LOKALPLAN 100 Erhvervsområde ved Slangerupvej
Indledning 3 Lokalplanbestemmelser 4 1 Formål 4 2 Området og zonestatus 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykning og lignende 7 5 Veje og parkering mv. 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 9 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 10 8 Skiltning 12 9 Ubebyggede arealer og beplantning 13 10 Forudsætninger for ibrugtagen 14 11 Ophævelse af lokalplan 14 Retsvirkninger 14 Vedtagelsespåtegning 16 Lokalplanens redegørelse 17 Baggrunden for lokalplanen 17 Lokalplanens formål og indhold 18 Trafikale virkemidler 19 Vejprojekt for Slangerupvej 19 Udkast til udbygningsaftale om infrastruktur 19 Bebyggelsens påvirkning af bymiljøet 20 VVM 21 Miljøpåvirkning 22 Miljøvurdering 24 Anden planlægning 25 Anden lovgivning 26 Lokalplanens kort og tegninger 1 6 Kommuneplanens rammebestemmelser for område 2.E.7 2
Sådan læses lokalplanen Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser tinglyses på de ejendomme, som planen omfatter, og bestemmelserne er bindende for enhver. I henhold til planloven må der ikke etableres noget forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre Byrådet har meddelt dispensation efter planlovens regler herom. Overtrædelse af planens bestemmelser er strafbar. En lokalplan fastlægger således bindende bestemmelser for den fremtidige anvendelse, bebyggelse og udformning af lokalplanområdet. Planen medfører dog ikke handlepligt. Det betyder, at eksisterende, lovlige forhold må fortsætte uforandrede, men at enhver ændring af de eksisterende forhold skal være i overensstemmelse med lokalplanen. I afsnittet om lokalplanens retsvirkninger står der mere om lokalplanens betydning, herunder om muligheder for dispensation, ekspropriation og erstatning. Lokalplanens kort og tegninger Lokalplanens kort og tegninger er en grafisk fremstilling af lokalplanens bestemmelser og er en del af bestemmelserne. Disse kort og tegninger (Kort/tegning 1 6) har derfor bindende virkning. Derimod viser planens øvrige illustrationer kun eksempler på en mulig udformning af området i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Disse illustrationer har derfor ikke bindende virkning. Redegørelsen Planloven foreskriver, at en lokalplan skal ledsages af en redegørelse. I denne lokalplan består redegørelsen dels af de bemærkninger, der løbende følger lokalplanens bestemmelser, dels af bilagsdelen Redegørelse bagest i hæftet. I bilagsdelen findes blandt andet en samlet redegørelse for, hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området, hvordan butikkerne i bebyggelsen forventes at kunne påvirke bymiljøet, hvordan bygherren vil kompensere for, at bebyggelsens kontorbyggeri ligger uden for det stationsnære kerneområde, samt hvordan lokalplanens indhold har sammenhæng med den udbygningsaftale om etablering af en rundkørsel på Slangerupvej, som forventes indgået med bygherren. I bilagsdelen findes også en samlet oversigt over de servitutter og deklarationer, som ved lokalplanens vedtagelse er tinglyst på ejendommene inden for lokalplanens område. 3
Lokalplan nr. 100 - Et erhvervsområde ved Slangerupvej I henhold til lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007 fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 beskrevne område. 1 Formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at skabe et kundeorienteret erhvervsområde med arealer særligt reserveret til butikker for salg af særligt pladskrævende varer. at give mulighed for, i begrænset omfang, at indpasse andre, nærmere bestemte erhverv, som på grund af deres af deres størrelse eller karakter ikke egner sig til en placering i kommunens centerområder, samt at fastlægge omfang og placering af disse i området. at fastlægge omfang, placering og retningslinier for udformning af ny bebyggelse i området for derved at sikre, at den samlede bebyggelse i området kommer til at fremstå som en arkitektonisk velproportioneret og harmonisk helhed. at sikre en hensigtsmæssig trafikbetjening af området, både med hensyn til vejadgang til området og regulering af færdslen inden for omådet. at sikre tilgængelighed til området også for mennesker med handicap. 2 Området og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kort 1 og omfatter følgende matrikler: 13 fæ og 14 dk, Farum By samt dele af vejmatriklerne 7000 am og 7000 cp. 2.2 Lokalplanområdet opdeles i delområderne A, B, C, D, E og F, som vist på kort 1. 4
2.3 Lokalplanområdet er og skal forblive i byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet 3.1.1 Lokalplanområdet må anvendes til butiksformål for butikker, der alene sælger særligt pladskrævende varer, engrosvirksomhed, produktionsvirksomhed med tilhørende butik for salg af egne produkter, større kontor- /administrationsvirksomhed, større indendørs sports- og træningsscentre, voksenundervisning, tankstation med tilhørende butik og restauration samt de til virksomhedernes drift hørende funktioner såsom kontor, kantine, personalefaciliteter, parkering, vare- og containergårde mv. 3.1.2 Butikker der alene sælger særligt pladskrævende varer må alene forhandle biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. 3.1.3 Produktionsvirksomhed må kun etableres i forbindelse med en mindre butik, der alene sælger virksomhedens egne produkter. 3.1.4 Der må ikke etableres produktionsvirksomhed, som på grund af støj, lugt eller anden miljøpåvirkning af omgivelserne ikke ville kunne placeres inden for en afstand af 50 m fra boligbebyggelse efter Miljøstyrelsens retningslinier for virksomhedsklassifikation. 3.2 Delområde A 3.2.1 Delområde A må kun anvendes til butiksformål for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som nævnt under 3.1.2. (3.1.2) Med ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser i 2007 er definitionen af begrebet særligt pladskrævende varer blevet skærpet i forhold til tidligere, så det nu kun omfatter de butikker, der kun sælger de anførte varer. Et marginalt salg af andre varer (under 10 % af omsætningen) vil dog kunne accepteres. (3.1.4) Efter Miljøstyrelsens retningslinier for klassificering af virksomheders miljøpåvirkning, opereres der med 7 miljøklasser og disse klassers anbefalede afstand til boligområder. Klasse 1, 2 og 3 vurderes at kunne placeres inden for en afstand af 50 m fra boligbebyggelse. Håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøministeriet 2004. (Se også afsnittet om miljøpåvirkning i redegørelsen) 3.2.2 I forbindelse med ét indendørs fælles torveområde må der etableres én café på højst 75 m². 5
3.3 Delområde B 3.3.1 Delområde B må kun anvendes til butiksformål for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som nævnt under 3.1.2 eller til produktionsvirksomheder med tilhørende butik til salg af egne varer, jf. 3.1.3, 3.1.4 og 6.2.3. 3.4 Delområde C 3.4.1 Delområde C må kun anvendes til butiksformål for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som nævnt under 3.1.2 eller til engrosvirksomheder. 3.5 Delområde D 3.5.1 Delområde D må kun anvendes til butiksformål for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som nævnt under 3.1.2 eller til større kontor- /administrationsvirksomhed, større sports- og træningsscenter, voksenundervisning, samt til administration og fælles drift af virksomhederne i området. 3.6 Delområde E 3.6.1 Delområde E må kun anvendes til butiksformål for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som nævnt under 3.1.2 eller til produktionsvirksomheder med tilhørende butik til salg af egne varer, jf. 3.1.3, 3.1.4 og 6.2.3, eller til større kontor-/administrationsvirksomhed, voksenundervisning samt til administration og fælles drift af virksomhederne i området. 3.7 Delområde F 3.7.1 Delområde F må kun anvendes til butiksformål for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer som nævnt under 3.1.2 eller til tankstation med tilhørende vaskehal, kiosk og restaurant. 3.7.2 Der må etableres højst to restauranter. (3.3.1) Produktionserhverv omfatter virksomheder, der ved forarbejdning af råvarer frembringer egne produkter til videre salg. (3.4.1) Erhvervsgruppen engros omfatter virksomheder, der i varesortiment, markedsføring og videresalg henvender sig til detailhandelen, produktionsvirksomheder, håndværkere, offentlige virksomheder m.fl. dvs. andre kundegrupper end slutbrugeren, almindelige forbrugere og ikke-professionelle købere. (3.5.1) Ved større kontor- /administarionsvirksomhed forstås kontorarbejdspladser på mindst 800 m², som hverken udfører produktion eller salg af fysiske varer. (3.5.1) Administration og drift af områdets virksomheder omfatter f.eks. kontorlokaler og fælles kantine. (3.6.1) Se bemærkning til 3.5.1 (3.7.1) På grund af risiko for miljøpåvikning af grundvandet er etableringen af en tankstation underlagt særlige miljøkrav. Disse krav reguleres ikke af lokalplanen. (Se også afsnittet om miljøpåvirkning i redegørelsen) 6
4 Udstykning og lignende 4.1 Lokalplanområdet må ikke udstykkes yderligere, men der må ske arealoverførsler i princippet som vist på kort 6. 5 Veje og parkering mv. 5.1 Vejadgang og trafikfordeling 5.1.1 Vejadgang til lokalplanområdet må kun etableres fra Slangerupvej som vist på kort 4. Der må dog etableres supplerende forbindelser til området fra Hørmarken, Bygmarken og Lucernemarken som også vist på kort 4. 5.1.2 Vejforbindelse syd om bebyggelsen mellem Bygmarken og Lucernemarken må kun etableres som ensrettet kørsel fra Bygmarken til Lucernemarken. (4.1) Den endelige fastlæggelse af de fremtidige skel mellem vejmatrikler og erhvervsgrunde vil afhænge af detailudformningen af både vejprojektet og erhvervsbyggeriet. Langs Lucernemarken kan skellinien følge bygningens sokkel i det omfang byggelovgivningen giver mulighed herfor. (5.1.1) Lokalplanen forudsætter en ny vejtilslutning til Slangerupvej i form af en rundkørsel med forbindelse til Hørmarken. Furesø Kommune har godkendt et udkast til en udbygningsaftale efter planlovens 21b, hvori vejprojektet forudsættes finansieret af bygherren. (Se afsnittet i redegørelsen om vejprojektet og udbygningsaftalen). 5.1.3 Der må ikke etableres vejforbindelse mellem Lucernemarken og Hørmarken vest om områdets bebyggelse. 5.1.4 Varetransport til området bortset fra delområde F (tankstationen) må kun ske fra Bygmarken og Lucernemarken. 5.2 Parkering 5.2.1 Der skal anlægges parkeringsareal svarende til mindst 1 p-plads pr. - 75 m² etageareal, der anvendes til butiksformål, engroserhverv eller produktionsvirksomhed, samt de til virksomhedernes drift hørende funktioner såsom kontor, kantine og personalefaciliteter, - 50 m² etageareal, der anvendes til større kontor-/administrationsvirksomhed, sports- og træningsscentre, voksenundervisning eller administration og fælles drift af virksomhederne i området, - 40 m² etageareal, der anvendes til tankstation med tilhørende kiosk og restaurationsvirksomhed. (5.2.1) For arealer til administration og personalefaciliteter, der er fælles for flere virksomheder, beregnes behovet for parkering til 1 p-plads pr. 50 m². For kontorarealer, kantine, omklædning mv., som kun hører til én bestemt virksomhed, beregnes samme parkeringsnorm, som for den pågældende virksomhed i øvrigt. 5.2.2 Mindst 3 % af de anlagte p-pladser skal være handicap-parkeringspladser. 7
5.2.3 Parkeringspladser skal være mindst 2,5 m brede og mindst 5 m lange med et manøvreareal på mindst 7 m i forlængelse heraf. Handicap-pladser skal være mindst 3,5 m brede. 5.3 Fodgængerarealer 5.3.1 Der skal anlægges fortove i en bredde af mindst 3 m langs de på kort 4 viste butiksfacader. Enkelte steder som vist på kort 4 må bredden reduceres til 2 m. 5.3.2 Øvrige fortove skal anlægges i en bredde af mindst 1,2 m. 5.3.3 Der skal anlægges to torvearealer som vist på kort 4. Torvearealernes belægning skal udføres som en kombination af flere materialer. 5.3.4 Vej- og parkeringsarealet ud for det nordlige torveareal som vist på kort 4 skal udformes som en hævet flade med samme belægning, som på torvearealet. Torvearealet skal afskærmes for biler med pullerter i princippet som vist på kort 4. 5.4 Tilgængelighed for handicappede 5.4.1 Torvearealer og andre udendørs og indendørs fodgængerområder skal udformes under hensyntagen til handicappedes mulighed for at orientere sig og færdes. 5.4.2 På fortov langs kundeparkering og på de to torvearealer skal der nedfældes lede-linier i belægningen eller på anden måde etableres hjælpemidler for synshandicappede. 5.4.3 Overgangen mellem den del af torvearealet, som er forbeholdt fodgængere og den hævede kørebane med samme belægning, som torvearealet (se kort 4) skal markeres på en måde i belægningen, så synshandicappede kan orientere sig. 5.4.4 Terrænforskelle skal afvikles med bløde overgange eller ved at der etableres ramper med stigning på højst 5 %. 8
6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Etageareal 6.1.1 Inden for områderne A, B, C, D og E må det samlede etageareal ikke overstige 22.800 m². 6.1.2 Inden for område F må etagearealet ikke overstige 1.200 m². 6.2 Virksomheds- og butiksstørrelser 6.2.1 Det samlede bruttoetageareal for butikker må ikke overstige 24.000 m². 6.2.2 Bruttoetagearealet for butikker til særligt pladskrævende varer må ikke være mindre end 800 m² og ikke større end 6.000 m² for den enkelte butik. 6.2.3 For nedenstående erhverv må etagearealet for den enkelte virksomhed ikke være mindre end 800 m²: - Engrosvirksomhed - Produktionsvirksomhed inklusiv tilhørende butik til salg af egne varer - Større kontorvirksomhed - Sports- og træningsscenter - Voksenundervisning (6.1.1) Etagearealet opgøres i henhold til bygningsreglementets (BR08) bestemmelser. (6.2.1) Ved beregning af butikkers bruttoetageareal anvendes bygningsreglementets (BR08) bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes. Ved beregning af bruttoetagearealet for butikker kan fradrages arealer til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personalepauserum, dog maksimalt i alt 200 m 2. Erhvervsområdets parkeringskældre medregnes ikke i butikkernes bruttoetageareal. 6.2.4 Butiksarealet for en butik til salg af egne produkter i tilknytning til en produktionsvirksomhed må højst udgøre 1/3 af virksomhedens etageareal, og butikken må ikke være større end 800 m². 6.3 Bebyggelsens etageantal og højde 6.3.1 Ny bebyggelse må kun placeres inden for de på kort 2 viste byggefelter. Bygningers etageantal og totale højde eksklusiv tekniske installationer må ikke overstige følgende: Skravering Antal etager Max. højde Blå linie 1 8 m Blå kryds 1 14 m Rød linie 2 8 m Rød kryds 2 11 m Grøn kryds 4 16,5 m Grå trappetårn 9 m (6.3.1) Til bygningernes højde medregnes ikke tekniske installationer på tagene, da lokalplanen fastlægger særlige bestemmelser for disse. (Se 6.4 Ventillations- og teknikanlæg på taget.) Bygningers højde måles fra terræn efter reglerne i bygningsreglementet (BR08). 9
6.4 Småbygninger, overdækninger, varegårde, mv. 6.4.1 Kun inden for byggefelter vist på kort 2 med fed blå streg må der opføres overdækninger til kundevogne. 6.4.2 Varegårde må indrettes inden for alle byggefelter vist på kort 2 bortset fra de med fed blå streg viste felter til kundevogne. Varegårde må ikke indrettes uden for byggefelterne. 6.4.3 Overdækninger må etableres inden for alle byggefelter vist på kort 2. Overdækninger må ikke etableres uden for byggefelterne. 6.4.4 Der må kun placeres reklamesøjler som vist på kort 2 med rund markering. Ved den grønne markering må søjlens højde ikke overstige 16 m og ved den røde markering må højden ikke overstige 10 m. (6.4.4) Reklamesøjlen på max 10 m i delområde F kan benyttes til tankstationens lovfæstede prisskiltning. 6.4.5 Inden for lokalplanområdet i øvrigt må der ikke opføres småbygninger som skure, garager, carporte, overdækninger og lignende. 6.5 Ventillations- og teknikanlæg på taget 6.5.1 Ventillations- og teknikanlæg på bygninger skal så vidt muligt placeres på taget. 6.5.2 Ventillations- og teknikanlæg med en højde på mere end 1 m over tagfladen, må kun placeres inden for det på kort 2 med T viste byggefelt. Se også 7.3.2. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 Facader i delområde A og B mod Slangerupvej 7.1.1 På den del af bebyggelsen inden for delområde A og B, som vender ud mod Slangerupvej, og som på kort 3 er markeret med rød streg, skal facaden udformes efter følgende retningslinier (se kort og tegning 3): Facaden skal bestå af følgende elementer: 1. Sammenhængende ubrudt vægflade/klimaskærm med en ensartet overflade, jf. 7.1.2. 2. Vinduesfag med dør- og vinduespartier helt i klart glas, jf. 7.1.3. 10
3. Felter med lameller foran glasset i den øverste del af vinduespartierne, jf. 7.1.4. 4. Felter over vinduespartierne, hvor skiltning er tilladt, jf. 7.1.5. 7.1.2 Den sammenhængende ubrudte vægflade skal fremstå ensartet med hensyn til farve, materiale og overfladekarakter. Der må dog foretages et farve- og materialeskift inden for de nederste 50 cm af væggen, når dette gennemføres ensartet for hele facaden. 7.1.3 Overkant af alle vinduesfagene skal følge samme kote, og vinduesfagenes underkant skal være svarende til gulvkoten. Afstanden mellem to vinduesfag må ikke være større end 5 m og afstanden mellem et vinduesfag og et hushjørne må ikke være større end 10 m. Højst 1/3 af glasarealet i et vinduesfag må blændes f.eks. med folie eller farvet glas. (7.1.2) Facaden kan eksempelvis fremstå som blank eller pudset murværk eller være beklædt med stålpladebeklædning. Vægfladens ensartede udseende må kun brydes af sokkel, inddækninger, lysarmaturer til belysning af skilte mv. Større tekniske installationer som ventillationsanlæg og lignende skal placeres på taget. 7.1.4 Langs overkanten af alle vinduesfag skal der være et felt med lameller foran vinduerne. Alle felter med lameller skal have samme højde på mellem 1,0 og 1,6 m. 7.1.5 Skiltning må kun ske inden for et afgrænset felt langs overkanten af hvert vinduesfag. Alle felter til skiltning skal have samme højde på mellem 1,0 og 1,2 m. Alle felter til skiltning skal have samme bredde som vinduesfaget. Hvis facaden beklædes med en stålpladebeklædning med vandret opdeling, skal feltets højde svare til denne opdeling. 7.2 Facader i delområde D og F 7.2.1 På den del af bebyggelsen inden for delområde D og F, som som på kort 3 er markeret med blå streg, skal facaden af 1. etage bestå overvejende af klart glas i form af vinduer og døre, og højst 1/3 af glasarealet må blændes f.eks. med folie eller farvet glas. (7.1.5) Bestemmelsen skal sikre, at der ikke opsættes skilte på facaden uden for de anviste felter over vinduesfagene. Inden for felterne er skiltning tilladt. Skilte behøver ikke udfylde feltet. (7.2.1) 1. etage = Stueetage 7.2.2 For de øvrige etager skal mindst 20 % af facadens areal udformes som lameller foran glas. 11
7.2.3 Skiltning må kun ske inden for et afgrænset felt i den øverste halvdel af 1. etage. På tankstationen/restaurantbygningen må skiltning være umiddelbart over bygningens markise/overdækning. Feltet til skiltning skal have en højde på mellem 1,0 og 1,2 m. 7.3 Tage 7.3.1 Bortset fra overdækninger til kundevogne og andre småbygninger må bebyggelse kun udføres med flade tage med tagpap. Ved flade tage forstås tage, hvis hældning er mellem 1:40 og 1:10 (7.2.3) Se bemærkning til 7.1.5 (7.3.1) Taghældningen på mellem 1:40 og 1:10 svarer til ca. 1,5 til 6 grader. 7.3.2 Ventillations- og teknikanlæg placeret på taget med en højde på mere end 1 m over tagfladen, skal afskærmes visuelt med lameller. 8 Skiltning 8.1 Skiltes placering 8.1.1 Bortset fra husnummer- og færdselsskiltning må skiltning på bygninger kun ske inden for de felter, som er defineret i 7.1.5 og 7.2.3. 8.1.2 På den facade, som vender ud mod Bygmarken må dog opsættes højst 5 skilte med virksomheders navn og logo, hver med et areal på højst 1 m². (8.1.2) Hvis et skilt ikke er rektangulært, udregnes dets areal som den største højde gange den største længde. 8.1.3 Enhver anden skiltning med virksomheders navn og logo må kun ske på de to reklamesøjler (se 6.4.4) eller som påtryk på vinduesfolie. 8.1.4 Reklamering (for varer eller tilbud mm.) samt opsætning af informationsskilte og -tavler må kun finde sted med Byrådets særlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. (8.1.4) Tilladelse kan meddeles i form af dispensation efter planlovens 19 og 20. 8.2 Udformning og belysning 8.2.1 Alle skilte på bygninger skal udformes som enkeltbogstaver og/eller fimalogo, der monteres direkte på facaden eller på overkanten af tankstationens overdækning/markise. 12
8.2.2 På vinduesfolie må en virksomheds navn og logo højst fylde 0,25 m². (8.2.2) Se bemærkning til 8.1.2 8.2.3 Til markering over hovedindgangen og over nedkørslen til p-kælderen må etableres særlige skilte med en højde på indtil 2 m. 8.2.4 Bortset fra de to reklamesøjler eller flagstænger på højst 10 m må der ikke opsættes nogen form for skiltning med højder over 1,5 m over terræn. 8.2.5 Belysning af skilte bortset fra reklamesøjler og flagstænger skal være enten i form af spots rettet mod facaden eller som integreret, bagudrettet lys på facaden (coronabelysning). 9 Ubebyggede arealer og beplantning 9.1 Terrænregulering 9.1.1 Terrænregulering må kun ske med en afvigelse på højst +/ 30 cm fra de på kort 5 angivne koter. 9.2 Hegning og beplantning 9.2.1 I de naboskel, som på kort 5 er markeret med en grøn streg, skal der etableres beplantning i form af trådhegn med robuste slyngplanter med kraftig og dækkende vækst. 9.2.2 Langs Slangerupvej skal der plantes enkeltstående træer eller grupper af træer i princippet som vist på kort 5. 9.2.3 Langs Hørmarken skal der plantes enkeltstående træer i princippet som vist på kort 5. 9.2.4 På torvearealet ved bebyggelsens hovedindgang skal der plantes et solitært træ, som kan opnå en højde på mindst 10 m. Træet skal ved plantning have en højde på mindst 3 m. (9.2.1) Beplantningen i naboskel kan eksempelvis bestå af vedbend, vildvin eller lignende. (9.2.2) Den endelige placering af beplantning langs vejene vil afhænge af detailudformningen af vejprojektet. Der skal især tages hensyn til vejenes oversigtsforhold. (9.2.4) Det solitære træ kan eksempelvis være en blodbøg. 9.2.5 Plantebede for træer skal have en diameter på mindst 1,2 m. Plantebede for slyngplanter skal have en bredde af mindst 60 cm. 13
9.3 Opholdsarealer 9.3.1 Der skal indrettes udendørs opholdsarealer svarende til mindst 7,5 m² pr. 100 m² etageareal. Mindst ¼ heraf skal være forbeholdt ansatte. (9.3.1) Udendørs opholdsareal for ansatte kan evt. indrettes som tagterrasse. 10 Forudsætninger for ibrugtagning 10.1 Ny bebyggelse må ikke ibrugtages før: - der er etableret vejtilslutning til området fra Slangerupvej, - alle færdsels-, parkerings- og opholdsarealer er anlagt, - området er beplantet efter bestemmelserne i 9.2 11 Ophævelse af lokalplan 11.1 Inden for lokalplanens område ophæves lokalplanerne 31.8 og 31.9 14
Lokalplanens retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, må kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen medfører ikke i sig selv pligt til at udføre den bebyggelse m.v., der er indeholdt i planen. Ligeledes må eksisterende, lovlige forhold fortsætte som hidtil. Men ved ændringen af anvendelsen af bygninger eller ubebyggede arealer, ved opførelse af ny bebyggelse eller nye anlæg og ved større omog tilbygninger træder lokalplanen i kraft over for den enkelte, jf. planlovens 18. Fravigelser fra planen, dispensation Byrådet har mulighed for at meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, medmindre der er tale om fravigelser, der vil stride mod principperne i planen. Sådanne fravigelser kan kun gennemføres ved en ny lokalplan, jf. planlovens 19. Som hovedregel kan byrådet først meddele dispensation efter at byrådet ved orientering af naboer m.fl. har givet disse mulighed for at udtale sig om dispensationsønsket, jf. planlovens 20. Ekspropriation Byrådet kan ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er nødvendig for at sikre virkeliggørelsen af en lokalplan, jf. planlovens 47. Erstatning Ejeren af en privat ejendom, der udlægges til offentligt formål, kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, når ejendommen ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme, jf. planlovens 48. Lokalplanen gælder for alle byggerier og anlæg, uanser, om disse kræver byggetilladelse eller anmeldelse efter byggelovgivningen. Kræver byggeriet eller anlægget særlig tilladelse eller dispensation efter anden lovgivning, kan en sådan tilladelse eller dispensation kun udnyttes, hvis byggeriet eller anlægget ikke strider mod lokalplanens bestemmelser. Det følger af planlovens 18, at private tilstandsservitutter, der alene er uforenelige med planens indhold, fortrænges af planen. Private tilstandsservitutter, der alene er uforenelige med planens formål, ophæves af lokalplanen, når dette i medfør af planlovens 15, stk. 2, nr. 16 udtrykkeligt er anført i planen. Principperne i planen er anvendelsesbestemmelser, der er fastsat ud fra formålet med planen. Dispensationer fra sådanne anvendelsesbestemmelser kan kun meddeles i meget begrænset omfang. Derimod har byrådet som hovedregel mulighed for at dispensere fra bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang og placering, medmindre de detaljerede bestemmelser netop er udformet for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen. Ved ansøgning om dispensation foretager byrådet en konkret vurdering på baggrund af lokalplanens formål. Bestemmelserne i en lokalplan medfører som altovervejende hovedregel ikke erstatningspligt for kommunen. 15
Endelig vedtagelse Lokalplan 100 er i henhold til planlovens 27 vedtaget af Furesø Byråd den 29.10.2008. På vegne af Furesø Byråd Jesper Bach Borgmester Michael Schrøder Kommunaldirektør 16
Baggrunden for lokalplanen Planområdet er beliggende i det eksisterende erhvervsområde i den nordlige del af Farum by. Indtil 2006 var hele området udlagt til erhvervsformål med industri- og værkstedsbebyggelse. Den største af ejendommene i planområdet husede produktionsvirksomheden Rosti, der producerer plastvarer. Fabrikken ophørte for nogle år siden sin produktion i Farum og har siden kun benyttet en kontorbygning på ca. 1.300 m 2. Hovedparten af området har således ligget ubenyttet hen i en årrække, hvilket har fremkaldt et politisk ønske om en fornyet planlægning for området. I 2006 vedtog Farum Byråd et kommuneplantillæg (nr. 14), hvor Rostigrunden udlægges til detailhandelsvirksomhed med særligt pladskrævende varegrupper. Denne lokalplan og det tilhørende kommuneplantillæg omfatter et lidt større område, men grundtanken er fortsat den samme - at skabe et kundeorienteret erhvervsområde med arealer særligt reserveret til butikker for salg af særligt pladskrævende varer. Lokalplanen er lavet på baggrund af et skitseprojekt udarbejdet af Arkitektfirmaet Arne Meldgaard & Co. Aps for Kay Wilhelmsen Gruppen. Skitseprojektet omfatter en erhvervsbebyggelse på ca. 24.000 m 2 etageareal svarende til en bebyggelsesprocent for hele området på 65 %. Den eksisterende kontorbygning og produkti- 17
onshal udgør ca. 10.500 m 2. Projektet består af en udvidelse og ombygning af den eksisterende bebyggelse. Bebyggelsen bliver fortrinsvis i 1 etage med en bygningshøjde på 6-8 m, med en punktbygning i 4 etager og en højde på ca. 16,5 m, en eksisterende kontorbygning i 2 etager og en separat mindre bygning mod Slangerupvej i 2 etager. Lokalplanens formål og indhold Det overordnede formål med lokalplanen er at reservere arealer til butikker, der alene sælger særligt pladskrævende varer og desuden give mulighed for at indpasse andre nærmere bestemte erhverv af en vis størrelse. Lokalplanområdet opdeles i 6 delområder med særskilte anvendelsesbestemmelser og bestemmelser om og butiks- og virksomhedsstørrelser. Hver af de enkelte typer af anvendelser er knyttet til et eller flere bestemte delområder. Herved sikres, at mindst 30 % af bebyggelsen reserveres til butikker for salg af særligt pladskrævende varer, og at de forskellige funktioner og erhvervstyper placeres hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Særligt pladskrævende varer. Hele bebyggelsen udlægges til butikker, der alene sælger særligt pladskrævende varer efter planlovens definition. (Delområde A, B, C, D, E og F). Engrosvirksomhed. Et delområde på ca. 4.800 m² kan desuden anvendes til engrosvirksomhed. (Delområde C). Større kontor-/administrationsvirksomhed, sports- og træningsscentre, voksenundervisning. Inden for delområderne D og E kan der indrettes op til ca. 5.200 m² kontorvirksomhed, administartion, træningsscentre og voksenundervisning, som må placeres i den eksisterende administrationsbygning langs Hørmarken eller i den nye punktbygning. Produktionserhverv med butik. Inden for delområde B og E kan der etableres ca. 5.300 m² produktionsvirksomhed med tilhørende butik for salg af egne produkter. Butikken må højst udgøre 1/3 af virksomheden, og butikken må ikke være større end 800 m². 18
Tankstation og restaurant. Lokalplanen giver mulighed for en tankstation med tilhørende kiosk og restauranter på matrikel 14 dk. (Delområde F) Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser om bl.a. vejadgang, parkering, indretning af fodgængerarealer, bebyggelsens omfang, placering og ydre fremtræden, skiltning, friarealer, terrænregulering, beplantning, bestemmelser til sikring af handicaphensyn (stigningsgrader, belægninger, afmærkninger) mv. Trafikale virkemidler Efter Fingerplan 2007 skal kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter fortrinsvist placeres i det stationsnære kerneområde. Hvis den kommunale planlægning giver mulighed for en placering i det øvrige stationsnære område, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med trafikale virkemidler, der kompenserer for den forøgede afstand til stationen. Bygherren, Kay Wilhelmsen Gruppen, har erklæret, at ville stille 20 cykler til rådighed til brug for medarbejdere på kontorarbejdspladser, som kompensation for afstanden til S- togsstationen. Vejprojekt for Slangerupvej Etableringen af det ønskede erhvervsområde er afhængig af en ny vejtilslutning til Slangerupvej i form af en vejudvidelse og rundkørsel med forbindelse til Hørmarken. Vejprojektet skal sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling på Slangerupvej og samtidig skabe bedre tilkørselsmuligheder til lokalplanområdet. Kommunen har d. 08.04.08 principgodkendt et udkast til vejprojektet. Udkast til udbygningsaftale om infrastruktur Lokalplanforslaget har tilknytning til indgåelsen af en udbygningsaftale mellem Furesø Kommune og Center Bygmarken ApS. Efter planlovens 21b kan kommunen på opfordring fra en grundejer indgå en udbygningsaftale om finansieringen af et vejanlæg eller lignende i forbindelse med visse anlægsprojekter. Efter planlovens 16, stk. 8, skal redegørelsen til et lokalplanforslag indeholde oplysninger om, hvordan lokalplanforslagets 19
indhold og udformning af bestemmelser har sammenhæng med udbygningsaftalen. Herom kan oplyses følgende: Center Bygmarken ApS er ejer af de ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, og Center Bygmarken ApS ønsker at etablere et kundeorienteret erhvervsområde med arealer særligt reserveret til butikker med særligt pladskrævende varer og med mulighed for indpasning af tankstation, engros- og kontorvirksomhed i nærmere begrænset omfang. Hvis dette erhvervsområde skal etableres, skal der ske en ændring og udvidelse af de bygge-muligheder, der fremgår af det nuværende plangrundlag. Center Bygmarken ApS har desuden vurderet, at det er muligt at udnytte ejendommene bedre, hvis der etableres en vejtilslutning til Slangerupvej ved anlæg af en rundkørsel og en forlængelse af Hørmarken samt sker en udvidelse af Slangerupvej. På denne baggrund har Center Bygmarken ApS rettet henvendelse til Furesø Kommune med ønske om at indgå en udbygningsaftale i henhold til planlovens 21 b. Etablering af et sådant erhvervsområde er i overensstemmelse med Furesø Kommunes planer, jf. tillæg nr. 14 til kommuneplan 2001-2012. Derudover vurderer Furesø Kommune, at etableringen af de omtalte vejanlæg er hensigtsmæssigt for den ønskede udnyttelse af ejendommene og vejanlæggene er dermed planlægningsmæssigt velbegrundet. Ved indgåelsen af udbygningsaftalen bliver Center Bygmarken ApS forpligtet til at etablere de omtalte vejanlæg og afholde samtlige omkostninger forbundet hermed. Til gengæld udarbejder Furesø Kommune et forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der gør det muligt at etablere erhvervsområdet, samt fremmer sagen mest muligt. Bebyggelsens påvirkning af bymiljøet Lokalplanen giver mulighed for en erhvervsbebyggelse på ca. 24.000 m 2 etageareal. Heraf kan der etableres ca. 18.700 m 2 butiksareal for butikker, der alene sælger særligt pladskrævende varer. Ca. 4000 m 2 af dette areal må også anvendes til produktionsvirksomhed med tilhørende butik for salg af egne produkter, og ca. 4800 m 2 af arealet må også anvendes til engroserhverv. Planen giver desuden mulighed for at indrette kontorerhverv, fitnesscentre, tankstation og restauration mv. Konsulentfirmaet ICP A/S har lavet en vurdering af konsekvenserne for butikkerne på Farum Bytorv ved etablering af et 20
nyt erhvervsområde på Rostigrunden på ca. 17.000 m 2 med butikker, der alene sælger særligt pladskrævende varer. Konklusionen er, at denne type af butikker kun i begrænset omfang vil have konsekvenser for butikslivet på et fremtidigt udvidet Farum Bytorv. Det vurderes endvidere, at etablering af restauration ikke vil have konsekvenser for Farum Bytorv. En stor del af lokalplanområdet fremstår i dag som et forladt erhvervsområde, hvor der er en vis risiko for at bygningerne vil forfalde, hvis de fortsat står ubenyttet hen. Lokalplanen giver mulighed for en ny anvendelse af den eksisterende bebyggelse, og den indeholder retningslinier for opførelse af nyt byggeri, som gør, at området vil fremstå med en sammenhængende arkitektur. Lokalplanen kan således forventes at medvirke til en forskønnelse og en forbedring af det samlede visuelle indtryk af området. Med en ny rundkørsel på Slangerupvej med vejforbindelse til Hørmarken vil det kunne forventes, at trafikken på den nordlige del af lokalvejene Hørmarken, Bygmarken og Lucernemarken vil stige som følge af ny gennemfartstrafik og trafik til erhvervsområdet sydfra. COWI A/S vurderer, at ca. 900 biler pr. døgn vil vælge en ny rute via den nye rundkørsel til området syd og øst for lokalplanområdet, og ca. 1.000 biler pr. døgn vil komme sydfra til centret ad disse lokalveje. VVM VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet. Efter Planloven må visse typer af anlægsarbejder ikke påbegyndes, før der er udarbejdet en VVM-redegørelse, der beskriver anlæggets forventede virkninger på miljøet. Miljøministeriet har i en liste over anlæg der altid er VVMpligtige beskrevet de typer af virksomheder og anlæg, hvor der altid skal udarbejdes en VVM-redegørelse (bilag 1). Herudover findes en liste over anlæg, der kan være VVM-pligtige (bilag 2). For disse anlæg gælder, at kommunen, skal foretage en screening for at afgøre, om det konkrete anlæg må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet. Kommunen vurderer, at erhvervsprojektet, som ligger til grund for lokalplanen, ikke er af regional betydning, og at det dermed ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1. Da projektet omfatter et butikscenter med tilhørende parkeringsanlæg i 21
byzone er det imidlertid omfattet af bilag 2, nr. 11a, hvorfor projektet skal screenes for VVM. Furesø Kommune har gennemført denne screening, som er beskrevet i et notat offentliggjort sammen med lokalplanforslaget. Efter Byrådets vurdering viser screeningen, at anlægget må antages ikke at påvirke miljøet væsentligt. Denne afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet. Miljøpåvirkning Sikring af grundvand Området er beliggende i et vandindvindingsområde, hvor grundvandet er sårbart, idet der kun er et lille lerlag over grundvandsmagasinet. Der er ikke kendskab til, at der i dag er grundvandstruende aktiviteter i området. Efter de gældende lokalplaner nr. 31.8 og 31.9 for området må der ikke etableres grundvandstruende aktiviteter. Da det i dag er miljølovgivningen, der regulerer disse forhold, er der ikke lavet bestemmelser i lokalplanen om sikring af grundvand eller andre tilsvarende forhold vedrørende forurenende aktiviteter. Indretning af tankstation og bilvaskeanlæg skal ske i overensstemmelse med kravene i gældende bekendtgørelser fra Miljøstyrelsen. Det vurderes af Teknisk Forvaltning, Natur og Miljø, at der ved en korrekt indretning af tankstation og vaskeanlæg ikke er væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Miljøstyrelsens retningslinier for virksomhedsklassifikation. Inden for en del af lokalplanområdet må der etableres produktionsvirksomhed med tilhørende butik til salg af egen produktion. Det er vigtigt, at denne produktionsvirksomhed er af en art, som miljømæssigt vil kunne fungere sammen med de øvrige virksomheder i området. Lokalplanen anvender Miljøstyrelsens retningslinier for virksomhedsklassifikation som et redskab til at sikre, at der ikke etableres virksomheder med uhensigtsmæssig miljøpåvirkning af omgivelserne. Se uddrag af Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning på næste side. 22
Uddrag af Håndbog om Miljø og Planlægning, Miljøministeriet 2004: VIRKSOMHEDSKLASSIFIKATION Virksomhedsklassifikationen er udarbejdet af Miljøstyrelsen som et hjælperedskab til planlægningen, herunder zoning, dvs. lokalisering af nye virksomheder indenfor et erhvervsområde. I forbindelse med vurderingen af de enkelte virksomheders miljøbelastning er der opstillet syv klasser, hvori de beskrevne virksomhedstyper er indplaceret. Til hver klasse knytter der sig en anbefalet mindste beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse, som kan anvendes i planlægningssituationen. De angivne forureningsniveauer bygger på erfaringer om det udslipsniveau, der findes i dag, eller som kan forventes i de nærmeste år. Den foreslåede klassificering er fastsat med henblik på at minimere gener fra støj og ufarlige udslip af forureninger (især lugt), og den dækker ikke vurdering af uheldssituationer som f.eks. brand eller eksplosion. Med hensyn til sundhedsskadelig luftforurening er det Miljøstyrelsens krav i luftvejledningen, at der overalt skal være en god luftkvalitet. Således er dette forhold ikke en lokaliseringsparameter. Æstetiske, landskabsmæssige konsekvenser er heller ikke dækket af klassifikationen, og er i øvrigt heller ikke omfattet af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Afstandene (klassificeringen) er skønsmæssigt fastsat. De udtrykker alene Miljøstyrelsens anbefalinger med hensyn til, hvilken afstand, der skønnes at være nødvendig mellem virksomhedstypen og boliger, hvis man skal undgå, at boliger påføres væsentlige gener, eller at virksomheden senere kan blive stillet overfor nye, større miljøkrav. Ved at overholde disse minimumsafstande mellem boliger og arealer planlagt til de respektive virksomhedstyper vil der være skabt en rimelig grad af sikkerhed mod fremtidige ulemper i omgivelserne. Klassificeringen skønnes at gælde for en typisk virksomhed i den pågældende branche. For nogle virksomheder er der i klassificeringen ikke angivet én klasse men flere. Dette skal illustrere, at der er stor variation inden for virksomhedstypen. Hvis man i en konkret planlægningssag har kendskab til de virksomheder, som ligger eller som skal indplaceres i området, skal dette kendskab derfor udnyttes til fastlæggelse af afstandsgrænser i stedet. Der kan forekomme konkrete situationer, der berettiger til en anden klassificering end den angivne, f.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det normale. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, dvs en kortere nødvendig afstand i forhold til boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere, dvs med en større afstand, hvis der er tale om en mere end normalt belastende virksomhed. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men der er tale om, at hvis afstanden tillades kortere end den angivne, må det ske ud fra oplysninger om, at de faktiske forureningsforhold er bedre end gennemsnitligt for den pågældende branche. 23
Miljøvurdering Efter lov om miljøvurdering af planer og programmer skal Kommunen i visse tilfælde foretage miljøvurdering, når der udarbejdes planer. Først undersøges det om planen er omfattet af lovens bilag 3 og 4, eller om den på væsentlig måde vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde. (Pkt. 1 og 2 i skemaet) Derefter vurderes det om lokalplanen på andre måder kan få væsentlig indvirkning på miljøforhold i bred forstand. (Pkt. 3 i skemaet). Ved vurderingen tages udgangspunkt i lovens bilag 2. (Pkt. 3.1 til 3.3 i skemaet) Hvis Byrådet ikke finder, at der er grund til nærmere miljøvurdering, skal andre berørte myndigheder høres. Først derefter kan der træffes endelig afgørelse om ikke at fortage miljøvurdering. Hvis Byrådet finder, at der kan være væsentlige virkninger på miljøforhold skal en nærmere miljøvurdering gennemføres. Miljøvurdering af denne lokalplan Kommunen har foretaget screening, som viser, at planen er omfattet af lovens bilag 4, der bl.a. indeholder anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg. Byrådet finder på den baggrund, at der skal foretages miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg. I forbindelse med vedtagelsen af det gældende Kommuneplantillæg nr. 14 blev offentligheden desuden stillet i udsigt, at den fremtidige planlægning (lokalplaner og kommuneplantillæg) for de pågældende arealer ville blive miljøvurderet. Miljøvurderingen er sammenfattet i en miljørapport, som er offentliggjort samtidig med lokalplanforslaget. Kommunen har i lokalplanens høringsperiode ikke modtaget bemærkninger til miljøvurderingen. Kommunen vil løbende foretage trafikmålinger for at overvåge eventuelle trafikale miljøkonsekvenser af lokalplanens vedtagelse. 1. Giver planen mulighed for større* anlægsarbejder, som er omfattet af lovens bilag 3 og 4? *) Omfatter planen alene et mindre område på lokalt plan, eller en mindre ændring af en gældende plan omfattet af bilag 3 og 4, skal den kun miljøvurderes hvis den må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ja Nej 2. Vil planen kunne påvirke et internationalt beskyttelsesområde? Ja Nej 3. Vil planen i øvrigt kunne få væsentlig indvirkning på miljøet? Ja Nej 3.1. Vil planen kunne have væsentlig indvirkning på/ eller relevans for andre projekter og aktiviteter samt anden planlægning og lovgivning? Ja Nej 3.2. Vil karakteren af planens miljømæssige indvirkning være væsentlig (i forhold til størrelse, geografisk udbredelse, varighed og indbyrdes påvirkning)? Ja Nej 3.3. Vil planen på væsentlig måde kunne påvirke menneskers sundhed og sikkerhed? Ja Nej 3.4. Vil planen på væsentlig måde kunne påvirke værdien og sårbarheden af karakteristiske naturtræk, kulturarv, andre bevaringsværdier eller grænseværdier? Ja Nej 3.5. Vil planen kunne have væsentlig indvirkning på beskyttede naturområder, landskaber herunder nationale beskyttelsesområder? Ja Nej Hvis der kan svares bekræftende på et eller flere af ovenstående punkter, skal der udarbejdes en egentlig miljøvurdering. 24
Anden planlægning Kommuneplanrammer Samtidig med denne lokalplan er der tilvejebragt et kommuneplantillæg, som fastlægger rammebestemmelser for rammeområde 2.E.7, svarende til lokalplanområdet. Rammebestemmelserne for Rammeområde 2.E.7 er vedlagt som bilag bagest i dette hæfte. Kommuneplantillæg om Stationsnærhed Efter fingerplan 2007, 11 stk. 2, skal den kommunale planlægning afgrænse de stationsnære områder og kerneområder. Kommuneplanlægningen skal efter 11 stk. 1, punkt 2, sikre, at byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder. Samtidig med denne lokalplan er der tilvejebragt et kommuneplantillæg nr. 18, som fastlægger afgrænsningen af de stationsnære områder og kerneområder i Furesø Kommune. Lokalplanområdet ligger inden for det stationsnære område men uden for kerneområdet. Lokalplanerne 31. 8 og 31.9 Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af de to lokalplaner 31.8 og 31.9, der fastlagde områdets anvendelse til erhvervsformål industri- og værkstedsbebyggelse, uddannelsesinstitutioner og offentlig/privat service. Begge lokalplaner ophæves inden for denne lokalplans område. Centerstruktur I Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2001-2012 for Farum Kommune fra 2006 fastlægges kommunens centerstruktur. Heri udpeges Rosti-grunden som den bedste placering af butikker for særligt pladskrævende varer, da trafikken her potentielt kan afvikles bedst. 25
Anden lovgivning Byggelovgivningen For forhold, der ikke er reguleret af lokalplanen gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og bygningsreglementerne. Byggelovgivningens krav om byggetilladelse og anmeldelse samt krav til konstruktioner og brandforhold gælder uanset lokalplanen. Museumsloven Museumslovens 27 indeholder pligt til at standse jordarbejder, hvis man under arbejderne støder på spor af fortidsminder. Findes der under arbejdet spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Hørsholm Egnsmuseum. Lov om forurenet jord Lov om forurenet jord, 71 medfører pligt for ejeren af en ejendom, for bygherre og for de ansvarlige firmaer, der deltager i et bygge- eller anlægsarbejde til at standse bygge- eller anlægsarbejdet, der under arbejdet konstateres jordforurening. Miljøbeskyttelseslovens 21 medfører pligt til at underrette kommunen om den konstaterede forurening. 26
Kort 1: Områdeafgrænsning Delområder Kort 2: Byggefelter Varegårde Reklamesøjler Kort 3: Facadeopbygning Kort 4 Trafik/parkering Vejadgang Fordeling af personbiler og lastbiler Fortov m. 3m Kort 5 Beplantning Terrænkoter Kort 6 Udstykning Arealoverførsler 27
N 8k 4a 15c Slangerupvej 7000ct F 14dk 14dl 7000ci 13fs D A 14dt 13fæ B E 14dh Hørmar k e n C 14dg 13fy 14fv 14fu 14bz 14cg 13gg Lucernemarken 14bæ 14da By g m a r ken 14cf 14fx 13er 7000cp 13fp 7000am 14br 0 50 100 m 13gd 14cq 14 Lokalplangrænse Delområdegrænse Lokalplan 100 Erhvervsområde ved Slangerupvej Kort 1 Lokalplanafgrænsning og delområder Mål 1:2.500
N 4a 7000ct Slangerupvej 14dk 14dl 13fæ T 13fs 14dh 14fv 14cg 14fu 14bz 13fy 13fp 14bæ Bygmarken 13gg 14cf 0 50 100 m 14da Byggefelt for 1 etage, max. højde 8 m Varegårde Byggefelt for 1 etage, max. højde 14 m Overdækninger Byggefelt for 2 etager, max. højde 8 m Trappetårn, max. højde 9 m Byggefelt for 2 etager, max. højde 11 m Overdækning til kundevogne T Byggefelt for 4 etager, max. højde 16,5 m Ventillations- og teknikanlæg Reklamesøjler 16 / 10 m Lokalplan 100 Erhvervsområde ved Slangerupvej Kort 2 Byggefelter, Mål 1:1.500
0 m 50 m 100 m For denne del af facaden gælder nedenstående bestemmelser 1. etage af denne del af facaden skal bestå overvejende af klart glas Facader i delområde A og B, der vender ud mod kundeparkeringen langs Slangerupvej Ov. h1 h2 Skiltning Skiltning Skiltning a1 a1 a2 a1 a2 h1 h2 Ov. Afstanden mellem 2 vinduesfag må ikke være over 5 m Afstanden mellem vinduesfag og hushjørne må ikke være over 10 m Højden af skitning skal fastlægges til en fast højde på mellem 1 og 1,2 m Højden af et gennemgående bånd af lameller skal fastlægges til en fast højde på mellem 1 og 1,6 m Overkant af alle vinduesfag fastlægges til samme kote Vinduesfag skal være glaspartier Facader skal være med ensartet og ubrudt overflade I den øverste del af vinduesfagene skal der være lameller foran glasset Kort og tegning 3 Facader Mål 1:2000
0 m 50 m 100 m SLANGERUPVEJ HØRMARKEN Pullerter Fortovsbredde mindst 2 m BYGMARKEN LUCERNE- MARKEN SIGNATURFORKLARING Primær vejadgang til lokalplanområdet Sekundære vejadgange Ensrettet trafik syd om bebyggelsen Ingen vejforbindelse vest om bebyggelsen Fortovsbredde mindst 3 m Torvearealer Hævet køreflade med samme belægning, som torvearealerne Lokalplangrænse Lokalplan 100 Erhvervsområde ved Slangerupvej Kort 4 Vejadgang, trafik, færdselsarealer, Fodgængerarealer Mål 1:2000
0 m 50 m 100 m 40.80 41.42 40.50 40.50 40.40 40.70 40.65 41.50 40.40 40.50 41.15 39.50 39.30 39.50 39.60 41.33 SIGNATURFORKLARING Beplantning i form af vedbend, vildvin eller lignende på trådhegn Enkeltstående træer eller grupper af træer Solitært træ Lokalplan 100 Erhvervsområde ved Slangerupvej Kort 5 Beplantning, terrænkoter Mål 1:2000
0 m 50 m 100 m 4 a 7000 u 15 c 7000 ct 7000 al 14 dk 14 dl 7000 am 7000 am 13 fæ 14 dh 13 fs 7000 cp 7000 cp 14 fv 14 fu 14 bz 14 cg 13 fy 13 gg 7000 cp 13 fp 14 bæ 14 cf Signaturforklaring Lokalplangrænse Eksisterende matrikelskel Matrikelskel, som kan ændres Principielle nye matrikelskel Lokalplan 100 Erhvervsområde ved Slangerupvej Kort 6 Udstykning, arealoverførsler Mål 1:2000
Kommuneplanrammer for 2.E.7 Rostigrunden Områdenummer Lokalitet Områdets anvendelse Max. bebyggelsesprocent Min. grundstørrelse Udstykningsforhold Max etageantal Max bygningshøjde Bebyggelsens udformning Ubebyggede arealer Friareal Beplantning og hegn Særlige bevaringsinteresser Fredningsforhold Andet Adgangsforhold Parkeringsforhold 2.E.7 Rostigrunden - Butikker, der alene sælger særligt pladskrævende varer Inden for mindre delområder desuden: - Engrosvirksomhed - Produktionsvirksomhed med tilhørende butik, der alene sælger egne produkter - Større kontor-/administrationsvirksomhed - Større indendørs sports- og træningsscentre - Voksenundervisning - Tankstation - Restaurationsvirksomhed Etagearealet for den samlede bebyggelse må være højst 24.000 m². Det samlede etageareal for: - må være højst: - engrosvirksomhed 5.000 m² - større kontor-/administrationsvirksomhed, sports- og træningscentre og voksenundervisning 6.000 m² - produktionsvirksomhed med butik 6.000 m² - tankstation og restaurant 1.500 m² Bruttoetagearealet for butikker må for den samlede bebyggelse være højst 24.000 m² og for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer højst 6.000 m² og for butikker i tilknytning til produktion højst 800 m². Bebyggelsens højde må ikke være over 16,5 m over terræn. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende. Mindst 10% af grundarealet skal udlægges som friareal. Ved friareal forstås alle udendørs opholdsarealer og alle ikke befæstede arealer. Der skal etableres beplantning langs områdets afgrænsning og naboejendomme. Langs Slangerupvej skal beplantning bestå af enkeltstående træer og/eller grupper af træer. Der skal fastlægges bestemmelser om anlæg, beplantning og vedligeholdelse. En lokalplan skal indeholde bestemmelser, der sikrer tilgængelighed og trafiksikkerhed for handicappede. Vejadgang til lokalplanområdet må kun etableres fra Slangerupvej. Der må dog etableres supplerende forbindelser til området fra Hørmarken, Bygmarken og Lucernemarken. Der skal anlægges mindst 1 p-plads pr. 75 m² etageareal for butikker, engrosvirksomhed og produktionsvirksomhed. Der skal anlægges mindst 1 p-plads pr. 50 m² etageareal for kontorerhverv, træningsscentre, voksenundervisning, tankstation og restauration.