Modul 2 Syme 2015 Sundhed og sygdom

Modul 2 Syme 2015 Sundhed og sygdom Modulbeskrivelse revideret d.25.11.2015 Professionshøjskolen Metropol - Sygeplejerskeuddannelsen

Indhold 1. SYGEPLEJE - SUNDHED OG SYGDOM... 4 1.1 Læringsudbytte... 4 1.2 Studieaktivitetsmodel for modul 2... 5 2. MODULETS TEMAER... 6 2.1 Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko... 6 2.2 Tema 2: Sygepleje til den immobile patient... 6 2.2.1 Hjerte-lunge-redning... 6. UNDERVISNINGSTILRETTELÆGGELSE... 6 4. MODULETS PLANLAGTE STUDIEAKTIVITET... 7 4.1 Obligatorisk studiefaglig samtale... 7 5. PRØVE... 7 5. 1 Prøveform... 7 5.2 Rammer... 7 5. Faglige og metodiske krav til opgaven... 8 5..1 Opgaven skal indeholde:... 8 5.4 Kriterier for bedømmelse... 8 6. SYGE- OG REEKSAMEN... 8 6. 1 Sygeeksamen... 8 6.2 Reeksamen/omprøve... 8 7. KLINISK UNDERVISNING PÅ MODUL 2... 9 7.1 Dokumenterede aktiviteter rettet mod kliniske praksis... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7.2 Rammer for den kliniske undervisning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7. Studieaktivitetsmodel for klinisk undervisning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7.4 Fokusområder i klinisk undervisning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7.4.1 Logbog for medicinhåndtering... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7.5 Fastlagt studieaktivitet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 7. 5 Portfolio... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8. ANBEFALET LITTERATUR / LÆSEPLAN... 12 2

Modulbeskrivelsen tager udgangspunkt i studieordningens bilag 2 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje af 24/01/2008. Formålet er at beskrive, hvordan studieordningens læringsudbytte i det enkelte modul udmøntes i Sygeplejerskeuddannelsen Metropol. Dette modul har et omfang på 15 ECTS og en varighed på 10 uger. 1 ECTS svarer til en studieindsats på ca. 27-28 timer, dvs. 1 uge (1,5 ECTS) svarer til en studieindsats på ca. 40 timer. Modulet begynder i ugerne 17 og 46

1. Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod teoretiske perspektiver på sundhed og sygdom relateret til patientens oplevelse af at være syg og betydningen af disse for sygeplejen. Modulet introducerer til grundlæggende mikrobiologi, hospitalsinfektioner og forebyggelse af smitte. Modulet fokuserer på udvalgte fysiologiske behov og på arbejde med kliniske metoder i sygepleje, herunder klinisk observation og vurdering med henblik på planlægning og tilrettelæggelse af grundlæggende sygepleje. Undervisningen i sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi, sygehushygiejne og ergonomi relateres til to undertemaer sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko og sygepleje til den immobile patient. I perioden indgår en klinikperiode på to uger. 1.1 Læringsudbytte Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: at redegøre for udvalgte metoder til vurdering af patienters fysiologiske behov at redegøre for udvalgte dele af den menneskelige organismes opbygning og funktion at sammenfatte praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om infektionspatologiske og hygiejniske forhold at sammenligne udvalgte teorier om sundhed og sygdom at identificere og redegøre for udvalgte infektionspatologiske problemstillinger i et patientog sygehusperspektiv at planlægge og tilrettelægge plejeforløb med udgangspunkt i patientsituationer med henblik på at udføre udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger at vurdere og forklare patienters fysiologiske funktioner, f.eks. blodtryk, puls og respiration samt fremkomme med handlingsforslag ved afvigelser fra det normale at beherske udvalgte forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler under hensyntagen til patientens/borgerens og egne ressourcer og begrænsninger Modulet fordeler sig på følgende teoretiske eller/og kliniske ECTS: ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 2 Anatomi og fysiologi 4 1 Mikrobiologi, herunder bakteriologi, virologi og parasitologi samt hygiejne 0 Ergonomi 1 1 4

1.2 Studieaktivitetsmodel for modul 2 (15 ECTS = 400 AT) Introduktion (6) Klasseundervisning (80) Klyngeundervisning (7,5) Klinisk undervisning (50) Planlagt studieaktivitet -studiesamtalen (0,5) Initieret af: Undervisere Forberedelse til undervisning og planlagt studieaktivitet (97) Anden aktivitet i klinik (20) Studiegruppearbejde og gruppearbejde som forb. til oplæg (1) Udarbejdelse af intern prøve (0) Evaluering af studie- og undervisning (1) Deltagelse af: Underviser & Studerende Kategori 1 144 timer 6 % Kategori 2 179 timer 44 % Deltagelse af: Studerende Kategori 4 11 timer % Kategori 66 timer 17 % Middagssamling (1) Studiecafé (5) Tilbud fra Studie- og karriere vejledning (5) Initieret af: Studerende Efterbearbejdning af klasseundervisning og portfolioarbejde (56) Forberedelse til klinisk undervisning (10) 5

2. Modulets temaer 2.1 Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko Du vil tilegne dig viden om centrale opfattelser af sundhed og sygdom ud fra et historisk og samfundsmæssigt perspektiv, og du vil opnå færdigheder i at identificere og relatere disse til en patients fortælling. Vi arbejder med personlig hygiejne og kropspleje, hvor særlig fænomenerne forlegenhed og blufærdighed er i fokus. Du vil kunne udvikle din observationskompetence og dine færdigheder inden for klinisk beslutningstagning. I mikrobiologi og sygehushygiejne vil du opnå viden om infektionsbegrebet, udvalgte infektionssygdomme og hospitalsinfektioner, smitte og smitteforebyggelse, herunder håndhygiejne, isolation og affaldshåndtering med henblik på identifikation af infektionspatologiske og sygehushygiejniske problemstillinger. I anatomi og fysiologi vil du tilegne dig viden med henblik på observation af patientens temperatur, hud, nyre- og blærefunktion, herunder væskebalance. I ergonomi vil du opnå viden og færdigheder inden for grundlæggende ergonomiske principper. 2.2 Tema 2: Sygepleje til den immobile patient Dette tema fokuserer på sygeplejefaglige problemstillinger hos den immobile patient. Du vil arbejde videre med begreberne inden for sundheds- og sygdomsopfattelser. I anatomi og fysiologi vil du tilegne dig viden om fordøjelse og bevægeapparat. I alle fag arbejdes med komplikationer i forbindelse med sengeleje og forebyggelse af disse. Du skal anvende anatomi og fysiologi fra modul 1 og 2 samt mikrobiologi og sygehushygiejne og sygeplejefag til analyse af en patientsituation med henblik på identifikation af sygeplejefaglige problemstillinger, opstilling af mål og grundlæggende sygeplejehandlinger. Du vil derudover opnå viden om grundæggende elementer i læsning af forskningsartikler samt grundlæggende søgeprocesser. 2.2.1 Hjerte-lunge-redning I løbet af modul 2 afvikles to lektioners undervisning som optakt til øvelse i hjerte-lunge-redning (se s. 9). Du vil få undervisning i forebyggelse af hjertestop bl.a. ved brug af EWS og ABCDE, årsager til hjertestop, herunder hjertets funktion/ophør under hjertestop, forskellige typer af hjertestop, herunder stødbare/ikke stødbare hjertestop, behandling af hjertestop, basal og avanceret, herunder indsatsen på hospital/præhospitalt. Desuden alarmering på hospital og i samfund. Derudover diskuteres de forventninger, der vil være til dig som studerende i forhold til deltagelse i HLR i praktikforløb og som bystander i samfundet.. Undervisningstilrettelæggelse Din forberedelse til undervisningen og dit engagement i undervisningen er vigtige forudsætninger for kvaliteten af undervisningen og din læring. Undervisningen i modul 2 er planlagt som teoretisk og klinisk undervisning. Den teoretiske klasseunderisning udgøres af sygeplejefag, naturvidenskabelige fag samt ergonomi. Undervisningen er baseret på underviseroplæg, studenteroplæg, undervisning fra patienter, dialog og gruppearbejde samt færdighedstræning inden for udvalgte procedurer i SIM-lab. Klasseundervisning udgøres overvejende af det enkelte fagområde med særligt sigte på modulets temaer og læringsudbytte. I klyngeundervisningen arbejdes der mere dybtgående og fagintegreret med udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger med afsæt i fx cases eller med færdighedstræning inden for udvalgte områder relateret til modulets læringsudbytte. For den kliniske undervisning se pkt. 7 og www.kurh.dk 6

På modul 2 fortsætter arbejdet med skemalagte studiegrupper med fokus på refleksion og diskussion af modulets litteratur og problemstillinger. I den teoretiske og kliniske undervisning anvendes portfolio som et obligatorisk, individuelt læringsog dokumentationsredskab. 4. Modulets planlagte studieaktivitet 4.1 Obligatorisk studiefaglig samtale Inden for den sidste del af modul 1 og den første del af modul 2 indgår en planlagt, obligatorisk studieaktivitet i form af en individuel studiefaglig samtale af ca. 0 minutters varighed. Samtalen foregår mellem dig og en af klassens undervisere efter nærmere aftale. Formålet med samtalen er at give dig mulighed for at drøfte din faglige arbejdsindsats, studieforhold, studieteknik samt trivsel og engagement i studiet, i klassen og i klyngen med henblik på at fremme din studiemæssige faglige udvikling. Som forberedelse til samtalen reflekterer du over spørgsmål i relation til trivsel og egen læreproces med henblik på fremadrettet studiefaglig indsats. Spørgsmålene findes på Intrapol > Modul 2, ISY (syme15) > Fildeling > Planlagt studieaktivitet. Efter samtalen udarbejder du en skriftlig konklusion med fremadrettede studieaktiviteter, som du lægger i din læringsportfolio. Underviseren dokumenterer den gennemførte studieaktivitet i Intrapol. Samtalen er obligatorisk, og gennemført samtale er forudsætning for, at den interne prøve i modul 2 kan blive vurderet. 5. Prøve Modulet afsluttes med en intern prøve. Modulets samlede læringsudbytte indgår i prøven. Prøven varetages af en sygeplejefaglig og en naturvidenskabelig underviser. Modulets centrale fagområder, sygepleje, anatomi og fysiologi, mikrobiologi og sygehushygiejne samt ergonomi indgår i prøven. 5. 1 Prøveform Den interne prøve er en individuel, teoretisk og skriftlig prøve. 5.2 Rammer Prøven udarbejdes inden for tre hverdage og tilrettelægges inden for den sidste uge af modulet. Der udleveres en case og et fokus for den sygeplejefaglige problemstilling, som du skal formulere. Derudover udleveres en række underemner, som du skal inddrage i analyse eller forslag til sygeplejehandlinger. Der gives en lektions vejledning i klynger ved naturvidenskabelig og sygeplejefaglig underviser. Opgavens omfang er max. 12.000 anslag med mellemrum (svarende til ca. 5 sider). Opgaven afleveres digitalt via Intrapol. Dokumentation for godkendelse af modulets planlagte og fastlagte studieaktivitet er en forudsætning for vurdering af den interne prøve. Der tilbydes mulighed for eftervejledning. 7

5. Faglige og metodiske krav til opgaven Opgaven udarbejdes efter sygeplejeprocessen og skrives efter gældende tekniske retningslinjer. Opgaven skal indeholde en litteraturliste, der afspejler de fag, der indgår i prøven. 5..1 Opgaven skal indeholde: En sygeplejefaglig problemstilling Analyse af den sygeplejefaglige problemstilling Mål for den sygeplejefaglige problemstilling Teoretisk begrundede forslag til sygeplejehandlinger. 5.4 Kriterier for bedømmelse På baggrund af den skriftlige opgave vurderes det, i hvilket omfang de for opgaven relevante dele af modulets læringsudbytte er nået. Prøven bliver bedømt efter 7 trins-skalaen (BEK nr. 114 af 0/02/2015). Du er automatisk tilmeldt modulets prøve ved modulstart. Du kan kun melde fra til prøven ved dokumenteret sygdom eller barsel (Eksamensbekendtgørelsen, BEK. 1519 af 16/12/201 kap. 5). 6. Syge- og reeksamen 6. 1 Sygeeksamen Ved sygdom skal du aflevere lægefaglig dokumentation efter gældende regler i Studieservice senest tre hverdage efter prøvens aflevering. Se mere på Intrapol > Information og vejledning > Hjælp til > Eksamen > Syg til eksamen. Ny afleveringsdato er ved næste ordinære prøve i juni 2016 eller ved planlagt omprøve i uge 45, november 2016. 6.2 Reeksamen/omprøve Hvis den interne prøve bedømmes som ikke bestået, er du automatisk tilmeldt omprøve i juni 2016. Du skal i forbindelse med omprøven udarbejde en ny opgave. Der tilbydes en lektions gruppevejledning, hvor en sygeplejefaglig og naturvidenskabelig underviser vil være til stede samtidig. 8

7. Klinisk undervisning på modul 2 Den kliniske undervisning på modul 2 omfatter 4 ECTS-point og foregår på godkendte kliniske medicinske og kirurgiske undervisningssteder i Region Hovedstaden. 1. Dokumenterede aktiviteter rettet mod kliniske praksis Følgende E-learningskurser skal være gennemført: E-learning: Håndhygiejne (Max. 1 år gammel) E-learning: Brandforebyggelse- og bekæmpelse (Max. 1 år gammel) Gennemført kurser skal dokumenteres forskelligt afhængigt af om du er studerende på Metropol, UCC, UC Diakonissestiftelsen. Studerende på UCC, UC Diakonissestiftelsen dokumenterer gennemført E-learningskurser i Portfolio inden klinisk undervisning kan påbegyndes. Studerende på Metropol skal uploade dokumenter i Praktikportalen. 2. Rammer for den kliniske undervisning Den kliniske vejleder er ansvarlig for at udvælge og præsentere planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb ud fra det beskrevne læringsudbytte. Den studerende deltager sammen med klinisk vejleder eller sygeplejerske i planlægning af plejeforløb med udgangspunkt i patientens behov og udfører udvalgte grundlæggende sygeplejehandlinger med overholdelse af ergonomiske og hygiejniske principper. I foråret er den kliniske periode placeret i henholdsvi uge 19-20 eller i uge 21-22. I efteråret er den kliniske periode placeret i uge 48-49 og 50-51. 2.1 Studieaktivitetsmodel for klinisk undervisning Studieaktivitetsmodellen er et studieredskab til planlægning og organisering af studieaktiviteten på 40 timer om ugen. Den obligatoriske deltagelsespligt på 0 timer i klinisk undervisning er placeret i kategori 1 og 2. De resterende 10 timer kan anvendes ud fra det kliniske undervisningssteds anbefalinger fx til planlagt litteraturstudie, deltagelse i udviklingsprojekter, studiebesøg, egen forberedelse, egne refleksionsgrupper osv. På dette modul er de 10 timer fordelt med 5 timer i kategori 2 og 5 timer i kategori. Studieaktivitetsmodellen kan med fordel inddrages ved introduktionen af den/de studerende for, at styrke dialogen med de studerende om tilrettelæggelse af modulet og en forventningsafstemning af de studerendes egen indsats, for at nå modulets læringsudbytte. 9

25 timer pr. uge med fokus på: Udføre grundlæggende sygepleje Udføre klinisk observation og vurdering Intro, løbende opfølgning og refleksion Fastlagt studiaktivitet Evaluering Initieret af: Undervisere 10 timer pr. uge Portfolioarbejde: præsentation og studiedagbog E -læring: Håndhygiejne, brandforebyggelse og - bekæmpelse Arbejde med praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Deltagelse af: Underviser & Studerende Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Kategori Deltagelse af studerende Initieret af studerende Deltagelse af: Studerende Initieret af: Studerende 5 timer pr. uge Egen forberedelse til klinisk undervisning og fastlagt studieaktivitet Portfolioarbejde Søge praksis-, udviklings-og forskningsbaseret viden Note 1. Underviseren er en uddannelsesansvarlig, klinisk vejleder eller en sundhedsfaglig fagperson på min. sygeplejerskeniveau, som den kliniske vejleder har uddelegeret undervisningen til. Note 2. Håndhygiejne, brandforebyggelse- og bekæmpelse er en forudsætning for at kunne deltage i klinisk undervisning.. Fokusområder i klinisk undervisning Den studerende fokuserer i den kliniske undervisning på patienternes fysiologisk behov og opøver kliniske færdigheder indenfor udvalgte sygeplejefaglige områder. Den studerende indgår i en professionel omsorgsrelation, samarbejder med patienten og anvender udvalgte kliniske metoder i sygepleje til observationer og vurderinger indenfor disse tre fokusområder: Kropspleje og velvære Måling og vurdering af patientens fysiologiske værdier Aktivitet, mobilitet og immobilitet 10

.1 Logbog for medicinhåndtering Med udgangspunkt i Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden understøtter den kliniske vejleder den studerende i medicinhåndtering i forhold til modulets læringsudbytte. 4. Fastlagt studieaktivitet Deltagelse i og dokumentation af en fastlagt studieaktivitet indgår som et studiekrav i modulet og er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til den interne prøve på modul 2, jf. BEK. nr. 29 af 24. januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, bilag 2, punkt 4.2. Den studerende skal udføre én fastlagt studieaktivitet rettet mod klinisk observation og klinisk vurdering, hvor den studerende deltager i udførelsen af grundlæggende sygeplejehandlinger relateret til de tre fokusområder i den kliniske undervisning på modul 2. Den fastlagte studieaktivitet udvælges i samarbejde med den kliniske vejleder i forhold til mulighederne i afdelingen. Den fastlagte studieaktivitet gennemføres sammen med den kliniske vejleder, hvor den studerende indgår i en relation med patienten og under vejledning udfører grundlæggende sygeplejehandlinger i relation til den valgte studieaktivitet. Efter gennemførelsen af den fastlagte studieaktivitet udarbejder den studerende en patientbeskrivelse, som den studerende opbevarer i sin læringsportfolio. Patientbeskrivelsen kan inddrages i undervisningen i den teoretiske del af uddannelsen. Patientbeskrivelsen udarbejdes efter gældende tekniske og juridiske retningslinjer for opgaveskrivning 1 for den pågældende studerendes uddannelsesinstitution. For studerende fra UCC og Diakonissestiftelsen gælder, at den kliniske vejleder attesterer på dokumentationsblanketten, at den studerende har udført den fastlagte studieaktivitet. Dokumentationsblanketten skal sendes af klinisk vejleder til studieadministrationen senest dage efter den studerendes sidste kliniske undervisningsdag. En kopi af dokumentationsblanketten opbevares i den studerendes portfolio. For studerende på Metropol gælder, at den kliniske vejleder attesterer i Praktikportalen, at den studerende har udført den fastlagte studieaktivitet. Hvis den studerende ikke får gennemført sin fastlagte studieaktivitet i løbet af de 4 ECTS i klinisk undervisning, skal den studerende kontakte det kliniske undervisningssted og aftale et nyt tidspunkt, så den fastlagte studieaktivitet er gennemført inden påbegyndelse af intern prøve på modul 2. 5. Portfolio Portfolio er det studieredskab, der danner grundlag for refleksion og læring i såvel teoretisk som klinisk undervisning gennem hele studiet. Den består af en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. SE DEN KLINISKE HJEMMESIDE: WWW.KURH.DK 1 Se den kliniske hjemmeside kurh.dk 11

8. Anbefalet litteratur / læseplan Undervisningsgang Emne Anbefalet litteratur Lektioner Anfys (1) Temperaturregulering Feber Huden Aldersforandringer i relation til hud og temperatur Observationer og symptomer i forbindelse med hud Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M,J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard.s. 225-228, 27-286, 498-499. *Viborg, A, L., og Torup, A., 2014. Sygdomslære Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 54-55, 218-224, 245-247. Anfys (2) Nyrer og urinveje: Nyrer, urin og urindannelse Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 229-242. Anfys () Urinveje og vandladning, væske og elektrolytbalance Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 242-262. 4 Anfys (4) Syre-basebalance og andre nyrefunktioner Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 262-272. Anfys (5) Fordøjelsen: Næringsstoffer Mund, spiserør, mavesæk, bughinde Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 17-189, 201-202. Anfys (6) Tarme, defækation Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 189-201. 12

Anfys (7) Portåresystemet, leveren, bugspytkirtel Leverens funktioner Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 202-212 * Borup, V, D., og Dal, J., 2012. Basal Biokemi med klinisk perspektiv. København: FADL s forlag. s. 199-205. Anfys (8) Bevægeapparat, knogler, led, skeletmuskler Kroppens opbygning (selvstudie) Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 75-86, 46-445. s. 86-46 (selvstudium). Anfys (9) Opsamling og repetition Det hele.. Mik (1) Mikrobiologi og sygepleje Introduktion til mikroorganismer Bakterier Virus Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 17-88 (fakta- og klinikbokse gemmes til senere læsning svarende til ca. 25 sider). 4 Mik (2) Infektionsbegrebet og smitte Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 161-201. Mik () Diagnoticering, behandlingsmetoder, resistens og vaccination Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s.267-290, 02-09. 4 Mik (4) Infektionssygdomme Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 20-266 samt fakta- og klinikbokse s. 17-88. Hygiejne (1) Infektionshygiejne afskæring af smitteveje, herunder håndhygiejne Holt, J., 2012. Infektionshygiejne. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. 1 2 1

oplag. s. 95-97 øverst, 98-407 (99-404 om smitte skimmes), 409-414. Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 290-00. Central Enhed for Infektionshygiejne, SSI. 201. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om Håndhygiejne. Retningslinjen kan downloades fra http://www.ssi.dk/smitteberedskab/inf ektionshygiejne/retningslinjer/nir.asp x Region Hovedstaden. 201. Infektionshygiejne. Personalevejledning. https://www.regionh.dk/om-regionhovedstaden/udgivelser-fraregionen/aarsberetninger/documents/ Infektionshygiejne_201.pdf Hygiejne (2) Hospitalsinfektioner Holt, J., 2012. Infektionshygiejne. I: M. Hjortsø M (red.) Sygeplejebogen 2. Gads Forlag, 4. udg. 1 oplag. s. 97-98, 414-419. 2 Nielsen LA og Østergaard C 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. Munksgaard, København. s. 262-266. Hygiejne () Affaldshåndtering, klinisk risikoaffald Isolation Blodbåren smitte, stikskader og procedurer for stikskader Holt, J., 2012. Infektionshygiejne. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. 1 oplag. s. 407-409, 419-422. Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 01-02. 2 Dansk Selskab for Infektionsmedicin. 2011: Anbefaling for profylakse og opfølgning af stikuheld og anden blodeksposition. (Findes på www.infmed.dk -> Udgivelser -> Guidelines og retningslinjer -> 24. Stikuheld og anden blodeksposition) 14

Undervisningsgang Sygepleje Emne Anbefalet litteratur Lektioner Tema 1: Sygepleje til patienten med infektion eller infektionsrisiko Introduktion til modul 2 1 Sygepleje (1) Teorier om sygdom og sundhed i et socialt, medicinsk og samfundsmæssigt perspektiv *Birkler, J., 200. Filosofi & sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard. 1. udg., s. 69-81. Graubæk, A-M., 2012. Sundhed, sygdom og reaktioner på at blive syg. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 1, København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s. 115-128. (s. 129-140: Repeterende læsning) 4 *Kamper-Jørgensen, F., og Bruun Jensen, B., 2009. Forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber. I: F. Kamper- Jørgensen et al. red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard. 5. udg. 1. oplag, København s. 21-42. *Kamper-Jørgensen, F., 2009. Det forebyggende sundhedsarbejde internationale og nationale udviklinger. I: F. Kamper-Jørgensen et al. red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard. 5. udg. 1. oplag, s. 4-66. *Kristensen, T, S., 2006. Sygdom og årsager til sygdom. I: L. Iversen, T.S. Kristensen, B.E. Holstein og P. Due red. Medicinsk Sociologi samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard. s. 15-42. Sygepleje (2) Teorier om sygdom og sundhed i et samfundsmæssigt, filosofisk og patientologisk perspektiv Undervisning ved patientrådgivere med lænde-rygsygdomme *Birkler, J., 200. Filosofi & sygepleje - Etik og menneskesyn i faglig praksis. København: Munksgaard. 1. udg., s. 69-81. Graubæk A-M., 2012. Sundhed, sygdom og reaktioner på at blive syg. I: M. Hjortsø red.. Sygeplejebogen 1, København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s. 115-128. (s. 129-140: Repeterende læsning) *Kristensen, T, S., 2006. Sygdom og årsager til sygdom. I: L. Iversen, T. S. Kristensen, B. E. Holstein og P. Due red. Medicinsk Sociologi samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard. s. 15-42. 6 (4+2) 15

Sygepleje () Sygepleje til patienten med infektion eller i infektionsrisiko *Lawler, J., 1996. Bak skjermbrettene. Sykepleie, somologi og kroppslige problemer. Gyldendal Norsk Forlag AS, Oslo, s. 14 161. 5 Kropspleje/personlig hygiejne Maglekær, K, M., 2012. Temperaturregulering. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4.udg. 1. oplag, s. 219-27. Nøddeskou, H, L., 2012. Personlig hygiejne. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2- København: Gads Forlag. 4.udg. 1. oplag, s. 59-82. Grønkjær, L.L. og Nielsen, N., 2015. Mundhygiejne til indlagte patienter. Sygeplejersken, nr. 15, s. 82-90. http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2015-05-81-1- Teori-og-Praksis-Mundhygiejne-til-indlagte-patienter.aspx Tema 2: Sygepleje til den immobile patient Sygepleje (4) Læsning af forskningsartikler, kliniske retningslinjer, evidens *Fardrup, L., m.fl. 201. Husk lige tandbørsten. Sygeplejersken, 12/201. *Håkonssen, S, J., 201. Evidens i sygeplejen. I: S. Hundborg, og B. Lynggaard red. Sygeplejens fundament. København: Nyt Nordisk forlag, 2. udgave, s. 694-70. 2 Center for kliniske retningslinjer: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/ Sygepleje (5) Sygepleje til den immobile patient Beyer, N., og Kjær, M. 2010. Generelle fysiologiske konsekvenser af sengeleje og immobilitet. I: N. Beyer, og I. Poulsen. red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 2-8. 4 Borresen, U, E., 2010. Forebyggelse af tromboemboliske komplikationer. I: N. Beyer, og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 99-112. Herling, S, F., 2010. Forebyggelse af tryksår. I: N. Beyer, og I Poulsen. red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 147-162. Johnsen, G., 2010. Forebyggelse af obstipation. I: N. Beyer, og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 11-128. 16

Høgh, A., 2010. Immobilitet og psykosociale konsekvenser. I: N. Beyer, og I. Poulsen I (red.) Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 9 42, 48-50. Maglekjær, K, M., 2012. Aktivitet og immobilitet komplikationer til sengeleje. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s.45-74. Nielsen, L, A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 208-212. Pedersen, B, K., 2010. Fysisk inaktivitet. I: N. Beyer, og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s.15-22. Schwarz, P., 2010. Forebyggelse af knogletab. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 168-170. Øverlie, A., 2012. Defækation. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. s. 29-266. Repeterende læsning Frederiksen, A., og Arneberg, H, M., 2012. Vandladning. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. 1 oplag, s. 267-02. Maglekær, K, M., 2012. Kredsløb. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg, s. 19-218. Nielsen, O, F., og Bojsen-Møller, M, J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard (områder af relevans for sengelejekomplikationer) Runge Mahler, P., 2012. Respiration. I: M. Hjortsø red., Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 171-192. Sygepleje (6) Sygepleje til den immobile patient Beyer, N. og Kjær, M., 2010. Generelle fysiologiske konsekvenser af sengeleje og immobilitet. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 2-8. 4 Borresen, U. E., 2010. Forebyggelse af tromboemboliske 17

komplikationer. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 99-112. Herling, S., 2010. Forebyggelse af tryksår. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 147-162. Johnsen, G., 2010. Forebyggelse af obstipation. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 11-128. Høgh, A., 2010. Immobilitet og psykosociale konsekvenser. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 9 42, 48-50. Maglekjær, K.M., 2012. Aktivitet og immobilitet komplikationer til sengeleje. I: M Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. 1. oplag, s.45-74. Nielsen, L.A., og Østergaard, C., 2014. Mikrobiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. s. 208-212. Pedersen, B.K., 2010. Fysisk inaktivitet. I: N Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s.15-22. Schwarz, P., 2010. Forebyggelse af knogletab. I: N. Beyer og I. Poulsen red. Inaktivitet og immobilitet i et tværfagligt perspektiv. København: Munksgaard. 2. udgave, s. 168-170. Øverlie, A., 2012. Defækation. I: M Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 29-266. Repeterende læsning Frederiksen, A. og Arneberg, H.M., 2012. Vandladning. I: M. Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag, 4. udg. s. 267-02. Maglekær, K.M., 2012. Kredsløb. I: M Hjortsø red. Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 19-218. Nielsen, O.F., og Bojsen-Møller, M.J., 2012. Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet. København: Munksgaard. (områder af relevans for sengelejekomplikationer). 18

Runge Mahler, P., 2012. Respiration. I: M Hjortsø red., Sygeplejebogen 2. København: Gads Forlag. 4. udg. s. 171-192. Se klyngeplan Klyngeundervisning Undervisningsgang Ergonomi (1) Introduktion til faget og bogen. Kræfter og biomekanik. Risikofaktorer for udvikling af lidelser i bevægeapparatet. Begrebsdefinitioner. Analyse af to bevægemønstre. Mogensen, M., og Böcher, M., 2014. Ergonomi Forflytnings- og arbejdsteknik. København: Nyt Nordisk Forlag. 2. udg. s.18 20, s. 2 49, s. 5 54 og 66 68, 78 81, s.84 og 89, s. 114 116, 121 10, 147 149, s. 164-170 For uddybning af materialet se Intrapol modul 2 ergonomi Ergonomi (2) Naturlige bevægemønstre med øvelser i forflytnings- og arbejdsteknik samt brugen af hjælpemidler. Mogensen, M., og Böcher, M., 2014. Ergonomi Forflytnings- og arbejdsteknik. København: Nyt Nordisk Forlag. 2. udg. s. 149-15, 155-16, 172 180, 182-190, 19 194, 210 222 og s. 21-25. For uddybning af materialet se Intrapol modul 2 ergonomi Emne Anbefalet litteratur Lektioner Undervisningsgang Emne Anbefalet litteratur Lektioner Hjerte-lungeredning Brystkompressioner Ventilation med ventilationsmaske, maske til mund-til-mund og mund-til-mund uden maske Hjerte-Lunge Redning med kompressioner/ventilation er 0:2, herunder skift af 2 lektion er pr. 20 studere nde 19

person til kompressioner hvert andet minut og at undgå unødige pauser i HLR 20