Spørgeskemaundersøgelse. Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL)



Relaterede dokumenter
Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL)

Nye kompetencekrav i transporterhvervet nye veje til udvikling af disse?

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

ens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Dansk strategi for ITS

Fremtidens godstransport. Workshop om fremtidens godstransport, Aalborg Universitet, den 25. august 2008

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Vækst og globalisering: Nye muligheder og udfordringer for transportsektoren

Hvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD

CO 2 -tiltag her og nu

Spørgeskema om langdistance transport

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

MANAGEMENTRÅDGIVERNES. Analyse af Det Danske Konsulentmarked 2017

Danske transportvirksomheders muligheder ved deltagelse i EU projekter Ulla Thietje - ITD

Netværksrunde og evalueringer

Kickstart din virksomheds digitale rejse

Løbende evaluering i kommuner

Det samarbejdende biblioteksvæsen

Miljø og sundhed NOTAT

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Digitalisering af danske virksomheder

Strategi og handlingsplan

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Forventninger til forandringer i det offentlige

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Godspolitiske initiativer

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Danmark som døgnsamfund Nye distributionsformer, grøn omstilling og øget ressourceeffektivitet

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET

Vinterdækhøringen - processen indtil nu. Dækbranchens temadag onsdag den 28. september 2011

Fremtidens Transport VI

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

OVERSKUD MED OMTANKE

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Smart Greater Copenhagen

Overordnede formål med innovationsnetværk:

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

HENRIK HARDER, OLE B. JENSEN, JES MADSEN & VICTOR ANDRADE Aalborg Universitet

K- afdelingen lader IT i stikken

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Trafikplanlægning - Intro

Konjunkturanalyse. Holbæk Regionens Erhvervsråd

Energibesparelser i transportkæder hvor ligger barriererne og hvad skal der til?

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2017

Status og tendenser på jernbaneområdet i et EUperspektiv. Jakob Karlshøj, kontorchef for Banekontoret, Transportministeriet

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

Dagsorden til møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

EVALUERING AF SPEJDERHYTTER

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Vidensbehov inden for Trafik, Transport og Logistik

FLEXTRAFIKPLAN FOR NORDJYLLAND

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

FSR-SURVEY. Skat fokus på investeringsvindue og straksafskrivning.

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang pr. 1. februar 2012

Informationskompetence

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB

Svineafgiftsfondens strategi

Hvordan kan det private og offentlige få mere ud af ressourcerne inden for taxi og befordring? En afskedssalut?

Transportforskningserfaringer i Danmark

Offentlig Økonomistyring

ERHVERVSKLIMA- ANALYSE 2017

Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. Strand Consult

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

International Transport Danmark

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi

Måleinstrumentdirektivets betydning for danske fabrikanter og brugere En spørgeundersøgelse

Ikast-Brande - resultater

Trivselsmåling GS1 Denmark

Udlicitering af vej- og parkdrift i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien

F O R S I N K E L S E R N E S B E T Y D N I N G F O R E R H V E RV S L I V E T - E T S U P P L E M E N T T I L V V M - R E D E G Ø R E L S E N

Norddanmark På toppen af IKT Et overblik

Vindmølleindustriens branchestatistik 2006

Skoleevaluering af 20 skoler

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Transkript:

Transportøkonomisk Forening Spørgeskemaundersøgelse Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL) Foreløbige resultater fra undersøgelse blandt TØF s medlemmer

Indhold 1 Indledning... 3 2 Spørgeskemaundersøgelse... 5 2.1 Spørgeskemaet... 5 2.2 Udsendelse af skemaet... 5 2.3 Databehandling... 6 3 Undersøgelsens resultater... 7 3.1 Tema 1: Virksomhedens vidensbehov... 7 3.2 Tema 2: Hvorledes indhentes viden... 8 3.3 Tema 3: Videnindhentning de seneste 12 måneder... 9 3.4 Tema 4: Betydning og anvendelse af Internettet... 10 3.5 Tema 5: Betydning og anvendelse af dansk forskning... 11 3.6 Tema 6: Betydningen og anvendelsen af international forskning... 12 4 Besvarelsen af de 38 spørgsmål... 13 4.1 Tema 1: Virksomhedens vidensbehov... 13 4.2 Tema 2: Hvorledes indhentes viden... 14 4.3 Tema 3: Videnindhentning de seneste 12 måneder... 15 4.4 Tema 4: Betydning og anvendelse af Internettet... 16 4.5 Tema 5: Betydning og anvendelse af dansk forskning... 17 4.6 Tema 6: Betydning og anvendelsen af international forskning... 21 4.7 Andre kommentarer... 22 5 Det udsendte spørgeskema...

1 Indledning Transportøkonomisk Forening, TØF, har i foråret/sommeren 2001 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af behovet for og anvendelsen af viden blandt TØF's medlemmer. Undersøgelsen er et led i et samlet TØF initiativ til at sætte fokus på viden inden for trafik-, transport- og logistiksektoren i Danmark. Initiativet skal ses i lyset af, at for TØF s medlemmer og for trafik- og transportsektoren som helhed gælder det, at viden på trafik- og transportområdet skal være tilgængelig, sådan at der kan træffes beslutninger i såvel privat som offentligt regi af tilstrækkelig høj kvalitet. Den rette viden til rette tid er ofte af afgørende betydning for mange virksomheder, institutioner mv., som har med trafik, transport og logistik (TTL) at gøre. Det er derfor glædeligt, at der i de senere år har været mere fokus på trafik- og transportforskningen end tidligere, og at der er taget væsentlige skridt til styrkelse af forskningen. Imidlertid er der ikke noget samlet overblik over, hvilke vidensbehov der er påtrængende i de forskellige grene af trafik- og transportsektoren. Derfor har TØF stillet sig selv den opgave at etablere en oversigt over hvilke centrale vidensbehov, der trænger sig på i hele TTL sektoren, og hvordan nødvendig ny viden egentlig dannes og formidles. TØF er opmærksom på, at når det gælder forskning, så føres der en klassisk diskussion af, om forskningen skal være behovsdrevet eller ej. Det er ikke TØF s hensigt, at vi vil blande os i den diskussion, men vi vil gerne i dialog også med forskerne. Vidensbehov i Danmark drejer sig imidlertid ikke blot om forskning i Danmark, men også om forskning uden for landets grænser og formidlingen heraf til Danmark. Vidensbehov omfatter også information om best practice, undersøgelser mv. Hensigten med TØF s initiativ er primært at få skabt et overblik over de mest påtrængende vidensbehov i Danmark. En sådan oversigt, vil vi påstå, er af stor værdi for hele sektorens udvikling. Derudover er det hensigten at rejse en diskussion af, hvordan opgaven med vidensdannelse og videnformidling egentlig bliver varetaget i Danmark. Har vi de organer, der skal til? Hvor langt ind i de private virksomheders vidensbehov rækker den offentlige forpligtelse? Det er spørgsmål af denne type, vi ønsker belyst. 1 Det samlede videnprojekt falder i tre hovedfaser: Fase 1. Udsendelse af spørgeskema - Der udsendes til TØF s ca. 1100 medlemmer et spørgeskema, der helt overordnet omfatter spørgsmål om vidensbehov, vidensdannelse og videnformidling. Fase 2. Konference om vidensbehov - Der afholdes en konference, hvor hovedvægten er lagt på, at en lang række firmaer, organisationer, institutioner mv. får lejlighed til skriftligt såvel som mundtligt at fremlægge aktuelle vidensbehov med henblik diskussion heraf såvel med eksperter på området som med politikere. - På konferencen fremlægges også resultaterne af spørgeskemaanalysen fra fase 1. Fase 3. Dokumentation 1 Kilde: TØF's projektbeskrivelse for projektet.

- Efter konferencen vil såvel spørgeskemaanalysen som skriftligt materiale vedrørende vidensbehov og fremførte synspunkter fra konferencen blive redigeret sammen til en publikation, der dokumenterer fase 1 og 2. Nærværende notat sammenfatter alene hovedresultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Databehandlingen af materialet og udarbejdelsen nærværende notat er foretaget af Center for Anvendt Logistik og Transportforskning, CALT, som på denne måde ønsker at bakke op bag TØF's initiativ. Lars Dagnæs Centerleder, CALT September 2001

2 Spørgeskemaundersøgelse 2.1 Spørgeskemaet Spørgeskemaet var på i alt 3 A4 sider samt en forside jf. vedlagte bilag. Der skulle svares på i alt 38 argumenter om betydning, anvendelse og indhentning af viden i virksomhederne. De 38 argumenter var fordelt på 6 temaer: 1. Virksomhedens vidensbehov 2. Hvorledes indhentes viden 3. Videnindhentning de seneste 12 måneder 4. Betydning og anvendelse af Internettet 5. Betydning og anvendelse af dansk forskning 6. Betydning og anvendelsen af international forskning Alle udsagn skulle besvares ved at sætte et kryds: helt enig, enig, både og, uenig, helt uenig. Herudover var der mulighed for at komme med forslag til nye forskningstemaer forslag til nye forskningsprojekter generelle kommentarer Endelig skulle der angives oplysninger om 1) medlemstype i TØF, 2), sektor (offentlig/privat), 3) virksomhedsstørrelse og 4) branche. 2.2 Udsendelse af skemaet Der blev i foråret 2001 udsendt i alt 1180 skemaer efter TØF's udsendelsesliste, der omfatter virksomhedsmedlemmer, personlige medlemmer og personer, som i en prøveperiode modtager materialet fra TØF. Der er modtaget i alt 229 udfyldte skemaer. Det svarer til en samlet svarprocent på 19. Hovedparten af de udfyldte skemaer er modtaget fra virksomhedsmedlemmerne, her er svarprocenten 33.

2.3 Databehandling De indkomne skemaer er efterfølgende blevet databehandlet i analysesystemet SAS. Vidensbehov Besvarelsen af hvert spørgsmål er af hensyn til behandling af undersøgelsens resultater oversat til en værdi, som kan variere mellem + 3 og 3: - Plus 3 angiver at alle i undersøgelsen har svaret: helt enig - Minus 3 angiver at alle i undersøgelsen har svaret: helt uenig. Ved oversættelsen er der anvendt følgende værdier: Helt enig enig både og uenig helt uenig 3 1,5 0-1,5-3 Resultaterne af undersøgelsen er sammenfattet i 6 diagrammer, et for hver af undersøgelsens temaer.

3 Undersøgelsens hovedresultater 3.1 Tema 1: Virksomhedens vidensbehov Virksomhederne konkurrerer på anvendelse af ny viden Ny viden skal omsættes i nye produkter, metoder, organisations- og samarbejdsformer Alle svarer samstemmende: - at ny viden og teknologi er en konkurrenceparameter for min virksomhed i dag og vil være det om 5 år. Ny viden og teknologi bruges til - at udvikle nye produkter og services - at udvikle metoder og services - at udvikle organisation og samarbejde De tre sigter med anvendelse af ny viden og teknologi har stort set samme betydning.

3.2 Tema 2: Hvorledes indhentes viden Medarbejderes personlige nationale netværk er den vigtigste kilde til ny viden i virksomheden For undersøgelsen som helhed er det et markant udsagn, at virksomhederne ikke har beskrevet en systematik/procedure til indsamling af ny viden. Det skal dog samtidig bemærkes, at 17% af deltagerne har svaret, at deres virksomhed har en procedure/systematik herfor. Disse virksomheder findes i særlig grad inden for brancherne: - godstransport og logistik - leverandører af IT - rådgivning. Virksomhederne vurderer generelt, at ny viden spredes systematisk til relevante medarbejdere. Den vigtigste kilde til ny viden er medarbejdernes danske netværk. Der er samlet en positiv vurdering af betydningen af medarbejdernes internationale netværk. Betydningen heraf er meget mindre end af de danske netværk.

3.3 Tema 3: Videnindhentning de seneste 12 måneder Ny viden indhentes kun i beskedent omfang internationalt Virksomhedernes vigtigste kilde til ny viden er i nævnte rækkefølge: - læsning af danske tidsskrifter og artikler - deltagelse i efteruddannelse - deltagelse i danske konferencer Virksomhederne deltager kun i beskeden grad i internationale konferencer. Det er et endnu mere markant udsagn, at eksterne konsulenter ikke er virksomhedernes vigtigste kilde til anvendelse af ny viden. Danske og internationale forskningsrapporter er kun i yderst beskedent omfang kilde til anvendelse af ny viden og teknologi i virksomhederne. Samlet viser undersøgelsen, at virksomhedernes søgen efter ny viden i vid udstrækning retter sig mod Danmark, og at internationale kilder har en yderst beskeden betydning.

3.4 Tema 4: Betydning og anvendelse af Internettet Forventningen er, at Internettet i fremtiden vil være det vigtigste medium for ny viden aktuelt spiller Internettet en mere beskeden rolle Markante udsagn fra undersøgelsen er: - Det forventes, at Internettet i fremtiden vil være det mest betydende medium for ny viden - Internettet er en god og effektiv kilde til at få del i ny viden. Her over for står, at virksomhedernes anvendelse af Internettet som kilde til ny viden i dag er beskeden. Kun danske web-sider har en vis betydning som kilde til ny viden i virksomhederne. Hverken danske eller internationale web-portaler spiller en rolle, ligesom internationale websider ikke har nogen betydende rolle. Det er herudover et overraskende resultat, at forskellige brancher i undersøgelsen har en meget forskellig udnyttelse af Internettet som videnkilde i dag.

3.5 Tema 5: Betydning og anvendelse af dansk forskning Opfattelsen er: dansk forskning har stor betydning. I praksis anvendes kun få resultater fra forskningen. Vurderingen er: den er ikke anvendelsesorienteret. Det er en generel opfattelse fra deltagerne i undersøgelsen at: - resultaterne fra dansk transportforskning har en stor betydning for virksomhederne. Alle grupper understøtter dette udsagn. Dog lægges der mest vægt på betydningen af den danske forskning fra brancherne: - veje og infrastruktur - rådgivning. Brancheorganisationerne og de offentlige virksomheder er mere positive end de private virksomheder. I praksis er det imidlertid få, der inden for de sidste 12 måneder har anvendt resultaterne fra forskningen. Der er endvidere enighed om, at dansk forskning ofte ikke dækker behovet. Der er en positiv, men beskeden, tiltro til at dansk forskning har et tilstrækkeligt videnskabeligt niveau. Der er enighed om, at forskningen ikke er tilstrækkeligt anvendelsesorienteret. Der er en forventning til, at styrkelsen af den danske transportforskning gennem etablering af Dansk Transportforskning vil få positiv betydning. Der efterspørges i betydeligt omfang nye temaer i dansk forskning. Forslag til nye temaer og nye projekter er gengivet sidst i dette notat.

3.6 Tema 6: Betydningen og anvendelsen af international forskning Opfattelsen er: international forskning har betydning I praksis anvender endnu færre resultaterne Også her efterlyses: anvendelsesorienteret forskning Undersøgelsens resultater om betydning og anvendelse af international forskning viser samme tendenser som for den danske forskning. Det er især de større virksomheder, der lægger vægt på betydning af international forskning.

4 Delresultater for de 38 udsang Nedenfor er i figurform vist resultatet af besvarelsen af de 38 spørgsmål i undersøgelsen. I figurerne er dels den samvægtede værdi for alle 229 spørgsmål (fuldt udfyldte søjler). 4.1 Tema 1: Virksomhedens vidensbehov Vidensbehov Ny viden og teknologi bruges hos os til at udvikle organisation og samarbejde Ny viden og teknologi bruges hos os til at udvikle metoder og proceser Ny viden og teknologi bruges hos os til at udvikle nye produkter/services Ny viden og teknologi er en konkurrerenceparameter for min virksomhed om 5 år Ny viden og teknologi er en konkurrerenceparameter for min virksomhed i dag (3,0) (2,0) (1,0) - 1,0 2,0 3

4.2 Tema 2: Hvorledes indhentes viden Videnindhentning Vi får ofte ny væsentlig viden fra medarbejderes internationale netværk Vi får ofte ny væsentlig viden fra medarbejderes danske netværk Væsentlig ny viden spredes systematisk til relevante medarbejdere Vi har beskrevet en systematik/procedure til indsamling af ny viden (3,0) (2,0) (1,0) - 1,0 2,0 3

4.3 Tema 3: Videnindhentning de seneste 12 måneder Videnindhentning - de seneste 12 måneder Eksterne konsulenter er den vigtigste kilde for os til anvendelsen af ny viden Deltagelse i kurser/efteruddannelse har inspireret til væsentlige initiativer hos os - har internationale tidsskrifter, artikler mv. inspireret til nye væsentlige initiativer hos os - har internationale rapporter inspirert til nye væsentlige initiativer hos os - har danske tidsskrifter, artikler mv. inspireret til nye væsentlige initiativer - har danske rapporter inspireret til nye væsentlige initiativer hos os - har vi fået væsentlig ny viden på udenlandske konferencer - har vi deltaget i udenlandske konferencer om TTL - har vi fået væsentlig ny viden på danske konferencer - har vi deltaget i danske konferencer om TTL (3,0) (2,0) (1,0) - 1,0 2,0 3

4.4 Tema 4: Betydning og anvendelse af Internettet Internettet Vi får ofte ny viden fra udenlandske websider Vi får ofte ny viden fra udenlandske webportaler Vi får ofte ny væsentlig viden fra danske websider Vi får ofte ny væsentlig viden fra danske webportaler Internettet bliver fremover det mest betydende medium for ny viden Internettet er en god og effektiv kilde til at få del i ny viden (3,0) (2,0) (1,0) - 1,0 2,0 3

4.5 Tema 5: Betydning og anvendelse af dansk forskning Dansk forskning Vi efterspørger resultater fra nye temaer i dansk forskning Vi forventer, at styrkelsen af dansk transportforskning gennem etablering af DTF vil få betydning for os Resultater fra dansk forskning er tilstrækkeligt anvendelsesorienteret Resultater fra dansk forskning er på tilstrækkelig videnskabeligt niveau Resultater fra dansk forskning dækker ofte vores behov for viden Vi har de seneste 12 måneder konkret brugt resultater fra dansk forskning Resultater fra dansk transportforskning har stor betydning for os (3,0) (2,0) (1,0) - 1,0 2,0 3 Angivne mulige temaer for dansk forskning fra spørgeskemaerne: 1. T: Trafik, miljø og sundhed. 2. T: Større fokus på godstransport. 3. T: Strategisk miljøvurdering (SMV). 4. T: Infrastruktur: vej, bane og Femernbro. EU Harmoniseringer af infrastrukturen specielt banetransport. 5. T: Logistikkædernes omkostningsstruktur & udvikling. 6. T: Planlægnings-og børsværktøj med forskelligt fokus. 7. T: Effektivisering af samkørsel. 8. T: Transportkæder, logistik, samarbejde transportkøber/transportsælger. 9. T: Bio diesel, kølemaskiner til kølebiler. 10. T: Trafiksikkerhed bør fortsat prioriteres højt i forskningen. 11. T: Uddannelse. 12. T: Transporttelematik ( andet end road-pricing). 13. T: Mere forskning i kollektiv trafik. 14. T: Transport/samfundsøkonomi + komplekse trafikuheld. 15. T: Transportmidlers miljøpåvirkning. 16. T: Søtransport. 17. T: Trafikhavne som forretninger. 18. T: Aktivitetsbaserede modeller. 19. T: produktions og lagerstyring i SAP. 20. T: Intelligente transport systemer. 21. T: Konsekvenser for mangel på en konkret trafikpolitik. 22. T: Bytrafik offentlig.. T: Mere erhvervsorienteret (d.v.s. ikke kun trafikforskning). 24. T: Trafikteknik. 25. T: Modeller for regionale/by modeller for godstransport. 26. T: Andre parametre end prisen til vurdering af produkter.

27. T: Miljøbelastningsdimensionen ind i transport (distributionen)- optimeringsmodeller. 28. T: Intermodalitet. 29. T: trafikafvikling, sammenhæng mellem sikkerhed og tryghed. 30. T: e-commerce. 31. T: multimodale transportløsninger. 32. T: Cykeltrafik, kollektiv trafik, anvendelsesorienteret af.. 33. Told og dokumentbehandling. 34. T: virkninger af trafik set fra flere synsvinkler. 35. T: kompetenceudvikling. 36. T: transportøkonomi og transportmodeller. 37. T: Transport og kompetence udvikling set ift. konkurrenceevnen. 38. T: Styrkelse af nærskibstrafikken. 39. T: Miljøbelastning forskellige trafikformer. Oplevelse af rejsetid / forsinkelses forskellige trafikformer. 40. T: læring / uddannelse / e-learning, organisation / selvstyre / uddelegering / IT i transportsektoren. 41. T: Udlicitering af skinnebåren transport. 42. T: Nye kompetencer/kvalifikationer ændrede vilkår/organisering. 43. T: Fremtidens transportkæder i EU. Vidensbehov Vidensintensive aktiviteter, som respondenterne mener vil være centrale for deres virksomhed/institution i de kommende år 1. V: Sammenhængen mellem trafik, miljø og sundhed, specielt vedr. luftforurening (især ultrafine partikler) og støj. Også de positive sammenhænge (cykling og gang) motion sundhed. 2. V: Multimodalitet, Logistikkæder. 3. V: IT-løsninger, anvendelsesorienterede økonomiske studier, miljømæssige konsekvenser. 4. V: Capacity Restraint Management- Capacity Demand Management VVM & SMV. 5. V: Logistik & IT. Strategisk ledelsesudvikling. 6. V: Udvikling af fremtidsperspektiver for grønne transportformer og støtte til disse. Støtten kan være kravsbaseret og bør være rodfæstet i EU samarbejdet. 7. V: Optimering af godstransportnetværk, smidige samarbejdsformer mellem godstransportformerne, kompetenceudviklingsstrategien IT-operationalisering i optimering, Godsstatistik. 8. V: Rekruttering af personale (busbranchens fastholdelse af medarbejdere (busbranchen)). 9. V: Implementering af forskningsresultater indenfor transport og logistik. 10. V: Forholdet land/sø for lastbiltransport. 11. V: Transportmiljø udvikling. Belastningskonsekvenser for tiltagende godstransport på brancher. 12. V: Omlægning af transport fra vej til bane/sø. 13. V: Forhold vedr. plukkelagre og intern transport og produktions og montagelinier. 14. V: Netværksdannelse, NRM, socioøkonomiske relationer, globalisering. 15. V: Omlægning af bilafgiften i DK. Infrastrukturens udvikling. 16. V: Planlægningsmetoder i transportnetværk. Udvikling af nye programmer/platforme ved trafikmodulering. 17. V: Transportkæder, godsstrømme, godsbanedrift. 18. V: 4. parts logistik, optimering af transportkæder, forbedring af intermodule kæder, road-pricing kulturforskelle i transportsektoren. 19. V: Terminal, stoppestedsoplysninger, overvågning, billetteringssystem. 20. V: Medarbejdernes kompetence som skal udvikles ift. virksomhedens mål og visioner. 21. V: IT, telematik, realtid, kørselsplanlægning, web information og selvbetjening.

22. V: Test af biler og biludstyr.. V: Søtransport, havneudvikling logistik omkring havne. Vidensbehov 24. V: Analyser af de samfundsmæssige konsekvenser af trafikal.. i hovedstads/ørestadsregionen samt konsekvenserne af forskellige 25. V: moderne. 26. V: IT og trafiksikkerhed. 27. V: Brug af informationsteknologi. Beregning af eksterne omkostninger. 28. V: Renere teknologi-værktøjer til måling af. 29. V: Transportøkonomi, styring af omkostninger. 30. V: E-Commerce/IT. 31. V: Transportadfærd, persontransport : hvorfor vælger folk de transportformer de gør / hvilke ændringer (priser, reguleringer, investeringer m.v.) kan ændre folks adfærd. 32. V: Transportselskaber skib-bil-tog-(fly). 33. V: Logistikkæden i elektronikbranchen. 34. V: Algoritmeudvikling, udvikling og operationalisering af activity based models, udvikling af geografiske informationssystemer i en planlægningssammenhæng. 35. V: Driftsøkonomi og organisation af transportvirksomheder. 36. V: Logistik, e-pro., point of sales Data. 37. V: Udbud af utraditionelle kørselsordninger. A: En lille kommune 10.000 indb. afsætter begrænsede ressourcer til emnet. 38. V: Rekruttering af bude, vm herunder sammensætning (demografi m.v.) Optimeringsværktøjer til planlægning. Informationsværktøjer og brugen af disse. 39. V: Internet og telekommunikation. Ledelses- og planlægningsværktøjer til transportbranchen. 40. V: Int. Scm organisering. Paneuropæisk transportoptimering. Globale forsyningskæder. 41. V: Barrierer for integration af transportformer. 42. V: Elektronisk arkiv styring af social service. 43. V: Konsekvenser af globaliseringen ( hos producenterne) for transportstruktur/-udvikling. 44. V: Betydning af etablering af fast forbindelse for Femer Bælt. 45. V: ledelse. 46. V: Trafikinformatik. E-handel. 47. V: forskning/udvikling i PTS. 48. V: Up to date TV-data. Let tilgængelige fri adgang til store regionale/nationale trafikmodeller + data. 49. V: Danske & udenlandske turisters rejseadfærd, heru. ophold på destinationer som man rel. t- transportform og tid. Erhvervslokalisering afh./uafh. Af transport & logistik VS. Nye, ikke stedbundne (fx IT baserede) industrier. 50. V:.. af intern logistik. Nye måder/metoder at producere på (f.eks. Lean). 51. V: Internet og brug heraf for transportbranchen. Intermodalitet. Miljøpåvirkning. 52. V: Trafikafvikling ved trafikledelse/trafikinformatik, imødegåelse af fremkommelighedsproblemer. 53. V: crm. 54. V: Emner vedr. multimodale transportløsninger såsom effektivitetsparametre, terminaludvikling og effektivisering, forsikringsforhold. 55. V: Internationale radio og. 56. V: Trafik-trafikant-IT.

57. V: City logistik som kommunen kan anvende til bedre miljø i bykerner, fremkommelighed i mindre barriereeffekt og venligere miljø i de ofte snævre gaderum. 58. V: Told i DK/EU. 59. V: 4.parts logistik, e-management, partnering/outsouring. 60. V: Samfundsøkonomiske analyser, der inddrager eksterne omkostninger. 61. V: transportøkonomi, transportadfærd. 62. V: Kollektiv trafik positionering information kommunikation. 63. V: Etablering af Intranet. Kompetenceudvikling. Stake. Regnskaber. 64. V: Track & trace, lagerstyring. Vidensbehov 65. V: offentlig personbefordring, koordinering af kommunale kørsler, havneforhold (drift/udvikling). 66. V: Konferencer med deltagelse af både forskere og erhvervsliv. Udveksling af erfaringer. 67. V: læring, brug af IT, organisation, kundeservice. 68. V: Digital forvaltning. 69. V: Jeg savner dansk/international forskning, der så konkret som muligt belyser betydningen af den kollektive bustrafik i amter og kommuner, med hensyn til de besparelser samfundet opnår på sygehusområdet. Vej og trafikanlæg, parkeringsanlæg m.v. Man ville hermed få en samlet vurdering af samfundsøkonomien ved landets busdrift, i stedet for den nuværende snævre forskning på de rene driftsudgifter. 70. V: lagring og intern transport. 71. V: Stregkodestyring. EDI forbindelser/kommunikation. 72. V: Den trafikale situation central Europa. (bane vs. Vej). 73. V: Udlicitering af kollektivtransport.

4.6 Tema 6: Betydning og anvendelsen af international forskning International forskning Vi har fremover stort behov for resultater fra international forskning Resultater fra international forskning er tilstrækkeligt anvendelsesorienteret Resultater fra international forskning er på tilstrækkelig videnskabeligt niveau Resultater fra international forskning dækker ofte vores behov for viden Vi har de seneste 12 måneder konkret brugt resultater fra international forskning Resultater fra international forskning har stor betydning for os (3,0) (2,0) (1,0) - 1,0 2,0 3

4.7 Andre kommentarer 1. A: åben adgang til resultater fra transportvareundersøgelser. 2. A: Danske eller skandinaviske uafhængige informationsbureauer, med fokus på transport, shipping og logistik via Internettet er der et stort behov for. 3. A: Dansk godstransportforskning er rettet mod politikkens behov og kommer kun i ringe grad godstransporterhvervet til gode. 4. A: Mere anvendelsesorienteret forskning og erfaringstal indenfor kollektivtrafiksektoren i DK + Europa vil være godt ud fra min personlige faglige opfattelse. 5. A: Forskning har for meget fokus på makroøkonomi, mens det er gennem ændret adfærd hos transportsælger og ikke køber at resultater opnås. 6. A: En lille kommune 10.000 indb. afsætter begrænsede ressourcer til emnet. 7. A: Vidensformidling til transportbranchen kan og bør forbedres med IT værktøjer. 8. A: DTF bør inddrage - internationale virksomheder/int. Logistik virksomheder. Int. Business./myndigheder. 9. A: Stort behov for anvendelsesorienterede viden. 10. A: Det er vanskeligt at udfylde skemaet, når udgangspunktet er en virksomhed der ikke er i stand til at absorbere/formidle viden! 11. A: Der savnes forskning i mere grundlæggende trafikplanlægning og vejdesign. 12. A: Skemaet er rimelig irrelevant for DTF. Derfor kun nødtørftigt besvaret. 13. A: Tog er altid forsinkede er myten og opfattelsen i offentligheden ( i alt fald den del, der ikke bruger tog). Sandheden er måske at danske tog er mere rettidige end alle andre trafikmidler?

5 Det udsendte spørgeskema Vidensbehov Trafik, Transport og Logistik (TTL) Kære TØF-medlem Foreningen skal hermed anmode dig om at bruge nogle få minutter på at udfylde dette spørgeskema. Dine oplysninger kan bidrage til at etablere et overordnet billede af behov for og anvendelse af ny viden indenfor trafik, transport og logistik. Resultatet af undersøgelsen skal ultimo maj 2001 offentliggøres på en konference, hvor TØF sætter fokus på behov, produktion, formidling og anvendelse af ny viden, og hvem der har hvilke roller i den forbindelse. Gør vi det godt nok i Danmark på dette område? Vi vil bede dig svare så godt som muligt på spørgsmålene set ud fra de arbejds- og funktionsområder, du har ansvar for/godt kendskab til. Det udfyldte skema skal være returneret til TØF senest [dato] TØF håber, at du vil medvirke positivt til undersøgelsen! Med venlig hilsen Knud Erik Andersen Formand for TØF's bestyrelse

NB! ALLE SPØRGSMÅL VEDRØRER VIDEN OM TRAFIK, TRANSPORT OG LOGISTIK (TTL) Vidensbehov: HELT BÅDE HELT ENIG ENIG OG UENIG UENIG Ny viden og teknologi er en konkurrenceparameter for min virksomhed nu Ny viden og teknologi er en konkurrenceparameter for min virksomhed om 5 år Ny viden og teknologi bruges hos os til at udvikle nye produkter/services Ny viden og teknologi bruges hos os til at udvikle metoder og processer Ny viden og teknologi bruges hos os til at udvikle organisation & samarbejde Videnindhentning: Vi har beskrevet en systematik/procedure til indsamling af ny viden Væsentlig ny viden spredes systematisk til relevante medarbejdere Vi får ofte ny væsentlig viden fra medarbejderes danske netværk Vi får ofte ny væsentlig viden fra medarbejderes internationale netværk De seneste 12 måneder : - har vi deltaget i danske konferencer om TTL - har vi fået væsentlig ny viden på danske konferencer - har vi deltaget i udenlandske konferencer om TTL - har vi fået væsentlig ny viden på udenlandske konferencer - har danske rapporter inspireret til nye væsentlige initiativer hos os - har danske tidsskrifter, artikler mv. inspireret til nye væsentlige initiativer - har internationale rapporter inspireret til nye væsentlige initiativer hos os - har internationale tidsskrifter inspireret til nye væsentlige initiativer hos os Deltagelse i kurser/efteruddannelse har inspireret til væsentlige initiativer hos os Eksterne konsulenter er den vigtigste kilde for os til anvendelse af ny viden Internettet: Internettet er en god og effektiv kilde til at få del i ny viden Internettet bliver fremover det mest betydende medium for ny viden Vi får ofte ny væsentlig viden fra danske webportaler Vi får ofte ny væsentlig viden fra danske websider Vi får ofte ny viden fra udenlandske webportaler Vi får ofte ny viden fra udenlandske websider

HELT BÅDE HELT ENIG ENIG OG UENIG UENIG Dansk forskning: Resultater fra dansk transportforskning har stor betydning for os Vi har i de seneste 12 mdr. konkret brugt resultater fra dansk forskning Resultater fra dansk forskning dækker ofte vores behov for viden Resultater fra dansk forskning er på tilstrækkeligt videnskabeligt niveau Resultater fra dansk forskning er tilstrækkelig anvendelsesorienteret Vi forventer, at styrkelsen af dansk transportforskning gennem etablering af DTF (Danmarks Transportforskning) vil få betydning for os Vi efterspørger resultater fra nye temaer i dansk forskning Nævn mulige tema(er) International forskning: Resultater fra international forskning har stor betydning for os Vi har i de seneste 12 mdr. konkret brugt resultater fra international forskning Resultater fra internat. forskning dækker ofte vores behov for viden Resultater fra internat. forskning er på tilstrækkelig videnskabeligt niveau Resultater fra internat. forskning er tilstrækkelig anvendelsesorienteret Vi har fremover stort behov for resultater fra international forskning Nævn nogle vidensområder /vidensintensive aktiviteter, som du mener vil være centrale for din virksomhed/institution i de kommende år: Andre kommentarer til vidensbehov og vidensanvendelse: Husk også at udfylde bagsiden!

Baggrundsoplysninger Medlemsskab af TØF: Firma Personligt Sektor: Privat sektor Branche- eller interesseorganisation Offentlig sektor Branche: (sæt kun ét kryds) Veje og infrastruktur Bustrafik Jernbanedrift Luftfart Anden persontransport Havnevæsen og søfart Godstransport Spedition Logistik Intern transport og lagerdrift Leverandør til transportsektoren IT Transportforskning Rådgivning, konsulentvirksomhed Transportsektoren generelt (hele TØF s område) Andet: 5.1.1.1 Antal ansatte: 1 2-25 26-50 51-100 over 100 over 500