Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for ressourceforløb... 4 2.1. Ministeriets beskrivelse af målgruppen... 4 2.2. Lokale prioriteringer i forhold til målgruppen... 5 3. Fælles tværgående effektmål... 7 4. Indholdet i ressourceforløbene... 8 5. De fremtidige arbejdsgange i sagsbehandlingen... 8 6. Programbudgettering... 8

RAPPORTTITEL Side 3 1. Indledning 1.1. Baggrund Ressourceforløbene er indført som led i førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2013. Målgruppen er personer, som har så komplekse problemer, at de er i risiko for at blive tilkendt førtidspension. Et centralt element i førtidspensionsreformen er således, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke skal have tilkendt førtidspension. Indsatsen i ressourceforløb skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen videre mod selvforsørgelse. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på de ressourcer, som den enkelte har, og den måde disse kan udvikles på. Når en person visiteres til ressourceforløb, stopper den hidtidige ydelse. Vedkommende skal i stedet have ressourceforløbsydelse. Borgere kan visiteres til ressourceforløb som varer et til fem år med mulighed for flere på hinanden følgende forløb, hvis dette findes relevant. Et ressourceforløb vil ofte bestå af både beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud, som bliver kombineret og koordineret i forhold til borgerens indsatsplan. Tilbud i et ressourceforløb, kan f.eks. være mentorstøtte, bevilling af fysioterapi, massage, psykolog eller søvnterapi via Integrationsnet, funktionsbeskrivelse via Sundhedscenter Vest, højskoleophold, sociale værkstedstilbud, støtte gennem andre fagområder f.eks. Børn og Familie, støtteforanstaltninger via Handicap og Psykiatri, ligesom det kan være virksomhedspraktik, opkvalificering med kurser og lignende. Som hjælp til at komme gennem ressourceforløbet, får borgeren én gennemgående koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for at varetage borgerens sag. Der er i Beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern kommune seks medarbejdere, som er koordinerende sagsbehandlere for borgere i ressourceforløb. En af dem er også mødeleder i Rehabiliteringsteamet. 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb Pr. december 2015 har der været 215 ressourceforløbssager, hvoraf der er 185 aktive ressourceforløbssager. Tabellen nedenfor viser den ydelse, som de 185 borgere, der er i et ressourceforløb, kommer fra:

RAPPORTTITEL Side 4 Sygedagpenge 60 Diverse 23 Ledighedsydelse 17 Kontanthjælp 53 Uddannelseshjælp 18 Sygedagpenge/fleksjob 1 Revalidering 12 Ingen ydelse 2 30 sager er afsluttede, og de er afsluttet til følgende: 14 til førtidspension 9 til fleksjob, hvor af de 5 gik direkte i et fleksjob og 4 kom på ledighedsydelse 4 er fraflyttet kommunen 1 er kommet i ordinært arbejde 1 er kommet i revalidering til ordinært arbejde 1 er afgået ved døden 2. Målgruppen for ressourceforløb 2.1. Ministeriets beskrivelse af målgruppen Det fremgår af en orienteringsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra kontanthjælp eller sygedagpenge, og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Målgruppen kan også være personer, der ikke nødvendigvis har en varig begrænsning i deres arbejdsevne. De er derimod aktuelt udfordret af komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v. og vurderes derfor ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte, komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til 1) beskæftigelse/uddannelse, 2) det sociale område og/eller 3) sundhedsområdet. Herudover gælder, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:

RAPPORTTITEL Side 5 Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en UU-plan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt. Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål. Sammenfattende viser ovenstående beskrivelse, at målgruppen for ressourceforløb er kendetegnet ved en betydelig funktionsevnebegrænsning, der gør det nødvendigt med en længerevarende indsats, inden de pågældende borgere kan komme ud på arbejdsmarkedet. 2.2. Lokale prioriteringer i forhold til målgruppen Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker fremadrettet at foretage en lokal prioritering i målgruppen for ressourceforløb med henblik på at opnå den størst mulige positive effekt af forløbene. Den lokale prioritering baserer sig på kommunens hidtidige erfaringer med ressourceforløbene og bygger på tre elementer: 1) En lokal definition af målgruppen for ressourceforløb 2) En beskrivelse af hvilke borgere der fremadrettet skal tilbydes førtidspension fra starten og således ikke skal tilbydes ressourceforløb 3) En beskrivelse af hvilke borgere der fremadrettet ikke skal tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis Lokal definition af målgruppen for ressourceforløb Målgruppen for ressourceforløb defineres som personer med komplekse problemstillinger, dvs. hvor der i løsning af problemstillingerne er et potentiale i at inddrage kompetencer fra minimum to fagområder. Typiske borgere i målgruppen vil være: Yngre personer for hvem normalindsatsen ikke skønnes at være tilstrækkelig eller er forsøgt uden held Borgere med lettere psykiske lidelser, hvor andre mulige tiltag er forsøgt Personer, der er motiverede for at blive en del af arbejdsmarkedet Hvilke borgere skal fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb?

RAPPORTTITEL Side 6 Borgere, der fremadrettet skal tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb, inkluderer: Personer med alvorlig og uhelbredelig sygdom Borgere med svær psykisk sygdom, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, eller hvor det kan give forværring i den psykiske sygdom, hvis der iværksættes foranstaltninger. Traumatiserede flygtninge, der allerede har været igennem traumebehandling Unge multihandicappede Borgere med betydelige sociale problemer, som ikke har kunnet løses trods talrige indsatser Der er i folketinget fremsat lovforslag L 145 Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Med lovforslaget undtages visse sager om førtidspension fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Det drejer sig om følgende to sagstyper: Ansøgningssager, hvor kommunerne vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension Sager om tilkendelse af førtidspension, hvor kommunerne vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Lovforslaget understøtter således ovenstående beskrivelse af, hvilke borgere der i Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet tilbydes førtidspension fra starten og således ikke tilbydes ressourceforløb. 3. behandling af lovforslaget forventes den 19. maj 2016. Hvilke borgere skal fremadrettet ikke tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis? Borgere, der fremadrettet ikke skal tilbydes ressourceforløb men i stedet håndteres på anden vis, inkluderer: Personer der er meget fastlåste i deres situation, f.eks.: o En del af gruppen af Borgere med funktionelle lidelser, dvs. lidelser, hvor der er fysiske symptomer af mild til svær grad men hvor der objektiv ikke kan findes en årsag til smerterne o Personer med en lav grad af motivation for at blive en del af arbejdsmarkedet o Borgere med en særlig historik f.eks. personer der hele deres voksenliv har været på kontanthjælp Borgere der har modtaget ledighedsydelse i over 78 uger Personer der har modtaget kontanthjælp i over 5 år

RAPPORTTITEL Side 7 Elever på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (aktuelt er der ingen borgere i denne kategori i ressourceforløb) At disse borgere håndteres på anden vis betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet ikke tilbyder dem et længerevarende ressourceforløb. I stedet tilbydes borgerne typisk en håndholdt beskæftigelsesindsats, som er mindre omfattende og kompleks end ressourceforløbene. 3. Fælles tværgående effektmål Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har til formål at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at støtte personer, der på grund af begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde. Ifølge lovgivningen er formålet med ressourceforløb således at få borgerne ud på arbejdsmarkedet. Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor: Det fælles tværgående effektmål for arbejdet med ressourceforløb: Flest mulige borgere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet Dette betyder, at deltagerne i ressourceforløb efter endt forløb som udgangspunkt skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet enten i form af ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Imidlertid er det karakteristisk for målgruppen for ressourceforløb, at deltagernes arbejdsevne er stærkt begrænset, eller at de er udfordret af så komplekse problemer, at de vurderes ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt. Det kan derfor give god mening at formulere nogle delmål for arbejdet med ressourceforløb. Naturens Rige udstikker en politisk retning om, at vi som kommune skal fremme borgernes mulighed for at tage ansvar for eget liv, og at vi skal sætte borgernes behov i centrum. I forlængelse heraf angiver Beskæftigelsespolitikken, at Vi møder borgeren anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Vi giver borgeren ansvar. Sammen udarbejder vi en målrettet plan, som hjælper borgeren ud af offentlig forsørgelse. Arbejdet med ressourceforløb skal således sætte borgernes behov i centrum. Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det primære delmål for arbejdet med ressourceforløb:

RAPPORTTITEL Side 8 Løsning af de problemstillinger som ud fra borgerens behov udgør de største forhindringer for, at den pågældende borger kan komme ind på arbejdsmarkedet. Ud over de problemstillinger, som borgeren selv definerer som centrale barrierer for, at borgeren kan komme ind på arbejdsmarkedet, kan man socialfagligt identificere nogle kompetencer, der er nødvendige for, at borgeren kan mestre eget liv. Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb er derfor: Det sekundære delmål for arbejdet med ressourceforløb: Styrkelse af borgerens evne til at mestre eget liv helbredsmæssigt, arbejdsrelateret og socialt Målet er således, at ressourceforløbene bidrager til, at borgeren i højere grad mestrer sin sygdom/livssituation, mestrer at indgå i et arbejdsfællesskab samt mestrer at indgå i sociale relationer, herunder en evt. forældrerolle. Der anvendes løbende progressionsmålinger for at kunne vurdere, om delmålene for ressourceforløbene bliver opfyldt. For at belyse, om dette er tilfældet, skal man kunne se, om der er bevægelse på de relevante parametre: Går det fremad (progression)? Går det tilbage (regression)? Er der stilstand (status quo)? 4. Indholdet i ressourceforløbene 5. De fremtidige arbejdsgange i sagsbehandlingen 6. Programbudgettering