Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Anker Fjord Hospice, Hvide Sande. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalesammensætningen på Anker Fjord Hospice er for nuværende, en hospiceleder der er uddannet sygeplejerske og en afdelingssygeplejerske, samt en plejegruppe på 24 sygeplejersker. En fuldtidsansat fysioterapeut, samt en psykolog, musikterapeut, socialrådgiver og en præst på deltid. Der er cirka 100 frivillige tilknyttet Anker Fjord Hospice som varetager mange forskellige opgaver og der er en deltidsansat til at koordinere dette arbejde. Der er stor fokus på den mad der tilberedes på hospice, hvor køkkenet tilbereder næsten al maden fra bunden, ud fra økologiske principper. Til dette er der 3 ansatte i køkkenet. Til at varetage de mange praktiske opgaver på hospice er der en pedel og 2 rengørings assistenter, samt 2 sekretærer der varetager de mange administrative opgaver. På hospice er der en glidende opgavefordeling tværfagligt i personalegruppen, hvor der er fokus på, hvad den enkelte faggruppe kan byde ind med, til gavn for patienten. Anker Fjord Hospice har tætte samarbejdsrelationer til det palliative team i Herning og der arbejdes tværfagligt med det palliative team i forhold til indlagte patienter. Der foreligger en samarbejdsaftale i forhold til lægefaglige problemstillinger. Det er teamets læger, der deltager i stuegang og tværfaglige konferencer. På grund af den fysiske afstand er der etableret videokonference, der skal bruges i hverdagen i forhold til tværfaglige konferencer. Udover de palliative læger, er der tilknyttet en medicinsk læge til hospice, som har stuegang, 2 gange ugentligt. Desuden er der samarbejdsrelationer på tværs, med de øvrige hospice i regionen og med kræftens bekæmpelse. Samarbejdet med den primære og sekundære sundhedstjeneste forløber dels gennem henvisning af patienter til indlæggelse på Anker Fjord fra andre dele af sundhedsvæsenet, men også i forbindelse med udskrivelse til hjemmet er der en tæt kontakt med primær sundhedstjeneste. Der er et samarbejde med sygehusene i Regionen i forbindelse med analyse af blodprøver, fremskaffelse af blodprodukter, samt ved behov for diverse undersøgelser af patienterne. Som noget unikt for Anker Fjord hospice er der en meget aktiv støtteforening, der laver arrangementer og koncerter til støtte for arbejdet på hospice. Patientkategorier/borgerkategorier På Anker Fjord Hospice er der plads til 12 patienter og deres pårørende. Visitationskriterier til hospice udarbejdes fælles for hospices i region Midtjylland. Opholdet er gratis for patienter og der er mulighed for at have familie, eller andre medindlagt, helt eller delvist, en mulighed mange pårørende benytter sig af. De pårørende betaler et mindre beløb for forplejning. August 2012 Side 1 af 11

Den overvejende del af de visiterede patienter har en cancerdiagnose, men af andre patientkategorier kan nævnes patienter i terminal stadie af ALS, sclerose, hjerteinsufficiens og KOL. Patienter der indlægges med en cancersygdom, har meget forskellige diagnoser. Det kan være hoved/hals cancer. Cancer i de endokrine kirtler. Cancer i mave/tarm og lunger. Hjernetumorer og modermærke cancer og andre sjældne cancer typer. Patienterne vil hovedsageligt være i den sene palliative fase eller i den terminale fase. Alle patienter skal have en terminalerklæring. Mange patienter dør på Anker Fjord Hospice, men vi ser jævnligt patienter blive udskrevet igen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Anker Fjord Hospices patienter har ofte behov for fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. Patienter der visiteres til hospice har ofte haft et langt sygdomsforløb med gentagne indlæggelse og behandlinger på hospitaler bag sig. Dette kan for patienten have haft den betydning at: - De har været i kontakt med mange fagpersoner. - De har været gennem mange følelsesmæssige op og ned ture. De overordnede problemstillinger på Anker Fjord Hospice er derfor. - At lære patient og familien at kende og afdække behov for lindring. - Specielle sygeplejeopgaver, herunder medicinadministration, oralt, subcutant og intravenøst. - Specielle sygeplejeopgaver i forbindelse med parenterale katedre, aflastende katedre, stomier og pleje af cancersår. - Grundlæggende sundheds og sygeplejeopgaver - Palliativ indsats i forhold til: - Sygepleje til patienter med smerter - Sygepleje til patienter med træthed - Sygepleje til patienter med kvalme - Sygepleje til patienter med kognitive forstyrrelser - Sygepleje til patienter med dyspnø - Sygepleje til patienter med massiv væskeophobning. - Sygepleje til patienter med eksistentielle og åndelige behov - Sygepleje til immobile og afkræftede patienter. - Sygepleje til delirøse patienter. Sygepleje til patienter de sidste 48 timer. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Forslag til hvordan du med udgangspunkt i læringsmålene og sygeplejens virksomhedsområde kan arbejde med sygeplejen på August 2012 Side 2 af 11

Sygeplejerskens udførende aspekt: Tema: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. - At reflektere over hvordan behovet for sygepleje identificeres ved palliative patienter. - At arbejde med sygeplejeprocessen som udgangspunkt for plejen. - Arbejde med livshistorie til at identificere patientens behov for sygepleje. - Arbejde med mestringsteorier i forhold til at identificere behov for sygepleje. - Identificere behov for bistand ift. religiøse eller eksistentielle spørgsmål. Tema: At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. - At kunne reflektere over anvendelsen af det sygeplejefaglige skøn i patientsituationerne. - At beherske den grundlæggende sygepleje - At kunne varetage plejen dels selvstændigt og i samarbejde med øvrigt personale - At kende egne kompetencer i den komplekse pleje Tema: At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer. - At kunne anvende og forholde sig til de hygiejniske principper. - At kunne reflektere over anvendelsen af de hygiejniske principper på hospice. - At kunne udføre relevante instrumentelle handlinger som sårskift, katederanlæggelse, - At lave smerteanamnese, træthedsguide og ESAS skemaer. - At kunne screene for begyndende delir. - At kunne modtage patienter og begynde vurdering af behov for sygepleje. - At kunne tage afsked med patienter, med respekt for familiens ønsker. Tema: At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. - At kende til palliativ smertebehandling. - At kende til palliativ sedering og konsekvenserne heraf. - Arbejde med hvilke præparater der kan lindre specifikke palliative symptomer, som kvalme, træthed, angst, obstipation m.fl. - At kende til og anvende EPJ i klinikken. - At kende sine kompetencer i omgangen med medicin. - At kende til forholdsregler når patienten ikke længere kan tage peroral medicin. - Arbejde med subcutan administration af medicin, herunder grasebypumper. Tema: At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger. - At kende det værdisæt der er indlejret i eks. WHOs definition af palliation. August 2012 Side 3 af 11

- At kende det værdisæt der er indlejret i Anker Fjord - At kunne indlede og afvikle kontakt med patient/pårørende respektfuldt - At kunne pleje patienten med respekt for deres personlige integritet, uden at det bliver til lassez faire. - At kunne reflektere ift. eget værdisæt og normer og kunne mærke egne grænser. Tema: At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. - At kunne identificere etiske problemstillinger i plejen, eks. grænsesætning ift. en døende, personlig integritet, væskebehandling eller ej. - At identificere egne grænser i plejen af terminale patienter. - Være opmærksom på hvornår der er behov for tværfaglig indsats. - At kunne identificere etiske dilemmaer i forhold til inddragelse af de pårørende. - At arbejde med de livshistorien og hvad kan den bruges til. Sygeplejerskens formidlende aspekt: Tema: At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. - Fremlægge problemstillinger til tværfaglig konference - Fremlægge problemstillinger til stuegang - Videregive rapport i vagtskifte - Videregive skriftlig rapport i EPJ. - Ved behov for lægekontakt, formidle en tydelig fremstilling af problemet. - At kunne formidle tydelige informationer til patienterne og deres pårørende - At kunne varetage det administrative arbejde ifm. Indlæggelse og udskrivelse. Sygeplejerskens ledende aspekt: Tema: At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. - At kunne identificere behovet for palliativ behandling, eks. blodprøver, blodtransfusion - At kunne observere patienter for funktionstab og medvirke til at afhjælpe disse. - At kunne reflektere over relevansen af at undersøge og behandle terminale patienter. - At kunne observere udvikling af fysiske symptomer og planlægge handlinger herudfra. - At kunne forebygge at der opstår yderligere komplikationer, eks. ift. immobilisation Sygeplejerskens udviklende aspekt: Tema: At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis, udviklings og forskningsbaseret viden. August 2012 Side 4 af 11

- At kunne fremstille relevante problemstillinger til sygeplejekonferencer - At kunne argumentere for sygeplejefaglige interventioner med udgangspunkt i viden fra best practis, eller den seneste udvikling i sygeplejen. - At kunne identificere centrale problemstillinger i den palliative pleje, evt. med udviklings eller forskningsrelevans. - At kunne være opsøgende i forhold til nyeste viden til gavn for patienten. - At kunne formidle viden omkring sygeplejefaglige problemstillinger til kolleger. Typiske patientforløb/borgerforløb Den overvejende del af de patienter der indlægges på hospice, er patienter der har en cancerdiagnose. Patienter der ønsker at komme på hospice udfylder en ansøgning, der behandles ud fra de gældende visitationsregler. Desuden skal der være en ansøgning fra henvisende læge. Det kan være til livets afslutning, for en patient der er uhelbredeligt syg og hvor al helbredende behandling er afsluttet, eller det kan også være til symptomlindring med henblik på udskrivelse igen. Nogle af de henviste patienter har haft et langt sygdomsforløb, med mange kirurgiske og onkologiske behandlinger. Andre patienter har et kort sygdomsforløb bag sig og for nogens vedkommende har det betydet, at der ikke har været en kurativ behandling at tilbyde, kun en palliativ behandling. Patienten skal have brug for specialiseret tværfaglig indsats. Med dette forstås at de problemstillinger patienten har, kan lindres gennem den palliative pleje. Det kan være en patient med cancer diagnostiseret til lungerne: - Her har der ofte været et kort sygdomsforløb med udredning, diagnose og behandling. - Fysiske symptomer i form af dyspnø, sekretstagnation, smerter, træthed, immobilisation. - Psykiske symptomer i form af angst for kvælning. - Eksistentielle symptomer med søvnbesvær og tankemylder - Uafklarede sociale forhold med job eller familie - Åndelige spørgsmål i forhold til tro og til døden. Det kan være patienten med mammaecancer. - Her kan der have været et årelangt sygdomsforløb, med forskellige medicinske og kirurgiske behandlinger. - Fysiske symptomer i form af lymfødem, skader efter strålebehandling eller kemoterapi. - Spredning af canceren til eks. Lever lunger, hjerne eller knogler med udvikling af symptomer fra de pågældende organsystemer. - Ændring i bodyimage og selvopfattelse. Det kan være patienten med cancer i mave/tarmkanalen. - Her kan der være store problemer i forhold til dårlig passage gennem mave og tarm, med kvalme og insufficient ernæring. - Truende ileus pga. træg eller ingen tarmpassage pga. tumortryk. - Der kan være problemer i forhold til blod og lymfegennemstrømning, hvis canceren trykker på August 2012 Side 5 af 11

vævet. - Smerteproblematik pga. tumortryk og kolik Det kan være patienten med en hjernetumor. - Her kan udviklingen af de kognitive forstyrrelse være sket gradvist over en lang periode, men kan også være hurtigt progredierende. - Her kan der være kognitive forstyrrelser der kan give fysiske og psykiske symptomer. - Ændret personlighed der påvirker familien. - Behov for guidning i forhold til de daglige gøremål. - Skærmning af patienten i omgangen med andre. Det kan være patienten med hoved/halscancer. - Her kan patienten være trakeostomeret, med deraf manglende verbalt sprog. - Der kan være massive sekretproblemer fra trakeostomien, der vanskeliggør omgangen med familie eller andre. - Det kan være blødningsrisiko fra canceren afhængig af lokalisation. - Der kan være store sår i hoved eller halsregion, der ændrer den sociale omgang med andre. Det kan være patienten med pancreascancer. - Her kan der være komplekse smerteproblemer, der kræver tæt observation. - Der kan være massive symptomer fra mave/tarm kanalen, med kvalme og madlede. Det kan være patienten der har udviklet et tværsnitssyndrom. - Her er der ofte tale om en komplikation til den primære cancer. - Her kan der være komplekse smerteproblemer med flere typer smerter. - Ændret sensibilitet - Immobilisation pga. nedsat kraft eller parese af ekstremiteterne. - Problemer i forhold til udskillelse af urin/afføring. Det kan være patienten der udvikler en delirøs tilstand under indlæggelsen. - Her kan det være en patient der ændrer psykisk adfærd under indlæggelsen, med hallucinationer, psykisk og fysisk uro. - Her kan der være massive behov for skærmning og beskyttelse pga. fysisk og psykisk uro. - Her er der et udredningsforløb af symptomerne for at afdække behandlingsbehovet. - Tilstanden kan være uigennemskuelig for de pårørende og de har et massivt behov for information. Det kan være patienter med KOL. - Her kan der være tale om et langt sygdomsforløb, med talrige indlæggelser og lavt funktionsniveau. - Her kan formålet med indlæggelsen være at få det bedre med henblik på udskrivelse til hjemmet igen. - Her kan der være tale om angst for fremtiden. Angst for at dø i et anfald af dyspnø. August 2012 Side 6 af 11

Metoder i klinisk praksis Patientplejen på Anker Fjord er organiseret ud fra kontaktsygeplejeprincippet, hvor hver patient ved indlæggelsen tildeles 2-3 sygeplejersker, der har det overordnede ansvar for plejeforløbet, dette sker for at skabe kontinuitet og en dybde i kontakten til patienten og dennes pårørende. I helhedsplejen arbejdes med patienternes livshistorie. Det er kontaktsygeplejersken der følger op på evt. problemstillinger der måtte opstå i forløbet og er ansvarlig for, at der bliver fulgt op på de pårørende i den tid der følger efter et dødsfald. Der arbejdes meget selvstændigt i plejen af den enkelte patient og der er daglige sygeplejekonferencer hvor patientsituationer, om de er generelle eller specifikke, diskuteres og evalueres. Hver dag kobles to sygeplejersker som makkere, for at kunne spare med hinanden. Derfor er refleksion og vidensdeling en del af kulturen på Anker Fjord og den forskellighed der er i plejegruppen er en force. En gang ugentlig er der tværfaglig konference, hvor der er deltagelse af læge, psykolog og andre faggrupper, hvor dette måtte være relevant. En gang ugentlig er der et fast tilbud om en times supervision med psykolog, som alle opfordres til at deltage i. Anker Fjord Hospice er fra juni 2011 koblet på Region Midt s EPJ. Der arbejdes ud fra kliniske retningslinjer og procedurer hvor dette er påkrævet og relevant i forhold til udførelsen af sygeplejen. Ellers er det overvejende tilgang til sygeplejen, brugen af det faglige skøn, hvor patienten er den centrale, til at definere behovet for sygepleje og hvor udførelsen af sygeplejen kræver stor kreativitet, såvel menneskeligt som fagligt. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Nationalt er DMCG-PAL i foråret 2010 startet udviklingen af kliniske retningslinjer indenfor palliation.her er emnerne dyspnø, obstipation, smerter, lymfødem, kognitiv forstyrrelse, væske til døende og delir. Her deltager flere sygeplejersker fra I 2010 er der udarbejdet nyt introduktionsmateriale, til nyansatte sygeplejersker på hospice, med vægten på kontinuitet i introduktionen via en mentorordning og på at formidle de kompetencer den nyansatte kommer med, ind i huset. Filosof og PHD Finn Thorbjørn Hansen startede i efteråret 2011 et forskningsprojekt om filosofisk vejledning, hvor en stor gruppe sygeplejersker deltager. 1 til 2 gange årligt afholdes temadage på hospice, med deltagelse af det personale der måtte være interesserede i emnet. Udover dette holdes der interne temadage i forhold til at arbejde i det palliative felt. Der er gennem medarbejder udviklingssamtaler sat fokus på den enkelte medarbejders kompetenceudvikling herunder evt. videreuddannelse med diplommoduler i palliation, hvilket indtil flere har været og er i gang med. I efteråret 2011 er udviklet en sygeplejeprofil for sygeplejersker på Anker Fjord. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold August 2012 Side 7 af 11

Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Før studiestart: Den studerende modtager en e-mail fra den kliniske vejleder med en kort beskrivelse af mødetidspunkt og indhold af de første 2 dage i klinikken. Den studerende skriver en præsentation af sig selv til opslagstavlen, med forudsætninger /erfaringer og forventninger til den kliniske periode og den medbringes den første dag i klinikken. Arbejdstiden vil hovedsagelig være på hverdage i dagvagt, men også i aftenvagt. De 10 uger i klinikken kunne fordeles som eks. nedenfor. 1.uge: Første dag introduktion ved klinisk vejleder herunder planlægning af 1.uge. Fokusområde: Introduktion til hospice og til det palliative speciale. Studieplansdrøftelse med klinisk vejleder. 2.uge: Fokusområde: gradvis indføring i patientplejen og det tværfaglige samarbejde. Varetage patientpleje af gradvist stigende karakter. Samarbejde med de pårørende og patient. 3 og 4 uge: Fokusområde: Medicinadministration. Afvikling af planlagt studieaktivitet medicinadministration (*Se beskrivelse nedenfor) 5.uge: Afvikling af fastlagt studieaktivitet: seminar. 6 og 7 uge: Fokusområde: Stigende grad af selvstændig udførelse af sygeplejen til udvalgte patienter med fokus på at udøve kompleks klinisk virksomhed. 8.uge: Fokusområde: Stigende grad af selvstændighed i arbejdet med at identificere sygeplejebehov, opstille mål udføre, evaluere, justere, og dokumentere sygepleje. Uge 9/10: Afvikling af intern klinisk prøve. Slutevaluering - skolens evalueringsskema medbringes og en skriftlig evaluering til hospice *Planlagt studieaktivitet: medicinadministration: Formålet: At den studerende selvstændig kan varetage og beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper med fokus på patientsikkerhed. Studieaktiviteten finder sted på det kliniske undervisningssted. Den kliniske vejleder og den studerende August 2012 Side 8 af 11

aftaler tidspunktet for afviklingen af studieaktiviteten. Rammer: Den kliniske vejleder sikrer at den studerende under hensyntagen til det kliniske undervisningssteds kvalitetssikring selvstændig kan: - Udregne og omregne den ordinerede dosis - Ophælde den ordinerede medicin og selv kontrollere korrekt overensstemmelse mellem ordination og ophældt medicin. Dette gælder ved alle indgiftsformer - Anvende korrekte principper ved medicingivning til patienter/borgere - Informere om virkning og bivirkning og redegøre for de aktuelle observationer i den forbindelse - Guide patienten/borgeren til at følge ordineret medicin - Forholde sig kritisk til den ordinerede medicin. Dokumentere at medicinen er givet. Den kliniske vejleder dokumenterer at formålet for studieaktiviteten er opfyldt på elektronisk blanket til Dokumentation af studieaktiviteter og klinisk prøve. Generelt: Den studerendes fremmøde planlægges minimum en uge frem, i samarbejde med den kliniske vejleder. Den studerende vælger i samarbejde med en kliniske vejleder og daglig vejleder, et eller flere patientforløb. Disse patientforløb kan have fokus på det område, den studerende arbejder med i den pågældende periode og kompleksiteten afhænger af fokusområde. Den studerende skal være klar og tydelig omkring læringsfokus og plan for de enkelte dage, ved uddelegering af opgaver ved morgenrapport. Anker Fjord hospice er uddannelsessted for sygeplejestuderende og det vil være på modul 4,11, 12 og 13. De studerende kommer primært fra sygeplejeskolen i. Hospice har et veluddannet, engageret og uddannelsesminded personale. Den kliniske vejleder er uddannelsesansvarlig og ansvarlig for kvaliteten af den kliniske undervisning og vejledning. Den kliniske vejleder er ansat 30 timer/ugentligt og er primært dag og aftenvagt. Derfor er hun tilstede i dagvagt x flere ugentligt som sygeplejerske og har som klinisk vejleder mulighed for at tilrettelægge tid til vejledning efter individuelle behov og ønsker fra den studerende. Klinisk vejledning kan eks. foregå som følgeskab med feedback til den studerende, det kan foregå som et samarbejde omkring en patient på det kliniske eller teoretiske plan, eller det kan foregå som refleksion over en patientsituation. Den studerende er ansvarlig for at nedfælde skriftlige refleksioner i sit e-portfolie ugentligt. August 2012 Side 9 af 11

I forhold til refleksion over praksis, vil det prioriteres at der ugentligt kan være en refleksionsseance med deltagelse af studerende og vejleder og med udgangspunkt i et oplæg fra en af de studerende. Dette for at arbejde i dybden med et patientforløb. Som et minimum er det den kliniske vejleder, der varetager introduktionen til hospice og afholder en individuel planlægningssamtale. Der vil løbende foregå en evaluering af perioden og der vil i slutningen af perioden være en slutsamtale, med evaluering af perioden og anbefaling for videre studier. Hvor det måtte være relevant kan den kliniske sygeplejelærer evt. kontaktes og deltage i vejledningen. Den kliniske vejleder og de daglige vejleder vil være den studerende behjælpelig, i forhold til at udvælge patientforløb og læringsmuligheder, der måtte være relevante for perioden. I det daglige refereres primært til de daglige vejledere, da der i forhold til kontaktsygeplejeprincippet også er en sygeplejerske tilknyttet den pågældende patient. Der vil være mulighed for at modtage før, under og efter vejledning i forhold til overvejelser og udførelse af sygepleje. Den studerende er selv ansvarlig for at være opsøgende i forhold til vejledning. Den studerende forventes også at være opsøgende ved behov for vejledning af den kliniske vejleder udover de aftalte tider. Forventninger til den studerende Den studerende har selv en meget aktiv rolle i forhold til egen læring og læringsudbytte og forventes at være opsøgende, i forhold til at arbejde med relevante kompetencer i perioden. Det forventes at den studerende møder velforberedt og er interesseret, positiv og engageret. Det forventes at den studerende har kendskab til egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at arbejde med terminale patienter. Det forventes at den studerende er aktiv i e-portefolio, samt opgiver selvvalgt litteratur. Det forventes at den studerende arbejder aktivt med sin individuelle studieplan og laver plan over hvilke patientforløb der arbejdes med, som også forventes at være synlige for det øvrige personale. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Anette Kjær Noer udfylder funktionen som klinisk vejleder på Anker Fjord Hospice og er uddannet sygeplejerske i 1996 og har fungeret som sygeplejerske på plejehjem, hjemmeplejen, kirurgisk- og medicinske afdelinger frem til april 2010. Fra april 2010 ansat på Anker Fjord Hospice som sygeplejerske og med funktion som klinisk vejleder fra februar 2012. Har primo 2012 afsluttet sygeplejefaglig diplomuddannelse. Krav vedrørende klinisk pensum Krav om pensum fremgår af modulbeskrivelsen. Litteraturliste fremsendes med velkomstbrevet. August 2012 Side 10 af 11

Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve, kræves et fremmøde på det kliniske undervisningssted på gennemsnitlig 30 timer pr. uge og gennemførelse af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Beskrivelse af studieaktiviteter og intern klinisk prøve,- se modulbeskrivelse for modul 11. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen August 2012 Side 11 af 11