interesser på baggrund af de målrettede tilbagemeldinger, som Berit Lassen og hendes arbejdsgruppe er på vej med. HS fastslog, at alle tiltag skal være meget fokuserede og frem for alt simple. AG spurgte til formalia omkring den afsendte ansøgning til Databasesekretariatet vedr. specialespecifikke databaser. Ansøgningen er i realiteten en pseudoansøgning, da den falder

lidt uden om lovgivningen på området. Der er enighed om, at Jens Elkjær skal arbejde videre med det politiske mhp. evt. at få en ny bekendtgørelse på området specielt også mhp. godkendelser af senere projekter. Næste møde afholdes mandag den 2. marts 2009 kl. 15.30 17.30 i Odense. Referent: Bo Nedergaard