Radiografuddannelsen, University College Lillebælt BACHELOROPGAVE Navne: Bettina Brøndum Jensen Randi Borschau Hansen Brian Seneca Schmidt Mona Gehrt Opgaven må udlånes og anvendes til uddannelsesmæssige formål samt gøres tilgængelig på institutionens intranet, hjemmeside o.lign. Dato: 6. Juni 2011 Vejleder: Susanne Vernegreen Antal anslag: 107.748 Underskrifter: 1
Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Undertegnede erklærer hermed at denne opgave er udarbejdet af undertegnede samt at der ikke er modtaget uretsmæssig hjælp til udarbejdelsen af denne opgave, herunder afskrift fra andre opgaver, bøger, artikler og lignende. Underskrifter: 2
Forord Denne opgave er et bachelorprojekt, udarbejdet i perioden fra d. 1. februar til d. 6. juni 2011, ved radiografuddannelsen på UC Lillebælt, under vejledning af underviser Susanne Vernegreen. For at gøre opgaven så læsevenlig som muligt, og bevare sprogstilen er størstedelen af opgaven skrevet i fællesskab. Enkelte afsnit er dog skrevet individuelt, da det er et krav, at hver studerende skal lægge navn til en del af opgaven. Af den grund vil der i opgaven være knyttet et afsnit til hver af os. Som referencemetode til opgaven benyttes der Vancouver systemet, da det er mere overskueligt for læseren at læse hovedteksten, endvidere tidsbesparende at finde en kilde i litteraturlisten, da referencerne er listet numerisk. Empirien som opgaven bygger på, har vi indsamlet fra 3 radiologiske afdelinger i Danmark. Med deres store hjælp og samarbejde har det været lettere, at indhente empirisk materiale til videre bearbejdelse af opgaven. Derfor siger vi mange tak til de 3 afdelinger. Yderligere ønsker vi at takke FRD (Michael Dreyer), der har ydet hjælp til bl.a. lovmæssige paragraffer samt videregivelse af kontakter. Randi Borschau Hansen, Brian Seneca Schmidt, Mona Gehrt, og Bettina Brøndum Jensen. 3
Indholdsfortegnelse FORORD... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 4 1.0. INDLEDNING... 6 2.0. PROBLEMFELT... 7 2.1. PROBLEMFORMULERING... 9 2.2. NØGLEBEGREBER... 9 2.3. FORSKNINGSSPØRGSMÅL... 10 3.0. DESIGN...10 4.0. KILDEKRITIK...11 4.1. KRITISK STILLINGTAGEN TIL VALGT LITTERATUR TIL EMPIRISK STUDIE... 11 4.2. KRITISK STILLINGTAGEN TIL VALGT LITTERATUR TIL TEORI... 14 4.3. KRITISK STILLINGTAGEN TIL VALG AF ARTIKLER... 15 5.0. VALG AF METODE...17 5.1. PARADIGMER... 17 5.2. VIDENSKABSKRAV I FORHOLD TIL SPØRGESKEMAET... 18 5.3. METODISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL SPØRGESKEMA... 19 5.4. UDFØRELSE AF SPØRGESKEMA... 21 5.5. OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED DATABEHANDLING AF SPØRGESKEMA... 22 5.6. METODISKE OVERVEJELSER TIL UDFØRSEL AF INTERVIEW... 23 5.7. ETISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL DET EMPIRISKE STUDIE (MONA)... 29 6.0. TEORI...31 6.1. DEFINITION AF VOLD OG TRUSLER... 32 6.2. ARBEJDSMILJØ- OG STRAFFELOVEN (BRIAN)... 32 6.3. RETNINGSLINJER (RANDI)... 33 6.4. ANMELDELSE (BETTINA)... 35 6.5. VOLD MOD OFFENTLIGT ANSATTE... 36 7.0. ARTIKLER...37 7.1. REFERAT AF ARTIKLEN; VIOLENCE AT WORK: A MAJOR RADIOGRAPHIC ISSUE... 38 7.2. REFERAT AF ARTIKLEN; SYGEPLEJERSKER UDSÆTTES FOR VOLD OG TRUSLER... 38 8.0. EMPIRIAFSNIT...39 8.1. RESULTATER AF SPØRGESKEMA... 39 8.2. RESULTAT OG ANALYSE AF INTERVIEW... 49 8.3. SAMMENDRAG AF INTERVIEWENE... 49 9.0. BIAS...51 9.1. BIAS I FORHOLD TIL SPØRGESKEMAET... 51 9.2. BIAS I FORHOLD TIL INTERVIEW... 53 10.0. DISKUSSION OG ANALYSE...54 4
11.0. REFLEKTIONSAFSNIT...63 12.0. KONKLUSION...65 13.0. PERSPEKTIVERING...66 14.0. LITTERATURLISTE...68 5
1.0. Indledning Hver femte offentlig ansat har været udsat for trusler eller vold (1). Citatet stammer fra en artikel baseret på en undersøgelse udført af FTF i 2009. FTF er hovedorganisationen for 450.000 offentlige og private ansatte. Undersøgelsen viste yderligere at for jordmødre, ergoterapeuter og sygeplejersker har 15 %, været udsat for vold og trusler på arbejdspladsen (1). De hyppigste følgevirkninger ved at have været udsat for vold eller trusler, er angst og stress. Dette kan udtrykkes i form af angst for mørke, for at være alene eller ikke kunne magte arbejdet. Hvis hjælpen og støtten ikke er tilstrækkelig, kan angsten udvikle sig så voldsomt, at medarbejderen følelsesmæssigt og socialt invalideres for livet (2). Vi har igennem undervisningen på studiet ikke stiftet bekendtskab med emnet vold og trusler på arbejdspladsen, men fik igennem de kliniske ophold, øjnene op for, at det forekommer på radiologisk afdeling. Til trods for at radiograferne bliver udsat for vold og trusler, fik vi ikke fornemmelsen af, at der åbent blev snakket om det på afdelingerne. Indtrykket var, at det er et tabubelagt emne. Derfor valgte vi i 5. interne opgave (bilag 1) på 6. semester, at tage udgangspunkt i emnet vold og trusler mod radiografer på ét sygehus. Her viste det sig at 42 % af respondenterne til spørgeskemaundersøgelsen, havde været udsat. Dette pilotprojekt viste yderligere, at der på sygehus X var klar tendens til underrapportering. Det gjorde, at vi fandt interesse i at undersøge, om dette var gældende på andre sygehuse, og hvad der kunne være årsag til underrapporteringen. Dermed blev grundstene lagt til denne bacheloropgave. 6
Formålene med opgaven er derfor, at kortlægge omfanget af vold og trusler på radiologisk afdeling, og at kende årsagerne samt holdninger til anmeldelse. Yderligere er formålet at finde radiografernes kendskab til retningslinjerne og hvordan radiografens oplevelse af en voldseller trusselsepisode har indflydelse på anmeldelse. Dette som et led i kvalitetsudviklingsprocessen på et uudforsket område. 2.0. Problemfelt I dette afsnit redegør vi for valg af fokusområde til bachelorprojektet. I efterfølgende delafsnit vil problemformuleringen, nøglebegreber samt forskningsspørgsmål fremtræde. Nøglebegreberne fra problemformuleringen vil præcisere, hvilken betydning de har i opgaven, så dette står klart for læseren. Forskningsspørgsmålene er dannet ud fra operationaliseringens 3 trin (bilag 2). Disse vil være inddelt efter om de besvares på grundlag af teori eller empiri. Der er lavet adskillelige undersøgelser omkring emnet vold og trusler, inden for faggrupper som sygeplejersker, læger, ambulancefolk og socialrådgivere, men for radiografer, er der ikke foretaget nogen officielle undersøgelser. Også af denne grund valgte vi på 6. semester, at tage udgangspunkt i emnet vold og trusler mod radiografer (bilag 1). Via pilotprojektet erfarede vi, at der på sygehus X, var en hidtil ukendt problemstilling, som blev synliggjort, idet 42 % af respondenterne havde været udsat for vold og eller trusler (bilag 1). Det skærpede vores interesse i området, da resultaterne overraskede os. Vold og trusler er stadig et uafdækket område inden for radiografien i Danmark. Pilotprojektet viste ligeledes, at der i høj grad blev underrapporteret, idet ingen af episoderne var anmeldt, selvom det at registreringen, anmeldelsen og bearbejdningen er vigtige redskaber i det forebyggende arbejde (3 s. 179). I 2002 blev der udfærdiget en artikel som indgår i en ph.d. afhandling omkring vold og trusler mod sygeplejersker i Danmark. Denne viser en stigning i antallet af episoder, samt underrapportering heraf. Artiklen påpeger at underrapportering er en væsentlig hindring for at måle hyppigheden af vold og trusler. Desuden risikerer den enkelte, som ikke har anmeldt, at 7
stå alene med byrden, da det forbliver en privatsag, og derved vil det øge skadevirkningen (Bilag 3 s. 6-7). En irsk undersøgelse viser også en tendens til, at radiografer udsættes for vold og trusler, samt hvilke faktorer der har indflydelse på dette (Bilag 4 s. 13 ). De europæiske arbejdsmarkedsparter indgik en rammeaftale, som definerer arbejdsgiverens pligt til at beskytte personale mod vold og chikane på arbejdspladsen. Denne indebærer at der i Europa fremover fokuseres på problemer med vold og trusler, samt at der dannes rammer for identifikation, forebyggelse og håndtering på arbejdspladsen. Aftalen skulle implementeres senest i år 2010 (4). Den henleder til at der udfærdiges specifikke retningslinjer vedr. vold og trusler på de enkelte afdelinger. På de medvirkende sygehuse i denne opgave, har retningslinjerne omkring vold og trusler, alle til formål, at medarbejderne skal kende til, hvordan de skal håndtere og forebygge en voldelig eller truende situation, fx at det bør anmeldes (Bilag 5,6,7). Dette for at medarbejderne er bedre udrustet, hvis de skulle ende i sådan situation. Radiografernes kendskab til hvad der står i disse retningslinjer, sætter vi spørgsmålstegn ved, bl.a. fordi der i pilotprojektet ikke var anmeldt nogen episoder. Derudover har vi en formodning om, at radiografernes kendskab til retningslinjerne er begrænset, idet de bliver præsenteret for en stor mængde retningslinjer og protokoller, som de skal læse og forholde sig til i deres dagligdag på arbejdet. Antallet af voldsanmeldelser for offentlige ansatte er stigende, mens voldsanmeldelserne i det omkringliggende samfund falder. Anmeldelserne giver ikke det korrekte billede af hvor mange der egentlig er udsat for vold og trusler. Mange vælger ikke at anmelde, derfor er voldsanmeldelserne muligvis kun en lille del af det reelle tal. Det er derfor vigtigt som arbejdsplads, at have fokus på området, eksempelvis ift. anmeldelse og registrering. Derved belyses problemets omfang, og man kan bruge de enkelte episoder til at gennemanalysere, for forebyggelse af lignende episoder. Dette for at afdelingen bedre kan håndtere vold og trusler, og derved skabe de bedste arbejdsbetingelser for den enkelte radiograf (2). De overstående punkter styrker vores interesse i at undersøge omfanget af volds- og trusselsepisoder på flere sygehuse, og at kende de afgørende årsager til, hvorfor radiografer 8
vælger at anmelde eller ikke anmelde en episode. På denne måde ønsker vi desuden, at belyse anmeldelse af vold og trusler ift. hvad afdelingernes retningslinjer siger herom. Antagelse: Med udgangspunkt i pilotprojektet (bilag 1) der viste, at mængden af vold og trusler mod radiografer var større end forventet, og at episoderne ikke blev anmeldt på Sygehus X, antager vi derfor, at det er et alment problem på radiologiske afdelinger. Ovenstående problemstilling samt antagelse, henleder os til følgende problemformulering. 2.1. Problemformulering Hvorledes er omfanget af vold og trusler mod radiografer på radiologisk afdeling, et problem, samt hvordan har radiografernes oplevelse af vold og trusler indflydelse på, om episoderne bliver anmeldt eller ej? 2.2. Nøglebegreber Vold og trusler Ved vold og trusler mod radiografer, er der tale om vold eller trusler påført af patienter eller dennes pårørende. Vold: Aktivt påført vold som fx slag, niv, spark, spytte, bid, kast med genstande og kvælningsforsøg. Trusler: Verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, hån, ydmygelse m.m. Radiografer Radiografer i denne opgave, dækker over både radiografer og røntgensygeplejersker, da disse har samme arbejdsfunktion. 9
Anmeldelse: Hermed menes at der kan anmeldes en episode til: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens forsikringsselskab, Arbejdsskadestyrelsen, politiet og til medarbejderens fagforbund, eller blot en registrering til ledelsen. Samtidig med anmeldelsen er det vigtigt, at arbejdspladsen selv systematisk registrerer vold og trusler. 2.3. Forskningsspørgsmål Forskningsspørgsmål til besvarelse på grundlag af teori: Hvordan defineres vold og trusler? Hvad foreskriver loven omkring vold og trusler på arbejdspladsen? Hvad foreskriver retningslinjerne på de forskellige sygehuse omkring anmeldelse af volds- og trusselsepisoder? Hvordan har voldsanmeldelser for offentlige ansatte udviklet sig de sidste 50 år? Forskningsspørgsmål til besvarelse på grundlag af empiri: Hvor udbredt er vold og trusler mod radiografer på radiologisk afdeling? Hvordan oplever og håndterer radiograferne vold og trusler på radiologisk afdeling? Hvad har indflydelse på om en volds- eller trusselsepisode anmeldes eller ej? Har radiograferne kendskab til afdelingens retningslinjer vedr. vold og trusler? Er vold og trusler et problem på radiologisk afdeling? 3.0. Design For at give læseren et overblik over opgaven, vil vi i dette afsnit beskrive, i hvilken rækkefølge de forskellige afsnit optræder i opgaven. Indledningsvis er der et afsnit om kildekritik, hvor valg af litteratur og artikler valideres. Herefter vil metodeafsnittet fremstå, hvilket indeholder forskellige delafsnit omhandlende 10
paradigmer, samt metodiske og etiske overvejelser ift. spørgeskema og interview. Efterfølgende vil teorifremstillingen, der skal besvare forskningsspørgsmålene omkring vold og trusler, retningslinjer fra de pågældende sygehuse, love om vold og trusler på arbejdspladsen, samt udviklingen af vold mod offentligt ansatte, fremstå. Derefter kommer et afsnit med referater af artiklerne. Dernæst i empiriafsnittet, vil resultaterne præsenteres, og give svar på forskningsspørgsmålene derom. Herefter vil der være et afsnit, hvor vi beskriver relevante bias ift. empirien. Afsnittene omkring teori, artikler og empiri, vil i et afsnit derefter analyseres og diskuteres. Heri inddrages egen praktisk erfaring fra klinikken. Efter dette fremkommer et refleksionsafsnit, hvori vi beskriver hvilke erfaringer vi har opnået igennem projektet. Slutteligt er der et afsnit med konklusion og til sidst en perspektivering. 4.0. Kildekritik Her vil vi vurdere den centrale litteratur til opgaven, både bøger, artikel og materiale fra internettet. Vi har for så vidt muligt valgt litteratur af nyere dato, for at sikre aktualitet. Foruden disse indgår sekundær litteratur, som underbygger emnet vold, trusler og anmeldelse. Den specifikke validering optræder ikke i opgaven, men er velovervejet. Vi henviser til disse når de anvendes, og de vil dermed fremgå af litteraturlisten. 4.1. Kritisk stillingtagen til valgt litteratur til empirisk studie Til at belyse dele af den kvalitative empiri anvendes bl.a. Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag (5) af Emil Kruuse der er dannet på baggrund af forelæsninger, som han har holdt om forskningsmetoder for studerende på Danmarks Lærerhøjskole. Bogen henvender sig til unge forskere, som skal i gang med empiriske undersøgelser, hvor fænomenologien og hermeneutikken er i centrum. Bogen beskriver kvalitative forskningsmetoder, og hvordan der kan opsættes idealer for de empiriske studier. Af disse årsager findes bogen valid og relevant til anvendelse i opgaven. 11
Forskning om og med mennesker (6) af Laila Launsø (dr.scint.soc.) og Olaf Rieper (mag.scient.soc.). Hun forsker bl.a. inden for området exceptionelle sygdomsforløb. Han har en ph.d. i organisationsteori, og forsker inden for felterne offentlig organisation og evalueringsmetoder. Bogens målgruppe er studerende og yngre forskere, hvor mennesket er i fokus. Formålet med bogen er at give indblik i forskningsprocessens forskellige faser og bindingen mellem metode, forskningstype og paradigme. Da vi i opgaven arbejder med kvalitetssikring og forskning, findes bogen relevant. Videnskabsteori (7) af Jacob Birkler, uddannet cand. mag. i filosofi og psykologi. Han underviser på University College Syddanmark, i videnskabsteori og forskningsmetodologi, filosofi og etik samt psykologi. Bogen er udarbejdet som grundbog til studerende på sundhedsuddannelser. Fokus rettes mod de mest grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og hovedretninger med betydning for den sundhedsfaglige praksis. Bogen er valgt til at beskrive videnskabsteorien, og vil hermed kunne bruges konkret i opgaven. Psykologiske og pædagogiske metoder Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis (8) af Torben Bechmann Jensen og Gerd Christensen. Afsnittet om spørgeskemaer som anvendes, er skrevet af Tom Teasdale og Henriette Svendsen. Han er uddannet fil.dr. og lektor ved Institut for Psykologi på Københavns universitet. Psykologiske tests og kvantitative forskningsmetoder er fag, han underviser i. Hun er cand. psych. og ph.d. studerende ved Institut for Psykologi og Center for Hjerneskade. Bogens formål er, at gå i dybden med metodetilgange og deres udfoldelse i praksis, og at give fagkundskab mellem forskning, metode og videnskabsteori på en sådan måde, at studerende kan hente viden til empiriske studier. Af disse årsager finder vi bogen yderst aktuel, da det er det vi arbejder med i opgaven. Til at belyse de etiske aspekter i forbindelse med de empiriske studier i opgaven, anvendes bogen Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (9), som er udarbejdet af 12
Sykepleiernes Samarbeide i Norden. Den omhandler de elementære videnskabsetiske krav og principper ud fra FN s menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen. Principperne som berører mennesker, angiver hovedretningslinjerne for god etisk standard i forskning. Da der ikke er fremstillet etiske retningslinjer for forskning i radiografien, benyttes disse i stedet. Derudover anvendes Tekniske og etiske retningslinjer for skriftlige opgaver, som er det etiske regelsæt fra Radiografuddannelsen, University College Lillebælt. Vejledning om brugerundersøgelser (10) er i 2002 udgivet af Finansministeriet. Vejledningen giver gode råd om hvordan brugerundersøgelser tilrettelægges og fuldføres. Den henvender sig til medarbejdere i den offentlige sektor som selv skal foretage en brugerundersøgelse. Vejledningen bruges i forbindelse med spørgeskemametoden. Interview En introduktion til det kvalitative forskningsinterview (11) udarbejdet af Steinar Kvale, som er professor i pædagogisk psykologi. Han er tidligere medstifter og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling på Psykologisk Institut i Århus. Han anses som en pioner inden for udarbejdelse af litteratur omkring kvalitative forskningsmetoder. Bogen henvender sig til studerende og aktive forskere, og giver bl.a. nyttig information omkring retningslinjer ang. udførelse af interviews. Derfor finder vi bogen yderst relevant ift. udarbejdelsen af et kvalitativt forskningsinterview, som vi anvender til at indsamle empiri. Til bearbejdning og analyse af de kvantitative data fra spørgeskemaet anvendes Survey Xact, der er et online computerprogram, til behandling af spørgeskemaundersøgelser. Survey Xact er en enhed i konsulentvirksomheden Rambøll Management Consulting, der har mere end 20 års erfaring med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser for offentlige og private virksomheder. Det er i dag et af de førende spørgeskemasystemer i Skandinavien (12). Af denne grund, anser vi Survey Xact som værende et troværdigt redskab til behandling af spørgeskemaresultaterne. 13
4.2. Kritisk stillingtagen til valgt litteratur til teori Til teorien om anmeldelse anvendes bogen Forstå og forebyg vold (3), skrevet af Marian Popp og Michael Munch Hansen. Han er cand. psych, og hans arbejdserfaring ligger inden for arbejdsmiljø, voldsforebyggelse og konflikthåndtering. Hun har siden 1998 arbejdet som konsulent på arbejdsmiljøområdet, hvor hovedfokus er voldsforebyggelse ved bl.a. forflytning og kropslig konflikthåndtering. Denne bog benytter vi, grundet forfatternes indsigt i vold og trusler på arbejdspladsen og vigtigheden i voldsforebyggende arbejde ift. anmeldelse, hvilket er yderst relevant i opgaven. Vold mod offentligt ansatte (13) er skrevet af Peter Kruize (ph.d. i kriminologi), David W.M. Sorensen (ph.d i kriminologi) og David Dreyer Larsen (ph.d. i økonomi), og er tilknyttet Københavns universitet. Bogen er skrevet med støtte fra Rockwool Fonden, hvilket har til formål at skaffe ny viden om aktuelle samfundsproblemer. Den er et forskningsprojekt, som omhandler udviklingen af straffeovertrædelse for vold mod offentligt ansatte ifølge 119 og stigning i anmeldelse. Vi har anvendt bogen i forbindelse med anmeldelse af vold og trusler på arbejdspladsen og dennes udvikling. Der er desuden brugt statistisk materiale fra bogen til anvendelse i opgaven. Til at belyse de retningslinjer og love der er gældende indenfor sygehuse vedr. vold og trusler, benyttes Arbejdsmiljøloven (14) og Straffeloven (15). Arbejdsmiljøloven er godkendt af Beskæftigelsesministeriet d. 07/09/2010 ved Inger Støjberg. Straffeloven er godkendt af Justitsministeriet d. 26/10/2010 ved Lars Barfoed. Vi anser kilderne som værende yderst valide, da det er Danmarks riges gældende love. Til definition af begreberne vold og trusler har vi anvendt Arbejdstilsynets hjemmeside (16), da denne er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet arbejder ud fra 14
Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, og bidrager til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø. 4.3. Kritisk stillingtagen til valg af artikler For at finde relevante artikler til opgaven, har vi anvendt forskellige søgemaskiner. Artiklen violence at work: A major radiographic issue (bilag 4), fandt vi via Science Direct (17), som er en videnskabelig søgemaskine på internettet, der indeholder forskningsartikler, inden for bl.a. human - og naturvidenskaben. I søgefeltet all fields indtastedes ordene: violence og radiographer, og herved kom denne artikel frem, som nr. 3 på listen. Artiklen er udgivet for The society of Radiographers i 2002. Artiklens forfattere er J. Healy, P.C. Brennan og J.P. Costelloe, og deres uddannelsesgrader er hhv. Diplom Management, PhD og B rad (radiograf). De er alle tilknyttet University College Dublin. Artiklen finder vi relevant, da dennes formål er at undersøge omfanget af vold og trusler mod radiografer på radiologiske afdelinger. De valgte sygehuse er de 5 største sygehuse i og uden for Dublin, hvor vi i denne undersøgelse har valgt 3 store sygehuse i Danmark. Dette gør populationerne sammenlignelige. Undersøgelsen i Irland var som denne, også den første omkring vold og trusler mod radiografer. Danmark og Irland er 2 europæisk sammenlignelige lande, da begge er mindre lande, med næsten samme befolkningsstørrelse. Desuden består begge lande af solide parlamentariske og demokratiske traditioner, samt en følelse af national identitet og social stabilitet (18). Kritikken til artiklen findes i, at der ikke er undersøgt om volds og trusselsepisoderne blev anmeldt, som vi undersøger i dette bachelorprojekt. Desuden er undersøgelsen udelukkende kvantitativ i form af spørgeskema, hvor der i dette bachelorprojekt også indgår kvalitative spørgsmål i spørgeskemaet, samt kvalitative interviews. Der er forskel i populationerne, idet vi har taget udgangspunkt i alle radiografer ansat på radiologisk afdeling, hvor den irske undersøgelse har taget udgangspunkt i radiografer ansat på skadestue og akutmodtagelse. Til forskel fra vores undersøgelse, ser de på tilfælde af vold og trusler, som er sket indtil max. 2 år 15
tilbage i tiden, hvor vores er ubegrænset. Den irske undersøgelse bygger på samme definition af vold og trusler som vores, hvilket gør undersøgelserne sammenlignelige. Til analyse af den irske artikel, hvor der tages udgangspunkt i Toulmins udvidede argumentationsmodel har vi anvendt, Den gode opgave af Lotte Rienecker (Cand. Psych.) og Peter Jørgensen (Cand. Phil.). Bogen er skrevet af undervisere med erfaring i vejledning og opgaveskrivning på videregående uddannelser (19). Denne argumentation af artiklen er vedlagt i bilag (bilag 8). Efter forgæves søgning af andre relevante videnskabelige artikler, fandt vi artiklen Sygeplejersker bliver udsat for vold (bilag 3), som er skrevet til sygeplejerskernes fagblad. Vi startede med at google vold mod sygeplejersker. Derefter valgte vi nr. 7 på listen, som henviste til et udkast af en ph.d. om vold mod sygeplejersker. Her var den fulde artikel ikke tilgængelig, som derfor henledte os til at gå ind på Dansk sygeplejeråds hjemmeside (20), hvor vi indtastede sygeplejersker bliver udsat for vold i søgefeltet. Der kom 418 artikler frem, hvor vi valgte artikel nr. 2, hvor hele artiklen var tilgængelig. Den er skrevet af Lars Peter Andersen, cand. psyk. d. 1. februar 2002. Artiklen bygger på undersøgelser fra USA, England og Danmark, og indeholder teoretisk viden i form af artikler, bøger og hjemmesider. Artiklen fokuserer på sygeplejerskers underrapportering af vold og trusler, hvilke konsekvenser vold og trusler har og hvor udsat en faggruppe sygeplejerskerne er. Artiklen har relevans for vores opgave, idet den omhandler underrapportering, samt voldens konsekvenser. Kritikken til artiklen er, at den ikke er videnskabelig, og der henvises flere gange til andre forskeres resultater, uden at det fremgår, om der er set kritisk på disse resultater. Desuden er artiklen fra før implementeringen af sygehusenes nuværende voldspolitik. Trods disse kritikpunkter, findes artiklen relevant da den understreger vigtigheden af anmeldelse, og da sygeplejersker er den faggruppe, som radiografer er tættest beslægtet med. 16
5.0. Valg af metode I dette hovedafsnit redegør vi kort for valg og fravalg af metode. I de efterfølgende delafsnit, argumenterer vi for valg af paradigmer, og der gives udtryk for metodiske overvejelser ift. spørgeskema og interview. Desuden vil der være overvejelser omkring videnskabskrav og etiske aspekter ift. den valgte empiri. For at få bedst mulig svar på problemformuleringen, har vi valgt at benytte spørgeskema - og interviewmetoden. Argumentationen for disse valg, kommer i senere delafsnit. Ved interview fravælger vi det kvantitative interview, da det ikke på uddybende vis vil belyse holdninger, reaktioner og erfaringer (11 s. 32-33). Ligeledes fravælger vi fokusgruppeinterview, da vold og trusler kan være et personligt emne, som kan være ubehageligt at snakke om til sine kolleger. Desuden er der risiko for at respondenternes udtalelser påvirker hinanden, så der forekommer en skævvridning af egentlige følelser og synspunkter (5, s. 138). 5.1. Paradigmer I denne opgave tager vi udgangspunkt i sundhedsvidenskaben, hvor der inddrages de humanistiske og naturvidenskabelige perspektiver. Dvs. vi benytter den positivistiske tilgang, som er den kvantitative del, og den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang, som refererer til det kvalitative. Det kvantitative belyser mængden af volds- og trusselstilfælde. Det kvalitative afdækker bl.a. respondentens subjektive opfattelse og oplevelse af vold og trusler samt holdning til anmeldelse. Dette for at få målbare oplysninger suppleret med radiografernes individuelle holdninger og følelser (7, s. 46-47). Vi anvender metodetriangulering, idet vi har valgt et fortrinsvist kvantitativt spørgeskema og et kvalitativt interview til at belyse problemformuleringen. Dvs. vi ser på dele af det belyste fra flere forskellige vinkler. Ved metodetriangulering sikres en øget validitet i undersøgelsen, hvis der er konsensus mellem de kvantitative og kvalitatives undersøgelsesresultater (5 s. 216-217). 17
Det positivistiske repræsenterer den filosofiske grundholdning, at alt viden er målbar, altså logikken og matematikken er det styrende element. Videnskaben stræber efter objektivitet, hvor forskeren forholder sig neutralt, og dermed ikke involverer sig i respondenternes situation (7 s. 52). Målet for fænomenologien er, at indfange den menneskelige erfaring, som den viser sig i den konkrete livsverden, der betragtes som særegen for hvert enkelt individ. I fænomenologiske undersøgelser, er det selve oplevetheden fra den enkelte der søges (7 s. 103-104). Hermeneutikkens grundlæggende forudsætning er, at det er vigtigt at fortolke for at kunne forstå. For-forståelsen er opstået ud fra ens livserfaringer, viden, samspil med andre mennesker og refleksioner over tilværelsen. For-forståelsen er et produkt af den livsverden den enkelte er indlejret i, og er det perspektiv, som individet fortolker og forstår ud fra (7 s. 95-98). 5.2. Videnskabskrav i forhold til spørgeskemaet I forbindelse med vurderingen af de empiriske studier anvender vi videnskabskrav. Disse krav sikrer at empirien er brugbar, for derigennem at tilstræbe en så præcis besvarelse på problemformuleringen som mulig. Da spørgeskemaet hovedsageligt er kvantitativt, lægger vi her fokus på den kvantitative forskning, hvori videnskabskravene; validitet, reliabilitet og generaliserbarhed anvendes. Disse 3 begreber vil løbende optræde gennem opgaven. Validitet: Validitet står for gyldighed eller sandheden i en undersøgelse. For at sikre at undersøgelsen er valid, er spørgsmålene gjort klare, så respondenterne forstår og svarer på spørgsmålene korrekt, så resultaterne kan fortolkes. Vi har forsøgt at få flest mulige antal respondenter til at besvare spørgeskemaerne, for derved at højne validiteten (5 s. 60). 18
Reliabilitet: Reliabitet betyder at man skal kunne regne med resultaterne, og undersøgelsen skal præcist måle på det den måler. Hvis undersøgelsen gentages, skal der kunne opnås de samme resultater, med de samme metoder udført af andre. Høj reliabilitet er ikke altid ensbetydende med at validiteten er høj, da man kan måle rigtigt, men måle på det forkerte (6 s. 14 ). For at sikre at undersøgelsen er pålidelig, har vi udført pilottests, for at teste om spørgsmålene var klare og forståelige, således de besvares og dermed måles på det ønskede. Generaliserbarhed: Generaliserbarhed henleder til, i hvilket omfang vi kan bruge undersøgelsen til, at drage slutninger ud fra få tilfælde, til samtlige tilfælde. Jo større populationen er samt resultaternes ensartethed af de undersøgtes sygehuse imellem, jo bedre kan vi generalisere ud fra resultatet af undersøgelsen, til andre sygehuse (5 s. 65-66). 5.3. Metodiske overvejelser i forhold til spørgeskema Spørgeskemametoden er velegnet, da den ikke kræver stort tidsforbrug til indsamling og analyse af data. Desuden kan der indhentes empiri fra et stort antal respondenter, der øger validiteten, og derved også generaliserbarheden. En anden fordel ved denne metode er, at den hyppigt anvendes til forskellige undersøgelser, og derved er de fleste bekendt med den. Dette gør, at det for respondenten er let at deltage i denne metodeform, og de kan være mere villige til at deltage, ift. hvis det er en metode de ikke har erfaring med, fx observation og interview, som samtidigt ikke er anonym over for forskeren (8 s. 58-59). Spørgeskemaet kan i visse tilfælde mangle fleksibilitet fx ved de lukkede spørgsmål, hvor der er fastsatte svarkategorier. For at undgå misforståelser skal spørgsmålene være korte og præcise. Ligeledes skal svarkategorierne være korte og præcise, for at lette analysearbejdet, men 19
ulempen er, at de kan blive overfladiske, og muligheden for at gå i dybden med et specifikt emne minimeres (8 s.30). Hvad angår svarprocenten, er der risiko for at radiografernes engagement til at deltage er lille, grundet andre spørgeskemaundersøgelser fra medstuderende i samme periode. Svarprocenten fra de deltagende afdelinger bør ligge på 60-70 %, for at undersøgelsen er valid. Svarprocenten beregner vi ud fra populationen, som er radiografer ansat på radiologiske afdelinger. Radiografer på barsel eller længerevarende sygemelding har vi ikke medtaget i populationen, da disse ikke vil have mulighed for at deltage i undersøgelsen (8 s.63-64). Denne population har vi valgt, da det er omfanget af vold og trusler mod radiografer, samt disses holdninger og oplevelser vi søger at afdække. Samtidig er der ikke foretaget undersøgelser specifikt på denne faggruppe. Vi har udvalgt 3 større sygehuse i Danmark, for at opnå en stor population, og derved undladt at inddrage mindre sygehuse, hvilket gør det mindre repræsentativt ift. alle radiografer i Danmark. Fælles for sygehusene er, at de har akutfunktion. Disse 3 sygehuse har forskellige specialeområder, hvilket gør at de repræsenterer et bredt udsnit af patienttyper, og som gør at der udføres mange undersøgelser på sygehusene. Dette danner baggrund for, at vi kan generalisere og drage tendenser af empirien. Vi har ift. undersøgelsen af omfanget af vold og trusler, valgt at der ikke skal være tidsbegrænsning. Dvs. vi tager udgangspunkt i alle volds-og trusselsepisoder respondenterne har oplevet, så længe de har arbejdet som radiograf. Dette fordi, at når man først har været udsat for vold eller trusler, er der risiko for at man er påvirket i længere tid. Derfor er det ikke altafgørende om det er sket for 10 år siden, eller en uge siden, da det kan påvirke ens arbejdsliv, måske for altid. Vi har foretaget en pilottest af spørgeskemaet på 10 radiografstuderende fra 7. semester. På denne måde afklarede vi om spørgsmålene var forståelige og entydige, om svarmulighederne var fyldestgørende, og om det var overskueligt at udfylde. Yderligere gav pilottesten indtryk af hvor lang tid udfyldelsen ville tage. (8 s.63-64). 20
Udlevering af spørgeskemaer og introduktion af undersøgelsen, udførte vi på afdelingernes morgenmøder. Radiograferne der deltog i undersøgelsen, var dem som var på arbejde i de dage hvor spørgeskemaerne var på afdelingen. For yderligere at øge radiografernes motivation til at deltage, havde vi medbragt slik. Returneringstiden for spørgeskemaet var 5 dage, som vi havde udvalgt for at der blev dækket hverdagsvagter samt weekendvagter, og for at få flest mulige deltagere. Fordelen ved personligt fremmøde på alle afdelinger, var at det kunne øge deltageinteressen, da en fysisk tilstedeværelse og dialog mennesker imellem, virker mere fangende end en skriftlig opfordring (10 s. 50) Desuden havde radiograferne mulighed for at stille spørgsmål under introduktionen og de efterfølgende timer, hvis de var i tvivl om noget omkring spørgeskemaet, hvilket styrker reliabiliteten. Langt de fleste spørgsmål er kvantitative, hvilket gør bearbejdning af svarene lettere at fortolke på, og fremvise deskriptivt, idet populationen er stor. Kvantitative spørgsmål, dvs. de lukkede spørgsmål, er lette og tilgængelige spørgsmål, som derfor er de første spørgsmål respondenterne bliver præsenteret for i spørgeskemaet. De lukkede spørgsmål giver kun mulighed for at besvare spørgsmålene inden for låste svarkategorier. Derfor har vi suppleret med åbne og halvåbne spørgsmål, således subjektiviteten kommer til udtryk, hvilket repræsenterer det kvalitative aspekt i spørgeskemaet. Ved de åbne spørgsmål kan respondenterne detaljeret formulere det de mener og føler. Herved indsamles data, som ikke er forudbestemt i form af lukkede svarkategorier. De åbne svarmuligheder, gør det dog mere kompliceret at analysere og fortolke data (10 s. 32). 5.4. Udførelse af spørgeskema Der er på den første side af spørgeskemaet, en kort præsentation af undersøgelsen, så respondenterne ved hvad spørgeskemaet omhandler (bilag 9). Vi har forsøgt at benytte et ordvalg i spørgeskemaet med så lille en betydningsvidde som mulig. Fx defineres i spørgeskemaet ordene vold og trusler. Ved at definere dette, bliver det mere konkret for 21
respondenterne, hvad det handler om, hvilket vil øge validiteten og reliabiliteten, da risikoen for mistolkning af spørgsmålene nedsættes (10 s. 17). Følgende forskningsspørgsmål søges svar på i spørgeskemaet: - Hvor udbredt er vold og trusler mod radiografer på radiologisk afdeling? - Er vold og trusler et problem på radiologisk afdeling? - Har radiograferne kendskab til afdelingens retningslinjer vedr. vold og trusler? - Hvad har indflydelse på om en volds- eller trusselsepisode anmeldes eller ej? Der er i bilag vedlagt overvejelser i forbindelse med, hvorfor vi har valgt at inddrage de forskellige spørgsmål i spøgeskemaet (bilag 10). Disse overvejelser er med til at øge stringensen i spørgeskemaet, samt sikre at alle forskningsspørgsmålene bliver besvaret. På denne måske sikre vi, at der ikke spørges ind til noget udenfor vores fokusområde, så det er i overensstemmelse med de etiske retningslinjer (9). 5.5. Overvejelser i forbindelse med databehandling af spørgeskema Til bearbejdning af de kvantitative data anvender vi et online computerprogram, Survey Xact (12). Radiograferne udfyldte spørgeskemaet i papirform, da det derved er lettere at udfylde skemaet, frem for at skulle finde en ledig computer og logge sig ind for at udfylde skemaet elektronisk. Dette for at højne svarprocenten, og derved validiteten og generaliserbarheden. Spørgeskemabesvarelserne tastede vi manuelt ind i Survey Xact. Ved at benytte dette program højnes validiteten af databehandlingen, da programmet var indstillet til ikke at kunne gemme indtastninger før, bestemte spørgsmål var udfyldt. På denne måde sikrede vi, at der ikke blev sprunget spørgsmål over, hvilket kunne ændre på de reelle resultater. Trods der ved den manuelle indtastning kan have forekommet tastefejl, giver programmet et overblik over data, som ville være svært at skabe ved manuel bearbejdning. Samtidig kunne vi krydse forskellige svarkategorier, og derudfra lave deskriptivt statistisk materiale (21). For at minimere risikoen for tastefejl, har vi dobbelttjekket indtastningen, ved at der foruden skribenten, også sad en observatør. 22
Til analyse af de kvalitative spørgsmål benytter vi en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, som giver et overblik over den enkeltes livsverden, oplevethed og for-forståelse. Først inddeler vi de kvalitative spørgsmål vha. meningskategorisering, hvor vi tillægger spørgsmålene forskellige farver, svarende til forskellige kategorier. Derefter laver vi en meningskategorisering og meningskondensering ud fra farvekodningen. Dette betyder at essensen af de enkelte svar i kategorierne sammenfattes, således lange udsagn bliver kortere og giver overblik (11 s. 192-197). 5.6. Metodiske overvejelser til udførsel af interview Det semistrukturerede interview har vi bl.a. valgt for at komme i dybden med, hvordan en episode har indflydelse på, om der bliver anmeldt eller ej. Der tages udgangspunkt i en konkret episode, som gør det er muligt, at forstå den enkeltes radiografs holdning, tanker og følelser der ligger bag valget af anmeldelse eller ej. Dette er ikke muligt at opnå i spørgeskemaet, trods der dér også er åbne svarmuligheder. Det er nemmere at diskutere emnet ansigt til ansigt, end at forklare en masse ting i et spørgeskema, hvilket dog gør det svært at analysere. I interviewet kan der stilles uddybende spørgsmål, hvis der er tvivl om det fortalte. Endvidere bliver der i god tid aftalt tid til interviewet, hvilket er nyttigt for interviewet, idet radiografen sætter sine tanker i gang om emnet, og derved er velforberedt til samtalen (6 s. 127 130). Interview egner sig især til at undersøge menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden. Ved interviewmetoden tilegner man sig viden via menneskers beskrivelse af deres oplevelser og selvforståelse, samt afklarer og uddyber deres perspektiv af livsverdenen, hvilket de hermeneutiske og fænomenologiske tilgange lægger vægt på, og som ønskes i opgaven (11 s. 111). Da det er den enkelte radiografs livsverden, vi søger belyst, er det derfor det kvalitative interview vi vælger (11 s. 108). Idet vi interviewer 3 personer, ønsker vi ligeledes synliggjort, om der er generelle tendenser eller forskelle, der gør sig gældende hos disse 3 og deres syn på anmeldelse, og om de syntes vold og trusler er et problem på radiologisk afdeling. 23
Hvor spørgeskemaet giver et hurtigere og mere overordnet billede af udvalgte felter, giver interviewet uddybende oplysninger omkring de samme felter, som ikke fås ved spørgeskemaet alene, hvor svarkategorierne er mere kvantitative. Endvidere giver et interview mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål med det samme.(11 s. 129). Til at strukturere interviewforløbet benytter vi Kvales 7 metodestadier. Denne tilgang er et værktøj til at sikre stringens, så den oprindelige vision fastholdes gennem hele undersøgelsen (11 s. 94, 95). 7 metodestadier af Kvale: 1. Tematisering: Formålet med interviewet er at kende radiografernes holdninger til anmeldelse, ved at gå i dybden med den enkelte radiografs oplevelse af en volds eller trusselsepisode. Der kan tilegnes viden via radiografens beskrivelse af dennes oplevelser og selvforståelse, hvilket den hermeneutiske tilgang lægger vægt på, og som er væsentlig for vores opgave (11 s. 99, 111). Følgende forskningsspørgsmål søges besvaret via interview: Er vold og trusler et problem på radiologisk afdeling? Har radiograferne kendskab til afdelingens retningslinjer vedr. vold og trusler? Hvordan oplever og håndterer radiograferne vold og trusler på radiologisk afdeling? Hvad har indflydelse på om en volds- eller trusselsepisode anmeldes eller ej? 2. Design: Vi har udarbejdet en interviewguide der indeholder forslag til spørgsmål, som dækker over temaerne vold, trusler og anmeldelse af episoder (bilag 11). Det semistrukturerede interviews form og rækkefølge kunne ændres undervejs, således vi 24
kunne forfølge de svar og oplevelser radiografen bød ind med. Endvidere gav interviewene mulighed for at afklare evt. tvivlsspørgsmål med det samme.(11 s. 95,129). Vi inddrog 3 interviews, med én radiograf, som har været udsat for vold eller trusler, fra hvert af de 3 sygehuse. Grunden til dette valg skyldes, at deres viden om vold og trusler, kan være forskellig (11 s. 129). Hos de 3 interviewede radiografer var der spredning i alder, anciennitet, etnicitet, tidspunktet episoden fandt sted på døgnet, samt hvor længe det er siden at episoden skete. Alle disse faktorer er med til, at påvirke udfaldet af empiriresultaterne, idet det er disse variabler, som danner baggrund for den enkelte radiografs for-forståelse og livsverden. Ift. kønsfordelingen, udspecificeres denne ikke, da det strider imod det etiske aspekt om anonymitet. Alle 3 interviews omhandler trusler, hvor det ville have været ønskværdigt, at både vold og trusler var repræsenteret. Der var 3 radiografer der meldte sig som interviewdeltagere, hvoraf 2 af disse henvendte sig personligt, og den sidste via e-mail. Idet interviewpersonerne havde meldt sig frivilligt, var disse velmotiverede og samarbejdsvillige. (11 s. 150). Vi har benyttet samme interviewer og interviewobservatør, for at spørgeteknikken og den kontekstuelle interviewsituation skulle være så ens og stringent som muligt. Intervieweren var den styrende interviewer, hvor den observerende interviewer, tog noter og holdt øje med det tekniske udstyr. Interviewobservatøren kunne afslutningsvis komme med supplerende eller uddybende spørgsmål. På denne måde højnes validiteten og reliabiliteten, og vi kan drage tendenser fra interviewene. For at sikre at der i interviewet spurgtes ind til de rette temaer, og at intervieweren hurtigt kunne træffe valg, således spørgsmålene forfulgte radiografens svar, har vi pilottestet interviewguiden på 3 forskellige personer, der har været udsat for vold eller trusler. Herved blev vi forberedt på, at et spørgsmål kan tage en anden drejning, og derved opnå bedre evne til at sætte sig ind i radiografens sproglige stil. Desuden vil 25
gentagelse, og øvelse i håndteringen af interviewet, højne reliabiliteten og validiteten (11 s. 151). Idet vi har været bevidste om vores fremtoning, kropssprog, toneleje, tøj m.m., har vi mindsket risikoen for interviewereffekten, som kan påvirke radiografens svarlyst og åbenhed under interviewet (11 s. 99). 3. Interview: De af os som har udført pilotinterviewene, var hovedpersonerne bag interviewguiden, da den var redskabet til udførelsen af interviewet (11 s. 133-136). Hvert interview har varet ca. 20 minutter, og er blevet lydoptaget, for at lette analysen af interviewene, og at intervieweren i stedet for at tage notater, kunne koncentrere sig om spørgsmål og svar til interviewede, og derved skabe en god kontakt (11 s. 161). Vi havde forinden interviewet gjort opmærksom på, at der under interviewet blev lydoptaget, og interviewpersonerne havde givet sit skriftlige samtykke dertil (bilag 12). Til interviewene havde vi stillet kaffe, te og snack til rådighed, for at gøre atmosfæren mere afslappet. Vi havde booket et lokale, hvor der var ro og fred. For at forhindre uforudsete forstyrrelser, havde vi sat en seddel på døren, hvorpå der var skrevet: Møde, vil ikke forstyrres. Tak. Interviewene foregik på sygehusene i arbejdstiden eller kort efter. Havde interviewene fundet sted udenfor sygehusene i mere neutrale omgivelser, kunne radiograferne have endnu lettere ved at åbne sig op. Det at blive interviewet på arbejdspladsen, kan være med til at stresse radiografen, da vedkommende skal gå fra sine arbejdsfunktioner. I kraft af at interviewene foregik på afdelingerne, var det svært at bevare anonymiteten overfor afdelingen. Rammefaktorerne er af stor betydning for interviewenes indhold. Radiograferne sad i uniform, hvorimod vi var civil påklædt. Det vides ikke om dette har skabt en afstand mellem interviewer og radiograf (11 s. 131). Som tak for deltagelsen gav vi en æske chokolade til interviewdeltagerne. Interviewet blev baseret på interviewguiden (bilag 11), der er inddelt i indledende, før episoden, selve episoden, efter episoden og afsluttende spørgsmål. Derudover har vi benyttet forskellige spørgsmålstyper såsom opfølgende og fortolkende spørgsmål samt 26
tavshed. De indledende spørgsmål, gav radiografen mulighed for at komme med spontane svar, baseret på deres livsverden. Derefter brugte vi opfølgende spørgsmål, som uddybede det foregående. De fortolkende spørgsmål anvendte vi for at minimere misforståelser, idet intervieweren opsummerede det sagte ved at stille spørgsmålet tilbage. Der blev tilladt tavshed under interviewet, for at give radiografen tid til at reflektere og bygge videre på foregående svar (11 s. 137-139). Formålet med interviewguiden (bilag 11) var, at strukturere selve interviewet, og bruge guiden undervejs, således vi kunne sikre ensartede interviews. Interviewspørgsmålene var inddelt i afsnit som optrådte kronologisk, fra kort introduktion til afslutning af interviewet. Intervieweren introducerede radiografen til interviewets emne og indhold (11 s. 117). Introduktionen og de indledende spørgsmål brugte vi til at skabe tryghed i interviewsituationen. De afsluttende spørgsmål resumerede interviewet, og bekræftede os i, at det var de rigtige svar, der blev givet, samt at det var forstået rigtigt. Disse spørgsmål skulle desuden vise, om der evt. skete en holdningsændring undervejs, og tilført ny viden om emnet (11 s. 132-133). 4. Transskribering: Transskriberingen har til formål at overføre det båndede interview til skrevne tekster, for på denne måde at gøre materialet anvendelig til analysearbejdet. For at lette overgangen mellem interview og transskribering, har vi efter interviewene brugt 10 minutters tid på at reflektere og gøre notater over samtalen og svarene, for at lære af de umiddelbare indtryk, som senere bruges i analysearbejdet (11 s. 133). Transskriberingen udførte vi inden for 24 timer efter interviewet fandt sted, for på bedst mulig måde at kunne memorere og genskabe interviewsituationen. Transskriberingen har vi af etiske årsager ikke vedlagt som bilag i opgaven, da der er oplysninger, som kan afsløre de interviewedes identiteter og de pågældende sygehuse (11 s. 166). 27
5. Analyse: Til analyse af interviewet benyttede vi en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang, som gav et overblik over den enkeltes for-forståelse, livsverden samt oplevethed af vold og trusler. Som i analysen af den kvalitative del af spørgeskemaet, anvendte vi til analysen af interviewet, meningskategorisering samt meningskondensering. For at sikre at vi ikke mistede værdifuld empiri, kiggede vi transskriberingerne igennem for udtalelser, som lå udenfor meningskategorierne. Dette gør at analysen blev mere nuanceret og valid (11 s. 192-197). 6. Verificering: Verificering omhandler undersøgelsens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, og derved om undersøgelsen anses som værende videnskabelig. I denne undersøgelse gør disse begreber sig gældende: Validitet: Validiteten i interviewet udtrykkes ved, at undersøgelsesmetoden skal beskrive det der ønskes beskrevet. Tematiseringen i interviewguide og interviewspørgsmål, skal altså stemme overens med de forskningsspørgsmål der ønskes besvaret via interview. Yderligere er interviewet semistruktureret og derved fleksibelt som gør, at forskningsspørgsmålene belyses nuanceret, således emnet afdækkes tilstrækkeligt (5 s. 45). Reliabilitet: Det er ikke muligt at reproducere interviewet pga. at sammenspillet mellem intervieweren og radiografen ikke kan genskabes præcist. Der er opnået gennemsigtighed, ved at interviewene beskrives så præcist som muligt. Altså hvordan interviewet er foregået, samt hvilke overvejelser der er gjort før, under og efter interviewet, ift. til de 7 metodestadier for interview. For at resultaterne kan udmunde i en høj intersubjektiv gentagelighed, og derved øge reliabiliteten, har vi 28
forsøgt at gøre kategoriseringen objektiv, således udenforstående vil kunne opnå samme kategorisering af svarene (11 s. 180). Generalisebarhed: Vi har benyttet samme fremgangsmåde til interviewene, både konteksten hvori interviewene foregik, samt samme interviewguide (bilag 11). Derved højner vi muligheden for at generalisere, således resultaterne opnået i én kontekst i ét interview, kan overføres til de andre interviews. Altså om interviewet og resultatet med den enkelte radiograf, er sammenligneligt, ift. et andet interview, med en anden radiograf, hvilket kaldes analytisk generaliserbarhed (11 s. 228). Resultaterne kan ikke generaliseres til samtlige radiografer, men viser en tendens interviewene imellem. 7. Rapportering: Undersøgelsens resultater vil fremgå i denne opgave, således de respektive afdelinger kan se resultaterne, og eventuelt drage nytte heraf, i tilfælde af at de finder dette relevant. De interviewede vil ikke kunne genkendes, da de enkelte episoder ikke nævnes. Herved bibeholdes anonymiteten, og det etiske princip om autonomi (11 s. 95). 5.7. Etiske overvejelser i forhold til det empiriske studie (Mona) Ved brug af empiriske studier, skal der gennem de Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden (9) være overensstemmelse. De har udarbejdet fire principper, som angiver hovedretningslinjer for god etisk standard i forskning, som har med mennesker at gøre. 1. Princippet om autonomi: For at sikre accepten af undersøgelserne på de respektive afdelinger, og deres ret til selvbestemmelse, har vi søgt tilladelse af overradiograferne tilknyttet 29
afdelingerne, til at udføre undersøgelserne. Forinden dette har vejleder, til dette bachelorprojekt, givet os tilladelse til at kontakte afdelingerne. Vi har via et brev (bilag 13) til overradiograferne på de respektive afdelinger, beskrevet formål, baggrund, etiske overvejelser og metodevalg for projektet. Efter godkendelse af dette, blev der aftalt en dag, hvor vi via et morgenmøde på afdelingerne kunne informere om undersøgelsen til radiograferne. Her nævnte vi udover introduktionen til spørgeskemaet, at hvis man havde været udsat for vold eller trusler, og havde lyst til at deltage i et interview, kunne man via e-mail eller telefonnummer, tilkendegive sin interesse, og lave en aftale derom. I spørgeskemaet havde vi ligeledes efterspurgt en interviewdeltager. Af hensyn til dem som ikke var til stede ved morgenmødet, havde vi hængt en A4 side op på afdelingen med information om undersøgelsen, samt efterspørgsel af interviewdeltager. Både i spørgeskema, på A4 siden, og på spørgeskemakassen, var der kontaktoplysninger, i tilfælde af spørgsmål til undersøgelsen eller interesse i deltagelse i interview. Spørgsmålene i spørgeskemaet var formuleret, så det ikke er muligt at udtænke hvem respondenterne er. For at bevare anonymiteten, havde vi opstillet en plomberet kasse, til returnering af spørgeskemaerne. Interviewdeltagerne gav deres skriftlige samtykke til at ville indgå i interviewet (bilag 12). De er ved begge undersøgelser introduceret til projektet, og er blevet informeret om, at det er anonymt, og at deltagelse er frivillig. Resultaterne fra spørgeskemaet og interviewet er behandlet fortroligt, og vil ikke kunne føres tilbage til enkeltpersoner såvel som de respektive afdelinger (9). 2. Princippet om at gøre godt: Projektet kan gøre godt i og med, at afdelingerne er involveret, og vil få kendskab til resultaterne. Dette kan vække fokus på emnet vold og trusler, som måske ikke er et debatteret emne. Omfanget af volds- og trusselsepisoder på de respektive afdelinger, og retningslinjerne omkring anmeldelse af vold og trusler bearbejdes 30
og diskuteres. Disse resultater kan afdelingerne drage nytte af, hvis der fx findes behov for at kvalitetsudvikle på området (9). 3. Princippet om ikke at gøre skade: Oplysningerne fra undersøgelserne, som for nogen kan være personlige og følsomme, vil ikke på nogen måde kunne afsløre den enkelte radiograf og sygehus i opgaven. Som tidligere beskrevet er der lagt stor vægt på, at oplyse respondenterne om anonymiteten, for derved at sikre at der ikke gøres skade. Der blev lagt vægt på at deltagerne til enhver tid kunne sige fra (9). 4. Princippet om retfærdighed: Respondenterne til spørgeskemaet og de interviewede blev kun adspurgt om det, der netop har relevans for projektet, og blev på ingen måde udnyttet ift. irrelevante spørgsmål (9). Vi har et videnskabeligt ansvar for, at undersøgelsen frembringer den viden der er værd at vide ift. emnet. Dette blev gjort ved at interviewet blev struktureret i form af interviewguiden, og at intervieweren havde fokus på formålet med undersøgelsen (11 s. 123). 6.0. Teori I dette afsnit belyser vi teorier angående; definition af vold og trusler, Arbejdsmiljøloven, Straffeloven, uddrag af retningslinjer om vold og trusler for de 3 sygehuse, teori om anmeldelse og vold mod offentligt ansatte. 31
6.1. Definition af vold og trusler Arbejdstilsynet der er den danske myndighed for arbejdsmiljøet, underlagt beskæftigelsesministeriet, definerer vold og trusler, hvorpå der skelnes mellem fysisk og psykisk vold (16): ved fysisk vold er der tale om aktivt påført vold som fx slag, Spark, bid, kvælningsforsøg og knivstik. Der kan også være tale om, at medarbejderne bliver involveret i et røveri. ved psykisk vold er der tale om episoder, hvor medarbejderen bliver udsat for verbale trusler, krænkelser, truende adfærd, systematisk fornedrelse, ydmygelse m.m. Begge typer af vold kan være rettet direkte mod medarbejderen eller medarbejderens familie og venner (16). 6.2. Arbejdsmiljø- og straffeloven (Brian) Vold og trusler mod radiografer på deres arbejdsplads, er en del af arbejdsmiljøet, derfor er der i Folketinget udarbejdet love i hh. til dette, som bygger på rapporter lavet af Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet (14). 1 i Arbejdsmiljøloven, skal sikre: Stk. 1) et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt Stk. 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds og sundhedsspørgsmål med en vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet (14). 32
Et uddrag af 15a foreskriver, at der skal være en prioriteret og opstillet handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemerne. Herunder skal der være retningslinjer for sygehusets og afdelingernes forebyggelse og håndtering af arbejdsmiljøproblemerne, hvorunder vold og trusler er tilhørende (14). Til offentligt ansatte der er i tjeneste, er der i straffelovens 119 og 121, fremsat regler der skal sikre juridisk beskyttelse mod vold og trusler for tjenestemænd i funktion. Nedenstående viser uddrag af disse (15). 119 stk. 1 i Straffeloven foreskriver at folk der med vold eller trusler herom overfalder nogen der er i offentlig tjenestehandling, eller tvinges til at udføre en tjeneste, kan idømmes bøde eller fængselsdom indtil 8 år (15). 121 i Straffeloven foreskriver at folk der med hån, skældsord eller anden form for fornærmende tiltale overfalder personer der i offentligt hverv søger at udføre deres tjeneste, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder (15). 6.3. Retningslinjer (Randi) For at forebygge vold og trusler på en arbejdsplads, bør radiograferne have viden om, hvad der karakteriserer vold og trusler (16). Derfor er det vigtigt at radiograferne er gjort opmærksom på dette, som der også foreskrives tidligere i 15a. Sygehus A, siger om anmeldelse og registrering, at en episode: Skal registreres vha. skema, som er vedlagt retningslinjerne Kan anmeldes til politiet Anmeldes til Arbejdstilsynet Anmeldes til forsikringsselskab/arbejdsskadeforsikring ved mistanke om arbejdsskade 33
Derudover skal afdelingsledelsen og sikkerhedsrepræsentanten kontaktes hurtigst muligt, samt kollegerne skal orienteres om episoden. Vold og trusler betragtes som et fælles ansvar mellem sikkerhedsgruppen, ledelsen og den ansatte. Der nævnes at det betragtes som vold og trusler, uanset om voldsmanden er bevidst om handlingens karakter og konsekvenser. Som eksempler nævnes at voldspersonen kan være senil, konfus, vred, eller ikke overholde reglerne. Det er den enkeltes oplevelse der er afgørende for om der er tale om vold og trusler. Endvidere er vold, mobning og chikane uacceptabelt på sygehus A (bilag 5). Sygehus B, siger om anmeldelse og registrering, at en episode: Skal registreres og der holdes samtale mellem leder og skadelidte, hvor der også udfyldes en skadeanmeldelse Til enhver tid kan anmeldes til politiet af den skadelidte Kan anmeldes til politiet af afdelingsledelsen, ved tvivlstilfælde, præventive forhold, og hvor skadelidte ikke ønsker anmeldelse Ifølge sygehus B, er vold og trusler aldrig et privat problem, men et arbejdspladsproblem, og opstår som en del af arbejdssituationen, hvilket hænger sammen med en række andre forhold, som den enkelte ansatte ikke alene har indflydelse på. Der lægges vægt på, at kolleger og ledelse tager volds- og trusselsepisoder alvorligt. På sygehus B er voldelig og truende adfærd mod personalet uacceptabelt (bilag 6). Sygehus C, siger om anmeldelse og registrering af episoder, at: Den skadelidte eller kollega hertil skal underrette ledelsen Lederen i samråd med skadelidte skal tage stilling til, om der skal ske politianmeldelse. Dette skal ske inden 24 timer efter episoden har fundet sted. Anmeldelse må aldrig ske uden samtykke fra den skadelidte 34
Leder/arbejdsmiljørepræsentant i samråd med skadelidte, skal anmelde episoden som en arbejdsulykke, også selvom det ikke medfører sygefravær Skadelidte skal anmelde til eget forsikringsselskab Arbejdsmiljøgruppen bør inddrage registrerede arbejdsulykker i det forbyggende arbejde Yderligere kan nævnes, at der efter en episode skal foregå et møde med alle medarbejdere i den pågældende afdeling, hvor episoden drøftes og der tages hånd om og følges op på evt. psykologiske reaktioner i medarbejdergruppen. Retningslinjen for sygehus C, tager udgangspunkt i den overordnede for hele sygehuset, da der ikke er udarbejdet en lokal retningslinje for radiologisk afdeling (bilag 7). 6.4. Anmeldelse (Bettina) Anmeldelse er vigtig bl.a. for at kunne synliggøre problemets omfang af vold og trusler, så årsager kan analyseres og dermed udarbejdes handleplaner for at forebygge. Når man registrerer anmeldelserne, vil man derved hurtigere kunne få et overblik over områder, hvor der er særlig behov for at gøre en indsats (3 s. 179). Vold og trusler på arbejdspladsen er ligestillet med arbejdsulykker. Derved indtræder en vejledning fra december 2003. AT nr. F.o.5 Forebyggelse af arbejdsulykker i store og mellemstore virksomheder. I vejledningen står der bl.a. at sikkerhedsgruppen skal forsøge, at finde årsager til ulykken, og iværksætte tiltag der kan hindre lignende ulykker (22). Medfører volds- eller trusselsepisoden én sygedag, så skal episoden anmeldes til Arbejdstilsynet, ifølge ovenstående vejledning. Hvis den forulempede senere hen reagerer med psykiske symptomer, kan det være svært at påvise, at symptomerne er forårsaget af voldseller trusselsepisoden. Hvis hændelser sker gentagende gange, kan det give konsekvenser for den ansatte (3 s. 182). Det kan være svært at vide, hvornår man skal anmelde. Hvor går grænsen? Der er tendens til at arbejdsulykker underrapporteres, men ifølge Arbejdstilsynet er det bedre at anmelde for meget end for lidt, da risikoen ikke er større end at anmeldelsen ikke anerkendes (3 s. 182-35
183). Det at skulle anmelde, kan for mange være ubehageligt, idet at det kan føles som om, at man anmelder personen, der forvoldte skaden. Dette er ikke tilfældet, da det er arbejdsskaden, man anmelder og derved ikke voldsmanden. Hvis man vælger at anmelde episoden til politiet, er situationen anderledes, da straffeloven kan være overtrådt (3 s. 183). Ligegyldigt hvordan episoden er forekommet, så bør arbejdspladsen træde til, ift. Arbejdsmiljøloven. Desuden for at forebygge vold og trusler, og til sidst for at vise, at vold og trusler ikke er den ansattes problem, men et problem for arbejdspladsen (3 s. 183). 6.5. Vold mod offentligt ansatte Kriminologer anslår at, af alle voldssager i Europa, anmeldes der mindre end halvdelen til politiet, hvor der ved trusler om vold kun anmeldes 29 % af tilfældene. Generelt menes der at jo mere alvorlig karakteren af forbrydelsen er, jo større er sandsynligheden for at det anmeldes til politiet og registreres (13 s. 27). Ifølge den eksisterende statistik ang. 119 (jf. teoriafsnit 6.2), er volden, fra år 1960 til 2006, mod offentligt ansatte, steget med næsten en fyrredobling. I 1960 blev der efter 119, anmeldt 78 voldsepisoder, hvor der i 2006 blev anmeldt 3.026 tilfælde. Figuren neden for viser denne udvikling (13 s.9). Figur 1 36
Udviklingen af de stigende voldsepisoder begyndte i 1960érne, og er fortsat lige siden. Forklaringen på denne stigning, kan skyldes der er sket en dalende respekt overfor autoriteter, kombineret med en stigende tendens til at anmelde voldelige episoder. Samtidig kan der over tid, være sket en ændring i hvad man opfatter som vold. Denne opfattelse kan være forskellig fra person til person, eller fra arbejdsplads til arbejdsplads (13 s. 12). Følgende figur viser udviklingen af anmeldte voldsepisoder mod offentlige ansatte fra år 2007 og frem til i dag. Søjlerne er opdelt i kvartaler. Figur 2 (23). Ifølge figuren ses, at fra år 2007 og frem til i dag, er antallet af anmeldte voldssager ikke længere stigende, men derimod stagnerende. 7.0. Artikler Til yderligere validering af undersøgelsen anvendes der kilde-triangulering, da der foruden spørgeskema og interview anvendes en irsk artikel, samt en dansk artikel som belyser samme problematik i forhold til vold og trusler. Denne krydsvalidering af data fra forskellige kilder gør 37
undersøgelsen mere valid, hvis der er overensstemmelse mellem resultaterne fra flere kilder. (5 s. 217). I det følgende afsnit vil der fremgå et referat af hver af de 2 artikler Violence at work: a major radiographic issue (bilag 4) og Sygeplejersker udsættes for vold og trusler (bilag 3). I bilag er der vedlagt en vurdering ud fra Toulmins udvidede argumentationsmodel af den videnskabelige artikel, Violence at work: a major radiographic issue (bilag 8). 7.1. Referat af artiklen; Violence at work: a major radiographic issue Artiklen tager udgangspunkt i fysisk og psykisk vold mod radiografer på irske sygehuse. Artiklen belyser at der i Irland er foretaget flere undersøgelser omkring vold mod læger, sygeplejersker og ambulancefolk, men at der ikke findes data omkring dette, specifikt henvendt til radiografer. Undersøgelsen blev udført på 5 store sygehuse, 3 i Dublin og 2 udenfor Dublin, for at kortlægge omfanget og graden af den fysiske og psykiske vold mod radiografer. Artiklen inddeler vold i to kategorier: fysisk og psykisk vold, hvor den psykiske indebærer trusler og nedladende tiltale. Undersøgelsen viste, at der gennemsnitligt var 63 % radiografer på de 5 sygehuse, som havde oplevet en voldsepisode inden for de sidste to år. Heraf havde 70 % været udsat for psykisk vold, 8 % for fysisk vold og 22 % for både fysisk og psykisk vold (bilag 4). 7.2. Referat af artiklen; Sygeplejersker udsættes for vold og trusler Artiklen beskriver hvor meget sygeplejersker udsættes for vold og trusler i deres arbejde. Hver 5. der tager kontakt til Dansk Sygeplejeråd i forbindelse med en akut arbejdsskade, har været udsat for vold eller trusler. Artiklen anser antallet af anmeldelser, som kun værende toppen af isbjerget, idet at episoder, som ikke har medført én eller flere sygedage, højst sandsynligt ikke er blevet anmeldt eller registreret nogen steder. 38
Det er hovedsageligt sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger, der er voldsomt udsat for vold og trusler, bl.a. grundet den meget tætte patientkontakt og psykiske ustabile patienter. Det er op til den enkelte medarbejder at afgøre om en episode er af voldelig eller truende karakter. Dette kan medføre en problematik i form af, at medarbejderens personlige grænse gøres til et personligt problem. Vold og trusler belaster afdelingens arbejdsmiljø, moralen blandt medarbejderne, samt er med til at skabe frygt, vrede, stress og udbrændthed (bilag 3). 8.0. Empiriafsnit I dette afsnit præsenterer vi resultaterne fra den indsamlede empiri, i form af deskriptiv statistik indeholdende tabeller, grafer og tekst. Første delafsnit omhandler spørgeskema og efterfølgende delafsnit omhandler interview. 8.1. Resultater af spørgeskema Svarprocenten for de forskellige sygehuse: Sygehus A: 72 %. Heraf er 3 besvarelser forkastet Sygehus B: 63 %. Heraf er 4 besvarelser forkastet Sygehus C: 58 %. Heraf er 5 besvarelser forkastet Svarprocenten for sygehus A, B og C ligger samlet på 63 %. Der har i undersøgelsesperioden været ansat 293 radiografer på sygehus A, B og C, heraf har 186 radiografer deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, hvoraf der er forkastet 7 % af besvarelserne. 174 besvarelser ligger til grund for resultaterne. Årsagerne til at disse spørgeskemaerne er forkastet er bl.a. besvarelser der ikke passer til spørgsmålet, samt spørgsmål der ikke er udfyldt. Forkastelserne er enkeltstående tilfælde, idet der ikke er sammenhæng i hvilke steder i spørgeskemaerne respondentens svar går galt. 39
Til spørgsmålet Har du været udsat for vold og/ eller trusler i arbejdstiden, mens du har arbejdet som radiograf, fremgår følgende figurer. Figur 3 Figuren viser at 44 % af respondenterne på sygehus A, B og C har været udsat for vold, trusler eller begge dele. Figur 4 Figuren viser udsatte fordelt på sygehus A, B og C. Det ses at der på sygehus A, er flest der har været udsat for vold og trusler. På sygehus B forekommer der færrest episoder. Dog Ligger de procentvise tal ret ens, hhv. 49 %, 38 % og 43 %. 40
Fordelingen af de forskellige episoder på de 3 sygehuse, afbilledes via næste figur. Figur 5 Figuren viser procentfordelingen af respondenter som hhv. ikke har været udsat, og som har været udsat for trusler, vold og trusler og kun vold, fordelt på sygehus A, B og C. Af de i alt 44 % udsatte, har 69 % været udsat for trusler, 9 % for vold, og 22 % for både vold og trusler. Det observerede minimum og maksimum af hvor mange gange man har været udsat, var ved trusler hhv. 1 og 10, hvor det ved vold var 1 og 5. Jf. spørgsmålet Hvor længe har du arbejdet som radiograf, krydset med spørgsmålet Har du været udsat for vold og/eller trusler i arbejdstiden, mens du har arbejdet som radiograf? - vises følgende figur: Figur 6 Figuren viser sammenhængen mellem anciennitet, og om man har været udsat for vold eller trusler. Det fremgår at 30 % af de respondenter der har arbejdet fra 0-3 år har været udsat. 44 41
% af dem der har arbejdet fra 4-10 år har været udsat, og 55 % af dem som har arbejdet fra 11 år og opefter har været udsat. I henhold til spørgsmålet om episoderne er anmeldt, vises følgende figur: Figur 7 Figuren viser at 5 respondenter har anmeldt. Dette svarer til 7 episoder, hvilket er 7 % af alle udsatte. Heraf har 1 radiograf anmeldt 3 episoder, hvor 4 episoder fordeler sig på 4 radiografer. 1 af de anmeldte episoder var vold. Fordelingen af respondenter der har anmeldt fordeler sig jævnt mellem sygehus A, B og C, hvor der på 2 af sygehusene var 2 der har anmeldt, og på det sidste sygehus 1 der har anmeldt. Jf. spørgsmålet Hvad var årsagerne til at du anmeldte volds/ trusselsepisoder, afbilledes følgende figur. Figur 8 42
Figuren viser årsagerne til hvorfor respondenterne har valgt at anmelde de 7 episoder. I de fleste tilfælde har der været flere årsager til anmeldelse. Af uddybende kommentarer til spørgsmålet har respondenter skrevet at anmeldelsen også skyldtes at: En kollega også blev udsat for vold Patienten kunne være til fare for sig selv og for andre Til spørgsmålet Hvad var årsagerne til at du ikke anmeldte volds/ trusselsepisoder hører nedenstående figur til: Figur 9 I figuren viser tallene ud for hver søjle hvor mange gange der er valgt denne svarkategori. Det ses at de 3 hyppigste årsager til at der ikke blev anmeldt en trussel er; fordi patienten var påvirket af alkohol/stoffer, fordi det ikke var personligt, og fordi patienten var syg og ikke bevidst om sine handlinger. Den hyppigste årsag til at der ikke er anmeldt vold er, at patienten var syg og ikke bevidst om sine handlinger. Af uddybende kommentarer til spørgsmålet har respondenterne skrevet, at de ikke anmeldte fordi: 43
Det drejede sig om demente patienter Patienten var påvirket Politiet kom og arresterede vedkommende Skadestuepersonale, andre kolleger eller interne vagter tog sig af det Respondenten og patienten kom til enighed Respondenten havde ikke tid og overskud Der ikke blev gjort alvor af truslen Det var en pårørende til patienten der var truende, og patienten ønskede ikke dette. Trods det at respondenten var rystet, blev det ikke anmeldt Det faldt dem ikke ind Det var nok at snakke med kollegerne Jf. spørgsmålet Har du senere hen fortrudt at du ikke anmeldte episoden/episoderne? findes følgende: Der er 6 respondenter ud af 71 som ikke har anmeldt, der har fortrudt at de ikke anmeldte. Årsagerne hertil udtrykkes ved, at de i dag føler sig utrygge ved samme patienttype, som da episoden fandt sted. Andre udtaler at de har fortrudt pga. retfærdighedens skyld. De resterende årsager er baseret på selve episoden, og kan grundet anonymiteten ikke beskrives. Til spørgsmålet Kender du til kolleger der har været udsat for vold eller trusler, besvares nedenstående. Der er 49 % af respondenterne der har oplevet, at en kollega er blevet udsat for vold. Af disse har det påvirket dem som følgende: Ud af de 49 % besvarelser, er der 36 % der ikke føler sig påvirket. Dvs. 64 % har været påvirket på forskellig vis. 44
21 % udtrykker at de er blevet påvirket i større eller mindre grad. Som eks. kan nævnes: chokeret, angst, ekstra opmærksom, anspændt og ubehag. 9 % skriver at de er utrygge, da de selv kan blive udsat for en lignende situation. 7 % føler sig utrygge ved at arbejde alene, især når der er tale om aften/nattevagter. 3 % føler ubehag ved at bære navneskilt, da de derved kan blive opsøgt på deres bopæl. 7 % er uforstående og har svært ved at forholde sig til, at folk opfører sig så voldsomt, når de blot forsøger at passe deres arbejde. De mener man ikke skal finde sig i den slags opførsel. 9 % er kede af, at deres kollega har været udsat for en voldsepisode. Derudover nævnes at de føler: det er en del af arbejdet, de er opmærksomme på deres kommunikation med patienter og den afstand de holder dertil, samt mere opmærksomme på voldspolitikken og at få debriefet efter en episode. Til spørgsmålet Bliver der kolleger imellem, diskuteret vold og trusler, vises nedenstående figur. 45
Figur 10 Figuren viser at 51 % diskuterer vold og trusler med deres kolleger. Svarfordelingen af dem der har svaret ja til spørgsmålet, er fordelt således på sygehusene: sygehus A: 59 %, sygehus B: 56 % og sygehus C: 40 %. Jf. spørgsmålet om respondenternes syn på vold og trusler, som et problem, vises følgende tabel. I hvilken grad mener du at vold og trusler mod radiografer er et problem på radiologisk afdeling? Ved ikke I meget høj grad I høj grad Middel I ringe grad I meget ringe grad Slet ikke Sygehus A 3 % 0 % 7 % 10 % 38 % 41 % 1 % Sygehus B 2 % 2 % 2 % 22 % 18 % 46 % 8 % Sygehus C 8 % 2 % 3 % 6 % 49 % 29 % 3 % *Samlet 5 % 1 % 4 % 12 % 36 % 38 % 4 % Tabellen viser i hvilken grad respondenterne mener at vold og trusler er et problem på radiologisk afdeling, fordelt mellem de 3 sygehuse, og i sidste række ses samlet resultat. *Vist i figur 11 næste side. 46
Figur 11 Figuren viser hvorledes respondenterne samlet set mener, at vold og trusler er et problem. 78 % mener at det i ringe, meget ringe grad eller slet ikke er et problem, hvor der sammenlagt for middel, i høj grad og i meget høj grad er 17 %, der mener, det er et problem. Jf. spørgsmålet omkring respondenternes kendskab til afdelingens retningslinjer omkring vold og trusler, fremgår følgende tabel. I hvilken grad har du kendskab til retningslinjerne omkring vold og trusler på din afdeling? I meget I høj grad Middel I ringe I meget Slet ikke høj grad grad ringe grad Sygehus A 12 % 18 % 46 % 8 % 8 % 8 % Sygehus B 0 % 8 % 30 % 30 % 14 % 18 % Sygehus C 5 % 20 % 24 % 32 % 11 % 8 % *Samlet 6 % 16 % 33 % 23 % 11 % 11 % Tabellen viser i hvilken grad respondenterne har kendskab til afdelingens retningslinjer omkring vold og trusler, fordelt mellem de 3 sygehuse, og i sidste række samlet set. *Vist i figur 12 næste side. 47
Figur 12 Figuren viser hvor meget kendskab respondenterne har til afdelingens retningslinjer fordelt samlet set. Det ses at 33 % har et middel kendskab, hvor 45 % har et ringe til intet kendskab, og 22 % har i høj grad eller i meget høj grad kendskab til retningslinjerne. I næste figur har vi krydset spørgsmålet I hvilken grad har du kendskab til retningslinjerne omkring vold og trusler på din afdeling?, med svarkategorien Fordi jeg ikke vidste om man skulle anmelde, i spørgsmålet Hvad var årsagerne til at du ikke anmeldte volds- /trusselsepisoder?. Figur 13 Figuren viser at respondenterne, som ikke har anmeldt en episode, da de ikke vidste om de skulle, har følgende kendskab til retningslinjerne: 10 % i høj grad, 25 % middel, 15 % i ringe grad, 25 % meget ringe grad og 25 % slet ikke. 48
Til sidst i spørgeskemaet havde radiograferne mulighed for at komme med supplerende kommentarer til vold og trusler. Af kommentarer gik flere ting igen: De synes det er godt at få det frem, og det evt. skal tages op på et personalemøde Det er kun lige efter en given voldsepisode, der tales om dette, kolleger imellem Der på deres ID kort står nummeret til en vagt, hvor man kan få hjælp Der har været nogle konkrete løsningsforslag i form af udfærdigelse af en god voldspolitik, undervisning i emnet og en løsning hvor der hurtigt kan tilkaldes hjælp via to tryk på én knap på telefonen. Dette er dog ikke fundet nødvendigt endnu Yderligere er der kommet enkeltkommentarer som: Det kan være et problem at stå alene i en vagt, da der kan gå lang tid før der kan komme hjælp Det er en del af arbejdet, men man skal beskytte sig selv mod at komme til skade At man som fagperson ikke skal finde sig i det 8.2. Resultat og analyse af interview De 3 radiografer der interviewes taler ud fra egen oplevet trusselsepisode fra radiologisk afdeling. Desuden fremstiller vi radiografernes holdninger og kendskab mht. anmeldelse, retningslinjer samt om vold og trusler er et problem på radiologisk afdeling. Nedenstående delafsnit er et sammendrag af de 3 interviews meningskondenseringer. I bilag er der vedlagt den fulde meningskondensering (bilag 14). 8.3. Sammendrag af interviewene De 3 radiografer oplever alle, at trusselsepisoderne har en stor påvirkning på dem i selve voldsøjeblikket. Deres følelser i forbindelse med volds- eller trusselsepisoden blev beskrevet med følgende ord: bange, magtesløs, grænseoverskridende, ubehageligt, skræmmende samt 49
truende. Kort efter episoderne var alle 3 radiografer berørt deraf, og dette påvirkede dem i de efterfølgende uger. Fx at de følte utryghed på arbejdet. Ingen af radiograferne havde på forhånd kendskab til retningslinjerne vedr. vold og trusler på afdelingen. 2 af radiograferne har på nuværende tidspunkt fået godt kendskab til disse. Den sidste radiograf kender ikke til retningslinjerne for afdelingen, da episoden skete på et andet sygehus. Efter trusselsepisoderne får alle radiograferne snakket hændelsen igennem med kolleger. Hos 2 af radiograferne har deres episoder ført til ændring af procedurer til forebyggelse af vold og trusler. Episoderne har alle givet anledning til fokus på emnet. Radiografen i interview 2 mener, at der generelt er en stigning i volden rent samfundsmæssigt. Folk finder sig ikke i så meget mere, som de gjorde engang. Radiografen udtaler: Jeg, mig selv, min ret og ingen skal træde mig for nær og sådan agtigt (bilag 14 citat s. 47 ). Radiografen udtaler yderligere, at patientgruppen gennem årerne har ændret sig. Man skal lægge øre til flere frustrationer som radiograf. Patienterne er mere krævende, og brokker sig. Radiograferne bliver ofre for skældsord som fx møgkælling. Ifølge interview 2 er der radiografer der foretrækker ikke at bære navneskilt, da de har været udsat for chikane. I interview 1 vidste radiografen ikke, at det var muligt at anmelde, men har i dag fortrudt, at det ikke blev anmeldt til politiet, grundet patientens psykiske tilstand, som gjorde radiografen bekymret for, hvad patienten kunne finde på at gøre ved sig selv eller andre. Dette udløste en form for skyldfølelse hos radiografen. Ved interview 2 ville radiografen i dag anmelde episoden, men dengang var det ikke tiden, man gjorde det. Radiografen ville i dag gå den slagne vej, og benytte sig af voldspolitikken, indebærende underrettelse til ledelse samt tillidsrepræsentanten. Radiografen fra interview 3 anmeldte ikke fordi politiet var indblandet da episoden skete, men udtaler at det nok var sket hvis politiet ikke havde været der. Denne har generelt ændret holdning til anmeldelse ift., at radiografen i dag vil anmelde, hvis episoden er alvorlig nok. 50
Hos den ene radiograf lægges der vægt på at vold nok er lettere at anmelde end trusler. En anden udtaler at vedkommende ikke vil tøve med at anmelde en episode, men hvis patienten er dement, så er sagen en anden, da patienten ikke er ansvarlig for sine egne handlinger. Den sidste mener, at hvis hændelsen er alvorlig nok så skal man anmelde, og man skal se igennem fingre med de mindre episoder der kan forekomme. Vold og trusler er ikke et problem på radiologisk afdeling ifølge alle 3 radiografer. En mener at det er en del af arbejdet, og at radiograferne er til stede for at hjælpe patienten. Yderligere har radiografer muligheden for at sige stop til en undersøgelse, hvis patienten ikke er villig til at samarbejde. En anden radiograf mener også at radiografen er til stede for at hjælpe patienten. Den sidste føler tryghed i sit arbejde, i kraft af kolleger og samarbejdspartnere. 9.0. Bias Her vil vi komme ind på bias, der har relevans for opgaven mhp. spørgeskema og interview. Disse kan have indflydelse på undersøgelsens validitet, reliabilitet samt generaliserbarhed. 9.1. Bias i forhold til spørgeskemaet Der blev ikke defineret begrebet anmeldelse i spørgeskemaet, hvilket kan være uklart, da anmeldelse er mulig flere steder. Så når vi i denne opgave, bruger resultaterne om anmeldelse fra spørgeskemaet, ved vi ikke, hvilken form for anmeldelse respondenterne mener. På sin vis skulle det ikke have betydning, men vi ved ikke, om der er nogle, der har forstået det sådan, at anmeldelse er, når man anmelder til en instans uden for afdelingen som fx Politiet eller Arbejdstilsynet. Men med anmeldelse mener vi, at selv en registrering til afdelingsledelsen, betegnes som værende anmeldelse, idet radiografen fralægger sig ansvaret, og ikke står alene med episoden. Hvis radiografen har sagt det videre til afdelingen, og dette er registreret, men yderligere tiltag ikke er sket, er det ikke sikkert respondenterne betegner dette som en 51
anmeldelse. Dette giver risiko for et forkert billede af det korrekte antal anmeldelser, hvilket mindsker reliabiliteten. Respondenterne har måske ikke lyst til at besvare spørgsmål, der kan få konsekvenser for afdelingen, fx I hvilken grad mener du, at vold og trusler mod radiografer er et problem på radiologisk afdeling? Derfor kan radiografen bevidst eller ubevidst have gjort besvarelsen mere positiv, ift. hvad radiografen oprindeligt mener. Når dette forekommer, vil validiteten mindskes. Nogle af spørgsmålene er retrospektive, hvor det kan være svært at huske tilbage. Vi ønskede at vide, hvor mange episoder respondenterne har været udsat for, men det var ikke muligt at få et præcist tal, da mange har krydset af ved husker ikke, eller blot sat et kryds i stedet for et tal, i spørgsmålet om hvor ofte de har været udsat. Derfor kan vi kun anslå hvor mange episoder der har været, hvilket ikke er validt. Af denne grund har vi valgt at se bort fra dette, og kun kigget på hvor mange respondenter der har været udsat, samt det observerede minimum og maksimum for hvor ofte de har været udsat. Det kan dog ikke vides, om nogle af de respondenter, der ikke husker hvor mange gange de har været udsat, har været udsat mere end det ellers observerede maksimum. Grundet skiftende vagter var det ikke muligt, at informere alle respondenterne samtidigt. Vi ved derfor ikke, om spørgeskemaet blev diskuteret kolleger imellem. Således nogle har været bekendt med problemstillingen, inden de udfyldte spørgeskemaet, og derved mindskes subjektiviteten og validiteten. Dette er forsøgt minimeret ved, at der i introduktionen i spørgeskemaet er pointeret, at det skal udfyldes individuelt. 52
9.2. Bias i forhold til interview Det er et følsomt emne, så der er risiko for, at den interviewede bevidst eller ubevidst ikke har svaret ærligt på spørgsmålene, hvilket medfører en skævvridning af interviewet og mindsker validiteten. Dette kunne i det ene interview være tilfældet, da der blev svaret kortfattet ved nogle spørgsmål. Samtidig er der risiko for, at den interviewede ikke følte sig tryg ved interviewsituationen, og derved havde svært ved at åbne sig, hvilket kan gøre interviewet overfladisk, og dermed mindske validiteten. Der er risiko for, at man fortolker det sagte forkert, da alle mennesker har hver sin forforståelse. Ud fra interviewet er der to former for fortolkninger, den ene er i selve interviewet, den anden er efter interviewet. For at mindske fejlfortolkning under interviewet, var interviewobservatørens opgave også at se om der blev fejltolket og at sikret størst mulig objektivitet. Dog vil der være en risiko for, at vores for-forståelser har indvirkning på fortolkningen. I analysen af interviewene anvendte vi meningskategorisering og meningskondensering, hvor vi alle var til stede, for at nedsætte fejlfortolkning, og derved højne reliabiliteten. Har den interviewede på forhånd stort kendskab til og indsigt i retningslinjerne, fx afdelingsledere, tillidsrepræsentanter, kvalitetskoordinatorer mm., kan det give et anderledes indtryk af dagligdagen på afdelingen. Dette mindsker validiteten, idet den almene radiograf derved ikke er repræsenteret. Rammefaktorer som fx travlhed på afdelingen, kan medføre, at interviewpersonen føler, der er begrænset tid til interviewet, og evt. svarer hurtigt og kort på spørgsmålene, og derved nedsættes validiteten. Vi oplevede ved det ene interview, at interviewpersonen måtte gå under interviewet, pga. travlhed, men kom tilbage efterfølgende og færdiggjorde interviewet. Dog havde vedkommende forinden interviewet gjort opmærksom på dette. Det betød at vi måtte bruge ekstra tid for at 53
komme tilbage til emnet, hvilket mindskede interaktionen mellem interviewpersonen og interviewerne, og derved kan relevante informationer være gået tabt. 10.0. Diskussion og analyse I dette afsnit vil vi diskutere og analysere valgt teori, artikler og empiriresultater ift. problemformuleringen. Der vil løbende nævnes ordet empiri, hvilket dækker over både spørgeskema- og interviewundersøgelsen. Spørgeskemaundersøgelsen har en samlet svarprocent på 63 %, dvs. den ligger inden for det acceptable niveau, hvilket gør den valid og generaliserbar. Den mindste svarprocent var på sygehus C, som lå på 58 %. Dette kan være fordi, der ikke var så mange på arbejde, da projektet blev præsenteret. Samtidig var der ikke mulighed for, at alle afdelinger kunne få en præsentation, da der var forskellige mødetider, afdelinger lå spredt og deres morgenmøder var korte. Dette bekræfter teorien om, at personligt fremmøde er en vigtig faktor for at øge svarprocenten (10 s. 50). Den højeste svarprocent var på sygehus A, 72 %. Årsagen kan skyldes, at der var etableret et tæt samarbejde med ledelsen, og de havde informeret medarbejderne, så de var meget engageret i undersøgelsen. Det kan også hænge sammen med, at der er flere der procentmæssigt på dette sygehus har været udsat for vold og trusler, end på de andre 2 sygehuse, hvilket kan øge respondenternes interesse i emnet. Antallet af forkastede spørgeskemaer er 7 %. Årsager til dette er bl.a. besvarelser der ikke passer til spørgsmålene, samt spørgsmål der ikke er udfyldt. For at mindske risikoen for forkastelser er det optimalt, hvis der afsættes 10 min. til udfyldelse af spørgeskemaet i fred og ro på afdelingen. Dette har vi dog ikke fundet muligt, grundet det etiske aspekt, at man skal kunne sige nej til deltagelse, samt pga. travlheden i hverdagen. Samlet set har 44 % været udsat for vold, trusler eller begge dele. Denne procentsats svarer godt overens med pilotprojektet (bilag 1), hvor denne lå på 42 %. Der er til de to undersøgelser 54
anvendt samme metode til at belyse omfanget af vold og trusler, dog er sygehusene af forskellig størrelse. Dette gør undersøgelserne sammenlignelige, og dermed resultaterne generaliserbare og valide. Den irske undersøgelse viste at 63 % havde været udsat (bilag 4 s. 15). Dog var populationen kun radiografer som arbejder i akutfunktion og skadestue, hvor vi antager at der forekommer mere vold og trusler. Desuden kan der være forskel i autoritetstroen mod sundhedspersonalet Danmark og Irland imellem. Den irske artikel er med til at bekræfte at vold og trusler forekommer på radiologisk afdeling mod radiografer, trods kulturelle og sociale forskelle, der vises i det høje resultat af udsatte. Ydermere er der som i vores undersøgelse anvendt kvantitative spørgsmål i forbindelse med kortlægning af omfanget af vold og trusler, hvilket øger sammenligneligheden. Sammenholdes undersøgelsen i Irland og pilotprojektet med denne undersøgelse, vises samme tendens, da antallet af udsatte ifølge os er stort. 69 % af de udsatte i vores undersøgelse har været udsat for trusler, hvor der i den irske (Bilag 4 s. 15) var 70 %. Af vold var der 9 % i vores, og 8 % i Irland. Af dem der har været udsat for både vold og trusler, er der 22 % i vores, og 22 % i Irland. I pilotprojektet var 50 % udsat for trusler, 25 % for vold, og 25 % for begge dele (Bilag 1). Det observerede maksimum i denne undersøgelse, for hvor ofte respondenterne har været udsat, ligger på 10 ved trusler og 5 ved vold. Der er altså generelt flest der har været udsat for trusler, både i vores undersøgelse, i den irske, samt i pilotprojektet. Det samme viser sig, at være gældende når man ser på de 3 sygehuse individuelt. Resultaterne mellem disse undersøgelser, ligger tæt, hvilket vi er overraskede over. Vi havde en fornemmelse af, at der forekom flere trusler end voldsepisoder, men bestemt ikke at der ville være så stor overensstemmelse mellem undersøgelserne. Dette bekræfter, at vores undersøgelse er generaliserbar. Derudover overrasker det os, at nogle har været udsat op til 10 gange. I det ene interview angiver radiografen at der generelt er sket en stigning i volden samfundsmæssigt. Patienterne har ændret sig i de senere år, og lader deres frustrationer gå udover radiograferne, således man skal lægge øre til mere nu end før. De er mere krævende og 55
brokker sig, og skældsord som fx møgkælling er et eksempel på udviklingen, ifølge interviewpersonen. Folk finder sig ikke i så meget mere, som de gjorde engang. Radiografen udtaler: Jeg, mig selv, min ret og ingen skal træde mig for nær og sådan agtigt (bilag 14, citat s. 47). Ud fra interviewpersonens udtalelser ses, at det enkelte menneske, ser tingene ud fra eget perspektiv og dermed ud fra egen livsverden, hvilket kan føre til konflikter. Vi har erfaret i vores gang på radiologisk afdeling, at nogle patienter er meget oplyste, og yderligere udviser nogle at vi er et redskab, og at vi kun er der for deres skyld. Så hvis der er noget, vi gør anderledes end, hvad de forventer af situationen, kan det give anledning til frustration. Yderligere har vi oplevet at ventetider gør patienterne irritable, hvilket kan være med til at udløse en truende eller voldelig adfærd. Teorien om vold mod offentligt ansatte, siger grunden hertil, kan være den dalende respekt overfor autoriteter fra patienterne, samt man i dag anmelder mere, da opfattelsen af vold kan være anderledes end tidligere (13 s. 12). I pilotprojektet var der ingen af de udsatte der havde anmeldt.(bilag 1). I artiklen for sygeplejersker viste det sig, at der var underrapportering (bilag 3 s. 6). I vores undersøgelse var der 5 personer der havde anmeldt, hvilket svarer til 7 % af de udsatte. Ifølge retningslinjerne for afdelingerne lægges der op til at der skal handles, når en medarbejder har været udsat (bilag 5,6,7). En episode skal desuden tages alvorlig og snakkes om. Det må aldrig blive et privat problem, som der også nævnes i artiklen med sygeplejersker(bilag 3 s. 7 ). Derfor er det vigtigt at det videregives, og derved registreres, så den enkelte medarbejder fralægger sig ansvaret. Dette pointeres i teorien om anmeldelse (3 s. 183). Af disse grunde er det vigtigt at kende til retningslinjerne, for at kunne forebygge og håndtere vold og trusler. Ifølge Arbejdstilsynet er det bedre at anmelde for meget, end for lidt, da risikoen ikke er større end at anmeldelsen ikke anerkendes (3 s. 183). Vi synes det ville være optimalt, hvis der på afdelingen var denne holdning, så underrapporteringen reduceres. Endvidere finder vi det 56
relevant, at man tænker på, at det ikke er personen man anmelder, men derimod episoden, når man anmelder til Arbejdstilsynet. Artiklen med sygeplejersker nævner vigtigheden af, at der eksisterer en voldspolitik med klare definitioner om vold og trusler på afdelingen (Bilag 3 s. 7-8 ). I teoriafsnittet påpeges forskellen på psykisk og fysisk vold, hvilket i denne opgave betegnes som vold og trusler (16). For at kunne tage stilling til om en episode er af voldelig eller truende karakter, er det derfor vigtigt for radiograferne at kende til disse definitioner. I interview 1 fortæller radiografen at vedkommende ikke anmeldte, da denne ikke vidste, at det var muligt, og ikke vidste at man havde ret til at anmelde (Bilag 14 s. 44). Tallene fra figur 13 fortæller os at 65 % af de respondenter, som ikke har anmeldt fordi de ikke vidste om de skulle anmelde, har et kendskab til retningslinjerne, som ligger under middel. Dette henleder til et behov for fokus og åbenhed omkring vold og trusler jf. retningslinjerne (Bilag 5,6,7). Med fokus på emnet er det ikke kun kendskab til anmeldelse, der vil forbedres. Radiograferne vil også blive styrket i at kunne håndtere en volds- eller trusselsepisode bedre, og samtidig vil den enkelte ikke føle sig alene med problemet. Som det ses af figur 1, er anmeldte voldsepisoder mod offentligt ansatte steget, med næsten en fyrredobling fra 1960 til 2006 (13 s. 9), hvor det fra 2007 og til i dag stagnerer (23). Trods dette er antallet af anmeldelser stadig lavt set ift. vores empiri. Det vides ikke om der er tale om anmeldelse ift. 119 samt 121 og derved til politiet, eller til Arbejdstilsynet. Derfor er det svært at sammenligne. Hovedessensen er, at der underrapporteres. Kriminologer anslår, at under halvdelen af voldssager mod offentligt ansatte anmeldes til politiet, og ved trusler om vold 29 % (13 s. 27), som peger på stadig manglende rapportering. Der vises at jo alvorligere en forbrydelse er, desto lettere har de ved at anmelde(13 s. 27), som der også gives udtryk for i artiklen om sygeplejersker (bilag 3 s. 6). Hos de fleste af de respondenter i vores undersøgelse der har anmeldt, ses at grunden er, når der har været en 57
betydelig påvirkning, som fx en fysisk eller psykisk skade. Ligeledes siges det i interview 3, at vedkommende vil anmelde, hvis det er alvorligt nok, og se igennem fingrene med episoder der er mindre alvorlige (Bilag 14 s. 48 ). Igennem empirien mener vi, der er opstået en gråzone, idet der ofte ikke anmeldes, da patienten fx var syg eller påvirket, og derved gradbøjer de selv hvornår en episode er anmeldelsesværdig. Derved ses en sammenhæng mellem det kriminologerne og vores empiri viser. Ud af de 5 respondenter der i spørgeskemaundersøgelsen havde anmeldt, var voldsepisoden anmeldt pga. respondenten fik en fysisk skade. Ved trusselsepisoderne blev der nævnt forskellige årsager. De hyppigste var fordi de blev påvirket psykisk, fordi de følte sig krænket, og fordi det var bevidst fra patientens side. Yderligere er der 2 respondenter der mener, man skal anmelde alle episoder ligegyldigt karakteren. I teorien står der, det er vigtigt at anmelde for at få overblik, og dermed kunne forebygge og analysere handlinger, for at kunne gøre en ekstra indsats i disse områder. På samme tid er anmeldelse vigtig, for at kunne få erstatning, hvis radiografen senere hen får symptomer, som følge af en volds- eller trusselepisode (3 s. 179). Ud fra interviewene, ses en generel tendens til, at der ikke anmeldes. Dog fortæller alle 3, at de i dag klart ville have anmeldt det (Bilag 14 s. 44,46,48 ). Det kan have at gøre med, de i dag har mere erfaring efter episoden, og næste gang ikke vil finde sig i det, eller de ikke kendte til retningslinjerne dengang, hvor der i dag forefindes retningslinjer på området. Eftersom 44 % af respondenterne har været udsat, undrer det os at der stadig er så få som vælger at anmelde. Selvom de anerkender episoden, virker det som om, de ikke anmelder, fordi de ubevidst negligerer episoden, da de får overbevist sig selv om, at det ikke var af særlig voldsom karakter. Det kan også hænge sammen med, emnet kan være tabubelagt, så det at skulle anmelde en episode, ikke er normal kutyme. Det kan også skyldes, at 74 % mener at vold og trusler i ringe, eller meget ringe grad er et problem. 58
Der ses en tendens til at empiriens respondenter, har holdningen at man ikke anmelder alkoholpåvirkede, eller syge patienter der ikke er bevidste om deres handlinger. Det er modstridende med, hvad retningslinjerne siger, idet der står, det bør anmeldes, også selvom patienten ikke er bevidst om sine handlinger (Bilag 5,6,7). Dette bringer os ud i en diskussion om, hvorvidt disse retningslinjer kan efterleves, når den enkelte radiografs holdning viser, de ikke ønsker, at anmelde disse patientgrupper. Det kan derfor overvejes om der i retningslinjerne skulle tilføjes, hvad afdelingens præcise holdning er til anmeldelse ift. denne gråzone. Hvad der tolereres på den enkelte afdeling, kan være en idé at fremhæve specifikt, således den enkelte radiograf ikke individuelt skal tage stilling til om fx denne patientgruppe skal anmeldes eller ej. Dette forekommer på nuværende tidspunkt på ét af sygehusene. Dog kan specifikke retningslinjer indenfor denne gråzone skabe et etisk dilemma for den enkelte radiograf. Dilemmaet opstår, hvis retningslinjerne fx kræver at en dement skal anmeldes, hvis dette strider imod den forurettedes radiografs holdning. På den anden side er det svært, at tage hensyn til alle radiografers individuelle holdninger. Dog udtaler radiografen fra interview 3, som en af de få, at vedkommende vil anmelde uanset patienttypen der udøver volden, så længe episoden er alvorlig nok (Bilag 14 s. 48 ). Ifølge spørgeskemaundersøgelsen var der 16 der ikke havde anmeldt trusler, fordi de ikke vidste om man skulle anmelde, og 4 som ikke havde anmeldt vold af samme årsag. Straffeloven (15) sikrer offentligt ansattes retssikkerhed i form af retten til at anmelde, hvis man forulempes i forbindelse med sit hverv, hvor Arbejdsmiljøloven (14) bl.a. sætter linjer for hvordan straffeloven kan benyttes. Trods dette benytter størstedelen af respondenterne sig ikke af denne mulighed, også selvom det står nævnt i retningslinjerne. I figur 13 ses det at 65 % af disse respondenter, har et ringe til intet kendskab til retningslinjerne, hvilket stemmer godt overens med, at de ikke har anmeldt. Dog har 10 % af dem et højt kendskab til retningslinjerne, og 25 % har et middel kendskab. Trods de 10 % har et højt kendskab til retningslinjerne, undrer det os, at de har afkrydset, at de ikke vidste om man skulle anmelde. 59
Vi kender selv fra vores kliniske ophold, at der er mange retningslinjer på alle arbejdsområder, der ofte bliver fornyet, og er svære at holde styr på. Det kan også skyldes at den enkelte ikke føler det nødvendigt at kende til retningslinjerne, fordi holdningen er, at ledelsen og sikkerhedsrepræsentanten kan bistå dem. Det er også nævneværdigt at de ikke, når de har været udsat, kigger i retningslinjerne for at se, hvordan de skal forholde sig. I interview 3 udtales at vedkommende ikke kender til retningslinjerne, grundet episoden var sket på et andet sygehus, trods det var en voldsom hændelse (Bilag 14 s. 48). Der ses en tendens til, at selvom man har været udsat for vold eller trusler, sætter man sig ikke ind i retningslinjerne, da man givetvis har en forudindtaget holdning til, hvornår man anmelder, selvom dette strider mod retningslinjerne. Måske ved radiograferne hvordan de intuitivt vil handle i en given situation, men ikke om det stemmer overens med retningslinjerne. Hvis de kender til retningslinjerne, hvorfor så ikke anmelde. Det kan skyldes, at man generelt ikke anmelder fordi ens kolleger ikke gør det. De nyuddannede radiografer ser måske op til de erfarne radiografer, hvor denne generation har tendens til holdningen, at det er en del af jobbet, hvilket er nævnt i empirien. Mange kan have valgt ikke at anmelde, fordi de ikke blev påvirket af episoden. Det er ikke altid, man bliver påvirket straks efter en voldsom episode, hvilket er en af grundende til, at anmeldelse er vigtig (3 s. 182). 6 af de 71 udsatte respondenter som ikke havde anmeldt, har senere fortrudt, hvor årsagerne bl.a. var at de efterfølgende har følt sig utrygge ved at være alene, og ved at have samme patienttype, eller blot for retfærdighedens skyld. Dette kan sættes i relation til, at man kan udvikle en senreaktion (3 s. 182), som har indflydelse på arbejdet, hvorfor vigtigheden af at anmelde optræder, så et evt. problem synliggøres. Således har man mulighed for at kunne ændre og tilpasse procedurer og retningslinjer, som har været tilfældet ved interview 1 og 3 (Bilag 14 s. 44,48 ). 60
Retningslinjerne på sygehus A og B siger, at vold er uacceptabelt (bilag 5 s. 21), (bilag 6 s. 23) og på sygehus C, skal man anmelde til Arbejdstilsynet, også selvom det ikke har medført sygefravær (bilag 7 s. 30 ). Ifølge teorien skal der anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis episoden har medført bare 1 sygedag (3 s. 182) Det virker ikke til at radiograferne forholder sig til dette, hvilket kan være fordi, der er rigtig mange retningslinjer at forholde sig til, og de kan ikke se, hvad gavn en anmeldelse skulle gøre for dem som person. Der er mange holdninger til, hvornår man vil anmelde en episode. Dette afspejles ved, at man har forskellig for-forståelse, der kan ligge til grund for den oplevethed, som i dette henseende handler om, at radiografen på baggrund af sine tidligere erfaringer og oplevelser omkring emnet, danner sine egne holdninger hertil. Vi ser at interviewrespondenterne har ændret holdning til anmeldelse efter deres oplevelse af en episode (Bilag 14 s. 44,46,48 ), ligesom der ved respondenter i spørgeskemaundersøgelsen gives udtryk for, at de nu føler sig utrygge ved den samme patienttype, som tidligere udøvede truslen eller volden. 49 % kender til en kollega, som har været udsat for vold eller trusler, heraf er 64 % blevet påvirket på forskellig vis. Det kan være at denne påvirkning, har ændret deres syn på emnet, hvor de måske, hvis de selv blev udsat, ville overveje at anmelde. Dette står i kontrast til, 78 % af alle respondenter har svaret at vold og trusler i ringe grad, i meget ringe grad eller slet ikke er et problem. Alligevel føler nogle angst, utryghed eller er blevet chokeret, som følge af, at en kollega har været udsat. Desuden er nogle utrygge ved at arbejde alene, især om aftenen eller natten. Andre er bange for selv at opleve noget lignende. Endvidere skriver nogle, de føler ubehag ved at bære navneskilt, da de er bange for repressalier og blive opsøgt. Interview 2 nævner at flere kolleger har taget egne forholdsregler, ved at undlade at bære navneskilt, især personer med et specielt navn (Bilag 14 s 47 ). Som Arbejdsmiljøloven (14) foreskriver at arbejdspladsen skal sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, understreger artiklen om sygeplejersker (bilag 3 s. 8) vigtigheden heraf, da vold 61
og trusler er med til at skabe frygt, vrede, stress og udbrændthed. Det kan overvejes, om der er nok åbenhed og tiltag på de forskellige afdelinger, i og med at 64 % er påvirket af kendskabet til vold og trusler. Figur 10 viser at der sammenlagt på de 3 sygehuse er 51 % der mener, at der bliver diskuteret vold og trusler blandt kolleger. Om det er noget der sker to og to blandt kollegerne, eller om det tages op på fx møder, ved vi ikke. I interview 1 tales der kun om vold og trusler efterfølgende, når der er sket en episode (Bilag 14 s. 45). Dette er der også flere der har givet udtryk for i spørgeskemaets kommentarfelt. Hvis der tales åbent om episoden, kan det betyde, at det er nemmere at bearbejde, så det på sigt ikke giver gener. Der kan være flere årsager til, emnet ikke diskuteres blandt de 49 %. Det kan være for følelsesbetonet, og derved for personligt til, man ønsker, at snakke med kolleger om det, eller fordi de ikke synes vold og trusler er et problem. Set ift. at 44 % har været udsat for vold og trusler ifølge figur 3, undrer det os at holdningen samlet set på de 3 sygehuse er, at vold og trusler kun anses for at være et problem af 17 % af respondenterne som de ses i figur 11. Det kan hænge sammen med, der ikke tales så meget om vold eller trusler, så de derved ikke er klar over omfanget. Det kan skyldes de ikke selv har oplevet en episode, eller oplevet andre der har været udsat. Yderligere udtaler radiografen i interview 1, at man som radiograf kan vælge at stoppe en undersøgelse, hvis patienten bliver voldelig eller truende, og dermed undgå, at en episode eskalerer (Bilag 14 s. 45). Ud fra vores undersøgelse kan det ikke ses, hvornår episoderne er sket, derfor kan nogle episoder ligge mange år tilbage, og være noget de ikke tænker over mere. Ifølge figur 6 har 30 % af dem der havde arbejdet som radiograf i op til 3 år været udsat, 44 % af dem som har arbejdet i 4-10 år var udsat og 55 % af dem som har arbejdet i 11 år eller længere havde været udsat. Dette fortæller at selvom vi har valgt ubegrænset tidsperspektiv, så ses det, at alle anciennitetsgrupper har været udsat, hvilket validerer det ubegrænsede tidsperspektiv. Der er sammenhæng mellem, hvor længe man har arbejdet, og om man har 62
været udsat, så antallet af udsatte indenfor de 3 anciennitetsgrupper er højere, jo længere de har arbejdet. I figur 12 ses det, at der er tendens til, at der svares i middel feltet. Figuren omhandler i hvilken grad, radiograferne har kendskab til retningslinjerne omkring vold og trusler på deres afdeling. Hovedparten af besvarelserne fordeler sig på middel, lige over og under middel. På sygehus B ses der mindre kendskab til retningslinjerne ift. sygehus A og C. Denne forskel kan skyldes, at retningslinjerne ikke er implementeret i lige så høj grad på sygehus B, som hos de to andre sygehuse. Sygehus A og C har måske været bedre til at sætte fokus på emnet vold og trusler. Vi mener, det er vigtigt at have kendskab til retningslinjerne, så radiograferne ved hvordan de skal forholde sig. Derved har de bedre forudsætninger for, at håndtere vold og trusler. Hvis radiograferne ikke har kendskab til retningslinjerne, kan det medføre at der i færre situationer foretages anmeldelse, da de derved ikke ved, det er muligt. Samtidigt kan det bevirke, at voldseller trusselsepisoder er sværere at tackle, og det kan medføre, at man ikke får den rette bearbejdelse af episoden. 11.0. Reflektionsafsnit Igennem vores forløb med at lave dette bachelorprojekt, har vi gjort os nogle erfaringer, som vi ønsker at belyse. En del af erfaringerne er opstået på baggrund af uvidenhed, manglende erfaring og nysgerrighed til emnet. På trods af vi havde pilottestet vores spørgeskema, var der fejl i det, da det blev delt ud til radiograferne på det første sygehus. Fejlen blev dog hurtigt fundet og rettet, så der kun var et par enkelte radiografer, der nåede at aflevere et ikke brugbart spørgeskema. Pga. fejlen, var det dog tydeligt at se, hvilke det drejede sig om, og derved forkaste disse. Vi fik rettet fejlen, og kopieret nye spørgeskemaer, så der ikke ville opstå flere forkastelser af denne fejl. 63
Spørgsmålet; I hvilken grad ved du, hvordan du skal forholde dig, hvis din patient eller pårørende dertil, udøver vold eller trusler overfor dig, har vi valgt at se bort fra. Det har vi gjort, da vi har erfaret, at spørgsmålet kan forstås på forskellige måder. Dette gør, at resultaterne ikke er brugbare, da vi ikke kan vide hvad respondenterne har svaret på. Meningen med spørgsmålet var, om radiograferne ift. retningslinjerne kender til, hvordan de skal forholde sig i en volds- eller trusselsepisode. I pilottesten blev denne problemstilling desværre ikke opdaget. Vi har erfaret, at når man skal interviewe er det optimalt at udføre disse udenfor arbejdstiden, hvor radiografen ikke er under tidspres. Herved vil man også undgå stressfaktorer såsom travlhed og forstyrrelser. Samtidig kan det også forhindres at interviewpersonen er i uniform, hvilket intervieweren ikke er. Yderligere er et vigtigt argument, at man derved vil kunne overholde anonymitet, ved ikke at være på arbejdspladsen, hvor kolleger kan se hvem der interviewes. Et fokusgruppeinterview, ville kunne åbne op for specifikke årsager til, hvorfor vold og trusler ikke er et problem trods den store procentdel af radiografer der har, eller kommer til at opleve, vold og trusler på arbejdspladsen. Samtidigt ville anmeldelse også kunne diskuteres. Efter at have arbejdet med artiklen om sygeplejersker, har det vist os vigtigheden af, at der er en voldspolitik på afdelingerne, hvori der er defineret, hvad vold og trusler er. Da artiklen blev publiceret, var det ikke vedtaget at afdelingerne skulle have retningslinjer om vold og trusler. Vold betragtes som værende det, man har nemmest ved at forholde sig til. Trusler er mere uklare. Det må derfor anslås, at det, at der nu skal foreligge en voldspolitik med definitioner af vold og trusler, vil gøre at disse uklarheder kan komme til livs på de enkelte afdelinger, og at man har taget ved lære af erfaring om manglende definitioner, hvilket vi ser meget positivt på. 64
12.0. Konklusion Konklusionen gør rede for opgavens vigtigste hovedpunkter, med baggrund i teori, artikler og empiri. Der er taget højde for førnævnte bias, som kan have påvirket resultaterne. Den opstillede problemformulering lyder som følgende: Hvorledes er omfanget af vold og trusler mod radiografer på radiologisk afdeling, et problem, samt hvordan har radiografernes oplevelse af vold og trusler indflydelse på, om episoderne bliver anmeldt eller ej? Det kan konkluderes, at der er 44 % af respondenterne på de 3 sygehuse, der har været udsat for vold og trusler, hvilket bekræfter vores antagelse i, at vold og trusler er et alment problem. Heraf var 69 % trusler, 9 % vold og 22 % vold og trusler. Dette er i overensstemmelse med pilotprojektet samt de anvendte artikler. På trods af dette høje tal, synes kun 17 % af respondenterne at det er et problem. Vi kan konkludere, at det er meget individuelt, hvad der har indflydelse på, om radiograferne vil anmelde eller ej. Det der har størst indflydelse på, at der ikke anmeldes er, hvis patienten er dement, alkoholpåvirket eller syg og derved ikke er bevidst om sine handlinger. Eller at episoden ikke har påvirket radiografen da det skete, og at vold og trusler anses som en del af arbejdet. En anden hyppig årsag er, at radiograferne ikke følte det var personligt. Der er en tendens til, at jo voldeligere eller mere truende en episode er, jo nemmere har de ved at anmelde, hvor der ses gennem fingre med de mindre episoder. Der er en tendens til, at har radiografen oplevet en voldelig eller truende situation, vil de i dag anmelde, da radiograferne vil bruge deres tidligere erfaringer. Til trods for at retningslinjerne om vold og trusler på de enkelte radiologiske afdelinger har klare definitioner på, hvornår der skal anmeldes, vælger kun 7 % at anmelde. Dette bekræfter ligeledes vores antagelse. Yderligere fravælger radiograferne at anmelde, til trods for at 65
straffelovens 119 og 121 gør dette muligt. Ved ikke at anmelde, pålægger de sig selv ansvaret for denne vurdering, som kan medføre yderligere belastning. Der ses en tendens til, at de der har fortrudt at de ikke anmeldte, efterfølgende bl.a. har følt utryghed og ubehag ved samme patienttype. Nogle vil ikke længere finde sig i vold og trusler. 13.0. Perspektivering Vi vil her perspektivere vores opgave ift. vold og trusler, hvor vi åbner op for nye indfaldsvinkler til emnet. Det undrer os, at der ikke er sammenhæng mellem antallet af episoder, og radiograferne generelt ikke mener, at vold og trusler er et problem på radiologisk afdeling. Vi mener, at med antallet af udsatte og at kun 7 % anmelder, burde vold og trusler anses som et problem på radiologisk afdeling. Det virker som om at radiograferne ikke forholder sig til det faktum at vold og trusler forekommer på deres afdeling, og det ikke skal accepteres. Vi håber opgaven kan danne baggrund for fokus på området, og derved skabe en ændring i holdningen blandt radiograferne. Vi har haft kontakt til Michael Dreyer fra FRD, som er faglig konsulent og den person der får indberetning, hvis en episode anmeldes for vold eller trusler. Han har udtalt, at han ikke kender til sager, hvor en radiograf har anmeldt en episode med vold og trusler fra en patient eller pårørende dertil. Af denne årsag kunne det være interessevækkende at kontakte Arbejdstilsynet, og høre hvor mange episoder de har registreret i deres system, som ligger til grund for en volds eller trusselsanmeldelse, blandt radiografer. Området bør i høj grad være et indsatsområde for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. De erfaringer der er indenfor psykiatrien, hvor de anmelder episoder mere end på andre områder, ville måske kunne overføres til radiografer på radiologiske afdelinger. 66
Man kunne på de enkelte afdelinger investere i efteruddannelse af personale, således at der er en frontløber blandt kollegerne, som har kompetencer omkring håndtering af vold og trusler. Yderligere kan undervisning på uddannelsen være et godt sted at starte forebyggelsen af vold og trusler, så radiograferne inden afslutningen af uddannelsen er bekendt med voldspolitikken Det at bære navneskilt kan indebære en risiko for utryghed samt repressalier, derfor ser vi her en mulighed i at fjerne mellem- og efternavn på ID-kort, således radiografen ikke kan opspores. I stedet kunne der for hver enkelt, være påført et nr. efter fornavnet, så det er muligt for patienten at klage over en ansat, hvis dette skulle blive aktuelt. 67
14.0. Litteraturliste 1. ftf.dk [ online ] http://www.ftf.dk/magasinet-resonans/nummer/artikel/hver-femteoffentlig-ansat-er-udsat-for-trusler-eller-vold/?no_cache=1, besøgt 3. Maj 2011. 2. Arbejdsmiljørådet. [online] www.amr.dk/default.aspx?id=600, besøgt 21. Maj 2011. 3. Popp, Marian, Munch-Hansen, Michael. Forstå og forebyg vold. Munksgaard Danmark, 2005, 1. udgave, 1. oplag. 4. Fagligt EU [online] http://www.fagligt.eu/densocialedialog/socialdialog/aftaleomvold/selveaftalen.aspx, besøgt 10. Maj 2011 5. Kruuse, Emil. Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag. Psykologisk Forlag A/S, 2003, 5. udgave, 1. oplag. 6. Launsø, Laila, Rieper, Olaf. Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2008, 5. udgave, 2. oplag. 7. Birkler, Jacob. Videnskabsteori. Munksgaard Danmark, København 2005, 1. udgave, 4. oplag 2007. 8. Jensen, Torben Bechmann, Christensen, Gerd. Psykologiske og pædagogiske metoder kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Roskilde Universitetsforlag, 2005, 1. udgave. 9. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. [Online] http://www2.dsr.dk/dsr/upload/3/0/813/ssn_etiske_retningslinjer.pdf besøgt 12. Maj 2011 10. Vejledning om brugerundersøgelser. [Online] http://www.fm.dk/arbejdsomraader/offentlig%20modernisering/kvalitet%20og%20styrin g/viden%20om%20kvalitet%20i%20kommunerne/~/media/files/offentlig%20moderniseri ng/publikationer/vejledning%20om%20brugerundersogelser.ashx besøgt 13. Maj 2011 11. Kvale, Steinar. Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels forlag. 1997. 1. udgave, 15. oplag. 68
12. Survey Xact [online] http://www.surveyxact.dk/om-os/om-surveyxact besøgt 18. April 2011 13. Kruize, Peter et al. Vold mod offentligt ansatte. Syddansk Universitetsforlag 2008. 14. Arbejdsmiljøloven [online] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133159#k1 besøgt 15. Maj 2011 15. Straffeloven [online] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133530#k14 besøgt 15. Maj 2011 16. Arbejdstilsynet [online] http://at.dk/da/temaer/psykisk-arbejdsmilljo/videnom/voldtruslertraume.aspx besøgt 10. Maj 2011. 17. Science Direct. [Online] www.sciencedirect.com/ besøgt 10. April 2011 18. Humanistisk fakultet[online] http://matchpoints.au.dk/earlierevents/theknowledgebasedeconomyidentitiesandthetran sformingstate200/businessseminar/hvorforerirlandinteressantforosdanskere/, besøgt 12. Maj 2011 19. Rienecker, Lotte, Jørgensen, Peter Stray. Den gode opgave. Forlaget Samfundslitteratur, 2002. 2.udgave 20. Dansk sygeplejeråd [online] www.dsr.dk besøgt 12. Maj 2011 21. Brugermanual til Survey Xact [online] http://viewer.zmags.com/publication/7d0b13a2#/7d0b13a2/1, besøgt 18. April 2011 22. Arbejdsulykke [online] https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130930 besøgt 8. Maj 2011 23. Danmarks statistik [online]http://www.statistikbanken.dk/straf11 besøgt 29. April 2011 69