27 november 2014 Nr. 10-27. november 2014. Nr. 10 Han kan da noget, ham den gamle karl Journalist Sven Fechner efterlyser nye muligheder efter seniorjobbet til dem, som gerne vil fortsætte med at arbejde. Af Eva Birgitte Jensen Fotos: Per Sichlau Journalist Sven Fechner har ikke tænkt sig at gå på efterløn, når seniorjobbet stopper. Jeg vil ikke finde mig i, at jeg skal på efterløn, når seniorjobbet slutter, fordi jeg fylder 61½ år. Det er helt meningsløst at stoppe i arbejdslivet, når man som jeg har lyst og kræfter til at fortsætte. Man er da ikke en byrde for samfundet, snarere tværtimod! Sven Fechner er glad for seniorjobordningen, men mener, at han som det grå guld skulle have en mulighed for at fortsætte i stedet for at holde op dagen før han fylder 61½ år. Sven Fechner har boet og arbejdet som journalist i Danmark i næsten 40 år, og arbejder både på dansk og tysk. Nu arbejder han i seniorjob i Københavns Kommune i Sekretariatet for Ledelse og Kommunikation i Økonomiforvaltningen. Her er han kommunikationsmedarbejder for STRING-samarbejdet, som skal være med til at udvikle en sammenhængende nfrastruktur med vækst, forskning, uddannelse og kultur i regionen mellem København/Øresund og Hamburg i kølvandet på den kommende Fehmernforbindelse. Det er et samarbejde mellem København, Region Hovedstaden, Region Sjælland i Danmark, Hamburg, Schleswig-Holstein i Tyskland og Region Skåne i Sverige. - 1 -
Sven Fechner er takket været sine mangeårige journalistiske erfaringer og sin tyske herkomst den helt rigtige til at være med i STRING-samarbejdet. Han står bl.a. for den strategiske og praktiske kommunikation som medlem af STRING-sekretariatet. Det består af en dansk administrerende direktør, en svensk-engelsk projektleder, der begge som Sven Fechner er placeret i Danmark, samt konsulenter i henholdsvis Hamburg og i Kiel. Han koordinerer STRINGs presseindsats og samarbejder med både Femern A/S presseafdeling i Danmark og Berlin og med partnernes kommunikationsafdelinger. Vi skal finde ud af, hvordan vi Mit seniorjob er interessant og opfundet til fremmer en bæredygtig udvikling mig, siger Sven Fechner. rundt om Femernforbindelsen, der støtter integrationen, nye arbejdspladser, turisme, kultur og uddannelse. Hvordan får vi bedre og hurtigere jernbaneforbindelser, der også fungerer sammenhængende i regionen, fortæller Sven Fechner. Jeg fortsætter gerne med at udvikle Femern-regionen, siger Sven Fechner. - 2 -
Man kan sige, at jeg er en del af Københavns Kommunes ressourcebidrag i form af medarbejdere til samarbejdet. Når man tager i betragtning, at det er et seniorjob, er det et meget interessant et af slagsen. Mit job er opfundet til mig, og jeg har god samvittighed, fordi det er et job med et formål og god mening i, siger Sven Fechner. Netop når seniorjobbet er så usædvanligt skruet sammen, håber han, at der er muligheder i det, også efter han er nået efterlønsalderen i midten af 2016. Sven Fechner har nogle forslag til, hvordan man kan fortsætte efter seniorjobbet: De kommunale arbejdsgivere har så mange kontakter andre steder, så de burde kunne støtte de seniorjobbere, som gerne vil fortsætte med at arbejde. Kommunerne kunne have en karriererådgiver, som netop tog sig af at rådgive seniorjobberne om, hvordan de kom videre efter at seniorjobbet stopper, og man er tvunget til at gå på efterløn. De kommunale arbejdsgivere burde hjælpe dem videre, som gerne vil. Han foreslår, at man derudover giver folk chancen for at genoptjene dagpengeretten, mens de er i seniorjob: Jeg mener, at man med de nye stramme dagpengeregler, seniorjobordningen og efterlønsreglerne risikerer at skubbe mange ud i alderdomsarmod, fordi det er blevet så svært at genoptjene retten til dagpenge - eller at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Som eksempel nævner Sven Fechner en jævnaldrende ven: Han er boghandler, og først havnede han på kontanthjælp og så i aktivering med at hive pileurt op ved Slusen sammen Arbejdsgiverne skal hjælpe seniorjobbere, med arbejdsløse arkitekter og andre som gerne vil fortsætte med at arbejde, veluddannede ledige. mener Sven Fechner. Jeg håber naturligvis, der er jobmuligheder efter, jeg har nået efterlønsgrænsen. Jeg har nogle kompetencer, og nogle af dem anses måske for at være lidt umoderne, men det er min erfaring, at de kan bruges. Jeg synes også, at en arbejdsplads med medarbejdere i alle aldersgrupper er det ideelle. Jeg har samme humor som mine unge kolleger, og jeg er god til at lytte til dem. Jeg kan da også se på dem, at de tænker: Han kan da noget, ham den gamle karl. Læs mere om STRING: http://www.stringnetwork.org/ - 3 -
Fra seniorjob til ordinært job Der er mange ting at overveje, hvis man får et ordinært job og siger farvel til sit seniorjob Af chefkonsulent Ingmar Jørgensen, AK-Samvirke Foto: Per Sichlau Kan man udskyde efterlønnen, hvis man har været i seniorjob og har fået et ordinært lønnet arbejde undervejs? Kan man genoptjene retten til efterlønspræmien? Redaktionen får af og til spørgsmål fra seniorjobbere om, hvordan reglerne er, hvis de skulle få et almindeligt lønnet job, mens de er i seniorjob. Man skal altid spørge sin egen A-kasse ud fra sin egen situation, men her svarer chefkonsulent Ingmar Jørgensen, AK-Samvirke, på nogle af de mest almindelige spørgsmål: Under seniorjobbet er man underlagt de almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som gælder for den stilling, man er ansat i. Det betyder, at pågældende selvfølgelig kan vælge at opsige sit seniorjob og blive ansat i et hvilket som helst andet job, som andre ansatte. Hvis man på denne måde efter at have arbejdet i et ordinært arbejde igen bliver arbejdsløs og endnu ikke har genoptjent ny dagpengeret (1924 timers arbejde indenfor tre år), kan man igen anmode kommunen om et seniorjob, hvis man fortsat ikke har nået efterlønsalderen. Hvis man er tæt på efterlønsalderen, skal man være opmærksom på, at hvis man uden at have genoptjent dagpengeretten, ikke overgår til efterløn. Når man når efterlønsalderen, kan man kun komme på efterløn eller få et efterlønsbevis, når man på ny har genoptjent dagpengeretten. - 4 -
Betyder det, at hvis man er tæt på efterlønsalderen, når man får et rigtigt job, er der en risiko, fordi man ikke har genoptjent dagpengeretten, men været i seniorjob? Jeg er fx i seniorjob og skal på efterløn til oktober 2015. Hvis jeg så får et ordinært job, og bliver fyret, før jeg når at genoptjene dagpengeretten, hvad sker der så? Det er en grundbetingelse for at kunne overgå til efterløn eller få et efterlønsbevis, at man opfylder kravet om dagpengeret, dvs. at man bl.a. opfylder arbejdskravet om 1924 timer inden for de seneste tre år. Der er dog den særregel, at hvis man efter det 50. år har opbrugt sin dagpengeret, dvs. har været ledig og er faldet ud af dagpengesystemet, kan man alligevel få lov til at overgå til efterløn, når man når efterlønsalderen uanset, at man ikke opfylder arbejdskravet på de 1924 timer. Denne ret indebærer, at man skal overgå til efterløn, når man når efterlønsalderen i forhold til den alderskategori man tilhører, dvs. pt. når man bliver 60½ år (1. halvår 1954) eller 61 år (2. halvår 1954). Hvis ikke man overgår på dagen, kan man kun overgå til efterløn ved at følge hovedreglen, dvs. at man senere kun kan overgå til efterløn, hvis man opfylder arbejdskravet. Dette er også grunden til, at seniorjobbet netop skal stoppe, når man når efterlønsalderen og fx ikke kan fortsætte frem til folkepensionsalderen. Sagt på en anden måde: Hvis man er i seniorjob og påbegynder ordinært arbejde inden efterlønsalderen, skal man inden man når efterlønsalderen nøje overveje, om man vil fortsætte med det ordinære arbejde hen over efterlønsalderen. Gør man det, skal man være opmærksom på, at senere overgang til efterløn kræver, at man opfylder arbejdskravet. Den særlige efterlønspræmie kan man begynde at optjene, hvis man udskyder sin overgang til efterløn i mindst to år og samtidig har arbejdet i mindst 3120 timer. Der er ikke noget til hinder for, at man kan gøre dette, uanset at man har været i seniorjob. Betingelsen er alene, at man opfylder to års-kravet som beskrevet ovenfor, hvorefter man kan begynde at optjene op til 12 skattefrie præmier for hver 481 timers arbejde, der præsteres. Bemærk, at der er særlige regler for ret til efterløn, hvis man har arbejdet i udlandet. I sådanne situationer skal man altid kontakte sin A-kasse for at få særskilt vejledning. Tak for i år til vores læsere! Vi ønsker jer alle sammen en rigtig god jul og godt nytår! Tak for gode ideer og input! Vi glæder os til at møde jer igen i 2015! et udkommer igen torsdag den 29. januar 2015. Redaktionen - 5 -
Flere seniorer går iværksættervejen Af Eva Birgitte Jensen Foto: Per Sichlau Sidste uge, uge 47, var det iværksætteruge, og også Ældresagen var med på vognen. En ny undersøgelse fra Ældresagen viser nemlig, der er sket en markant stigning i antallet af ældre lønmodtagere, ledige og pensionister, som har fået mod på at springe ud som selvstændig med egen virksomhed. Ca. 60 måske kommende iværksættere i senioralderen havde fundet vej ind til Ældresagen i Nørregade i København for at høre om betingelserne for at starte en virksomhed. En skatteekspert, en socialrådgiver og en konsulent fra Ældresagen orienterede om, hvad man skal være opmærksom på, hvis man i en moden alder har mod på at starte sin egen virksomhed. Praktiske fif som at oprette cvr-nummer og få styr på reglerne omkring såvel skatteregler som efterlønsregler var nogle af de ting, deltagerne kunne blive klogere på. Seniorkonsulent Bent Mathiasen, Ældresagen, var glad for at se, at så mange kvinder er interesserede i at blive iværksættere, for ellers er det mest mænd, som har mod til at kaste sig ud i iværksætterkarrieren i senioralderen. Andelen af iværksættere over 60 år er steget fra 2,7 % til 6,1 % fra 2001 til 2011, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Redaktion: Journalist Eva Birgitte Jensen (DJ) Mobil 2977 5041 - mail: bn5w@bif.kk.dk Fotos og grafisk design: Fotograf Per Sichlau Ansvarshavende redaktør: Centerchef Niels Bauer Ydelsesservice, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Tilmeld eller frameld dig abonnement på et : E-mail: seniorjob@bif.kk.dk Fotos og citater fra tekster tilladt med kildeangivelse et nr. 1 udkommer torsdag den 29. januar 2015-6 -