Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1
Store bydelsforskelle i dødelighed Dias 2
Er det befolkningssammensætningen som gør det?? Diabetes forekomst uden og med justering for alder køn, uddannelse, etnicitet, familiestruktur. Sundhedsprofil 2010. Dias 3
Sygdomsbyrden i Danmark 2010. www.healthmetricsandevaluation.org 1 Lænderygsmerter 2 Iskæmisk 3 KOL 4 Lungekræft 5 Slagtilfælde 6 Depression 7 Faldulykker 8 Diabetes mellitus 9 Alkoholisme 11 Colorektal kræft 12 13 Alzheimers 14 Trafikulykker År tabt i for tidlig død (YLL) År tabt i nedsat funktionsev ne (YLD) Dias 4 15 Brystkræft 16 Selvmord 0 1000 2000 3000 Per
Ulighed i kroniske sygdomme (Relativ risiko med mellemlang videregående uddannelse som reference =1. Sundhedsprofil 2013. 3 2,5 2 1,5 1 0,5 Diabetes Rygsygdom KOL Langv psyk. Allergi Hjertekrampe Slidgigt 0 Grundskole Kort udd. Mellem videreg. Lang videreg. Dias 5
Ulighed i multisygdom. Andel (%) med 3 eller flere langvarige sygdomme. Sundhedsprofil 2010. Region Hovedstaden. Lang videregående Mellem videregående Kort videregående Kort uddannelse Grundskole 0 5 10 15 20 25 30 Dias 6
To typer af social ulighed i sundhed: * Ulighed i risikoen at blive syg * Ulighed i konsekvenserne af at være syg. Dias 7
Andel (%) kontanthjælpsmodtagere som er i behandling for psykisk lidelse er fordoblet Der er er stadig 20% i alderen 20-59 år som står udenfor arbejdsstyrken og det bliver gradvis en sygere gruppe Dias 8
Procent andel som er nervøs eller stresset. Sundhedsprofil 2010-13 2010 2013 Beskæftiget 10,1 11,0 Arbejdsløs 24,4 17,0 Kontanthjælp mm 26,3 43,0 Førtidspension 31,1 29,4 Dias 9
Social ulighed i unges psykiske helbred Stor ulighed i forekomst af langvarige psykiske problemer blandt unge 16-24 år Kilde: Sundhedsprofil 2013 Dias 10
Ulighed i brug af ydelser: De fysiske og økonomiske rammer har afgørende betydning: Afstand Brugerbetaling Patientforsikringer Dias 11
Genoptræningsydelser med afgifter Tre patientgrupper: funktionelle lidelser, psykiske (angst/depression), skader i bevægeapparat Andel (%) som har besøgt fysioterapeut 2006-08 50 45 40 35 Procent % 30 25 20 15 10 5 Lav indkomst Middel indkomst Høj indkomst 0 Funktionel Psykisk Skader Befolkning Dias 12
OR for besøg hos egen læge resp. fysioterapeut for personer med lænderyg besvær. Sundhedsprofil 2010 Egen læge Fysioterapeut Grundskole 1,24 0,71 Kort uddannelse 1,20 0,86 Videregående 1 (ref) 1 (ref) Meget generet 3,45 2,63 Let generet 1,46 1,54 Ingen besvær 1 (ref) 1 (ref) Dias 13
Er det indsatsen eller implementeringen som skal ændres? Skal vi gøre en helt anden indsats ift. de mindre priviligerede? Eller Skal vi være mere opsøgande og fastholdende ift. det vi gør? Dias 14
Hvem der tager imod rådgivning afhænger af måden (Skov-Ettrup Prev.Med 2014:62:38-43). 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Kort Mellem Lang Internet beaseret rygestop Opsøgende telefonrådgivning Dias 15
Ulighed i behandling og overlevelse efter hjerteinfarkt (Rasmussen J et al: JECH 2006, 2007) Mænd og kvinder 30-64 år Indkomst: Ballonudvidelse 3-180 dage efter Kolesterolsænkende lægemiddelbehandling Begyndt Afbrudt Død inden en måned Høj +18% +28% -29-39% Mellem +5 % +13% -18% -17% Lav (ref) (ref) (ref) (ref) Vanløse091014 Dias 16
Tre vigtige dimensioner: Differentiel implementering - Hvilke grupper nås af indsatsen Differentiel effekt - Afhænder effekten af indsatsen på adfærden af målgruppen Differentiel sårbarhed - Afhænger effekten af adfærden på sygdommen af målgruppen Dias 17
Sundhedskompetence health literacy *Borgerens evne til at forstå systemets information om hvordan han/hun kan påvirke sin sundhed *Systemets evne til at være forståeligt og gennemsigtigt. De multisyges problem med at navigere *Det multikulturelle samfunds monokulturelle ydelser og brugen af alternative multikulturelle online ydelser? * De ny teknologier lighedpotentialet i e-health Dias 18
Det forebyggende arbejdes legitimitet ift.udsatte borgere Det hæmmes af et ensidigt fokus på individets eget ansvar, motivering Det fremme af at kommunens ansvar for rammerne tydeliggøres. - Og at det blive synligt at alle sektorer tager sit ansvar (om de nu faktisk gøre det) Det fremme af det politiske budskab af at sundhed er frihed for sygdom og ikke ufrihed for reguleringer. Dias 19
Tak for ordet!! Dias 20