Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen, Kristian Wiese og Mette Nielsen Kontaktoplysninger: Mette Nielsen, mnie@skivekommune.dk, tlf. 20518049 I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 1
1. Gennemførte aktiviteter 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført o Hvilke aktiviteter har I gennemført i projektperioden? o Hvilke klassetrin har de gennemførte aktiviteter rettet sig mod, hvem har deltaget i projektet, og hvilke typer af opgaver har de varetaget. I en forsøgsperiode på fire uger udvidede vi skoledagen fra 26 lektioner til 30 lektioner ugentlig for elever på 3., 4. og 5. årgang. De ekstra lektioner anvendte vi til understøttende undervisning og lektiehjælp særligt i forhold til dansk, musik og billedkunst. Derudover samarbejdede vi med eksterne klubber og foreninger og tilbød valgfag i to gange to lektioner ugentligt. Her stillede de eksterne klubber instruktører til rådighed. Valgfagstilbuddet var sammensat bredt og omfattede alt fra skoleskak til cirkus. Formålet med at samarbejde med eksterne klubber var, at skolen ønskede at påtage sig en rolle i forhold til at animere flere børn i aldersgruppen til foreningsdeltagelse, samt at undersøge mulighederne for at inddrage eksterne instruktører og undervisere i folkeskolen den åbne skole. 1. b Begrund de aktiviteter I har gennemført o Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? o Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Vi ville gerne undersøge, hvad understøttende undervisning kan bidrage med særligt i forhold til faget dansk som et bogligt fag og musik og billedkunst som praktisk-musiske fag. Personalet er optaget af at finde en fællesnævner for differentierede lektiehjælpstilbud. Derfor var lektiehjælp opdelt i to differentierede tilbud: 1. Som fagfaglig lektiestøtte, hvor timerne forestås af lærere. 2. Som faglig træning, hvor timerne forestås af pædagoger og undervisningsassistenter. Ved at arbejde tæt sammen lærere, pædagoger og undervisningsassistenter tilrettelagde vi forskellige læringsprocesser for eleverne, så de bliver så dygtige som de kan. 2
Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatser og faglig fordybelse Forældreinddragelse Elev-til- elev læring Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] 3
2. Opnåede resultater 2.a Beskriv hvilke resultater I har opnået i projektperioden: Med baggrund i de mål vi ønskede indsatsen skulle føre til: Vi vil gøre erfaringer med hvordan vi skal organisere den lektielæsning vi skal tilbyde i det kommende skoleår. Det er vigtigt at lærere og pædagoger sammen med ledelsen gør erfaringer vedr. lektielæsningen. Vi vil afprøve hvordan eksterne samarbejdspartnere kan inddrages i samarbejdet. kan vi konkludere, at udviklingsprojektet har givet os en række gode erfaringer som vi kan bygge videre på. Erfaringerne er listet op herunder: I projektperioden kunne lærerne observere en adfærdsændring hos eleverne, da færre elever mødte uforberedte til undervisningen. At eleverne selv måtte vælge aktiviteter afstedkom, at de var ekstra motiverede og engagerede. En adfærdsændring i form af et lavt konfliktniveau i undervisningen. At det var muligt at undervise på et højt fagligt niveau i valgfaget billedkunst. Det gav en høj motivation hos eleverne, når projekterne skulle afsluttes med en cirkusforestilling eller kunstudstilling. I forhold til motion og bevægelse har vi oplevet at de foreningsløse børn var meget vedholdende, dette på trods af at det var fysisk krævende for eleverne at være i motionscentret. I lektiecafeen kom vi tæt på eleverne, dette fordi de kom i mindre grupper. I lektiecafeen viste det sig at gøre en forskel/være en fordel at de voksne kendte eleverne og deres faglige niveau på 3. årgang. I lektiecafeen oplevede eleverne at de kunne bruge hjælpemidler, som det ellers ikke var muligt at låne med hjem. 4
Det gav mange succesoplevelser til de deltagende elever på Cirkusfabrikken, også til de elever der ikke er forvænte med succes i skolen. De elever der valgte Cirkusfabrikken lærte at arbejde sammen som hold. En åben skole giver eleverne et bredere perspektiv og de får mulighed for at prøve aktiviteter og idrætsgrene, som de ellers ikke stifter bekendtskab med. 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede I lektiecafeen var der god brug for de voksne og de voksne gjorde en forskel. Forældrene var meget positive overfor lektiecafeen. Vi har haft den fordel, at vi har haft et stort netværk, da vi skulle lave samarbejdsaftaler. Det lykkedes for os at indgå samarbejdsaftaler med frivillige parter. Det lykkedes for os at skabe en klar fordeling af rollerne. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere fungerer godt. De voksne er gode til at understøtte hinanden. I projektperioden observerede vi, at eleverne oplevede de eksterne undervisere som rollemodeller og naturlige autoriteter. Vi oplevede, at det kunne være svært at fastholde eleverne i en hel time i lektiecafeen. Vi oplevede, at flere elever forlod lektiecafeen før tid, da aktiviteten var frivillig. Vi oplevede, at det er nødvendigt at undervisere, der er i lektiecafeen, har kendskab til eleverne og til deres faglige niveau. 5
3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Lektiecafé og den understøttende undervisning har i projektperioden vist, at vi i højere grad kan arbejde med en kobling af teori og praksis, og at vi kan inddrage situationer fra hverdagen som eleverne genkender og derved oplever som interessante og relevante. Derudover kan vi se, at vi får mulighed for at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, motivation og engagement samt trivsel. Rent fagligt har vi erfaret, at vi kan anvende tiden i lektiecafé og den understøttende undervisning til læsetræning, matematikøvelser, faglig fordybelse og lektiehjælp til gavn for den enkelte elev. Samarbejde med eksterne instruktører og foreninger er en betydningsfuld del af vores nye dagligdag og det er vigtigt for os at finde sammen og bruge hinanden til at løse de udfordringer for styrkelsen af fagligheden som vi, som skole står over for. Vi ser muligheden for at inddrage ekstern viden og eksterne instruktører. Vi oplever, at de eksterne instruktører er ildsjæle, der byder ind med netop deres særlige viden og som brænder for at give denne viden videre, dette har vist sig at have stor betydning for den enkelte elevs motivation og engagement. Motion og bevægelse i undervisningen har vist os, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring og at variation og bevægelse i undervisningen skaber motivation og lyst til læring. Vi oplever også at det at styrke fysikken ved bevægelse skaber velvære, selvforståelse, styrker sociale kompetencer, skaber en positiv fællesskabsfølelse. Den åbne skole har givet os erfaringer med inddragelse af skolens omverden i form af det lokale kultur- og foreningsliv. Ved at samarbejde kan vi understøtte elevernes læring, men 6
også give eleverne et større kendskab til de muligheder det samfundet udenfor skolen byder på. I projektperioden har vi samarbejdet med Cirkusfabrikken, Skakklubben, Skive Garden, Skive Kirkes Kirkekor og Loop Motionscenter. Dette samarbejde har givet os mange positive oplevelser og erfaringer som vi vil arbejde videre med i det nye skoleår. Valgfagstilbuddet var bredt sammensat og omfattede alt fra skoleskak til cirkus. Formålet med at samarbejde med eksterne klubber var, at vi på skolen ønskede at undersøge mulighederne for at inddrage eksterne instruktører og undervisere fra folkeskolen. Det har været meget positivt set fra både instruktørernes side og fra elevernes side. Ved at tilbyde valgfag på disse klassetrin har vi oplevet en motivation og et engagement hos eleverne med at tage imod særlige faglige udfordringer på deres niveau. Målet har været at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og for at motivere elevernes lyst til at lære. De praktisk musiske fag vi i projektperioden har valgt at fokusere på er fagene musik og billedkunst. På musiksiden har vi samarbejdet med eksterne instruktører fra Skive Garden og Skive Kirkes Kirkekor. Billedkunstunderviseren var en lærer på skolen, som i forvejen underviser i billedkunst. Vi har observeret, at eleverne oplevede de eksterne instruktører som rollemodeller og naturlige autoriteter, men også oplevet nogle meget motiverede og engagerede elever. Desuden vurderer underviserne, at det har været muligt at undervise på et højere fagligt niveau, fordi det var lagt tilrette som valgfag. Samarbejdet med de eksterne instruktører/undervisere vil vi videreudvikle i det nye skoleår både til gavn for os som skole men også med blikket fremadrettet på elevernes fortsatte læring. 7
3.b Gode råd til andre skoler: Lektiecafé: Vi har erfaret, at det er nødvendigt, at underviserne ved, hvilke lektier eleverne har for. På vores 4. årgang kendte de voksne ikke eleverne og deres faglige niveau, dette gav et forringet udbytte af lektielæsningen. Da aktiviteten var frivillig oplevede vi, at det fik mange børn til at forlade lektielæsningen før tid. Vi oplevede også, at det kan være svært at fastholde eleverne i en hel time, efter vores bedste overbevisning bør lektiecafeen deles op i flere og kortere forløb og evt. på forskellige tidspunkter på dagen. Motion og bevægelse: Aktiviteterne i det motionscenter vi benyttede Loop, Spinning og Sumba er oprindeligt tilrettelagt for voksne. Især Spinning viste sig at være meget fysisk krævende for eleverne. Nogle af motionsredskaberne kunne ikke indstilles ordentlig til de mindste af eleverne. Cirkusfabrikken: Her lærte eleverne at performe, øve sig og lave individuelle øvelser. Her lærte eleverne at arbejde sammen som hold. Her fik mange af eleverne succesoplevelser, også elever som ikke er forvænte med succes i skolen. Som en lærer udtalte: Cirkus kan tilbyde alt. Til sidst var der en fælles forestilling for indbudte gæster. Kunstakademi: Her er det muligt at undervise på et højt niveau, når motivationen er høj. Det kræver efteruddannelse og penge til materialer. Skak, Skive Garden og kirkekor: Skak skete med instruktør fra skakklubben. Skive Garden skete med instruktør fra Skive Garden. Kirkekor skete i samarbejde med Skive Kirke Netværk: Vi har erfaret, at samarbejde kan knytte aktiviteter og foreninger tæt til skolen og omvendt. Samarbejdsaftaler med eksterne parter: Det er en fordel at have et stort netværk, når der skal laves samarbejdsaftaler med eksterne parter. 8
4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på o Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? Evalueringen er baseret dels på besvarelse af et spørgeskema rettet mod forældregruppen til elever på de årgange, som har deltaget i projektet dels et kvalitativ fokusgruppeinterview af de involverede pædagoger og lærere samt skolelederen på Aakjærskolen i Skive Kommune. I interviewet deltog i alt 8 personer: 1 skolelærer, 4 lærere og 3 pædagoger. o Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Skolen har i umiddelbar forlængelse af forsøgsperioden udarbejdet et spørgeskema til forældregruppen til elever på de årgange, som har deltaget i projektet og indsamlet besvarelser. Derudover har der været løbende samtaler mellem projektledelse og instruktører og i løbet af perioden har der været afholdt samtaler, hvor det deltagende personales iagttagelser og vurderinger af projektforløbet har dannet grundlag for løbende justeringer i projektet. En følgegruppe har afholdt møder tre gange. Disse samtaler, møder, observationer og fokusinterview ligger til grund for denne evaluering. 9