Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Relaterede dokumenter
Foders klimapåvirkning

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar Produktchef Ole Grønbæk

Naturstyrelsen december 2013

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Udkast til en dansk klimalov

Dyrkning af energipil

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Kvægbedriftens klimaregnskab

Hvor sker nitratudvaskning?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

C12 Klimavenlig planteproduktion

Afgrøder til bioethanol

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

- Den faglige baggrund for lavbundsordningen -

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Sprøjtefrie randzoner

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Klimahandlingsplan 2012

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Hvad er drivhusgasser

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Landbrugsseminar 2016 Markkort. 21. januar v/ Peter Eigaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Transkript:

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt landbrug, græs og skov Kvantitativt: vand Kvalitativt: nitrat Betydningen for CO 2 - budgettet ved Reduktion af pesticider Reduktion af nitrat Skovrejsning

Vandbalance, arealanvendelse og jordtype mm/år Brak Sandjord Vinterhvede Grovsand Vinterhvede Lerjord Løvskov Nåleskov Nedbør 924 924 924 924 924 Fordampning 340 373 510 464 537 Nettonedbør 584 551 414 460 387 Drænafstrømning 0 0 0-110? 0 Nedsivning 584 551 304-414?-460 387

Nitrat Overdrev Fra Skov og Landskab

Konklusion på vand og kvælstof ved grundvandsbeskyttelse Kvantitativt/afstrømning/grundvandsdannelse: Jordtype vigtig Lerjord og nedsivning: Brak > løvskov = landbrug > nåleskov Sandjord og nedsivning: Brak > landbrug > løvskov > nåleskov Kvalitativt: Kvælstofudvaskning: Gamle skove < brak/overdrev < ny skov på landbrugsjord < Landbrug Boppix

CO 2

CO 2 ækvivalenter Drivhusgas Global Warming Potential CO 2 ækvivalenter Kuldioxid, CO 2 1 Metan, CH 4 24 Lattergas, N 2 O 298

Landbrugets udledning af drivhusgasser Bidrager med 18% af Danmarks samlede udledning. Landbrug er den største udleder af metan og lattergas i Danmark emission af metan og lattergas fra husdyr og omsætning af kvælstofgødning CO 2 -emission ved opdyrkning af (skov) og brak samt dræning af humusrige jorde Drift DMU 2009

Sammenligning af udledning af drivhusgasser DMU 2009

Hvor meget kulstof lagres i skov?

Hvordan beregner vi CO 2 balancen? Ændring i jordens organiske pulje Ændring i lattergasemission Ændring i input/output ved dyrkning Ændring i energiforbrug Markblok

Klimapåvirkningen i kg CO 2 -ækv. pr. ha. som funktion af tildelt N ved dyrkning af vinterhvede. Halmen er fjernet fra arealet Hjælpestoffer er især gødning og importeret fodder S.K.Hvid 2010

CO 2 og pesticidfri drift CO 2 kg/ha Fremstilling + 7 kg Ukrudtsbekæmpelse, drift Udbyttenedgang Gødningsreduktion Ændring til græs, jordpuljeforøgelse x x Total: 0? 10-30 x Kilder: S.K.Hvid 2009 DLR 2007

CO 2 ved n-udvaskning maks 25 mg/l og pesticidfri drift CO 2 kg/ha + Pesticider 0 0 Reduktion i N 2 O produktion (ifht vinterhvede) Kulstofakkumulering ved permanent græs: 640 1.830 Energireduktion ved drift 200 Total: 2.670 Kilder: Fødevareministeriet 2008 DLR 2007

CO 2 -regnskabet ved skov som grundvandsbeskyttelse CO 2 kg/ha + Pesticider 0 0 Reduktion i N 2 O produktion (ifht vinterhvede) 640 Kulstofakkumulering 2.562-5.000 Energireduktion ved drift 200 Total: + 3.406 Kilder: Fødevareministeriet 2008 DLR 2007 Vand og jord 2011

Skov på alle grundvandsdannende områder?? Indvinding 400 mio kbm/år 100 mm gvd 400.000 ha 1.200.000 tons CO 2 /år

Konklusion på drivhusgasudledning og grundvandsbeskyttelse Deklaration Reduktion (kg CO 2 -ækv. pr.ha.) Kg CO 2 -ækv. pr. m 3 indvinding Pesticidfri dyrkning 0 Maks. udvaskning på 25 mg N/l samt pesticidfri dyrkning Maks. udvaskning på 50 mg N/l samt pesticidfri dyrkning 2.673 2,67 350 0,35 Skovrejsning 3.406 3,4 Grundvandsdannelse til indvindingsmagasin på 100 mm

Hvad med pil i stedet for skovrejsning? Energiudbytte ved forbrænding Pil til forbrænding Elefantgræs til forbrænding Vinterrug til forbrænding Udbytte (t ts/ha) 9 9 10 Vandindhold % v høst 50 10 15 Energiudbytte, GJ/ha (nedre brændværdi) 147 161 171 Energiforbrug v. dyrkning, høst og transport GJ/ha 10 9 18 Nettoenergiudbytte GJ/ha 137 152 153

Ting at tænke over.. Produktion af nåleskov/juletræer giver drifts-forbrug og måske gødningsforbrug. Skovrejsning og piledyrkning kræver jordbehandling = nedbrydning af kulstof i jordens kulstofpulje Hvor dyrt er rent vand egentlig når vi tager CO 2 med? Hvis vi ikke beskytter grundvandet skal vi måske købe vand på flasker. Flaskevand har et betydeligt højere CO 2 -footprint end grundvand: Flaskevand: 320 kg CO 2 /m 3 Skovrejsning 3,4 kg CO 2 /m 3 ) +

Flere ting at tænke over... Produceres mindre gødning? Det bruges måske bare et andet sted? Kan vi afgrænse vores CO 2 beregning til markblok? bør vi ikke kigge globalt? Skal afgrøder dyrkes et andet sted? Livscyklusopgørelser viser, at produktion fra en ha dansk jord kræver 3 ha i uland (= fældet regnskov, savanne og andre naturarealer). Markblok

Masterminding Sustainable Progress

Mathias Herbst, Hydrologidag 2009

Fra Skov og Landskab

Akkumuleret kulstof for 4 overflader i Danmark Henrik Søgaard, Københavns Universitet. Lånt af Kim Pilegaard, Risø-DTU