NOTAT Allerød Kommune Direktionen/Økonomi Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt: Servicerammen - Hvad er definitionen på servicerammen, hvordan følger forvaltningen udviklingen af denne, så vi sikrer os at den udnyttes, hvad er konsekvenserne ved en evt. overskridelse, og hvad gør disse forhold ved det lokalpolitiske handlerum, i år og som strategisk styreredskab i de kommende år?! Dato: 14. marts 2011 Sagsnr. 11/655 Sagsbehandler: anst/jemo Anlægsramme / anlægsloft - I hvor høj grad er Allerød kommune underlagt restriktioner ift brug af anlægsudgifter, hvilke lånemuligheder er der, og hvordan ser mulighederne ud, jvf. fremtidige driftsudgifter, for at udnytte rammen yderligere? Kvalitetsfondsmidler - Ser det ud til på nuværende tidspunkt at vi kommer til at udnytte kvalitetsfondsmidlerne fuldt ud? Budget og regnskab - Er der andre forhold jvf. budget- og regnskabsaflæggelse, der har indflydelse på vores økonomi, eller det lokalpolitiske handlerum? Udligning - Hvordan har Allerød kommunes udligningsandel udviklet sig over tid, og er der sket landspolitiske tiltag i retning af at revidere udligningssystemet? Dette notat giver nogle kortfattede svar på ovenstående spørgsmål. Besvarelsen kan naturligvis uddybes, hvis det ønskes.
Servicerammen Kommunens driftsudgifter opdeles fra statens side i følgende fire udgiftstyper: Serviceudgifter Overførselsudgifter Udgifter til forsikrede ledige Det brugerfinansierede område Den nuværende definition af serviceudgifter fremgår af vedlagte bilag. I den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen udmeldes en samlet ramme for kommunernes serviceudgifter det pågældende år også kaldet servicerammen. Kommunernes serviceramme beregnes med udgangspunkt i den fastsatte serviceramme for indeværende budgetår korrigeret for ændrede løn- og prisforudsætninger samt enkelte øvrige forhold som fremgår af økonomiaftalen. Økonomiaftalen indebærer en række skærpede sanktioner overfor kommunerne, hvis økonomiaftalen ikke overholdes. Som en del af økonomiaftalen er 3,0 mia. kr. af bloktilskuddet i 2011 er gjort betinget af, at kommunerne både i budgetsituationen og i regnskabssituationen samlet set overholder rammen for serviceudgifterne. I økonomiaftalen for 2011 mellem regeringen og KL er der i budgetsituationen fastsat et loft på kommunens serviceudgifter på i alt 232,8 mia. kr. Kommunernes vedtagne budgetter for 2011 har vist sig samlet set at overholde rammen for serviceudgifterne, idet de samlede budgetterede serviceudgifter i 2011 udgør 232,2 mia. kr. Sanktionen vedrørende budgetsituationen blev således ikke aktuel, og det betingede bloktilskud vil derfor blive udbetalt til kommunerne i 2011. For 2011 var Allerød Kommunes kommunens beregnede serviceramme i budgetsituationen på 1.079,8 mio. kr. Det af byrådet vedtagne budget for 2011 indeholder imidlertid kun serviceudgifter på 1.030,1 mio. kr. Rammerne for 2012 kendes ikke endnu. Det vil indgå i regeringsaftalen, der indgås i juni 2011. Men fremskrives rammerne for 2011 til 2012 vil der alt andet lige - være et råderum på ca. 20 mio. kr. Økonomiaftalen for 2011 indebærer at, hvis kommunerne samlet set i regnskabssituationen for 2011 ikke overholder det vedtagne budget, vil der i 2012 ske en efterregulering af det udbetalte bloktilskud for 2011. Efterreguleringen vil svare til det beløb, som kommunerne samlet set overskrider det vedtagne budget for 2011, dog højest 3,0 mia. kr. samlet set. Side 2
Fordelingen af en eventuel reduktion af bloktilskuddet mellem landets kommuner vil ske på følgende måde: 60 % af reduktionen af bloktilskuddet vil blive fordelt individuelt mellem de kommuner, der har bidraget til overskridelsen af servicerammen. De resterende 40 % af reduktionen vil blive fordelt kollektivt mellem alle landets kommuner. Allerød Kommune risikerer således en efterregulering i 2012 på op til 13 mio. kr., som udgør det betingede balancetilskud, Allerød Kommune modtager i 2011. Servicerammen for 2012 må forventes at tage udgangspunkt i det vedtagne budget for 2011, pris- og lønfremskrevet samt korrigeret for enkelte øvrige forhold. Servicerammen fremgår konkret af økonomiaftale mellem regeringen og KL, der forventes indgået i juni måned 2011. Principper for økonomisk styring indebærer en ny proces for den administrative budgetopfølgning, hvor Forvaltningen og de budgetansvarlige hver måned laver budgetopfølgning. Forvaltningen følger løbende udviklingen i udgifterne og indtægterne, og sikrer at der igangsættes nødvendige handleplaner. For driftsudgifter foretages samme opdeling som den af staten; i serviceudgifter, udgifter til overførsler, udgifter til forsikrede ledige samt udgifter vedr. det brugerfinansierede område. Tre gange årligt udarbejdes forventede regnskaber, som præsenteres for Økonomiudvalget og byrådet. De forventede regnskaber, hvoraf det første skal behandles i Økonomiudvalget i april måned, vil driftsudgifterne ligeledes følge ovenstående opdeling. Anlægsramme Økonomiaftalen mellem regeringen og KL giver kommunerne mulighed for finansiering af anlægsprojekter, som fremgår af aftalen. Det har varieret fra år til år, hvilke bindinger den årlige økonomiaftale giver på iværksættelse af anlægsprojekter. Tilsvarende varierer det også fra år til år, hvilke lånemuligheder der gives udover de lånemuligheder der fremgår af lånebekendtgørelsen. Den nugældende økonomiaftale for 2011 sætter i budgetsituationen ikke et decideret loft på anlægsudgifterne. Ligeledes er der i Side 3
regnskabssituationen ingen restriktioner eller sanktioner fra statens side i tilfælde af, at budgettet for anlægsudgifter ikke overholdes. Generelt forudsættes kommunerne at skulle finansiere anlægsudgifter af kassebeholdningen, da grundprincippet er at det nuværende byråds beslutninger ikke skal belaste fremtidige byråd. Økonomiaftalen rummer dog mulighed for ansøgning om forskellige lånepuljer, som varierer fra år til år. Allerød Kommune har ikke ansøgt om del af disse lånepuljer vedrørende budget 2011. Lånebekendtgørelsen giver kun kommunerne fri adgang til lånefinansiering af ganske få anlægsprojekter. Dette gælder blandt andet anlægsudgifter til energibesparende foranstaltninger i kommunens eksisterende bygninger. Der er i budget 2011 ikke forudsat lånefinansiering af anlægsprojekter. Forvaltningen vurderer løbende om igangværende projekter, som på nuværende er finansieret af driften, har karakter af anlægsudgifter, og derfor skal flyttes fra drift til anlæg. Kvalitetsfondsmidler Kommunerne får et særligt tilskud til investeringer på de såkaldte kvalitetsfondsområder. Med henblik på at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet er der etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia.kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden 2009-2018. Der udmøntes 9 mia.kr. fra kvalitetsfonden til kommunerne i perioden 2009-2013. Ordningen betyder, at kommunen får tilskud fra kvalitetsfonden, under den forudsætning at kommunen selv bidrager med det tilsvarende beløb. Der er mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. Det vedtagne budget for 2011-2014 anvender kvalitetsfondsmidlerne fuldt ud. I 2011 udgør tilskuddet fra kvalitetsfonden for Allerød Kommunes vedkommende 13 mio. kr. I budgettet er der afsat rådighedsbeløb til anlægsprojekter på 8,7 mio. kr. De resterende 4,3 mio. kr. er planlagt anvendt i de efterfølgende år, og skal deponeres indtil de anvendes. De forventede regnskaber indeholder også en status på igangsatte anlægsprojekter, og vil således give en status på anvendelsen af kvalitetsfondsmidler i indeværende budgetår. Side 4
Med henblik på en politisk drøftelse af om der skal ændringer i prioriteringerne/projekterne, vil Forvaltningen derudover udarbejde en status for anlægsprojekter og anvendelsen af kvalitetsfondsmidler frem mod budgetseminaret i efteråret. Udligning Tilskuds- og udligningssystemet har som grundlæggende formål at give kommunerne ensartede vilkår. De store forskelle, der er på kommunernes skattegrundlag og på de forskellige kommuners udgiftsbehov pga. forskellig befolkningssammensætning, den sociale og erhvervsmæssige struktur og lignende, gør det nødvendigt at sikre en omfordeling fra de bedrestillede kommuner til de kommuner, som er ringere stillet. Systemet er ændret adskillige gange siden det opstod i 1984 senest skete der en gennemgribende revision i forbindelse med kommunalreformen. Da de to omfattende reformer blev gennemført samtidig er det overordentlig vanskeligt at adskille konsekvenserne. Udligningssystemet består af følgende elementer: Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Særlige tilskud og udligningsordninger Udligning af selskabsskatter Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Særtilskud til vanskeligt stillede kommuner, tilskud til ø-kommuner, ældretilskud, udlændingeudligning mv. 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. Side 5
indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Som det ses af ovenstående er befolkningstal og skatteindtægter to væsentlige faktorer i beregningen af tilskud og udligning. Allerød Kommunes udgift til udligning og visse generelle tilskud har de senere år ligget på følgende (i mio. kr.): mio. kr. 2007 2008 2009 2010 2011 Udligning (hovedstads, lands, udlændinge, vanskeligt stillede kommuner, boligstøtte og udlign. af selskabsskat) 275,2 274,9 183,3 217,7 190,4 Bloktilskud (undt. beskæftigelsestilskud og kvalitetsfondstilskud) -87,7-88,5-92,5-90,8-90,9 Efterregulering af tilskud vedr. året (afregnet 3 år efter) 2009 er skøn -46,0-68,9 23,4 0,0 0,0 Indtægter = - Udgifter = + Der er tale om regnskabstal for 2007-2010 og budgettal for 2011. Der er fra statslig side nedsat et Finansieringsudvalg, der er et embedsmandsudvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med repræsentanter for KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet og Undervisningsministeriet. Aktuelt arbejder Finansieringsudvalget med at vurdere kommunernes og regionernes generelle finansieringsbehov, og hvorledes finansieringssystemet bør udformes i fremtiden under afvejning af de forskellige hensyn til f.eks. udligningssystemets objektivitet og forudsigelighed. Side 6