kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

kvalitetsrapport dagtilbud Kvalitetsrapport lokalrapport for

Indhold Beskrivelse af dagtilbuddet... 3 Siden sidst... 4 Effekt... 5 FORÆLDRESAMARBEJDE... 5 Forældrenes tilfredshed med samarbejdet... 5 LÆRING OG UDVIKLING... 7 Børnenes alsidige personlige udvikling og læring... 8 Forældrenes tilfredshed... 8 Børnenes sproglige udvikling... 9 Sprogvurderinger... 9 Kultur og kreativitet... 10 Forældrenes tilfredshed... 11 Natur og miljø... 11 TRIVSEL OG SUNDHED... 13 Børnenes trivsel og sundhed... 13 Forældrenes tilfredshed... 14 RUMMELIGHED... 15 Børnenes sociale kompetencer... 15 Forældrenes tilfredshed... 16 Ydelser... 18 Den pædagogiske læreplan... 18 Børn med særlige behov... 18 Børnemiljøet... 18 Evaluering af læreplanen... 19 Anvendte pædagogiske metoder... 19 Med fokus på sprog... 20 Børn med særlige behov... 21 Natur og miljøbevidsthed... 21 95%-målsætningen... 22 KVALITETSRAPPORT 1

Organisering... 23 Medarbejdersammensætning og kompetencer... 23 DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT... 23 Udarbejdelse af den pædagogiske læreplan... 24 Børn med særlige behov... 24 Respekt for grænser... 25 Ressourcer... 26 Børnene i dagtilbuddet... 26 Medarbejdere i dagtilbuddet... 26 Særligt tildelte ressourcer... 26 fysiske rammer... 27 Særlige tilsynsoplysninger... 28 Sovestillinger... 28 Brug af barneseler... 28 Sikker transport... 28 Legetøj... 29 Hygiejne... 29 Rygepolitik... 29 Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer... 31 KVALITETSRAPPORT 2

Beskrivelse af dagtilbuddet Sådan er vi Overordnet målsætning for Rudolf Steiner-Børnehaven Solhjem: At barnet udvikler forudsætninger for at blive et harmonisk, alsidigt og selvstændigt menneske, der kan tage initiativer. Som mennesker er vi til dels af naturen, og gennem opdragelse / dannelse udvikler vi kultur. Bevægelsen er sprogets forudsætning, der igen giver grundlag for sociale kompetencer og personlig udvikling. Dannelsesmålet er frie, selvstændige mennesker, der kan være ansvarlige i fællesskabet. Bestræbelsen skal gå ud på at skabe en ramme og et miljø, hvor der opmuntres til læring gennem de voksnes inspiration, nærvær og engagement. Pædagogikken i praksis: I dagligdagen forholder vi os til, at barnet sanser verden og i sine handlinger forvandler omgivelsernes indtryk i ydre bevægelse, sprog, leg etc. at barnet trives ved at leve i faste rytmer, og at genkendeligheden i dagligdagen udvikler den tillid og tryghed, der er grundlaget for en harmonisk udvikling. at den lovmæssige udvikling af barnets bevægelse, sprog og tænkning, der kan iagttages gennem dets leg, kan opdeles i karakteristiske forløb: Gå, tale, tænke / Bevægelse, sprog, fantasi & forestilling. KVALITETSRAPPORT 2011 3

Siden sidst Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: Kvalitetssamtale 2012: Udviklingspunkter: 1. En ny udekultur: - en ny organisering af tid og aktiviteter på legepladsen, - opmærksomhed, opsyn, synlige voksne. 2. Sprog generelt. Sprog - øget opmærksomhed på børnenes fortællinger. Dialogisk samtale, mellemrum. 3. Kommunikation, internt / eksternt. Formidling og synliggørelse af pædagogikken. 4. Stuernes smiley's på hjemmesiden obligatorisk Som opfølgning på vores aftaler har vi : Udekulturen er forvandlet organiseret. Haft opmærksomhed på og arbejdet med sprog / En medarbejder har taget sprogvejleder uddannelsen. En række tiltag på kommunikationsområdet / Alle meddelelser sendes til forældre på mail. Der er udgivet en ny pjece om pædagogikken og dagliglivet på Solhjem. etc. Smileys på hjemmesiden. Arbejde med og fokus på grænser, medarbejdere på kursus i børn & seksualitet Arbejde med indholdet i vores dagligdag i forhold til lærerplaner. Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved : Større bevidsthed på alle områder og løbende udvikling. Hurtig kommunikation med forældrene på mail. KVALITETSRAPPORT 4

Effekt FORÆLDRESAMARBEJDE Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på : Forældrene inddrages i bestyrelsesarbejdet, i haveudvalg med arbejdsdage, i basar arbejdet, ved festlige arrangementer, og mere konkret omkring deres eget barn ved forældrekonsultationer, forældremøder, samt i en daglig dialog. Vi oplever god opbakning til div. arrangementer. Der er altid mulighed for en samtale når det ønskes, såvel med ledelse som medarbejdere. Vi har udgivet ny brochure om pædagogikken etc. på Solhjem. Som resultat ser vi, at Vi oplever generelt stor interesse fra forældrene, engagement og åbenhed, med stor deltagelse i forældremøder, arrangementer, etc. Vi oplever at forældrene gerne engagerer og involverer sig i børnehaven liv. Samtidig oplever vi, at kommunikation med forældregruppen altid er et udviklingsanliggende, der kræver opmærksomhed. FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. KVALITETSRAPPORT 5

Andel af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2009 2011 Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 78,0% 81,4% 81,1% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...:...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 Kommunen - 52,4% 69,9% 58,1% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med :...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 Kommunen - 81,4% 93,2% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2009 2011 Kommunen samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt. - 76,7% 81,1% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 6

LÆRING OG UDVIKLING I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, der enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på : Vi arbejder med udviklingen af de personlige kompetencer og dannelse af identitet gennem en mangfoldighed af gøremål og skabende leg ved: - at opleve, - at kende, - at mestre: Et grundlæggende mål er, at hvert barn udvikler sin identitet og individualitet i en social sammenhæng. At hvert barn er en unik personlighed, der kan og vil bidrage til fællesskabet. Hvert barn bliver betragtet og mødt som et individ med eget temperament, egen livshistorie, egen skæbne. Som resultat ser vi, at Mange glade og robuste børn med en god afbalanceret selvfølelse og selvbevidsthed. (Godt selvværd) Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau KVALITETSRAPPORT 7

BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet nedenfor. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet ALSIDIG PERSONLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her). Vi arbejder med udviklingen af de personlige kompetencer og dannelse af identitet gennem en mangfoldighed af gøremål og skabende leg ved: - at opleve, - at kende, - at mestre: I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At de mange gøremål og de mange rytmisk gentagende processer som vi inddrager børnene i, hvor børnene oplever, lærer at kende og mestre giver børnene oplevelsen af at beherske livet på det givne niveau. Vi har en række konkrete og planlagte forløb med håndværksmæssige & kunstneriske tiltag. Giver tryghed og oplevelse af værdi. At vi har mange glade og robuste børn med en god afbalanceret selvfølelse og selvbevidsthed. 2. (Beskriv mål her) Vi har dagligt en fælles samling på hver stue hvor vi taler sammen, synger og har sanglege. I forbindelse med Børnene får en skat af sange og lege som de kender og forvandler i nye udtryk i den dette mål har vi i frie leg. Børne oplever sig selv som en del af et fællesskab, nærvær, interesse for de særlig haft andre, at bidrage til helheden, Socialiseringsproces. 3. (Beskriv mål her) Vi fortæller dagligt eventyr eller andre fortællinger. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Vi oplever at børnene identificerer sig med rollerne og kommer til selvforståelse ud fra de fortalte handlingsforløb. Børnene bliver inspireret til rollelege hvor de oplever. Samtidig øves de sproglige kompetencer. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % KVALITETSRAPPORT 8

Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets : 2009 2011 Kommunen...indsats for at udfordre det enkelt barn 77,1% 67,4% 81,9% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære 87,8% 70,7% 84,5% 81,1% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: talesprog, skriftsprog, krops-sprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet dels udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet SPROGLIGE UDVIKLING er 1. (Beskriv mål her) At pædagogerne i den daglige fortælling fører et smukt og nuanceret sprog og har dialogisk samtale. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Børnene optager det og vi hører de gentager formuleringer og tonefald i kommunikation med de andre børn og i rollerne i den fri leg. 2. (Beskriv mål her) Vi har dagligt en fælles samling på hver stue hvor vi taler sammen, synger og har sanglege fortæller historier og eventyr. I forbindelse med Vi hører og oplever en stærk længsel efter at kunne udtrykke sig og blive forstået. Der dette mål har vi i sker dag for dag udvikling, når vi skaber rum for det. Tale, lytte, forstå. særlig haft 3. (Beskriv mål her) Vi laver dagligt rim, remser og fingerlege. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Vi oplever at næste alle børn hurtigt lærer ordene og glæder sig over smagen og rytmerne som de senere forvandler i nye formationer. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes sproglige udvikling Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. En af de bedsteindikatorer for barnets læring og mulighed for at deltage i samvær og undervisning er sproglig udvikling. KVALITETSRAPPORT 9

Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. Antal gennemførte sprogscreeninger (før skolestart) af 5-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. KULTUR OG KREATIVITET Barnets kompetence indenfor kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDI- ER er 1. (Beskriv mål her). At barnet udvikler sin æstetisk sans. I forbindelse med At vores bevidste værdier angående æstetik overføres til børnene. En del børn giver dette mål har vi i udtryk for at ting skal være smukke og de tilstræber det selv i deres produktioner, særlig haft - det skønne. 2. (Beskriv mål her) At vi øver forskellige kulturelle udtryksformer så som sang, leg, dans, drama, musik og fortælling. I forbindelse med At børnene generelt tager disse udtryksformer til sig, som vi dagligt arbejder med i dette mål har vi i børnehaven. De øver, udvikler evner og får nye muligheder for at udtrykke sig. Dette særlig haft ses i forvandling og nye udtryk i den frie leg. 3. (Beskriv mål her) Vi holder årstidsfester som fælles kulturel oplevelse, 10 om året. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Børnene oplever glæden ved gentagelsen år for år og forbinder sig med den kvalitet der udtrykkes i festen, som også svarer til årstiden. Dette udtrykker de gang på gang. De udvikler kulturkompetence. KVALITETSRAPPORT 10

Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : 2009 2011 Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 95,8% 90,7% 91,9% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. NATUR OG MILJØ Barnets kompetence indenfor natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere deres omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, de er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet NATUR OG NATURFÆNOMENER er 1. (Beskriv mål her). At give barnet mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen. I forbindelse med At når børnene er i naturen, skal der kun lidt inspiration til, eksempelvis ved at fortælle eller undre sig i fællesskab, for at børnene selv begynder at undersøge og spørge og dette mål har vi i særlig haft samtidig glæder sig og begejstres over naturens mangfoldighed i former og væsener. 42 af børnehavens 90 børn deltager i Anemonegruppen, som er i naturen / skoven hele dagen på skift / 14 børn i 3 hold. 2. (Beskriv mål her) at få kendskab til naturen I forbindelse med At den gode samtale om fænomenerne umiddelbart opstår og børnene husker og ved dette mål har vi i mange ting som vi fortæller eller de formidler til hinanden ud fra deres individuelle særlig haft viden. 3. (Beskriv mål her) udvikle respekt for natur og miljø. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Respekt for naturen overføres umiddelbart ved at pædagogerne giver udtryk for en klar etik i forhold til at være i naturen. Børnene støtter gerne op og korrigere også hinanden. KVALITETSRAPPORT 11

Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener KVALITETSRAPPORT 12

TRIVSEL OG SUNDHED Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på : Rytme. Genkendelighed. Tryghed. Vi oplever normalt trygge børn, der umiddelbart føler sig hjemme i forudsigelige rammer i en rytmisk dagligdag. De udtrykker for det meste, at de oplever et varmt tilhørsforhold til pædagoger og til børnehaven som sådan. Det fysiske grundlag bliver tilgodeset ved at der dagligt bliver tilberedt og serveret et måltid af de bedste biodynamiske eller økologiske råvarer. Vi har fokus på sansemotoriske udfoldelser og bevægelse. Overordnet oplever vi, at vi har en rigtig sund børneflok, der kontinuerligt udvikler sevværd og identitet. Som resultat ser vi, at Vi oplever børn der trods egne stærke ønsker også ser de andres ønsker. Vi oplever børn der behersker en rimelig af behovsudsættelse. Vi arbejder med anderkendende holdning overfor den anden og oplever at børne hovedsageligt tager det til sig. At se at nogen er gode til en opgave og andre til en anden. At nogen skal have en lille opgave en anden en større. At nogen udtrykker sig på en måde andre på en anden. Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet KROP OG BEVÆGELSE er 1. (Beskriv mål her) At barnets oplevelse af at beherske og være godt tilstede i sin krop bliver styrket. I forbindelse med Børnene gerne bevæger sig når vi iværksætter forløb såvel ude som inde. At det næsten altid medfører røde kinder, lys i øjnene af velvære og glæde ved bevægelsen. dette mål har vi i særlig haft 2. (Beskriv mål her) At barnet udvikler lyst og mod til fysisk aktivitet og oplever glæden ved at bevæge og udfolde sig. KVALITETSRAPPORT 13

At hoppe, danse, løbe, klatre, kravle og springe. I forbindelse med Uanset hvilken bevægelse vi inspirer til, blot den er meningsfuld i sammenhængen, dette mål har vi i giver børnene glæde, lyst og mod. særlig haft 3. (Beskriv mål her). At balance og koordination af egenbevægelse øves både fin- og grovmotorisk. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Vi oplever beherskelse, når vi bevidst øver og arbejder med specifikke øvelser. I eurytmi, i sangleg, i fingerlege, når vi klipper og spiser, på træstammen i skoven, på kanten i sandkassen, i balancebestræbelsen på den stejle bakke etc. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2009 2011 Kommunen...deres barns trivsel i dagtilbuddet - 88,4% 93,2% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 14

RUMMELIGHED Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på : Ramme: Vi er stueopdelt med fast tilknytning for det enkelte barn, - aldersintegreret 3-6 år. Fokus: Anerkendelse og respekt for den anden, for hinanden. Uanset specielle baggrunde, egenskaber eller udtryksformer. Vi er alle i et fællesskab, hvor vi alle skal have lige muligheder for at udfolde os og kan have en forventning om at blive forstået ud fra egne forudsætninger. Dette udtrykt som værdier, der forsøges omsat til kultur. Som resultat ser vi, at Vi oplever børn der trods egne stærke ønsker også ser de andres ønsker. Vi oplever børn, der behersker en rimelig af behovsudsættelse. Vi arbejder med anerkendende holdning overfor den anden og oplever at børne hovedsageligt tager det til sig. At se at nogen er gode til en opgave og andre til en anden. At nogen skal have en lille opgave en anden en større. At nogen udtrykker sig på en måde andre på en anden. Den faste rummelige ramme giver mulighed for medoplevelse af hinanden på godt og mindre godt vi lærer at rumme. Dette viser sig også i positiv forstand ved at de store tager hensyn-, fører-, viser-, vejleder-, til de små ind i børnehaven, rytmen kulturen. BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet nedenfor. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med læreplanstemaet SOCIALE KOMPETENCER er 1. (Beskriv mål her) At børnene selv kan tilrettelægge og forvandle legetemaer i samspil med andre børn. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft At børnene i udpræget, når de er blevet inspireret til det og der skabes rum for det, går ind i legen og samarbejder om forvandlingsprocesser, udvikler fælles strategier og bliver venner. (opbygger relationer) KVALITETSRAPPORT 15

2. (Beskriv mål her) At børnene gennem deltagelse i arrangerede større fælles lege, sanglege, dramaer lærer at forholde sig til at være en del af en større gruppe med fælles mål. I forbindelse med At næsten alle børn, efter en tid, uden forbehold deltager, bidrager og glæder sig over dette mål har vi i at være en del af de fælles tiltag. særlig haft 3. (Beskriv mål her) At børnene udvikler respekt for egne og andres grænser. I forbindelse med dette mål har vi i særlig haft Med vejledning fra pædagogerne lærer mange børn at formulere deres behov og sætte grænser for sig selv og lytte til de andres. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vurderingen : at vores konkrete indsatser har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer. Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at : deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 Kommunen - 74,4% 89,0% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at. : udvikle deres barns sociale kompetencer (f vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed). 2009 2011 Kommunen 87,5% 73,8% 88,9% 87,2% KVALITETSRAPPORT 16

Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at : deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle. Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. 2009 2011 Kommunen - 69,0% 78,1% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : 2009 2011 Kommunen indsats for at begrænse mobning. 82,2% 64,3% 73,3% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 17

Ydelser DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan, som blandt andet skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante aktiviteter og metoder i det pædagogiske arbejde. BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Alle børn skal have mulighed for at lære, lege og udvikle sig i deres dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis tages højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov, således at alle sikres adgang til dagtilbuddets fællesskaber. I relation til den pædagogiske læreplan er børn med særlige behov defineret som alle børn, som har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dagtilbudslovens 8, stk. 4 I vores pædagogiske læreplan er vores arbejde med børn med særlige behov beskrevet som en integreret del af læreplanstemaerne beskrevet som et selvstændigt afsnit ikke beskrevet Evt. uddybende kommentarer: (Sæt kryds) Når vi tilrettelægger vores arbejde med børn med særlige behov, har vi i særlig haft succes med at anvende følgende metoder og aktiviteter: - Inkludere dem i dagligdagen og derudover udarbejde handleplaner og gennemføre en bevidst og målrettet indsats i forhold til det enkelte barn behov. BØRNEMILJØET Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, ( )bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Dagtilbudslovens 8, stk. 5 KVALITETSRAPPORT 18

Børnemiljøet omfatter de fysiske, psykiske og æstetiske forhold, som er til stede i dagtilbuddet. Det handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer ude og inde. Børnemiljøet har stor betydning for børnenes mulighed for at udvikle sig, trives og lære. Hvis vi skal nævne 3 konkrete initiativer, som vi har sat i værk for at sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø i vores dagtilbud, vil vi i særlige fremhæve følgende: - At skabe hyggelige & smukke rammer for leg og udfoldelse, såvel ude som inde. - At møde børnene med en anerkendende holdning, med tydelighed og varme, - humor og glæde. - At arbejde kunstnerisk og håndværksmæssigt i vores mange årstidsprojekter, - altid med henblik på æstetisk kvalitet. EVALUERING AF LÆREPLANEN Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år.( )Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Dagtilbudslovens 9, stk. 2 (måned og år) Den seneste evaluering af dagtilbuddets pædagogiske læreplan blev gennemført April 2014 Ja Nej Gav evalueringen anledning til justeringer af den pædagogiske læreplan? Hvis ja, hvilke?: Vi har gennemarbejdet hvilken betydning vores daglige samling med samtale, sanglege rim og remser har i forhold til lærerplanens punkter. ANVENDTE PÆDAGOGISKE METODER Med pædagogiske metoder menes teoretisk funderede og/eller systematiske afprøvede og anerkendte metoder til planlægning, udvikling og dokumentation af den pædagogiske praksis, herunder i arbejdet med de 6 læreplanstemaer. I vores dagtilbud tager vi i særlig afsæt i følgende metoder i vores almene pædagogiske arbejde: Status- og udviklingssamtaler Butterfly Marte Meo Læringsstile SMTTE Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj KVALITETSRAPPORT 19

Marianne Hedegaards interaktionsbaserede beskrivelse Andet: Metoder udviklet i Steinerpædadogikken. MED FOKUS PÅ SPROG Gode sprog- og læsefærdigheder er afgørende for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Blandt andet har en god talesproglig udvikling i de tidlige år stor betydning for, at barnet ikke senere får læsevanskeligheder i skolen. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Derfor har vi i Aarhus et særligt fokus på arbejdet med børns sproglige udvikling i dagtilbud. Når vi i dagtilbuddet arbejder med at styrke børnenes sproglige udvikling, gør vi det ved brug af: Dialogisk læsning Sprogvurdering TRAS Status- og udviklingssamtaler Tematiseret sprogarbejde Understøttende sprogstrategier (hos voksne) Tæt samarbejde med forældrene Andet: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Et af redskaberne til at tydeliggøre børnenes sproglige udvikling er en sprogvurdering. Sprogvurderingen blev indført i 2008 som et tilbud til alle 3-årige børn, og i forbindelse med en lovændring fra 2010 er det nu lovpligtigt at sprogvurdere alle 3-årige børn, hvor der er en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år ( ), hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, ar barnet kan have behov for sprogstimulering Dagtilbudslovens 11, stk.1 Når vi i dagtilbuddet vurderer, om et barn har brug for en sprogvurdering, gør vi det på baggrund af: SUS TRAS ALLE MED Henvendelse fra forældre Overlevering fra vuggestue/dagpleje Andet: (Sæt kryds) KVALITETSRAPPORT 20

Det er i Aarhus Kommune besluttet, at muligheden for en sprogvurdering skal være et tilbud til alle forældre. Med dette tilbud er det hensigten at sikre, at så mange børn som muligt får den sproglige støtte, som de måtte have brug for. I nogle dagtilbud anvendes sprogvurderingerne som et grundlæggende redskab i det pædagogiske arbejde med børnene. I vores dagtilbud Ja Nej tilbyder vi sprogvurdering til alle 3-årige børn foretager vi en sprogvurdering af alle 3-årige børn Evt. uddybende kommentarer: BØRN MED SÆRLIGE BEHOV En handleplan er et dokument, der beskriver de mål og konkrete pædagogiske handlinger, som man vil arbejde med i et planlagt forløb inden for en vis tidsramme. Handleplanen er således et pædagogisk arbejdsredskab og jo mere konkret og detaljeret handleplanen er, jo nemmere er den at arbejde ud fra. En handleplan gør mål og arbejdsmetoder tydelige, så de voksne, der er tæt på det enkelte barn, kan have et skærpet fokus på barnets behov i alle hverdagens handlinger og aktiviteter. I vores dagtilbud udarbejder vi skriftlige handleplaner i forhold til arbejdet med: Udsatte børn Børn med dansk som andetsprog Børn med særlige behov Børn med vidtgående handicap (centralt visiterede) (Sæt kryds) I vores dagtilbud har arbejde med handleplanerne følgende værdi for det daglige arbejde med børnene: Bevidsthed og gennemførelse af en konkret målrettet indsats for det enkelte barn. NATUR OG MILJØBEVIDSTHED Børn og Unge arbejder aktivt på at styrke en bæredygtig udvikling i skoler og dagtilbud. Vi har en løbende pædagogisk opgave i at styrke miljøbevidstheden og bruge el, vand, varme og andre ressourcer med omtanke. I vores dagtilbud har vi fokus på : Slet ikke I mindre at sænke forbruget af vand, el og varme at styrke børnenes bevidsthed om natur og miljø I nogen I høj I meget høj Børn og Unges grønne guider har udarbejdet et værktøj Grønt håndtryk, der gør det nemt at inddrage arbejdet med miljøet som en naturlig del af institutionens pædagogiske arbejde. KVALITETSRAPPORT 21

I vores dagtilbud har vi /planlægger vi : en grøn certificering Grønt håndtryk Grønne spirer Andet Nej 95%-MÅLSÆTNINGEN I Aarhus Kommune arbejdes der målrettet på at indfri ambitionen om, at alle unge får en ungdomsuddannelse. At gennemføre en ungdomsuddannelse kræver faglige og sociale kompetencer, evne til at mærke efter, når der skal vælges til og fra, samt motivation og vedholdenhed. Kompetencer som allerede grundlægges i barnets tidlige leveår. Det er vores vurdering, at følgende indsatser i dagtilbuddet i særlig er med til at understøtte børnenes chance for en god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse: Den samlede tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde hvor børnenes samlede udvikling tilgodeses. Tiltag der understøtter såvel fantasi og forestillingsliv (tænkning), empati og medleven (følelse), konkrete meningsfyldte handlinger(vilje og initiativ). I øvrigt lærerplanens beskrevne mål og udvikling at identitet og personlighed. KVALITETSRAPPORT 22

Organisering MEDARBEJDERSAMMENSÆTNING OG KOMPETENCER Børn er forskellige og har forskellige kompetencer og behov, et forhold det kan være vigtigt at holde sig for øje, når der ansættes nye medarbejdere. Er der eksempelvis behov for at supplere medarbejdergruppen med en særlig faglig ekspertise inden for et specifikt område, er det vigtigt at prioritere medarbejdere med høj anciennitet og mange erfaringer, eller er der mest af alt brug for sociale, kulturelle eller kønsmæssige rollemodeller for børnene? Når vi ansætter personale i dagtilbuddet, gør vi det med et særligt fokus på : En høj andel af uddannet personale Medarbejdere med bestemte kompetencer Aldersspredning En (mere) ligelig kønsfordeling Medarbejdere med forskellig etnisk baggrund Anciennitet og erfaringsgrundlag Nyuddannede Anbefalinger fra tidligere arbejdspladser Andet: Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj DIGITALISERING OG PÆDAGOGISK IT Digitalisering og brugen af informationsteknologi er blevet et grundvilkår i vores moderne og globaliserede samfund. Børn stifter tidligt bekendtskab med mobiltelefoner og computere - ikke mindst i deres fritid. De er vant til let og ubegrænset adgang til informationer og viden, og deres digitale kompetencer udgør derfor en ressource i forhold til deres leg og læring. Af samme grund er der i Aarhus Kommune fokus på, hvordan IT bedst muligt anvendes, når børnene skal lære og udvikle sig i vores dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoler. I vores dagtilbud : anvender vi et eller flere digitale redskaber (f tablet, computer o.l.) som en integreret del af vores pædagogisk praksis Slet ikke Et par gange om året Et par gange i måneden Et par gange i ugen Dagligt Særligt på følgende områder ser vi IT-værktøjerne som værdifulde redskaber til at fremme børnenes trivsel, læring og udvikling: KVALITETSRAPPORT 23

UDARBEJDELSE AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Den pædagogiske læreplan kan betragtes som en overordnet ramme for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. En ramme som, udover at være en fælles rettesnor, ligeledes kan danne afsæt for refleksion og diskussion om det pædagogiske arbejde såvel internt i personalegruppen som med forældre og andre interesserede. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Dagtilbudslovens 9, stk.3 Vores dagtilbudsbestyrelse har været inddraget i udarbejdelsen af vores pædagogiske læreplan Den seneste evaluering af vores pædagogiske læreplan er drøftet med vores dagtilbudsbestyrelse Evt. uddybende kommentar: April 2014 Ja Nej BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Det er et grundlæggende princip i Aarhus Kommune, at alle børn og unge skal føle sig inkluderede, værdsatte og anerkendte. Det sker blandt andet ved at skabe inkluderende miljøer, hvor der tages højde for børnenes forskellige forudsætninger, og deres måder at indgå i fællesskaber på. Når der i denne sammenhæng tales om børn med særlige behov, er der tale om de børn, som dagtilbuddet modtager særlige støtteressourcer til fra PPR og Specialpædagogik, men som ikke tilhører målgruppen for børn med vidtgående handicap. Når vi i dagtilbuddet organiserer vores arbejde med børn med særlige behov, gør vi det primært ved at tilrettelagt specialtid med støttepædagogen. Der udarbejdes Barnet støttes i at blive Inkludere barnet i alle dagligdagens gøremål, dog med handleplan. vidtgående handicap, gør vi det primært ved at Beskrives Når vi har valgt denne organisering, er det fordi : KVALITETSRAPPORT 24

RESPEKT FOR GRÆNSER Aarhus Kommunes vejledning Respekt for grænser Forebyggelse og håndtering af sager om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung har siden 2009 dannet grundlag for en indsats for at fremme åbenhed og debat om seksuelle overgreb på børn og unge. Ønsket er at sikre, at alle kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb. Vejledningen er senest revideret i marts 2011. I vores dagtilbud bruger vi følgende kommunikationskanaler til at sikre en vedvarende opmærksomhed på emnet overgreb: Til forældre: Slet ikke I mindre Vores hjemmeside Opslagstavlen Forældremøder Bestyrelsen Forældreråd Velkomstmateriale til nye forældre Uddeling af pjecer om Respekt for grænser Andet: I nogen I høj I meget høj Til medarbejdere: Slet ikke I mindre Personalemøder og personaledage I nogen I høj I meget høj Orientering ved nyansættelse Udarbejdelse af intern handleplan Via vedvarende dialog og en åben kultur Andet: KVALITETSRAPPORT 25

Ressourcer BØRNENE I DAGTILBUDDET Antal børn indskrevet i dagtilbuddet i alderen 0-2 år 24 i alderen 3 år - skolestart 88 Ved børn med dansk som andetsprog forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved mødet med det omgivende samfund lærer dansk. Antal børn i dagtilbuddet 2012 med dansk som andetsprog 1 3 med handicap MEDARBEJDERE I DAGTILBUDDET Såvel nationale som internationale undersøgelser har vist, at (især) drenge har stor gavn af at have mange og veluddannede voksne omkring sig, mens de går i dagtilbud, og at det påvirker deres læring og udvikling langt ud i fremtiden. Eksempelvis får børn, der har gået i dagtilbud med en relativt høj andel veluddannet personale, højere karakterer ved folkeskolens afgangseksamen end børn, der ikke har. Andel uddannede pædagoger 14 Antal medarbejdere i dagtilbuddet fordelt på faggrupper: Pædagoger 14 Pædagogmedhjælpere 6 Teknisk og administrativt personale 1 Ledere (dagtilbudsleder, pædagogiske ledere og souschefer) 3 Andet: SÆRLIGT TILDELTE RESSOURCER Nedenstående opgørelser viser de beløb, som er tildelt specifikt til henholdsvis børn med handicap og udsatte børn samt i relation til 11 i dagtilbudsloven, som omhandler sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog. Ressourcer tildelt til børn med særlige behov til børn med vidtgående handicap KVALITETSRAPPORT 26

til udsatte børn i relation til varetagelse af sprogvurderinger og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog. 8.808 DAGTILBUDDET FYSISKE RAMMER Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med : 2009 2011 Kommunen...de fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads, legetøj, spil) 92,0% 76,2% 73,0% 73,9%...de udendørs faciliteter og arealer 94,0% 81,0% 70,3% 79,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse. KVALITETSRAPPORT 27

Særlige tilsynsoplysninger Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat [ ], efterleves. Dagtilbudslovens 5. Tilsynsforpligtelse retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene samt på hvilken måde, opgaverne udføres i tilbuddene. I Aarhus Kommune er ansvaret for tilsynet delegeret til Børn og Unge og gennemføres løbende dels af de enkelte ledere og personalet og dels via opfølgning på konkrete sager og i forbindelse med behandling af kvalitetsrapporten. Mens børnene er i dagtilbuddet, er det personalet, der skal føre et forsvarligt tilsyn med børnene. Nedenstående afsnit omhandler de særlige forhold vedrørende sikkerhed og hygiejne, som der i den forbindelse skal være særligt opmærksomme på. SOVESTILLINGER Det anbefales at følge Sundhedsstyrelsens vejledning om Pludselig uventet spædbarnsdød, som blandt andet henviser til, at maveleje som sovestilling hos spædbørn er forbundet med en overrisiko for vuggedød. I vores dagtilbud følger vi Sundhedsstyrelsens vejledning og anbefalinger til at undgå pludselig vuggedød hos spædbørn Evt. uddybende kommentar: Ja Nej BRUG AF BARNESELER Barneseler bruges for at forhindre, at barnet falder ud af barnevogn eller krybbe. Men ingen seler er 100% sikre. Det er derfor vigtigt, at man i dagtilbuddet har nogle klare retningslinjer for, hvordan der føres tilsyn med børn, der sover til middag - med eller uden seler. I vores dagtilbud har vi en fast praksis for : Ja Nej hvordan der føres tilsyn med børnene, når de sover Evt. uddybende kommentar: SIKKER TRANSPORT Børn i daginstitutioner skal som hovedregel transporteres med offentlige transportmidler, dvs. bybus, taa, lejet bus, rutebil, tog eller køretøj ejet af institutionen. Denne form for transport er omfattet af krav om samtykke/kørselstilladelse fra forældrene. Ved kørsel i lejet bus, taa eller køretøj ejet af institutionen skal KVALITETSRAPPORT 28

børnene skal være fastspændte med sikkerhedssele, barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Kun undtagelsesvist bør børnene transporteres i private biler. I disse tilfælde kræver transporten, at institutionen indhenter en særskilt tilladelse fra forældremyndighedens indehaver. Når vi transporterer børnene i vores dagtilbud, sker det med offentlige transportmidler (bybus, rutebil eller tog). via lejet bus, taa eller køretøj ejet af institutionen. ved brug af privat bil. med tilladelse fra forældrene. Altid Oftest Sommetider Sjældent Aldrig LEGETØJ Der bør kun anvendes legetøj godkendt til den relevante aldersgruppe. I vores dagtilbud : Altid Oftest Sommetider Sjældent Aldrig sørger vi for, at vores legetøj kun anvendes til den aldersgruppe, som de er godkendt til. HYGIEJNE I forhold til hygiejne, skal der gøres særskilt opmærksom på, at flere undersøgelser har vist, at sygefraværet kan nedbringes markant, hvis både børn og voksne hyppigt vasker hænder. I vores dagtilbud har vi fastlagte retningslinjer for, hvordan vi sikrer en god hygiejne Ja Nej blandt personalet. i børnegruppen For at sikre en god hygiejne, har vi i dagtilbuddet særligt fokus på følgende: Hyppig håndvask generelt; samt ved alle toiletbesøg og før spisning. Afspritning af toiletter / pusleborde etc. Personale: Hyppig håndvask i alle situationer. Næsepuds etc. RYGEPOLITIK Dag tilbuddene skal overholde lovgivningens regler om røgfri miljøer. Loven omfatter blandt andet regler om røgfri miljøer i dag-, fritids- og klubtilbud samt den kommunale dagpleje og dagplejelignende puljeordninger. Det følger af loven, at det ikke er tilladt at ryge indendørs i tilbuddet eller på tilbuddets udendørsarealer, hvor børn og unge færdes. KVALITETSRAPPORT 29

Der kan indrettes særlige rygerum, hvor der kan tillades rygning for medarbejdere med videre. Ved rygerum forstås et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, der anvendes af andre ansatte. I vores dagtilbud Ja Nej har vi en nedskrevet rygepolitik er der indrettet særlige rygerum, hvor rygning er tilladt. er det ikke tilladt at ryge indendørs har vi klarer regler om, at det ikke er tilladt at ryge på udendørsområder, hvor børnene færdes. KVALITETSRAPPORT 30

Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer Dagtilbudsbestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapport Bestyrelsen har læst og gennemgået kvalitetsrapporten. Vi er generelt meget tilfredse med rapporten, forældretilfredshedsundersøgelsen og den pædagogiske læreplan. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser overordnet at over 80% af forældrene er tilfredse og meget tilfredse med børnehaven, hvilket ligger på højde med forrige års undersøgelse, og må siges at være et pænt resultat. Særligt glædeligt er det, at over 93% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres børns trivsel i børnehaven. Svarprocenten var på 71,8. Bestyrelsen har flg. kommentarer til kvalitetsrapporten: S. 5: Tiltag på kommunikationsområdet Bestyrelsen sætter pris på den øgede fokus på kommunikation imellem børnehaven og forældrene, herunder den hyppige anvendelse af informativ mailkorrespondance. Bestyrelsen ønsker fortsat fokus på at forbedre den daglige kommunikation mellem pædagoger & forældre. s. 4 I øvrigt sætter bestyrelsen også pris på, at der i børnehaven er øget fokus på arbejde med grænser. S.7-8: Forældreinddragelse Bestyrelsen er enige i vigtigheden af forældreinddragelse, og erfaringen indenfor det seneste år viser at der er rigtig stor opbakning fra forældrene til f.eks. arbejdsdage, julebasar etc. S19-20: Fællesskab, sociale kompetencer, lige muligheder, begrænse mobning Bestyrelsen er meget tilfreds med den fremgang der er at spore i forældrenes tilfredshed med disse områder. S30: Bestyrelsen noterer sig, at tilfredsheden med de fysiske rammer indendørs og udendørs er faldet relativt meget ift. de seneste 2 undersøgelser, hvilket gør at vi ønsker at styrke fokus på forbedring af disse rammer. (udendørsarealerne har de seneste år været påvirket af byggeri, der nu er færdigt, men har givet begrænsninger, - der er planlagt tiltag til reetablering af udedørs arealer) Aarhus den 13. marts 2014 Jan Steen Jacobsen, formand for bestyrelsen KVALITETSRAPPORT 31