Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: VEJLE KOMMUNE Involverede skoler i projektet: BREDSTEN-GADBJERG SKOLE Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Thomas Toudal Jørgensen og Egon Munk-Andersen Kontaktoplysninger: thtjo@vejle.dk og egman@vejle.dk I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 1. Gennemførte aktiviteter COACHING SOM UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Eleverne coacher hinanden i fysikundervisningen 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført o Hvilke aktiviteter har I gennemført i projektperioden? o Hvilke klassetrin har de gennemførte aktiviteter rettet sig mod, hvem har deltaget i projektet, og hvilke typer af opgaver har de varetaget. Elever og lærere fra årgang samarbejdede efter oplæg fra et professionelt coachingfirma om at sætte ord på og udvikle undervisningen, så eleverne blev involveret og motiveret for at deltage i fysikundervisningen. Indsatsen bestod af 3 dele med følgende aktører i forløbet: En læreruddannelse i coaching, som konsulentfirmaet Mind-U stod for. En elevuddannelse i coaching, som blev varetaget af uddannede lærere og konsulentfirmaet Mind-U. Aktiv coaching i fysikundervisningen i 10 uger, som udførtes af elever og lærere. Eleverne har derfor i 10 uger haft en ekstra fysiktime med 2 lærere. Som en del af lærerkurset indgik vi et samarbejde med konsulenterne fra Mind-U om at udvikle et brætspil, som kunne være elevernes guide til at coache hinanden. Dette brætspil blev introduceret og brugt på elevkursusforløbet som opstart på elevcoachingforløbet. Spillet er i forløbet blevet gentaget afhængig af elevernes behov for at sætte nye mål for sig selv. 2

3 1. b Begrund de aktiviteter I har gennemført o Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? o Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Pr. tradition styrer læreren elevernes adfærd og motivation med henblik på at nå målet for undervisningen. Eleverne overlader til læreren at handle og tage ansvar for undervisningen. Dette negative mønster ville vi vende til et positivt mønster, hvor eleverne tildeles en aktiv rolle i at skabe mening med at deltage i undervisningen. Det var vigtigt for forløbet, at der blev udviklet et koncept, som eleverne kunne forstå og bruge aktivt i praksis. Den rigtige rådgivning fra coachingkonsulenterne var afgørende. Elevopbakning i det daglige arbejde og forældreopbakningen i forløbet skulle bære projektet positivt fremad. Derfor var det vigtigt med fornuftige og logiske skemaændringsløsninger for den ekstra undervisningstid, så modstand i den forbindelse blev mindst mulig. Det var fra lærerside bestemt, at coachingen skulle kædes sammen med fysikundervisningen for at afgrænse projektet. Derfor blev der givet en ekstra fysiklektion pr. uge, så coachingen ikke skulle gå ud over det faglige indhold. Det var ligeledes et krav, at eleverne skulle bruge det udarbejdede brætspil til at udarbejde egne handleplaner. Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatserog faglig fordybelse Forældreinddragelse Elev-til- elev læring x x x x x (x) x Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] 3

4 2. Opnåede resultater 2.a Beskriv hvilke resultater I har opnået i projektperioden o Hvilke forandringer og resultater har I opnået tænk fx på forandringer i adfærd, faglig progression, holdninger, kultur, rammer/strukturer? Det kan både være forandringer på elev-, lærer- eller skoleniveau. På kort sigt var det målet, at : der er øget effektivitet i fysikundervisningen der er øget selvmotivering eleverne sætter mål i undervisningen eleverne tager ansvar eleverne formulerer kvalificerede behov eleverne arbejder selvstændigt På lang sigt var det målet, at : eleverne får et øget fagligt udbytte af undervisningen læreren er i dialog med eleven om undervisningen eleverne oplever undervisningen som meningsfyldt Vi havde følgende succeskriterier: Der er større elevansvar for undervisningen Eleverne ved, hvad de skal gøre i undervisningen Eleverne samtaler om opgaverne og arbejdet med opgaverne Eleverne er interesserede i fysikfaget. Vi ville undervejs holde øje med følgende tegn i undervisningen: Timestarten er hurtigt klaret Læreren sætter mindre i gang Eleverne går selv i gang med opgaverne Eleverne holder fokus på det faglige 4

5 Støjniveauet er lavt Der opleves færre irettesættelser Eleverne er aktive omkring nye opgaver Der er færre afbrydelser Tiden bliver godt udnyttet Eleven kender sine faglige mål Eleverne deltager aktivt i oprydningen o Opnåede I de resultater som I forventede? Eller skete der noget andet? Fysiklærerne er meget enige om, at de har oplevet forandringer omkring de kortsigtede mål: Effektivitet: På trods af at have brugt tid på coaching er holdene kommet fagligt længere end planlagt i årsplanen. Selvmotivering: Eleverne kan gøre noget selv, støtter hinanden og tager ting af sig selv. Eleverne tager bedre hånd om opgaver og mangler. Sætte mål: Jo ældre eleverne er, desto mere er de motiverede for at sætte egne mål. Elevansvar: Størstedelen tager ansvar i arbejdet. En del nøjes med at tage en funktion i gruppen eller en rolle på sig. Formulere behov: Flere elever stiller specifikke spørgsmål, beder om hjælp eller kræver behov opfyldt. Mange har dog svært ved at formulere egne behov og ønske dem opfyldt. Selvstændighed: Generelt bedre end før, men 7.årgang skal styres mere end 9.årgang. Det bemærkes, at hvor den individuelle selvstændighed er tvivlsom, så er ansvarligheden i gruppesammenhænge øget. Med hensyn til de langsigtede mål er 10 uger kort tid, men fysiklærerne oplever: Fagligt udbytte: Eleverne er kommet omkring et større fagligt indhold, og flere elever er blevet positivt overraskede over deres resultater i de nationale test. Dialog: Eleverne er aktive med henvendelser om både rollestyring og fagligt indhold. Meningsfyldt: Der opleves i timerne en anden stemning, som har en forstærkende virkning. Der spørges ind til, hvad øvelser skal bruges til i en større sammenhæng. Omkring de opstillede succeskriterier tilkender fysiklærerne: Elevansvar: Gruppen har fået en ny betydning, og medlemmerne tager ansvar. Parathed: Eleverne kender handlemulighederne. Elevdialog: Gruppecoaching har haft en meget positivt indflydelse på udviklingen. Interesse: Interessen i 7.årgang opleves stabil, mens 9.årgangs interesse er øget. Fysiklærerne oplever en positiv udvikling med hensyn til de opstillede tegn i undervisningen. Der er dog en undtagelse, som gælder "elevens kendskab til sine faglige mål." Eleverne i 7. årgang er ikke på samme måde som fysiklærerne enige om virkningerne af indsatsen. Især 7. årgang synes ikke, at der er sket nogen ændringer. De føler, at de er kommet bagud i fysik, fordi tiden er blevet brugt på snak og coaching. De oplever, at nogle elever har rykket sig, men at indsatsen ikke har virket på mange andre, som gør, som de plejer i undervisningen. Generelt tilkendergiver mange elever i 7.årgang, at de er negative overfor at skulle have ekstra timer, og at fysik var sjovere, inden coaching kom til. På et område er eleverne som helhed enige med deres fysiklærere. Det gælder, når det skal vurderes, om eleverne i højere grad bestemmer, hvad der skal undervises i. Ligeledes er der 5

6 enighed om, at lærerne i mindre omfang stopper igangværende elevaktiviteter og siger, at eleverne skal lave noget andet. Eleverne i 8.- og 9. årgang er mere positive omkring deres oplevelse af forandringer. En stor gruppe elever tilkendegiver, at: det er fint med en dynamisk handleplan der er blevet en bedre koncentration eleverne er blevet bevidste om egne handlinger der bliver lavet mere i timerne der er en større interesse for fysikfaget Forældrene er blevet spurgt, om eleverne taler mere eller mindre om fysikfaget hjemme. Forældresvarene fortæller, at der ikke opleves en ændring på dette område. Forældrene er som de eneste blevet bedt om at vurdere, om eleven er glad for faget fysik. Svarene angiver en udvikling i positiv retning. o Hvilke data bygger I jeres iagttagelser og vurderinger på? (fx observationer, testresultater, samtaler, logbøger og lign.) I forbindelse med udviklingsprojektet er der lavet en spørgeskemaundersøgelse før og efter forløbet for elever, forældre og fysiklærere. Sideløbende har coachinglærere lavet gruppeog individuelle interviews med elever. Fysiklærerne er tilsvarende blevet interviewet. Der er også undervejs blevet taget fotos af undervisningssituationer. Forældrespørgeskemaerne er desværre kun blevet besvaret af et lille antal forældre, og det er derfor svært at bruge disse oplysninger bredt. 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede o Blev aktiviteterne gennemført som planlagt? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse på gennemførelsen af aktiviteterne (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.?) Kursusaktiviteterne blev gennemført som planlagt. Konsulentfirmaet anfører, at lærernes og elevernes positive indstilling til kurset og aktiviteterne bidrog til, at kursusprojektet blev gennemført med succes. Som altid ville det have været rart med mere tid ikke mindst til gennemførelsen af kurset. Afholdelse af kursusgange, efter at lærerne i forvejen havde gennemført en halv arbejdsdag var et vilkår, som alle klarede flot, men det ville være mere optimalt om muligt at starte om morgenen eller om formiddagen. Undervisningsforløbet på 10 uger er blevet gennemført efter planen. Nogle elever - især de yngste - har ytret sig negativt undervejs. Det har undervejs haft betydning for stemningen. Ret tidligt i forløbet oplevede de deltagende lærere, at det i mange tilfælde var svært for eleverne at omsætte de individuelt opstillede handleplaner til virkelighed, når der skulle arbejdes i grupper. Det førte til, at lærerne besluttede at indlægge og forsøge at lave en ekstra coachingrunde i forløbet, hvor den enkelte gruppe blev coachet og fik opstillet mål og fokus for arbejdet. Spilleguiden kunne fint overføres til også at gælde en gruppe. 6

7 Det fik en positiv indflydelse på resten af forløbet. Med klare hensigter og mål for gruppens arbejde lykkedes det at få flow i elevernes arbejde, og eleverne oplevede fremgang omkring deres individuelle handleplaner. Med vores indsats omkring "elevcoaching i fysikundervisningen" antog vi, at: elevernes udgangspunkt bliver taget alvorligt eleverne involverer hinanden i det faglige arbejde eleverne bliver motiverede for at deltage og således ville bevirke at: undervisningen giver mening for eleverne elevernes koncentration og opmærksomhed øges eleverne tager ansvar for egen læring på vej til at opfylde målet om et øget fagligt udbytte. o Medførte aktiviteterne de forandringer som I forventede? Eller skete der noget andet? Og hvad havde en positiv/negativ indflydelse herpå (fx forældreopbakning, ledelsesfokus, læreropbakning, it-udstyr, fysiske rammer og lign.? Konsulentfirmaet giver udtryk for, at kursusaktiviteterne medførte det forventede. På plussiden fik man meget brugbar feedback fra lærere og elever, så det allerede udviklede kursus og eventuelle tillægs- eller overbygningskurser fremover kan blive endnu mere skarpt tilegnet skole- og undervisningsbrug. De gode ideer stod næsten i kø. Samtidigt blev konsulenterne dybt imponerede over, hvor velfungerende elevsamarbejdet var i størstedelen af grupperne, og hvor hurtigt eleverne fik fat i både formål og spillets mekanik, og dette til trods for, at de arbejdede med spillets første, spæde version. Konsulenterne har fået indtrykket, at skole- og motivationscoaching for mange elever hurtigt kan blive en let anvendelig tankegang og værktøjskasse, og formen (indpakningen og sproget) er særdeles vigtige parametre for nysgerrigheden og omstillingsparatheden. Kursustiden kunne med fordel udvides for såvel lærere som elever og give grundlag for mere diskussion og refleksion, bl.a. med lidt længere tid mellem mødegangene. Lærerne har udtrykt tilfredshed med de oplevede forandringer. Det er lykkedes at forandre fysiklærerrollen, så eleverne anderledes kan opleve medinddragelse og selvbestemmelse. Det er vigtigt med den fælles forståelse, som ligger i spillet. Når den er kendt af alle lærere, får det en positiv virkning på den pædagogiske rammesætning og klasseledelse med udgangspunkt i elevernes opstillede mål. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på den opdagede gruppecoaching og dens betydning for forløbet. Når den individuelle selvstændighed for nogle elever opleves tvivlsom, kan opgaver og roller i gruppen være en mulighed for at få eleverne til at opleve, at en indsats betaler sig og betyder noget. Vi opdagede, at erfaringerne fra det individuelle coachingarbejde med fordel kan overføres til gruppecoaching, og at eleverne sagtens selv kan gennemføre dette arbejde med gruppen som udgangspunkt. De ældste elever har i den sammenhæng lagt vægt på, at: når alle er med, arbejder alle bedre 7

8 større koncentration har givet mere ro alle har været bevidste om målet Et par eksempler fra lærerinterviewene er taget med for at belyse og give et indtryk af lærernes oplevelse af coachingarbejdet: "Jeg er kommet til en erkendelse af at arbejde i en gruppe ikke er en selvfølge. Man skal lære at fungere i en gruppe. Læreren tager det tit som en selvfølge, at elever kan fungere i en gruppe, og læreren styrer uden om enhver konflikt, og pludselig forventer vi, at eleverne kan selv. Men eleverne forventer stadig, at vi styrer dem - vi har ikke lært dem noget andet!" --- "Flere elever giver udtryk for, at coachingtimerne har været kedeligt elevplans-arbejde. Måske ikke så overraskende men det understreger betydningen af, at det er vigtigt, at alle elever meget tidligt i deres skolegang oplæres i denne tankegang: Hvordan lærer jeg bedst? Hvad har jeg behov for, når jeg skal lære noget nyt og svært som f.eks. i fysik? Eleverne har i projektet brugt meget tid på at coache hinanden - men jeg oplever, at eleverne er blevet mere fortrolige med at lave handleplaner: De ved, hvad det vil sige at sætte mål." --- "Tidligere gav jeg mine elever gode råd til, hvordan de kunne blive bedre/øve sig rent fagligt og socialt. Med coaching er jeg blevet mere bevidst om at "kaste bolden" tilbage til den enkelte elev. Mere bevidst om at spørge: "Hvad skal du så gøre?", "Hvordan kommer du...?" I det hele taget lade eleven selv komme med bud og tænke noget mere - i stedet for at jeg kommer med forslag." --- 8

9 3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Vi ser vort udviklingsprojekt som et vigtigt input omkring følgende reformpunkter: udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan faglig fordybelse og lektiehjælp varieret og anvendelsesorienteret undervisning og læring mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater overgang til ungdomsuddannelserne differentierede læringsformer for både fagligt dygtige og fagligt svage elever skabe respekt for professionel viden og praksis sikre øget trivsel i skolen og være et konkret bud på understøttende undervisning i løbet af en længere og mere varieret skoledag. 3.b Gode råd til andre skoler o Beskriv og begrund hvad I vil holde fast i, hvis I skal gentage jeres projekter. Tænk både på planlægning (medejerskab, tid, organisering, ansvar, tovholder) og gennemførelse (indholdet i de konkrete aktiviteter, involverede aktører osv.) Konsulentfirmaet konkluderer, at styring af elevernes coachende kommunikation ved hjælp af et spil er en god indfaldsvinkel. Dette kan muligvis senere hen udvides med mere viden om, hvad coaching er og kan gøre. Spillet inviterer ved sin form til nysgerrighed og målrettethed og gør det iflg. eleverne sjovere at lære end nogle former for traditionel undervisning; der leges og læres samtidigt. Det er vigtigt at forsyne lærerne med en grundviden og -model for coaching for at : 9

10 1) få indsigt i coachingens natur og virkeområde og 2) lære at skelne mellem forskellen på rådgivning, lærerrolle og coachende rolle. Lærerne får derved et redskab til indsigt og motivation af eleverne, og eleverne får afsæt i, at større selvindsigt og de rette remedier kan give adgang til at åbne flere muligheder og nå nye mål. Eleverne giver i deres tilbagemeldinger en række bud og argumenter for at holde fast i at arbejde med coaching på elevniveau: det gør en forskel det er lidt kedeligt og tager tid, men det hjælper godt med et spil, der gør tingene synlige det holder fast i egen motivation det hjælper med at sætte realistiske mål det giver mere arbejdsro i timerne det giver mening i de fag, hvor man er dårlig, og som man gerne vi forbedre det vil være godt at bruge i selvvalgte fag o Beskriv hvad I ville gøre anderledes, hvis I skulle gentage jeres projekter. o Hvordan kan man bedst følge med i den type projekt, som I har gennemført? Er det fx gennem observationer, testresultater, logbøger, samtaler eller andet? Efter nogle travle uger med at afprøve vort coachingprojekt er vi enige om, at ideen og opbygningen er god, men næste gang vil vi huske og lægge vægt på: at have mere tid til forløbet at få alle lærere omkring eleverne inddraget aktivt i coachingarbejdet at faglige læringsmål skal være kendte for eleverne at gøre kontaktlærerne til centrale personer i elevernes arbejde med handlingsplaner at få forældrene mere med i arbejdet Der skal være tid til at orientere og samarbejde om iagttagelser og erfaringer i forløbet. En presset tidsplan har vanskeliggjort at finde fælles mødetid for de deltagende lærere. Næste gang vil vi sikre tid til reflekterende møder og mere sparring undervejs. o Hvilke konkrete gode råd kan I give videre til andre skoler, der lader sig inspirere af jeres projekter? Vi vil gerne pege på følgende gode råd til andre, som har lyst til at prøve elevcoaching: Alle voksne omkring eleverne bør kende det fælles grundlag for coaching. Det er vigtigt med en bred og grundig kursusindsats for de deltagende voksne. Et spil som guide med konkrete anvisninger til eleverne fungerer godt. Det er en god ide for overskuelighedens skyld at afgrænse indsatsområdet. Vigtigt at involvere eleverne tidligt i forløbet for at sikre et godt medejerskab og motivation for at gå ind i projektet. 10

11 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på o Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? o Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Ved projektets begyndelse skulle: fysiklærerne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne om muligt lave en faglig før-test omkring det kommende faglige indhold forældrene udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af elevens deltagelse i fysikundervisningen Undervejs skulle tilknyttede lærere observere og samtale med eleverne om projektet. Interviews med elever og lærere ville være en mulighed. Det vægtedes, at der blev taget fotos af arbejdet under hele forløbet. Ved projektets afslutning skulle: fysiklærerne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af fysikundervisningen eleverne om muligt lave en faglig efter-test omkring det bearbejdede faglige indhold 11

12 forældrene udfylde et spørgeskema omkring deres oplevelse af elevens deltagelse i fysikundervisningen Deltagende lærere, fysiklærere, skoleledelse og konsulentfirma var fælles om at følge projektet og dets resultater. Derfor blev evalueringen i slutfasen udbygget til også at omfatte gruppeinterviews med elever og lærere. Der blev lavet interviewrunder på alle 3 deltagende årgange, hvor coachinguddannede lærere med en spørgeguide som udgangspunkt snakkede med tilfældige elevgrupper. Det viste sig, at nogle grupper havde en meget negativ holdning til forløbet. Derfor blev der fulgt op med en række individuelle interviews, som gav et mere nuanceret billede af nogle elevers oplevelser med coaching. Fra et elevinterview: "Hvad har været den største udfordring?" "Det har bare været FYSIK! Men nu er jeg på vej til at nå mine mål. Er begyndt at fokusere mere. Udfordringen er at nå HELT i mål." 12