Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt landbrug, græs og skov Kvantitativt: vand Kvalitativt: nitrat Betydningen for CO 2 - budgettet ved Reduktion af pesticider Reduktion af nitrat Skovrejsning
Vandbalance, arealanvendelse og jordtype mm/år Brak Sandjord Vinterhvede Grovsand Vinterhvede Lerjord Løvskov Nåleskov Nedbør 924 924 924 924 924 Fordampning 340 373 510 464 537 Nettonedbør 584 551 414 460 387 Drænafstrømning 0 0 0-110? 0 Nedsivning 584 551 304-414?-460 387
Nitrat Overdrev Fra Skov og Landskab
Konklusion på vand og kvælstof ved grundvandsbeskyttelse Kvantitativt/afstrømning/grundvandsdannelse: Jordtype vigtig Lerjord og nedsivning: Brak > løvskov = landbrug > nåleskov Sandjord og nedsivning: Brak > landbrug > løvskov > nåleskov Kvalitativt: Kvælstofudvaskning: Gamle skove < brak/overdrev < ny skov på landbrugsjord < Landbrug Boppix
CO 2
CO 2 ækvivalenter Drivhusgas Global Warming Potential CO 2 ækvivalenter Kuldioxid, CO 2 1 Metan, CH 4 24 Lattergas, N 2 O 298
Landbrugets udledning af drivhusgasser Bidrager med 18% af Danmarks samlede udledning. Landbrug er den største udleder af metan og lattergas i Danmark emission af metan og lattergas fra husdyr og omsætning af kvælstofgødning CO 2 -emission ved opdyrkning af (skov) og brak samt dræning af humusrige jorde Drift DMU 2009
Sammenligning af udledning af drivhusgasser DMU 2009
Hvor meget kulstof lagres i skov?
Hvordan beregner vi CO 2 balancen? Ændring i jordens organiske pulje Ændring i lattergasemission Ændring i input/output ved dyrkning Ændring i energiforbrug Markblok
Klimapåvirkningen i kg CO 2 -ækv. pr. ha. som funktion af tildelt N ved dyrkning af vinterhvede. Halmen er fjernet fra arealet Hjælpestoffer er især gødning og importeret fodder S.K.Hvid 2010
CO 2 og pesticidfri drift CO 2 kg/ha Fremstilling + 7 kg Ukrudtsbekæmpelse, drift Udbyttenedgang Gødningsreduktion Ændring til græs, jordpuljeforøgelse x x Total: 0? 10-30 x Kilder: S.K.Hvid 2009 DLR 2007
CO 2 ved n-udvaskning maks 25 mg/l og pesticidfri drift CO 2 kg/ha + Pesticider 0 0 Reduktion i N 2 O produktion (ifht vinterhvede) Kulstofakkumulering ved permanent græs: 640 1.830 Energireduktion ved drift 200 Total: 2.670 Kilder: Fødevareministeriet 2008 DLR 2007
CO 2 -regnskabet ved skov som grundvandsbeskyttelse CO 2 kg/ha + Pesticider 0 0 Reduktion i N 2 O produktion (ifht vinterhvede) 640 Kulstofakkumulering 2.562-5.000 Energireduktion ved drift 200 Total: + 3.406 Kilder: Fødevareministeriet 2008 DLR 2007 Vand og jord 2011
Skov på alle grundvandsdannende områder?? Indvinding 400 mio kbm/år 100 mm gvd 400.000 ha 1.200.000 tons CO 2 /år
Konklusion på drivhusgasudledning og grundvandsbeskyttelse Deklaration Reduktion (kg CO 2 -ækv. pr.ha.) Kg CO 2 -ækv. pr. m 3 indvinding Pesticidfri dyrkning 0 Maks. udvaskning på 25 mg N/l samt pesticidfri dyrkning Maks. udvaskning på 50 mg N/l samt pesticidfri dyrkning 2.673 2,67 350 0,35 Skovrejsning 3.406 3,4 Grundvandsdannelse til indvindingsmagasin på 100 mm
Hvad med pil i stedet for skovrejsning? Energiudbytte ved forbrænding Pil til forbrænding Elefantgræs til forbrænding Vinterrug til forbrænding Udbytte (t ts/ha) 9 9 10 Vandindhold % v høst 50 10 15 Energiudbytte, GJ/ha (nedre brændværdi) 147 161 171 Energiforbrug v. dyrkning, høst og transport GJ/ha 10 9 18 Nettoenergiudbytte GJ/ha 137 152 153
Ting at tænke over.. Produktion af nåleskov/juletræer giver drifts-forbrug og måske gødningsforbrug. Skovrejsning og piledyrkning kræver jordbehandling = nedbrydning af kulstof i jordens kulstofpulje Hvor dyrt er rent vand egentlig når vi tager CO 2 med? Hvis vi ikke beskytter grundvandet skal vi måske købe vand på flasker. Flaskevand har et betydeligt højere CO 2 -footprint end grundvand: Flaskevand: 320 kg CO 2 /m 3 Skovrejsning 3,4 kg CO 2 /m 3 ) +
Flere ting at tænke over... Produceres mindre gødning? Det bruges måske bare et andet sted? Kan vi afgrænse vores CO 2 beregning til markblok? bør vi ikke kigge globalt? Skal afgrøder dyrkes et andet sted? Livscyklusopgørelser viser, at produktion fra en ha dansk jord kræver 3 ha i uland (= fældet regnskov, savanne og andre naturarealer). Markblok
Masterminding Sustainable Progress
Mathias Herbst, Hydrologidag 2009
Fra Skov og Landskab
Akkumuleret kulstof for 4 overflader i Danmark Henrik Søgaard, Københavns Universitet. Lånt af Kim Pilegaard, Risø-DTU