Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen



Relaterede dokumenter
TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Brande, 2012 november

Sunde og glade børn lærer bedre

Trivselsplan for Charlotteskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Helhedsskole på Issø-skolen.

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Vision, værdier og menneskesyn

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

Det overordnede mål med skolens ordensregler er at skabe god adfærd i hverdagen til gavn for den enkelte og for fællesskabet

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

TRIVSEL Rødding Skole Lintrup Børnecenter Antimobbestrategi

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Specialklasserne på Beder Skole

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Skæring Skoles trivsel for alle - med fokus på handlinger mod mobning

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Bilag 4 Børn og unge i trivsel

Rødding Skoles trivselspolitik

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske principper SFO

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Lundehusskolens Værdigrundlag

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Indsats Beskrivelse af indsats Tidsramme Hvorfor Ansvarlig Trivselsdag En trivselsdag, hvor der arbejdes med og omkring fællesskabet

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Nordvestskolens værdigrundlag

Skolens kontakt informationer

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

Velkommen til Kongevejens Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Principper for trivsel

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Årsplan for SFO Ahi International school

Skolereform på Herstedvester Skole

Samværsregler på Amager Fælled skole

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Principper. for. undervisningens. organisering

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Gasværksvejens Skole og KKFO Gasværkstedet Trivselspolitik og handleplan i tilfælde af mobning.

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen. Vi er baseret på den Grundtvig- Koldske tankegang. Vores grundlæggende værdier er. tryghed, tolerance, fællesskab og

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Skolens kontakt informationer

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Transkript:

Relationer Almen dannelse kulturel og generel Vi lægger vægt på at tage godt imod nye elever og medarbejdere. Fx tilknyttes en eller to i gang hjælpere fra klassen Der arbejdes med fagligt og socialt samarbejde på tværs af årgange. 8.kl. arbejder med at betjene kunderne i kantinen to gange hver dag. Ansvar for fællesskabet. Der tjenes penge til at eleverne i 9.kl. kan komme på en overlevelsestur til Sverige, hvor fællesskab, tillid til andre, sociale kompetencer mm. trænes intensivt. Mange sociale arrangementer. Musicals, billedaften efter ture, hytteture som supplement til lejrskole og skolerejser, udflugter mm. Lejrskoleture i 4.kl., 6. eller 7.kl. og i 9.kl. benyttes i høj grad til at træne sociale kompetencer, fællesskabsfølelse og tillid til andre. Forældrearrangerede ture med overnatning, klassefester og andre former for sociale events. Det er højt prioriteret, at der på Møllebakkeskolen holdes en god omgangstone mellem børn, personale, forældre og gæster. Der arbejdes med udvikling af elevernes anvendelse af mediefærdigheder (SMS, chat, skype, facebook osv.) Tværsuger/tværsdage. Nogle gange afdelingsopdelte, nogle gange hele skolen. Fx Mini-OL, Møllerup Bakkeby, Genbrugsuge, Volley-dag og Basket-dag. Eleverne i klasserne udfærdiger i fællesskab samværsregler Hvordan vil vi have det sammen? og Hvad skal der til? Der arbejdes bevidst med fællesskabsforståelse i lille skolegård (0.-5.kl.). Stores elevers opmærksomhed overfor små elever. Der arbejdes med fællessamlinger i de to afdelingsteam. I Team 6-9 giver disse samlinger de nye i afdelingen en god introduktion til det fællesskab, der er. I indskolingen arbejdes der bevidst med legeaftaler før frikvartererne, og der følges op i starten af næste lektion. Derved undgås, at enkelte elever er isoleret og uden for fællesskabet. Det skaber gensidig respekt og ansvarsfølelse overfor alle. Der trænes empati og demokratisk tankegang.

Ansvar for fællesskabet styrkes bl.a. gennem Klasseduks, Fejeduks, Mælkeduks og Lektieduks. Der arbejdes med skolepatrulje. Gennem 2 formaliserede elevsamtaler hvert år, elevplanen og 2 skole-hjem samtaler, sættes de sociale kompetencer på dagsordenen. Skolen plejer en lang række faste traditioner som Lucia-optog, sang og flaghejsning til skolens fødselsdag, fastelavnsarrangement, Halloween, MGP, motionsdag, osv. Mange ture ud af huset styrker fællesskabet. Fx tur til Sadelmagerrenden, Biograf, Middelaldercentret, Maskens teater, Horreby Lyng. Store elevers brug af Smart-Board i frikvartererne styrker fællesskabet. Der arbejdes med to elevråd, der begge har lærerstøtte. I SFO arbejdes der med Børnemøder. Eleverne har fri adgang til PC og internet i alle pauser. Der opstår mange gode sociale relationer mellem eleverne omkring spil mm. SFO arbejder med større drama-/musicalopsætninger hvert år, hvor sociale kompetencer og fælleskaber styrkes. SFO deltager i bryde- og rundboldkonkurrencer. Skoleskak, i såvel skole som fritid, er med til at skabe gode fælleskaber. I pauser trænes sociale kompetencer. Ved konflikter søges disse løst gennem dialog evt. ved hjælp fra en voksen. Profylaktisk AKT-arbejde er prioriteret med en særlig tildeling. Der arbejdes med Klassemødet på flere årgange. Her trænes bl.a. sociale kompetencer og forståelsen for fællesskabet. SFO arbejder med pædagogisk og social vejledning i legesituationer. Deltagelse i diverse events og konkurrencer. Det kan være produktion af materiale på skolen, der sendes til bedømmelse, og det kan være deltagelse i konkurrencer Ud af huset. Som eksempler kan nævnes årlig skoleskydningskonkurrence, skolefodboldturnering, Klar parat svar.

Relationer Personlig dannelse Eleverne evaluerer deres indlæring og arbejdsindsats ved brug af log-bog, port-folio og på samtaleblade forud for elevsamtaler. Udfyldte samtaleblade danner udgangspunkt for planlagte formaliserede elevsamtaler 2 gange om året. Elevsamtalernes indhold indgår i elevplanerne, der ligeledes produceres 2 gange om året. Elevplanerne danner udgangspunkt for de 2 årlige skole-hjem samtaler, hvor der evalueres og fastsættes mål for næste periode. Efter behov afholdes flere samtaler. SFO-pædagogerne udarbejder i fællesskab beskrivelse af børnene. Beskrivelserne danner udgangspunkt for dialogen på skole-hjem samtalerne, som pædagogerne deltager i en gang om året i 0.-3. kl. Ved at benytte det beskrevne arbejdsredskab sikres kontinuitet i evalueringen af elevens personlige udvikling. Vi fokuserer på elevernes personlige trivsel og udvikling gennem Teammøder Støttecentermøder, Koordinerende møder og Netværksmøder Sparring med AKT-vejleder, inklusionspædagog og ledelse Tæt kontakt til forældre Log og kontaktbog på Intra Der arbejdes med Klassemøder på flere klassetrin, hvor fokus er på relationer, empati, vurdering af egen adfærd og andres reaktioner herpå, egne reaktioner på andres adfærd osv. Selvværd styrkes gennem evaluering af legeaftaler, forberedelse til møder i elevråd der lyttes til én. SFO arbejder med det refleksive i forhold til legesituationer. SFO arbejder med værksteder, hvor der fx laves mad til alle i SFO-en. Selvværd styrkes gennem den ros og anerkendelse, der gives for indsats og produkt. Ved arbejdet med musicals, teater og MGP styrkes mange elevers selvværd. Mange elever oplever, at de gennem deltagelse i en stor fælles produktion, magter at stå frem og performe. Vi arbejder med en slags Aktionslæring, hvor vi bevidst sætter den enkelte medarbejders praksis under lup. Skoleleder inviteres til at overvære undervisning, og efter besøget reflekteres der sammen om iagttagelserne. Fokus er bl.a. på relationerne i klasserummet. Desuden inviteres en vejleder efter samme koncept, og også kollega-kollega iagttagelser og refleksioner benyttes.

AKT-vejleder og inklusionspædagog (og alle andre voksne på Møllebakkeskolen) arbejder med enkelte elever i forhold til at forstå sig selv og sig selv i relation til andre. Den daglige samtale med den enkelte elev i SFO og undervisning. Fx i de 10 minutter hver morgen før undervisningsstart, hvor lærerne er i undervisningslokalerne. Personlig dannelse gennem SKAK-spil. Der øves respekt for andre, gode manerer ved at sige tak for kampen med hånden, og der øves selvværd. SFO deltager hvert år i Vilde vulkaner, hvor personlige kompetencer trænes. Der arbejdes med undervisningsmiljøundersøgelser, så mulige indsatsfelter kan afdækkes. Vi arbejder bevidst med de voksne som rollemodeller, for at eleverne kan se hvad god og ordentlig opførsel er. Fx samler en voksen et stykke papir i skolegården eller på gangen op og bærer det til en affaldskurv. Der arbejdes med mange former for fremlæggelser, hvor elevens evne til at stå frem trænes. Selvværd styrkes gennem ærlig respons og ros. På alle de ture skolen arrangerer trænes den enkeltes forståelse for, hvordan han/hun virker i relation til andre. På fx den årlige kanotur/ overlevelsestur til Sverige i 9.kl. udfordres den enkelte på sin rolle i et fælleskab, der har brug for alles kompetencer og indsats.

Relationer Uddannelse Der arbejdes med Cooperative Leaning i alle klasser. Ved at arbejde med CL-grupper og CL-strukturer indgår den enkelte elev i et fagligt fællesskab, hvor man bidrager til og profiterer af andre. På forældreorganiserede ture deltager lærere ofte med et fagligt indhold i en del af tiden. Her arbejdes med faglige emner i grupper. Der arbejdes med aldersintegrerede grupper i diverse tværsuger eller dage. Det kan være på tværs af klasser i en afdeling eller på tværs i hele skolen. Mange fælles-/gruppeopgaver løses i fælles samarbejdsdfora på en elektronisk platform. Der etableres vidensdeling på en elektronisk platform. I alle fag arbejdes der med, at eleverne ved behov for hjælp og sparring benytter en skulder-makker. I mange sammenhænge arbejdes der i grupper i et fagligt fælleskab. SFO arbejder med værksteder, hvor grupper af børn er sammen med voksne. I værkstederne er der ofte et fagligt indhold som fx ved fremstilling af mad. Der måles, vejes, læses, fremstilles og fremlægges. De større elever opfordres til at foretage Skype-lektielæsning, hvor de via et fagligt fællesskab opnår viden. Via kollega-sparring, vejleder-sparring og ledelsessparring videndeles om klasserumsledelse, inklusion og mål og evaluering. Derved øges den enkelte lærers viden om, fokus på og interesse for faglige fællesskaber. Udeundervisningsdage i skov og mose med matematik, dansk, natur/teknik, biologi og idræt foregår som gruppearbejde. Skolen har sin egen Skoleskov i Hannenov Skov, hvor der i grupper arbejdes med mange fag. Der arrangeres bl.a. ture med overnatning. Der skabes relationer til forskellige arbejdspladser ved at elever følger en voksen på arbejde. Eleven forbereder sig, efterbehandler besøget og fremlægger for klassen. Skolen har et samarbejde med HTX-afdelingen på CELF. Samarbejdet betyder bl.a. at HTX-elever kommer på Møllebakkeskolen og underviser 9.kl. i diverse naturfaglige emner. Vores elever arbejder i denne sammenhæng i grupper. Der arbejdes med at store hjælper små i såvel undervisningen som i SFO.

Organisering Almen dannelse kulturel og generel Demokrati praktiseres daglig, idet personalegruppen lægger stor vægt på, at eleverne skal lære at respektere andres forskelligheder. Vi vægter en hverdag, der giver alle mulighed for at påvirke det, der anses for at være det normale. Alle gives en stemme for at skabe plads til større bredde og mere forskellighed i skolens fællesskab. Vi har en Medie-etik, som medfører, at vi taler med eleverne om hvad, hvordan og hvorledes man skal kommunikere i dels det offentlige og dels det private rum. Hvert år vælges to elevråd med repræsentanter fra de forskellige klassetrin. Der er et elevråd af klasserne fra 0.-5.kl. og et elevråd af klasserne fra 6.-9.kl. Der afsættes tid til at en lærer kan være kontakt og hjælper for elevrådene. Af det store elevråd vælges to repræsentanter til skolebestyrelsen. I elevrådene arbejder vi med at lære at formulere og fremlægge ting, som man gerne vil. Der arbejdes med at turde give en opgave videre til andre og stole på, at andre vil arbejde for sagen. Vi har positive ordensregler. Det vil sige, at vi undlader at bruge ordet ikke i formuleringerne. Hvert femte år bliver skolen omdannet til et minisamfund. Det er døbt Møllerup Bakkeby. Her arbejdes med den demokratiske proces. Borgmesteren er valgt efter valgtaler, der er søgt menige medlemmer til arbejdspladser og stillinger er besat efter stillingsopslag m.m. Der arbejdes på tværs af hele skolen, hvilket medfører, at man lærer at være sammen med nogen, som man ikke plejer at være sammen med eller i det hele taget kender, og man prøver, hvordan det er som ny at ankomme til en arbejdsplads. Der arbejdes med andre samfundsmæssige ting som f.eks. politi, banker, bestyrelser mm Vores målsætning er at inkludere alle elever i klasserne, hvilket giver alle elever indtryk af livets mangfoldighed. For nogle vil det give indsigt i at agere på en ellers usikker grund. Alle lærere på Møllebakkeskolen har deltaget i efteruddannelse i Cooperative Learning. Strukturen i dette pædagogiske redskab gør, at eleverne lærer at tage ansvaret for, at bringe noget videre til andre, samt lærer at stå frem og give viden videre, holde tale og stå ved det, man siger. Klassens tid er en skemalagt lektion, hvor man eksempelvis kan tage emner som adfærd, kontakt og trivsel op. Man lærer, at vi sammen skal dele og respektere andres vigtige ting. Der arbejdes med, at det, jeg gør ved andre, kan opfattes anderledes, end det er ment.

Gruppearbejde bruges som organisationsform. Grupperne skal bl.a. tale sig frem til og blive enige om, hvad opgaver går ud på. Layout på fremlæggelsesformen skal debatteres, og der læres om, at man må yde, det man kan, og at man har et ansvar for, at andre får gode rammer til at yde deres. I skolens SFO2 er børnene meget inddraget i hvad de skal/må lave. Der lægges vægt på at hjælpe hinanden, og at man påtaler ved uhensigtsmæssig adfærd. Der arrangeres forældrearrangementer med overnatning, hvilket medfører at eleverne lærer at være sammen under andre rammer end skolens, og at de ser forældrene som rollemodeller. Eleverne deltager i at få alt fra leg til sovepladser til at virke. På sjette klassetrin (evt. starten af 7.kl.) arrangeres en lejrskole til et sted Danmark. Danmarkshistorien sættes i perspektiv, og eleverne lærer at være sammen en uge med alt, hvad det medfører. Opførsel, samvær, væk fra hjemmet og lignende. Som et led i at lære at respektere og passe på offentlig ejendom gør vi en del ud af det æstetiske skolemiljø. Det gælder såvel hvad der kan gøres uden omkostning Ryd op! Organiser! Placer affald rigtigt! osv. Men også rent bygningsmæssigt/vedligeholdelsesmæssigt gøres en stor indsats. Forbedringerne er startet i 74-bygningen, i SFO-/indskolensafdeling, i personalerummet og i kontorerne. Det er meningen, at dette arbejde fortsættes på resten af skolen. Det gør, at Møllebakkeskolen er et rart sted at være, og det medvirker til øget indlæring. Konkrete tiltag Elevråd Klassemøder (2.-6. kl) Børnemøder (SFO) Inklusion Anerkendende pædagogik CL-struktur (spilprincipper) Elevinddragelse i tilrettelæggelse af undervisning og valg af emner I klasserne diskuteres samværsregler, der hænges op og debatteres løbende. Nogle klasser vælger, at alle skriver under på det, man har diskuteret sig frem til.

Organisering - personlig dannelse Skolens vision er at gøre alle til den bedste udgave af dem selv. Dette gøres bl.a. ved at arbejde indenfor rammerne af vores værdigrundlag, der indeholder TRIVSEL TRYGHED - NYSGERRIGHED Det er grundlæggende for elevernes personlige udvikling, at de opnår indsigt i metoder og måder at arbejde med sig selv på samt får forståelse for egne erkendelsesprocesser. Der etableres elevsamtaler to gange årligt med klasselærer. Der er udarbejdet samtaleark, så man mødes i et velforberedt rum. Gennem samtalerne spores eleverne ind på overvejelser om egen indsats, egen indvirkning på fælleskabet og egne reaktioner i fællesskabet. Disse samtaler går forud for skole/hjemsamtaler og elevplaner. Der udarbejdes en personlig og social udviklingsbeskrivelse efter samtale med eleven ved elevsamtalen som udgangspunkt for elevplan og skole/hjemsamtaler. Elevplaner udarbejdes to gange årligt, og de følges op af skole/hjemsamtaler. Der indbydes til tæt forældrekontakt om det enkelte barns udvikling ud over elevplanen og skole/hjemsamtalerne. Dette gøres blandt andet gennem klasselog i SkoleIntra og via e-mail. Skole/hjemsamtalerne har fokus på den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling. Lærernes brug af CL-Teambuilding og Classbuilding-strukturer styrker de sociale relationer. Dem man kender godt, driller man ikke. Der etableres klassemøder i samarbejde med AKT-læreren, hvor der struktureret bliver samtalet om klassens velbefindende. Eksempel på struktur ved klassemøde kunne være: 1. Mødet starter med en leg ca. 10 min 2. Samtalen kunne være filosofiske emner, konfliktløsning ca. 20 min 3. Mødet slutter med en leg ca. 10 min Guldborgsund kommune har tilbudt personalet et efteruddannelseskursus i filosofi og dette bruges i arbejdet med at lære eleverne at tage etisk stilling til de emner, de arbejder med. Filosofi anvendes også som metode i undervisningen til begrebsafklaring, og hvor det falder naturligt. F. eks.: Hvad er kærlighed? Hvad er Alle skolens lærere har været på kursus inden for få år i Cooperative Learning. Det giver fælles ballast/fundament at arbejde ud fra. At alle er uddannet giver videndeling og synergi.

Skolen har indkøbt spillet Kort & Godt. Det hjælper eleverne til at tage stilling til nogle udsagn, som godt kan glemmes i hverdagen. F. eks.: Giv kortet Du er en god ven til en, der fortjener det! Skolefritidsordningen er placeret som en integreret del af skolen. Det giver fælles indsigt og tæt samarbejde personalet imellem. Det giver tryghed for den enkelte elev, at tæt kommunikation lynhurtigt kan etableres pædagoger og lærere imellem. Skolefritidsordningen sætter fokus på elevernes personlige dannelse. Hvert år opsættes flere større forestillinger såsom MGP, Juleforestilling og Musical. Eleverne opnår en selvindsigt og udfordres i forhold til deres optræden. Skolefritidsordningen har børnemøder med fokus på struktur, anerkendelse og relationer. Skolefritidsordningen arrangerer ture ud af huset. Det være sig teaterbesøg, biografbesøg, skolekoncerter og sportsarrangementer. Sidstnævnte i samarbejde med andre skolefritidsordninger i kommunen. Lærerne på Møllebakkeskolen er organiseret i to afdelingsteam. Et team fra 0.-5. klasse og et team fra 6.-9. klasse. Pædagoger fra skolefritidsordningen deltager i nødvendigt omfang i teamarbejdet. Det tætte teamsamarbejde i afdelingerne fremmer en fælles kultur på Møllebakkeskolen en fælles ånd - hvor de fælles værdier vægtes. Der er et værdifællesskab, hvor man tager hånd om hinanden både voksne og elever! Skoleskak hjælper den enkelte til overvejelser i forhold til relationer til andre i en spil-situation. Hvordan opfører jeg mig, hvis jeg vinder? Hvis jeg taber? Formaliseret evaluering 2 elevsamtaler om året med fokus på personlig dannelse + løbende elevsamtaler Elevplaner Stave-, læsetest (handleplan for læsning) Portfolio, logbog

Organisering Uddannelse På Møllebakkeskolen er IT en del af dagligdagen. Eleverne lærer fra de er ganske små, hvordan man anvender bærbare PC er og tablets i undervisningen. Skolen har etableret et edb-lokale med stationære computere, hvor der ligeledes indøves gode vaner. Skolen satser massivt på interaktive tavler i alle klasselokaler. En stadig videreuddannelse af lærerne sikrer den optimale udnyttelse af de interaktive tavlers muligheder. Tavlerne indgår som læringsplatform individuelt, ved par eller gruppeorganisering eller ved klasseundervisning. Cooperativ Learning uddannelsens principper giver lærerne inspiration til at organisere undervisningen, så den aktivt understøtter læring og udvikling. Ved at skrive dagens program på tavlen gives eleverne struktur og overblik over undervisningsforløbet, som herefter bruges til samtale om: HVAD skal vi lære? (mål) HVILKE aktiviteter sætter vi i gang? HVORNÅR skal vi skifte aktivitet? HVORDAN evaluerer vi om målet blev nået? I udskolingen kombineres ovenstående med en gennemgang af det faglige indhold og anvendelse af mulige arbejdsmetoder. I læseindlæringssituationer arbejdes med individuelle læsebøger, der understøtter personlige interesser og kompetencer. I teamet omkring de ældre elever differentieres i form af forskellige individuelle bøger, hvor elevernes kompetencer bliver tilgodeset. Der lægges vægt på og gøres brug af forskellige læringsstile. I fagfordelingen indlægges holdtimer, som senere fordeles, så det gavner bedst muligt. De bliver diskuteret og fordelt på teammøder. Skolen arbejder ud fra en tankegang om, at man er på skolen fra man møder til dagen er til ende. Det understøtter gode arbejdsvaner, der giver fokus, og adskiller arbejde og fritid.

I undervisningssituationer indlægges værkstedundervisning med differentierede opgaver. Forskellige undervisningsforløb dramatiseres, og der kan etableres særlige praktikordninger for de elever, der har behov for det. SFO afholder Børnemøder, hvor børnene er med til at foreslå, ønske og vælge aktiviteter og materiale. De har også indflydelse på legetøjsindkøb. I SFO en hænger en oversigtstavle med oversigt over hvilke voksne, der laver hvilke aktiviteter. Børnene vælger aktivitet med en brik med billede af dem selv. SFO benytter skolekøkkenet til fremstilling af noget spiseligt. Der arbejdes med metoder, rutiner og gode arbejdsvaner. Der kan på udeområdet etableres bål, og her øves bl.a. hensigtsmæssig adfærd. Med skolen i biografen er et tilbud, som benyttes på Møllebakkeskolen, som et supplement til bl.a. danskundervisningen. Der etableres undervisning i nærliggende skov bl.a. i biologi. Vi synger i den almindelige undervisning til understøttelse af forståelse af bl.a. salmer, folkeviser, digte osv. Vi har afsat midler til lektiehjælp SFO: lektiecafé efter aftale med forældre Skole 0.-5. kl. lektiecafé efter aftale med forældre Skole 6.-9. kl. lektiehjælp efter behov Der aflyses ikke timer, og vikarer i den store afdeling (6.-9.kl.) er klassens egne lærere. Der er udlagt puljer til at dække hinanden ind. Når en lærer fx er på kursus, ved eleverne, at der kommer en af deres egne lærere og underviser. Som oftest i deres eget fag. For elevernes opfattelse af skole betyder det, at de altid regner med god og kvalitativ undervisning. De gives dermed en optimal opfattelse af, hvad det betyder at gå i skole at være på deres arbejdsplads. Det er seriøst uden aflysninger. På skolen er der Teaterringning. 3 min. før en lektion giver klokken en kort ringning. Alle stopper med deres forskellige aktiviteter og begiver sig til klasseværelset. Undervisningen starter på den måde til tiden og en konservativ udregning siger, at det giver hvert enkelt barn et ekstra halvt års undervisning i skoleforløbet. Om morgenen begiver lærerne sig til undervisningslokalerne ca. 10 min før start. Det giver en rolig og fornuftig start på dagen.

Faglighed Almen dannelse Kulturel og generel Eleverne får bl.a. kendskab til egen og fremmed kultur, gennem sprogundervisning og fag som geografi. Små forløb i 0. 5.kl. med besøg i andre lande. Skolekoncerter med etnisk musik/dans/kultur. Skole og SFO besøger Fuglsang og teateret Masken hvor vi bliver stimuleret af forskellige kunstarter. Juletraditioner fx besøg i Horreby kirke, sange, lege og samværsformer. Julefrokost i SFO`lsen, hvor man sidder pænt og hyggesnakker, mens man med kniv og gaffel spiser den mad man selv har været med til at tilberede. Der afholdes fastelavn i SFO`lsen s regi, hvor børnene leger de gamle lege og bliver opfordret til at klæde sig ud (spille en anden rolle den dag). Alle børn på årgangene inviteres selvfølgelig selv om de ikke går i SFO. Der fejres Halloween i SFO`lsen hvor børnene hører om fremmede kulturer, og hvor vi klæder os ud og spiser et måltid mad sammen, som vi fælles har tilberedt. Kommunikationskultur Elev/lærer kom på intra SSP samarbejde. Lærer, pæd. / lærer, pæd. På intra Lærer, pæd. / ledelse på intra Lærer, pæd. / eksterne partnere på intra. Forståelse for andre og andre love/nationaliteter. På motionsdagen løber indskolingen for børn, der bor på en losseplads i et fremmed land. De får en fortælling om børnene, der hjælpes. Mange ekskursioner ud af huset giver indsigt i elevernes kulturelle baggrund.

Faglighed Personlig dannelse På Møllebakkeskolen har vi en grundholdning der siger at etik, moral og værdier formidles til eleverne på daglig basis via lærerne/pædagogernes tilgang til eleverne. Vi er opmærksomme på klare, positive ordensregler og anerkendende tydelige voksenroller. En god tone i hverdagen, både hos voksne og børn. Vi konfliktløser ikke ved at lukke ned for situationen, men arbejder på at aktivere elevernes forståelse for hinandens forskelligheder. Klassemøder og børnemøder samt børnemassage (barn til barn). Forebyggende arbejde for at skabe empati mellem børnene. Refleksion over frikvartersoplevelser. Små klasser benytter smilies - større klasser: Sæt ord på dine oplevelser. Vi har to gange elevsamtaler og to skole/hjemsamtaler, der også har fokus på elevens egen opfattelse af egen moral og etik (særligt i elevsamtalerne). Filosofi i undervisningen, anerkendende åbne undringsspørgsmål, enten formuleret af lærer eller fremelsket hos elev. Børnene på Møllebakkeskolen er gode til at acceptere elever med særlige behov f.eks., at der bruges PC i stedet for en bog. Gruppearbejde hvor eleverne skal lære fælles og udvikles i at deltage sammen med andre, samt at kunne fremstå, med et budskab overfor andre, samt at høre og vente på de andre. Klassens time(med AKT). Lærdom ved at tale om forskellige emmer lytte til hinandens problemer mv. og derved erkende, at det måske er mig, der skal gøre noget anderledes. Teater-musik-rollespil. Skolen vælger emmer for derigennem at sætte den enkelte i nogle udfordringer der ikke er selvvalgte. Eller eleven tildeles en bestemt rolle for at udvikle empati og bryde personlige grænser. Vi arbejder med børnenes etik og moral, når arbejder - med vores musical - med vores teaterforestillinger - med vores rollespil/den varme stol - med vores klassemøder - med vores børnemøder i SFO. - med vores elevråd.

Kulturdannelse ved vedvarende diskussion om værdier, retningslinjer osv. Derved fastholdes alle i at være ordentlige over for hinanden, samt reflektere over hvilken holdning, den enkelte selv har. Organiseret leg, hvor legen bliver evalueret i fællesskab. Alle byder ind med, hvad der er god leg, hvad er ok at sige, når man gør sådan osv. Ved stimulering gennem diskussion lærer man, at det er ok at have den mening, man har og at man ikke nødvendigvis behøver at være enige med alle. Forældrene arrangerer diverse arrangementer, hvor de går foran og viser, hvordan man har gode relationer, opfører sig i et fællesskab, taler sammen. Forældrekontakt ved diverse arrangementer, for eksempel som afslutning af tværsuge.

Faglighed Uddannelse Det er målet at skolens personale er sammensat sådan, at fagene kan dækkes af liniefagsuddannede lærere eller lærere der har tilsvarende konpetencer. Der ansættes udelukkende uddannede lærere til faste skemaer. Som udgangspunkt aflyses der ikke timer på skolen. Vikarordningen, hvor lærerne i 6.-9.kl. dækker hinanden ind i stort omfang, gør, at eleverne tænker skole som faglig god undervisning i alle timer. Åbendørs projekt sikrer en videndeling og dermed kvalificering af medarbejderne. Der arbejdes med at skoleleder overværer undervisning og efterfølgende reflekterer sammen med underviseren. Samme koncept med besøg i undervisningen af en vejleder ligesom der kan inviteres en kollega. På Møllebakkeskolen trænes afgangsprøvestiuationen før de afsluttende prøver. Der arbejdes med UV-strukturer, der kræver, at alle elever er aktivt deltagende. Der skabes pluralistiske læringsrum i mange sammenhænge. Der samarbejdes med ungdomsuddannelserne. Skolen har et tæt samarbejde med CELF, hvilket bl.a. udmønter sig i, at HTX-elever og lærere fra CELF kommer på skolen og underviser 9.kl. i naturfaglige emner. Den omgivende natur benyttes til undervisning. Skolen har en skoleskov, der bl.a. benyttes til formålet. Derudover arrangeres der overnatninger i skoven. Vi arbejder med et vejlederkorps, der understøtter fagligheden og giver råd og anvisninger i forhold til organisering, materialer og relationsarbejde. Ved indkøb af undervisningsmaterialer er et hovedkrav, at det understøtter undervisningsdifferentiering. Der er 2 formaliserede elevsamtaler hvert år. Her arbejdes der med læringsmål for den næste periode. Interaktive tavler i alle lokaler bringer lærernes og elevernes kreative evner i spil. Der er mulighed for, på en nem og smart måde, at bringe hele verden ind i klasselokalet. Der er fokus på at være tydelige, autentiske lærere. Der arbejdes med en filosofisk funderet forberedelse til undervisningen.

Samarbejde med ungdomsskolen i forbindelse med supplerende undervisning. Tæt samarbejde mellem skole og SFO. SFO deltager i skole- / hjemsamtaler fra 0. 3.kl. Vi ser på barnet som et helt individ. Vi har lektie-cafe til hele skoleforløbet 0.-5.kl., 6.- 9.kl. og der er mulighed for lektie-cafe i SFO. Vi arbejder med X-citers konceptet, hvor større elever underviser lidt mindre elever i naturfaglige emner. Vi arbejder med at bryde klasseopdelingen på nogle årgange. Pt. arbejder 6. og 7. årgang sammen. Der er fagudvalg, der bl.a. sikrer, at der er en rød tråd i undervisning og emner i de enkelte fag. Fagudvalgene rådgiver de selvstyrende afdelingsteam i forhold til indkøb af UV-materialer. Skolen tilbyder opkvalificering af de ansatte i så høj grad som det er muligt, indenfor de givne rammer.