Tættere på arbejdsmarkedet

Tættere på arbejdsmarkedet Slutevaluering af projekt Kvinder på vej Integrationsskolen AOF Søllerød Daghøjskole Øverødvej 85, 2840 Holte tlf. 45 41 47 45 fax 45 41 47 42 integrationsskolen@mail.dk Tværkulturelt Afsnit Langebjerg 4, 1., 2850 Nærum 45 46 68 51

Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Sammenfatning.....side 4 Om evalueringen tilgang, metoder og kilder..side 7 Projekt Kvinder på vej baggrund og mål..side 9 Deltagerne.side 10 Statistik..side 10 Opsamling af de opnåede resultater.side 13 Tættere på arbejdsmarkedet tre deltagerhistorier... side 14 Hvordan finde det rette job, der passer til uddannelse og familie? side 14 Kan de mange talenter fra hjemmet bruges til at komme tættere på arbejdsmarkedet? Job eller ingen økonomi side 17 Læringspunkter set fra deltagerne side....side 18 Centrale projektaktiviteter...side 21 Visitation..... side 21 Kompetenceafklaring (kompetencekortet)....side 21 Undervisningsaktiviteter...side 21 Praktik og jobtræning...side 22 Opgaver og kompetencer på jobbet tre virksomhedshistorier side 24 Kompetencer i Kvickly...side 24 Kompetencer på plejehjemmet Lions Park Plejehjem..side 25 Kompetencer hos Junckers lækre mad.side 26 God praksis i praktikhåndtering og punkter til fortsat forbedring side 27 Understøttende aktiviteter i projektet.side 29 Familierådgivning..side 29 Venindenetværk....side 29 Forum for mænd side 31 Mentorarrangement for virksomheder side 32 Mentoruddannelse....side 33 Aktørsamarbejde praksis og metoder....side 34 Samarbejdet mellem Integrationsskolen og kommunerne lokalt..side 34 Samarbejdet med organisationer og andre eksterne interessenter.side 34 God praksis og metoder der virker.side 35 Metodeudvikling forslag til udviklingsområder..side 36 Efterskrift fra det afsluttende styregruppemøde side 39 Februar 2006 2

Forord Projekt Kvinder på vej har været en succes i mere end en forstand. Det vigtigste formål med projektet - at skaffe selvforsørgelse til kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, som har vist sig at have særlig store vanskeligheder med selv at skaffe og fastholde et job er indfriet med flotte resultater. Ud af de 34 kvinder som deltog i projektet, er 28 kvinder kommet tættere på arbejdsmarkedet. Ni kvinder er kommet i ordinært arbejde og yderligere 19 er i praktik, og en stor del forventes at overgå til ordinære job inden for de nærmeste 3-6 måneder. Det svarer til, at 82% af de deltagende kvinder i projektet er blevet selvforsørgende eller på vej til det. Set i forhold til at netop denne gruppe statistisk set ville have en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet - er resultatet særdeles godt. De resterende kvinder er enten meget svage, syge, gravide og/eller har en række komplicerede personlige og sociale forhold, som påvirker deres stabilitet og arbejdsevner. Men de er kommet videre i en proces, som understøtter deres sociale, personlige og faglige niveau i en positiv retning for styrket integration i Danmark. Kvinderne vil blive fulgt tæt af Integrationsskolen, indtil de kommer i arbejde. Samarbejdet på tværs af virksomheder, kommuner, organisationer, frivillige netværk og Integrationsskolen har været eksemplarisk. En række virksomheder i lokalområdet har medvirket både til at uddanne sig som mentorer og danne netværk. Der har været afholdt en række møder, seminarier og fælles uddannelsesdage. Der har været trekantssamtaler mellem kvinden, sagsbehandler/familierådgiver og skole. Der er diskuteret værdier og holdninger samt faglige metoder, som er afprøvet i praksis, og som har vist sig at virke. Styrken ved vores fælles arbejde er en klar forståelse og indsigt i hinandens kompetencer, hvor kommunen er den øverste myndighed med det formelle og juridiske ansvar. Integrationsskolen sørger for, at der sker en fremadskridende proces til placering på arbejdsmarkedet. Sprogskolen tilbyder undervisning i dansk og arbejdspladsrelateret dansk. Processen foregår ved hjælp af en tæt dialog mellem den enkelte kvinde, kommunen, Integrationsskolen, Sprogskolen og Frivilligcentret. Der anvendes en bred vifte af metoder, hvor virksomhederne tilbyder praktik og job samt mentoring organisationerne formidler viden om rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet samt om beskæftigelsesmuligheder, og de frivillige veninder sørger for socialt samvær, nærhed, omsorg samt praktisk hjælp. Det er vores opfattelse, at det netop er denne samlende indsats, der virker så godt og som skaber glæde hos både deltagere og professionelle. Projektet har også afdækket kvinder som er ekstremt udsatte, og som har behov for et længere og endnu mere dybtgående forløb. Vi har derfor besluttet at gøre en intensiv indsats for denne gruppe gennem meget tæt opfølgning med både skole og hjem. Ægtemændene har vist sig at være en særdeles vigtig partner i forhold til at fremme kvindens muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har besluttet at forsøge at arbejde særskilt videre med denne gruppe gennem en række nye initiativer over for mændene, idet de er den part, som der skal fokuseres på for at få succes med kvinderne. FLORIS Consult har stået for evalueringen og har løbende bidraget med opsamling og fagligt input undervejs. I evalueringen er der anvendt en kvalitativ og processuel tilgang, og delresultater samt denne rapport har bidraget til den kontinuerlige metodeudvikling i vores praksis. Vi takker for et godt samarbejde. Vi vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak til Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration for økonomisk støtte til at kunne gennemføre dette dejlige projekt, som vi gerne formidler videre til andre. Venlig hilsen Dorte Fjeldsted Søllerød Kommune Jytte Kah Birkerød Kommune Kirsten Junge Integrationsskolen 3

Sammenfatning Projekt Kvinder på vej er støttet af Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration og har haft til formål at styrke den enkelte flygtninge- og indvandrerkvindes mulighed for at komme i arbejde og opnå selvforsørgelse gennem en forstærket oplysnings- og rådgivningsindsats over for hele familien. Projektet skulle medvirke til at afdække de kulturelle forskelle og barrierer, og ikke mindst de dilemmaer, der modvirker, at kvinder kan blive selvforsørgende. Målet var at give 30 kvinder en udviklingsmulighed gennem dette projekt. Motivationsmæssigt har projektet rettet sig mod følgende 2 målgrupper: Deltagere, der vil, men ikke kan finde fodfæste på det danske arbejdsmarked Deltagere, der hverken vil eller kan og som skolen arbejder på at identificere 34 kvinder fra 14 forskellige lande, dog hovedsageligt Irak, Iran og Afghanistan, har deltaget i projekt Kvinder på vej. Unge og ældre fra 25-54 år har deltaget med 17 deltagere under 39 år og 18 deltagere i aldersgruppen 40-54 år. 56 % af deltagerne har ikke haft en erhvervs- eller videregående uddannelse. Fire deltagere er funktionelle analfabeter, fire har gået i skole til 7. klasse, fem til 10.klasse og seks i gymnasiet. 15 har en erhvervsuddannelse, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. 19 deltagere har været i skolepraktik (15 private og tre offentlige). Heraf er seks gået videre i virksomhedspraktik. Nogle af kvinderne har været i praktik i op til tre forskellige virksomheder. Alt i alt er 82% kommet tættere på arbejdsmarkedet gennem de redskaber, der findes i lovgivningen for skolepraktik, virksomhedspraktik og jobtræning. Knap 26,5% er kommet i ordinært arbejde, og det forventes, at yderligere 30% kommer i ordinært arbejde efter projektets afslutning. Der er arbejdet med at skabe den rette udfordring mellem tryghed og udfordringer Deltagerne giver i de beskrevne cases udtryk for, at det kan lykkes at komme tættere på arbejdsmarkedet til trods for mange tilbagefald og modstande på det personlige plan og i det nære familienetværk. Det handler om at finde den rette udfordring mellem tryghed og udfordringer på jobbet, at få en forståelse af hvad muligheder og pligter/sanktioner betyder for én selv - og at få tæt-på træning og støtte til at udvikle egen fysik, eget netværk, indsigt, sproglige færdigheder og sig selv. Dialogen med virksomhederne er udviklet gennem en flerhed af metoder Virksomhederne giver udtryk for, at de har oplevet en åben og nærværende dialog med aktørerne omkring introduktion af deltagere til praktikforløb. Et væsentligt element i dette projekt har været arbejdet med en mentorordning og uddannelse af mentorer, som en række virksomheder har deltaget i og endnu flere har givet udtryk for, at de gerne vil benytte i fremtiden. Sproget er et vigtigt omdrejningspunkt, når det gælder håndtering af opgaver især i servicesektoren. Kommunens og sprogcenterets tilbud om at bidrage med arbejdspladsdansk synes her at være et godt redskab, som stadig kan videreudvikles. Desuden er mentoruddannelsen sammen med Arbejdsmarkedsstyrelsens kompetencekort vigtige metoder til at måle og tage dialogen om den enkeltes progression på jobbet. Jobperspektivet har stået klart i undervisningen, træningen og vejledningsarbejdet De centrale aktiviteter i projektet har været visitation og opfølgning, undervisning og jobafklaring og -træning via forskellige redskaber. Kvindernes sproglige og sociale forudsætninger 4

har generelt været svage. Projektet har været båret af en åben visitation uden mange begrænsninger på deltagergruppen og med vægt på løbende indtag og udslusning til praktik og job. I undervisningen og vejledningen er der blevet skabt et udvidet læringsrum for kvinderne med fokus på træning af personlige, sociale, sproglige og IT-relaterede kompetencer. Det er sket gennem den daglige undervisning med stor vægt på at kombinere omverden og personlige verdener, individuel vejledning, fysisk træning, besøg på virksomheder og kulturelle institutioner og brug af de understøttende aktiviteter, fx netværk med danske kvinder. Jobafklaring og -træning er foregået via undervisning og via en individorienteret tilgang til at identificere jobmuligheder, praktiksteder og jobafprøvninger. Skole- og virksomhedspraktik er blevet brugt bevidst og aktivt. Projektet rummer en flerhed af metoder til at få et velfungerende samarbejde med praktiksteder til at virke godt.. En helhedsorienteret tilgang med understøttende aktiviteter De understøttende aktiviteter i projektet har især handlet om at have et øget fokus på kvindernes familiebinding, et venindenetværk til danske kvinder, forum for mænd og udvikling af mentorordning på virksomhederne. Der er igangsat tiltag på alle niveauer. Venindenetværket har vist sig at virke rigtigt godt på den måde, at mange danskere tilmeldte sig, at det har trænet deltagernes evne til netværk og aftaler - og at deltagerne har fået positive rollemodeller tæt på. Forum for mænd har været etableret for at informere og inddrage mændene. Det har virket godt på den måde, at mændene har fået information om forsørgelsesbetingelser og er blevet inddraget i tanker og overvejelser om, hvordan en anderledes hverdag kan se ud. Virksomhederne har i dette projekt fået tilbud om at få træning af deres kontaktpersoner til at blive mentorer med indsigt i, hvordan de kan modtage praktikanter (og medarbejdere) med andre værdier og kulturer i bagagen. I aktørsamarbejdet er der udviklet nye metoder i processen med den enkelte Projektet har været båret af erkendelser af, hvad der virker, og hvad der kan virke bedre en beskrivelse af anvendte metoder i praksis og en søgen efter nye metoder, der kan virke bedre over for de problemer, der identificeres gennem processen (vidensgenerering). Der har i projektet været fokus på vidensdeling, en udviklende dialog og kontinuerlig metodeudvikling på aktørniveau. Omkring den enkelte deltager har fx organiserede trekantssamtaler i processen, fokus på familiesammenhængen, deltagerprofiler og kompetencekort været nyttige redskaber for den enkelte, virksomheden og aktørerne. Omkring aktørsamarbejdet har Integrationsskolens 6ugers redegørelser vist sig som et godt redskab for en fælles opfølgningsindsats omkring deltagerne. Der har været en løbende fælles efteruddannelse blandt aktørerne om fx lovgivningstiltag og psykiske og sundhedsmæssige problemstillinger. Endelig har Integrationsskolen ønsket at gøre brug af en evalueringsform, der kunne bidrage til fremdrift og fælles erkendelser i projektet og til en samlet slutevaluering. Projekt Kvinder på vej har gennem udvikling af praksis og metoder og i et samarbejde mellem Integrationsskolen, Birkerød og Søllerød Kommuner vist nye veje i integrationsarbejdet på følgende områder: At integrere jobperspektivet på en tæt og vedkommende måde i undervisningen og ud fra deltagernes vilje, formåen og muligheder for sporskifte i livet og arbejdslivet At anvende en inklusionsorienteret logik, hvor arbejdsmarkedsperspektivet kobles med de lediges forudsætninger og behov At være aktivt opsøgende over for forskelligartede virksomheder i forhold til skolepraktik, virksomhedspraktik og den enkeltes skridt på vej mod ordinært job At udvikle en god samarbejdspraksis med forskellige virksomheder primært omkring den enkelte kvindes praktik men også formaliseret ved at tilbyde virksomhederne træning af kontaktpersoner via en mentorordning 5

At aktørerne har anvendt en helhedsorienteret tilgang med gensidig respekt for hinandens kompetencer og fælles videns- og metodeudvikling i praksis og på møder/ seminarer At have et tæt samarbejde om opfølgning omkring den enkelte kvinde, således at hun kunne mærke en forpligtelse og samtidig en konkret og understøttende indsats At inddrage kvindernes mænd i arbejdet med at få kvinderne til at klare arbejdspladsernes formelle krav At arbejde ud fra en fælles holdning om at skabe den rette balance mellem tryghed og udfordringer. Der er gennem projektet identificeret udfordringer og nye udviklingsspor, der kan arbejdes videre med. De udviklingsområder, der er defineret ved projektets afslutning, er: En fortsat beskrivelse og udvikling af virksomheds- og jobudfordringen. Praktikken som et forpligtende og lærende tilbud. Kvindernes nære familiærenetværk herunder en fokuseret indsats over for mændene. Kvindernes evne til og brug af netværk med danskere i hverdagen og på jobbet. Gruppen af vanskeligt stillede kvinder med megen sygdom generel metodeudvikling og konkret nye indsatser i samarbejdet med læger. Nye opfølgningsmetoder omkring den enkelte borger og hendes forventninger til livet, personlige netværk og personlige valg - i sagsbehandlerarbejdet. Fastholdelse og udvikling af samarbejdet på tværs af uddannelsessted, kommuner og virksomheder. 6

Om evalueringen tilgang, metoder og kilder Evalueringsopgaven har været tilrettelagt som en formativ procesevaluering og en summativ evaluering. I opdraget til evaluator er det blevet betonet: At der skulle afsættes tid til den formative procesevaluering, der kunne bidrage til refleksioner og lærepunkter undervejs i projektets proces At evalueringen skulle være praksisnær At især slutevalueringen skulle have fokus på at beskrive anvendte metoder og refleksioner over fortsat metode- og vidensudvikling således at eksterne samarbejdspartnere og interessenter kan drage nytte af den opnåede viden. Tilgangen til evalueringsopgaven har grundlæggende været båret af et tankesæt om, at evaluering skal kunne bruges aktivt af deltagere og aktører i processen. Integrationsskolen og kommunerne har selv bidraget med et godt set-up for løbende dokumentation og dermed selv indarbejdet en kontekst og praksis for en procesopfølgning på deltagerne. Desuden har opdragsgiver og evaluator lagt vægt på en anerkendende tilgang med fokus på det, der fungerer godt (udfoldelse af god praksis) og det, der kan virke bedre (forbedrings- og udviklingspunkter). Den formative procesevaluering har rummet følgende aktiviteter: Fokusgruppeinterview med fem kvinder i marts 2005 med forslag til et videre arbejde med personlige karrieremål og metoder og udfoldelse af øvelserne til alle deltagerne på holdet Opfølgning på værdiøvelsen sammen med ledelse, undervisere og sagsbehandlere på skolen og i kommunerne på et seminar i Birkerød Kommune i april 2005 Beskrivelse af enkelte aktiviteter i projektet samt refleksioner til det videre udviklingsarbejde Fælles refleksion over anvendte metoder og behov for metodeudvikling på et fælles seminar med ledelse, undervisere og sagsbehandlere på skolen og kommunerne på et seminar på Integrationsskolen den 8. december 2005. I et indledende fokusgruppeinterview blev fem udvalgte kvinder bl.a. præsenteret for et landskabsbillede over Kvinder på vej med rejsemål, talenter i bagagen, nye talenter til bagagen, sten på vejen og vejvisere (Integrationsskolen, Søllerød/Birkerød kommuner og kvinderne selv). I denne øvelse blev kvinderne bedt om at sætte egne ord på værdier og gode råd til skolen, kommunerne og dem selv og herefter at lave en prioritering af værdierne (fremtidsværkstedsmetoden). På et fællesseminar for lokale aktører i april 2005 fik sagsbehandlere, undervisere/vejledere og ledelse to refleksionsopgaver: En værdiøvelse, hvor seminardeltagerne blev bedt om at formulere deres antagelser af, hvad kvinderne havde prioriteret som værdier for god undervisning, god sagsbehandling og god egen praksis. Dette gav anledning til en dialog om antagelser og værdier set fra deltager- og aktørperspektiv. En øvelse med reflekterende teams (medarbejdere) og vidneteam (ledelse), hvor de satte ord på god praksis og udviklingspunkter i aktørsamarbejdet. Beskrivelse af enkelte aktiviteter og refleksionsredskaber har bl.a. omfattet procesopfølgning fra fokusgruppeinterview, opsamling fra mentorarrangement og oplæg til Forum for mænd. 7

På et fællesseminar for lokale aktører i december 2005 bidrog sagsbehandlere, undervisere/ vejledere og ledelse med at sætte ord på gode metoder fra det samlede forløb og beskrive lærings- og udviklingspunkter til videre videns- og metodeudvikling. Den summative evaluering har rummet 2 hovedaktiviteter en midtvejsrapport og en afsluttende evaluering. Den afsluttende evaluering baserer sig på skriftlige materialer, data, interviews med nøgleaktører samt interviews med henblik på tre deltagercases og tre virksomhedscases. De skriftlige materialer er fx: projektansøgning, 6-ugers redegørelser fra Integrationsskolen til kommunerne, systematisk dataindsamling om deltagerne fra Integrationsskolen samt referater fra fx Forum for mænd, mentorarrangementer, kvindenetværk o.a. Der er gennemført individuelle aktørinterviews med følgende personer: Kirsten Junge, leder og projektansvarlig, Integrationsskolen Susse Westerby, projektleder for Kvinder på vej, Integrationsskolen Anne Campbell, informationsansvarlig og faglig rådgiver, Integrationsskolen Marie Ussing, daglig leder af Integrationsskolen. Dorte Fjeldsted, social- og arbejdsmarkedschef i Søllerød Kommune Lisbeth Mosebo, sagsbehandler, Tværkulturelt afsnit i Søllerød Kommune Lene Osmani, sagsbehandler, Tværkulturelt afsnit i Søllerød Kommune Jens Lopdrup, virksomhedskonsulent, Tværkulturelt afsnit i Søllerød Kommune Pernille Krag, driftschef, fra Kvickly Holte Marianne Lamp, leder af aktivitetscenteret på Lions Park Plejehjem Anne Lise Juncker, medejer af Juncker s lækre mad Der er gennemført interviewprocesser med henblik på at formidle tre virksomhedscases og tre deltagercases. Virksomhederne er blevet interviewet og har efterfølgende fået casebeskrivelser til godkendelse. Fremstilling af deltagercases er foregået således, at evaluator har interviewet Marie Ussing fra Integrationsskolen og Lisbeth Mosebo fra Søllerød Kommune og at deltagerne efterfølgende har fået egne cases til godkendelse. Deltagerne har medio januar 2006 fået et evalueringsskema, hvor de er blevet bedt om at give udtryk for, hvad de har lært fra forløbet. Evalueringsskemaet følger tematisk op på spørgsmålene fra det indledende fokusgruppeinterview. 15 kvinder blev udvalgt, hvoraf 12 kvinder har besvaret skemaet, og tre kvinder er blevet interviewet af Integrationsskolen. Evaluator har udarbejdet evalueringsskemaet, og Marie Ussing, Integrationsskolen, har samlet op på besvarelserne. Kirsten Floris, FLORIS Consult, har varetaget evalueringsopgaven. 8

Projekt Kvinder på vej baggrund og mål Projekt Kvinder på vej startede den 1.2.2005 og afsluttes den 31.1.2006. Projektets formål var at styrke den enkelte flygtninge- og indvandrerkvindes mulighed for at komme i arbejde og opnå selvforsørgelse gennem en forstærket oplysnings- og rådgivningsindsats over for hele familien. Projektet skulle medvirke til at afdække de kulturelle forskelle og barrierer, og ikke mindst de dilemmaer, der modvirker, at kvinder kan blive selvforsørgende. I projektansøgningen var der fokus på at forbedre processen omkring tilrettelæggelsen af kvindernes virksomhedspraktik. De problemer, der er forbundet med, at moderen i familien kommer i arbejde, bliver synlige her, fordi det er hende, der som hovedreglen har ansvaret for familiens generelle liv og trivsel. Derved har moderens integration på arbejdsmarkedet betydning for alle familiemedlemmer. Ved at give hele familien særlig opmærksomhed og kvalificeret støtte i forbindelse med kvindernes praktik vil projektet kunne styrke hele familien og dermed den generelle arbejdsmarkedsrettede indsats. Målet er, at integrationen skal opleves som en succes for alle involverede parter: Kvinderne og deres familie, virksomhederne, kommunerne, de frivillige organisationer og Integrationsskolen. De metoder, der søgtes udviklet gennem projektet, var: Etablering af virksomhedspraktikker Hjemmebesøg hos de deltagende kvinder/familier fra kommunens side Etablering af virksomhedsnetværk Udvælgelse af mentorer Gennemførelse af procesevaluering med projektets målgruppe og aktører for at få mere viden om dilemmaer, problemstillinger og konflikter, som har betydning for integrationsprocessen Oprettelse af venindenetværk Oprettelse af Forum for mænd Skabelse af et fælles vidensgrundlag gennem fx brochurer til kvinderne, sagsbehandlerne og venindenetværket Inddragelse af landsdækkende organisationer (AOF Danmark, 3F og HK) til at sikre bred spredning af erfaringer og viden på styregruppemøder og gennem faglige diskussioner og møder undervejs i projektet Evaluering af systematisk erfarings- og informationsopsamling med henblik på vidensspredning til andre, der arbejder med integration. Målgruppen var 30 flygtninge- og indvandrerkvinder og deres familier. 9

Deltagerne Statistik 34 kvinder har deltaget i Integrationsskolens projekt Kvinder på vej. Deltagerne er fra 14 lande. 29 er visiteret fra Søllerød Kommune og 5 er kommet fra Birkerød Kommune. Aldersfordeling for perioden 1. februar 2005 til 1. februar 2006 Aldersfordelingen er spredt ud mellem 25 til 54 år 9 10 7 Antal 8 7 6 6 4 4 1 2 0 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 Alder i år Hjemlandsfordeling for perioden 1. februar 2005 til 1. februar 2006 14 forskellige lande er repræsenteret med hovedvægtpå Irak, Iran og Afghanistan. 10 9 8 7 Antal 6 6 5 4 4 4 3 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Afg ha ni Arm stan en ie Bu n r Hv i de undi rus lan d Ira k Ira n Li b an No o rdk n ore a Pa ki s tan Pe So ru ma lia Sy ri Th en ai l Tje and tje ni e n 0 10

Uddannelsesbaggrund for perioden 1. februar 2005 til 1. februar 2006 56% har ingen erhvervs- eller videregående uddannelse. 11 5 4 6 4 3 lfa Gr Gr und und sk o le ti l ana ti o n el nk Fu 7. k l as sk o se le 7.-1 0. kl a sse Gy mn asi Erh um ve r vsu dd an Me nel l le se. m lan gv i de rg. ud La d. ng vi d ere g.u dd. 1 be t Antal 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Praktikdetaljer for perioden 1. fe bruar 2005 til 1.februar 2006 Ud af 34 kvinder har der vær et 15 i skolepraktik privat og 4 i off entlig og heraf er 7 gået videre i virksomhedspraktik. Nogle kvinder har vær et i praktik i op til 3 f orskellige virksomheder. 16 15 14 11 12 Antal 10 9 8 7 6 4 4 2 1 de r Sk m ol he ep de Sk ra r kt ol ik ep Pr ra iv kt at i vi k rk O ffe so nt m lig he ds pr ak tik he rk so it re vi om rk s o Pr ak tik it tik ak Pr Pr ak tik ie n vi vi rk so m he d 0 11

Praktik- og job-fordeling for perioden 1. februar 2005 til 1. februar 2006 Over 82% er på vej ud på arbejdsmarkedet. 26,5% er kommeti ordinært arbejde. 20 19 18 16 14 Antal 12 10 9 8 8 6 4 2 1 2 b jo st ra ep ol Sk Fa ik kt dt el m ge Sy tt te yt Fl U dm el dt pg a il a so ci nd al en e pr Ko m ob le m m un e er 0 12

Opsamling på de opnåede resultater Projektet har været målrettet 2 grupper: Deltagere, der vil, men ikke kan finde fodfæste på det danske arbejdsmarked Deltagere, der hverken vil eller kan finde fodfæste på det danske arbejdsmarked Målgruppen taget i betragtning, har projektet bidraget til, at deltagerne markant har nærmet sig det ordinære arbejdsmarked. Ni deltagere er kommet i ordinært arbejde, og 19 deltagere er aktuelt i praktikforløb. I alt 28 personer, svarende til 82%, må siges at være kommet tættere på arbejdsmarkedet. Integrationsskolens vurdering er, at dette tal ville være væsentligt lavere (1/3), hvis projektets indsatser ikke var gennemført. Det er en flerhed af metoder, der gør denne forskel. Den klare og målrettede tilgang og proces omkring enkeltpersoner fremhæves som et vigtigt element. Det gælder fx det individuelle match til praktikstederne, bistand til at få den enkeltes evt. uddannelse ækvivaleret og meritbeskrevet i forhold til det danske uddannelsessystem og den personlige kompetenceafklaring. Set i forhold til uddannelsesbaggrund har gruppen været meget heterogen, men haft samme mål - at komme tættere på arbejdsmarkedet.. En af fordelene ved en heterogen deltagersammensætning har været, at deltagerne har fungeret som hinandens rollemodeller undervejs i forløbet. Endelig vægter Integrationsskolen betydningen af at sætte rammerne for et trygt miljø og facilitere en proces, der for den enkelte opleves som både tryg og udfordrende. At have et fælles mål virker tilsyneladende vigtigere end at have samme uddannelsesbaggrund. 13

Tættere på arbejdsmarkedet tre deltagerhistorier Hvordan ser det ud bag tallene? Hvordan ser processen ud for den enkelte kvinde? Vi har udvalgt tre cases til at illustrere, hvordan det er gået med den enkelte kvinde, og hvad der har været af succeser og barrierer på vejen til at komme tættere på arbejdsmarkedet. Hvordan finde det rette job, der passer til uddannelse og familie? Ladan startede på Integrationsskolen den 2.oktober 2004. Hun havde netop måttet slutte sin praktik på en systue i utide på grund af sygdom og ferie uden aftale og havde i øvrigt flere brudte praktikoplevelser bag sig. Også i projektet, Kvinder på vej, har hun oplevet at måtte afbryde praktikforløb på grund af sygemeldinger og fravær. Dette sammenholdt med at hun har afslået tilbud har medført, at hun er blevet rådighedsvurderet to gange. Sagsbehandleren har gjort det klart, at man ikke bare bliver væk ved sygdom, men melder afbud til praktiksted, kommune og skole, og at en lægeerklæring er nødvendig. Forløbet ender med, at Ladan har udsigt til den 3. sanktion, at hjælpen stoppes og først bevilges igen efter 300 timers ustøttet arbejde. Ladan er nu i praktik på et aktivitetscenter på et plejehjem, hvor hun fungerer fint og kan bruge nogle af sine pædagogiske evner på forskellig vis fx ved at bistå aktivitetsmedarbejderen omkring gymnastik og andre gruppeaktiviteter, bistå ved madsituationer, producere ting til forskellige arrangementer mv. Hun er engageret i opgaverne og fungerer fint med kollegerne og lederen. Udfordringen er fortsat at træne det danske sprog, især udtalen som er væsentlig i kommunikationen med de ældre. Ladan fik opholdstilladelse i sommeren 1999. Hun er læreruddannet i sit hjemland, taler dansk, skriver og læser i mindre omfang. Hun klager over ledsmerter, rygsmerter, hovedpine og træthed. Hun er gift og har et hjemmeboende barn på 9 år, som hun er meget opmærksom på selv at følge i skole hver dag. På et tidspunkt, da Ladan fik tilbudt og sagde ja til et praktikophold som stuepige på et hotel, blev der fra skolens side taget hensyn til, at arbejdsstedet var tæt på hendes bopæl, og at arbejdstiden kunne tilpasses i forhold til at bringe og hente barn. Der blev aftalt et møde mellem oldfruen på hotellet, Ladan og Integrationsskolens leder. Ladans mand er imod, at hun skal tage imod praktiktilbuddet og møder op foran hotellet. Samtalen starter, og Ladan giver udtryk for, at hun ikke vil kunne klare opgaverne på grund af smerter i ryg og arme. Samtalen slutter umiddelbart her. Integrationsskolens leder gennemgår oplevelsen sammen med Ladan og de går igen op til oldfruen, der ender med at sige ja. Ladan er på praktikstedet i 2 dage, før hun melder sig syg. Ladan har gennem forløbet på Integrationsskolen lært, at hun ikke kan gemme sig bag sin mand. Hun skal i stedet påtage sig et ansvar for personlig udvikling, fx ved at skabe et netværk med en dansk veninde (evt. sammen med datteren). Integrationsskolen har motiveret hende gennem processen ved at sige, at hun sagtens kan magte udfordringerne til arbejdsmarkedet, og at vitaminmangel og muskelsmerter er noget, man også kan arbejde med som person gennem øvelser på skolen og fx øvelser i at cykle på egen og datterens cykel. Der har været flere tilbagefald i forsøgene på at komme nærmere på et job. Er det sygdom, der er grunden? Er det at gå fra lærerinde til ufaglært arbejde? Er det dilemmaer i hjemmet, hvor Ladan s ønsker får modstand fra manden? Der gives ikke et enkelt svar på dette kompleks af spørgsmål. Set fra Ladan s side er det vigtigt at kunne bruge talenter fra sin tidligere uddannelse, at føle sig tryg med job og familie og at kunne prøve sig af med det, hun kan, og det hun skal blive bedre til. 14

Lige nu er Ladan på plejehjemmet og har drøftet muligheden for at få et ordinært servicejob på en af plejeafdelingerne med lederen af aktivitetscenteret. Måske er det næste mulige skridt i at fastholde sin gode tilknytning til arbejdspladsen at blive vikar. 15

Kan de mange talenter fra hjemmet bruges til at komme tættere på arbejdsmarkedet? Nagena startede på Integrationsskolen den 18.oktober 2004. I de første 6 måneder på nedsat timetal, formiddage, da Nagena led af stor træthed, D-vitaminmangel, svag hørelse og nedsat tarmfunktion. Siden har hun været på fuld tid, men har haft en del sygefravær fredage og mandage. Hun har deltaget i to praktikforløb i børnehave og på café, men de blev afbrudt. Hun er nu i praktik hos Kvickly i Holte. Hendes primære opgaver er her at pakke brød, og modsat de tidligere praktikker fungerer hun meget bedre nu. Opgaverne løser hun med tilfredshed, og hun får ros fra nærmeste leder og kolleger. Samtidig oplever hun selv, at hun gør noget aktivt og meningsfuldt. Nogle gange frekventerer hun Integrationsskolen efter arbejdstid for at gå på internettet. Nagena fik opholdstilladelse i december 1997. Hun er godt 50 år, har mand og 7 børn i alderen 15 til 29 år. Alle børn er kommet godt i vej, og Nagena er i det hele taget en stor og vigtig ressource og person i familielivet. Hendes engagement i familielivet står foran alt andet. Hun har ingen uddannelse udover 9 års skolegang fra hjemlandet. Nagena har vanskeligt ved at tale dansk, skrive og læse men har gennem forløbet forbedret sine sproglige færdigheder. Da hun ikke har bestået sin danskprøve og ikke har haft arbejde, kan hun ikke få pas, hvilket hendes øvrige familie har. Det piner hende, og motiverer hende til at træne sprog og finde job. Igennem forløbet er Nagena bl.a. blevet fortrolig med pc er og internettet, har trænet sine sproglige færdigheder og været aktiv, når der var bevægelse og praktiske gøremål på programmet. På holdet har hun fået nære venskaber og er i det hele taget social, imødekommende og omsorgsfuld overfor de andre deltagere. Hun har desuden gennem venindenetværket fået en aktiv dansk veninde på 65 år, som hun mødes med ugentligt og har inviteret med til familiearrangementer. Med praktikken i Kvickly er Nagena engageret og vågen. Der har på tidligere praktiksteder og i undervisningen været en del situationer, hvor Nagena faldt i søvn. På et praktiksted var oplevelsen, at det gik fint med alle opgaver omkring madlavningen fx købe ind, huske kvitteringer, lave mad og anrette den. Når maden var lavet, og brugerne kom, blev hun træt og faldt i søvn. Den samme oplevelse har der været i undervisningen. Når aktiviteterne var konkrete, fysiske og nære, var Nagene helt med, men når samtalen blev for abstrakt eller den sociale sammenhæng utryg, faldt hun i søvn. Nagena s mand er som Nagena nu i aktivering. Han har også deltaget i arrangementerne i projektets Forum for mænd, hvor han har fået viden om de økonomiske konsekvenser af at sige nej til praktik og input til, hvordan de hjemlige opgaver kan fordeles. Det har været positivt, også for Nagena s aktuelle motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet. Nagena er stærk på husmorkompetencerne. Udfordringen for Nagena er at træne sproget, lære at håndtere de forskellige sociale kodekser med kolleger, ledelse og kunder på en dansk arbejdsplads i servicebranchen og lære den tidsdisciplin, der forventes på en dansk arbejdsplads. 16

Job - eller ingen økonomi? Da Suado startede på Integrationsskolen den 2. november 2005, stod hun i den situation, at hvis hun ikke sagde ja til et job, var udsigten til at miste sin forsørgelse fra det offentlige og miste egen bolig, tæt på. Umiddelbart inden sommerferiens afslutning var Suado uden varsel rejst til Afrika sammen med sine børn i 3 måneder og havde forsømt at betale husleje. Kommunen stoppede udbetaling af kontanthjælp, og ved hjemkomsten var talen klar fra kommunen til Suado. De ville gerne hjælpe, men hun skulle i arbejde inden for en måned og afdrage sit lån til betaling af huslejerestancen inden for kort tid. Suado ønskede derfor hjælp til at finde et job og motivationen var meget langt fremme. Efter 4 samtaler med arbejdspladser, som Integrationsskolen formidlede, lykkedes det i december at få ordinært job gennem vikarbureauet Adecco. Hun har haft rengørings- og køkkenopgaver, og er nu fast tilknyttet en kontorbygning i Hørsholm. Suado er flygtning fra et afrikansk land. Hun er 37 år og har 3 børn, som hun er alene med. Hun har været i Danmark siden oktober 1996 og taler i dag et rimeligt dansk. Hun har gennem årene deltaget i forskellige aktiviteter, som kommunen har sat i værk. Hun har været i en del praktikforløb, blandt andet et længerevarende praktikforløb på et plejehjem. Hendes forbehold tidligere har handlet om arbejdstider og geografi, hvilket kan skyldes hendes situation som aleneforsørger for 3 børn. Arbejdsdagen måtte ikke starte for tidligt eller slutte for sent, og arbejdsstedet skulle helst være tæt på hendes hjemmeadresse. Hun blev for 1 1/2 år siden vurderet så god sproglig, at hun blev opfordret til og tilmeldte sig et forkursus til social- og sundhedshjælperuddannelsen. Forløbet blev dog afbrudt efter en uge, da Suado meldte sig syg. På Integrationsskolen lærte Suado, at der blev forventet det bedste af hende. Hun fik igennem skolens undervisning og individuelle vejledningsindsats ros, fordi hun gik aktivt ind i fællesskabet og den personlige udviklingsplanlægning fx ved at holde oplæg om Somalia, gøre gymnastik, deltage i de planlagte aktiviteter, bidrage aktivt i diskussioner om hotte emner - og ikke mindst demonstrere en aktiv indsats for at få et vikarjob. Suado har været en flittig gæst hos Frivilligcenteret, som har åbent hus 2 gange ugentligt. Dette netværk har været vigtigt for hende, og nogle af de frivillige har også ageret bedstemødre for Suado s børn. Erfaringen fra Integrationsskolen er, at det er et godt tegn, når deltagerne gør brug af Frivilligcenteret. Det styrker deltagernes kontakt og netværk med danskere. Det afgørende for Suado s overgang til et ordinært arbejde har været sagsbehandlerens meget tydelige melding og beskrivelse af formål, konsekvenser og sanktioner. Udover den meget kontante udmelding om betaling af husleje og indtjening, fik Suado at vide, at hun selv skulle påtage sig et ansvar for at kontakte advokat, bank og boligkontor for at træffe de konkrete aftaler om frister o.a.. Integrationsskolen har fulgt op på kommunens melding om jobkrav ved at give Suado mod på, at hun godt kan klare jobbet. 17

Læringspunkter set fra deltagernes side Medio januar 2006 blev 15 kvinder bedt om at svare på en række spørgsmål. 12 kvinder har besvaret skemaet, tre kvinder er der afholdt samtaler med. Her er et udvalg af lærepunkter, som kvinderne har formuleret. Hvad synes du, der har virket godt for dig i undervisningen på Integrationsskolen? Hvad har for dig været god undervisning på vej mod et job? Om det arbejdsmarkedsrettede fokus i undervisningen siger kvinderne: - Jeg er blevet mere selvstændig og selvsikker, siger Hanan, der i dag har job som pædagogmedhjælper. - Jeg har fået 2 praktikpladser, hvor jeg har lært, at jeg godt kan have det godt med danskerne, og at de kan forstå mig. - Jeg har lært meget om de danske arbejdspladser, vi har set flere og det har været godt. - Vi har lært rigtig meget om mænd og kvinders ligestilling. Mænd og kvinder arbejder næsten lige meget i Danmark. Derfor skal vi også arbejde! - Vi ved, hvordan man skal opføre sig på arbejdet, komme til tiden, gå til pause samtidig med de andre, ikke gå for sig selv, spørge om der er mere, man kan gøre, når man tror man er færdig. - Vi skal betale skat til samfundet, de har hjulpet os og vores børn. - Vi har lært en masse om de danske regler, fagforeninger, løn, pligter, skat, skilsmisser, amtet, kommunen mv. - Jeg er blevet bedre til alt, hvad der har med arbejde at gøre - fx møde til tiden, spørge mine kollegaer til råds, efterligne deres arbejdsmetoder, og jeg kan nu bruge en computer. Om de sociale aspekter siger kvinderne: - Jeg kan få danske venner, det har ellers været svært. De vil også gerne hjælpe mig med at finde arbejde, men først og fremmest hjælper de mig med at tale dansk. - Jeg har lært at være sammen med andre igen! - Jeg er ikke så bange mere! - Jeg har lært, at der er nogle, der vil hjælpe mig, og at der er steder, man bliver beskyttet. Hvis man viser, man meget gerne selv vil, så får man hjælp. Her får vi altid hjælp. Vi skal kun vente måske en dag, så har I tid. Om træningen af det danske sprog, siger kvinderne fx: - Jeg lærer dansk - Når jeg ikke går her, glemmer jeg det danske. Her taler jeg mest dansk. Om indsigt i den danske kultur siger kvinderne fx: - Jeg har fået en masse at vide om dansk kultur, jeg ellers ikke ville vide. Jeg har set udstillinger og gået på muséer, fx Nationalmuseet. Gammel Holtegård med fotografierne det var flot. Nu ved jeg, at Karen Blixen selv skød løver, og at hun var dansker. - Det var meget spændende at være i Søllerød Kirke og tale med præsten, som var en kvinde Hvad synes du, der har virket godt for dig i din kontakt med sagsbehandleren i din kommune? Hvad har for dig været god sagsbehandling på vej mod et job? - Hun har hjulpet mig meget. Hun har givet mig lov til at få mere sprogundervisning. Hun hjælper mig meget med min økonomi, og de betaler regninger. Hun er meget god at snakke med, men der kan gå for lang tid, før man får en tid, når der er et problem. - De hjælper med mange ting, danskkurser og uddannelse til de unge. - Jens (virksomhedskonsulenten) hjælper meget, han vil også gerne have os i job. 18

Hvad synes du, du har lært om det, du selv skal tage ansvar for? Hvad har du lært om, hvad du selv kan gøre på vej til et job? - Jeg skal ikke give op, være vedholdende og søge flere jobs samtidig. Jeg skal ikke gå og vente på svar. De skal lære en at kende først, ellers er der fordomme. - Jeg skal møde til tiden, være forberedt med tøj og mad og ikke pive og sige, jeg er meget syg. Jeg skal gøre, hvad der bliver sagt. Nu kan jeg selv finde gode job på nettet og selv finde transportmuligheder. - Vi skal selv holde os i form. Jeg skal træne min ryg. - Vi skal tale dansk med veninden, med kolleger og med dem, man møder i børnehaven osv. - Jeg har lært, at der er mange flere jobmuligheder, end jeg havde troet. Dem kan jeg selv søge videre efter. - Jeg har lært noget om disciplin. Til dig, der har været i praktik. Hvad er det vigtigste, du har lært ved at være i praktik? - Jeg har lært, hvordan man kommunikerer med andre. Jeg lærer nye ting hver gang. - Det er dejligt at yde noget til samfundet. Vi lærer også meget dansk i praktikken. - Jeg har lært at tale dansk, pakke brød og komme til tiden. - Jeg har lært om børn og ældre, og hvordan vi passer dem i Danmark. - Jeg har lært, hvordan arbejdspladsen fungerer. De interne regler, så er man bedre til at lære og forstå det næste gang. Hvad synes du, du skal blive endnu bedre til for at få et job? - Dansk, dansk og dansk - var dominerende og er afgørende. - Blive lidt hurtigere og mere stabil. - Blive rask. - Have godt humør hver dag. Har du andre kommentarer og ønsker, du gerne vil fortælle os, så vi kan gøre det endnu bedre en anden gang? - Skolen kan ikke blive bedre, siger en kvinde, der har fået job. I har givet mig job. - Vi skal have mindre cykler at træne på. - Marie, Susse, Kirsten og Kiyoumars er som familie for os, det er rigtig godt. - Det sidste nye med de frivillige, der underviser og læser lektier med os om eftermiddagen er rigtig godt. Deltagerne giver i de beskrevne cases udtryk for, at det kan lykkes at komme tættere på arbejdsmarkedet. Casebeskrivelserne vidner om personlige historier med mange tilbagefald og modstande - brudte praktikforløb, modstand fra ægtefælle, manglende (be)greb om at agere på en dansk arbejdsplads, sygdom og manglende forståelse af idé og sanktioner i det danske forsørgelsessystem. Men casebeskrivelserne er også udtryk for, at det trods alt lykkes kvinderne at komme tættere på arbejdsmarkedet, fordi de finder den tilpasse udfordring mellem tryghed og udfordringer på jobbet, fordi de sammen med virksomhederne får et passende job og en god oplæring, og fordi sanktioner i deres forsørgelsesgrundlag formidles og gennemføres. Kvinderne giver i den afsluttende evaluering udtryk for, at de har rykket sig i forhold til værdierne. De har på det generelle plan fået forståelse for muligheder og pligter på det danske arbejdsmarked og de har gennem praktikperioderne fået selvtillid og nære oplevelser af, hvad det betyder at løse sin opgave kvalificeret, møde til tiden, lære af kolleger og spørge kolleger til råds. De giver udtryk for, at der er blevet arbejdet med deres frygt ved at være sammen med andre, og at de føler glæde ved at være sammen med danskere, opleve gode danske rollemodeller og praktisere det danske sprog på job, i børnehaven, med veninden mv. 19

Endelig er de blevet opmærksomme på, hvad de selv kan gøre for at holde sig raske og i godt humør. 20

Centrale projektaktiviteter Visitation Visitationen af deltagere til Kvinder på vej har været kendetegnet ved en åben og løbende tilgang med få kriterier for afgrænsning. Kommunerne har visiteret deltagerne, og Integrationsskolen har ved hver ny deltager fået en deltagerprofil fra kommunen. Sagsbehandlerne Lisbeth Mosebo og Lene Osmani, Søllerød Kommune, fortæller, at det kun er få deltagere, man ikke anser for egnede til at deltage i forløbet. Tvivl om egnethed handler om deltagernes forudsætninger og situation fx psykiske og fysiske problemer og om forventningen om at kunne være tilstede et forventet antal timer hver uge i såvel skole som praktik. Det kan fx være en kvinde med post traumatisk stress, en der græder hele tiden og/eller en med massive psykiske problemer. Her vurderes det, om det vil skade eller gavne at deltage i forløbet. Kompetenceafklaring (kompetencekortet) Der sker gennem undervisningsforløbet en afklaring af den enkeltes kompetencer. Som noget nyt har projektet valgt at introducere Arbejdsmarkedsstyrelsens kompetencekort som et redskab til individuel kompetenceafklaring i praktikkerne på virksomhederne. Skolens undervisere er blevet undervist i brugen af redskabet, som nu er blevet introduceret og bragt i spil på flere af virksomhederne. Gennem kompetencekortet sker der en afklaring af de faglige kompetencer (i forhold til arbejdsfunktioner og delmål), de personlige kompetencer (selvstændighed, samarbejde, sociale færdigheder, stabilitet, koncentration og fleksibilitet) og de sproglige kompetencer (forstå/lytte, tale, læse og skrive). Kompetencekortet er personligt og den enkeltes bevis på, hvad hun kan og har af kompetencer. Det rummer også anbefalinger fra virksomhederne eller uddannelsesstederne. Den enkelte kan som sådan bruge det som et supplement til sit CV i forbindelse med jobsøgning. Undervisningsaktiviteter Der er i undervisningen bl.a. blevet arbejdet med arbejdsmarked, ligestilling, sundhed/ gymnastik og natur. Skolen lægger vægt på at give kvinderne viden på en nærværende og involverende måde. Kvinderne giver via fortællerunder status og udfordringer i nuet, afprøver sig som hinandens sparringspartnere og vidner i den videre personlige udvikling. Desuden arbejdes med de små og store historier om arbejdsmarked, flygtningeliv og integration og lokalsamfund. Der lægges besøg og ture ind til forskellige typer virksomheder, biblioteker, krisecentre, hospitaler, Christiansborg, forskellige bydele i lokalområdet, i København og Malmø. Deltagerne er involverede og aktive i forberedelse, gennemførelse og bearbejdelse af besøget. Skolen beretter, at det er meget oplivende at være på tur med kvinderne. De er nysgerrige og glade, når de er på tur. De er ikke vant til at tage på tur sammen med deres familier. Gymnastik er indlagt i ca. 30 min. for kvinderne som en opstart på dagen. Alle bidrager og er med, stemningen er høj, og alle er engagerede i at træne mave, balder, skuldre osv. Ikke mindst giver det en øget frihed, spørgelyst og motivation til resten af dagen. Der er bragt forskellige metoder i spil til at styrke kvinderne i en kvalificeret vej til jobbet: Brug af IT med fokus på træning og brug af mail, internet og jobsøgning Virksomhedsbesøg hvor deltagerne er blevet trænet i informationsindsamling, gennemførelse og bearbejdelse af besøgene. Deltagerne har selv produceret små oplæg fra virksomhedsbesøgene Træning og udvikling på det personlige plan med henblik på at styrke selvstændighed og initiativlyst Intensiv gymnastik hver dag, kost- og livsstilsprogammer (flere af kvinderne er overvægtige, går langsomt og spiser usundt med mange kropslige skavanker til følge) Integrationsskolen får for hver nystartet kursist en deltagerprofil (BOAS-skema), fører dagbog over de enkelte kursister og formidler 6-ugers redegørelser til kommunerne omkring de enkel21

te deltageres progression. Disse redskaber har vist sig som gode og effektive i kommunikationen mellem Integrationsskolen og kommunerne. De sproglige kundskaber på holdet er generelt meget svage. Relevante avisartikler, radio- og fjernsynsudsendelser må genfortælles på let forståeligt dansk, og underviserne må konstant oversætte, mime og formidle budskaberne på mange forskellige måder. Praktik og jobtræning Integrationsskolen har været meget aktiv med at bruge netværk til virksomheder, tage konkrete kontakter til relevante virksomheder og etablere et samarbejde. Integrationsskolen har gennem projektet udbygget netværket til virksomheder, således at der i dag er 105 virksomheder i netværket. Mange af kvinderne har et stærkt ønske om arbejde i børnehaver og fritidshjem. Der arbejdes derfor med det ønske og med de sprogkundskaber, der skal til for at kunne opnå beskæftigelse i en institution. Integrationsskolen har oplevet en stor lokal opbakning til projektet blandt virksomhederne. Viljen og interessen for at gå ind i et aktivt integrationsarbejde har været til stede. Lokalområdets virksomheder er positive og vil gerne medvirke i form af tilbud om skole- og virksomhedspraktik, og hvis dette lykkes tilfredsstillende, i form af job. Integrationsskolen har gjort brug af muligheden for at indlægge skolepraktik i op til en måned og i samarbejde med kommunerne at bygge videre med virksomhedspraktik, jobtræning og ordinært arbejde. Skolepraktikken har varieret i længde og været tilpasset den enkelte kvindes formåen og udfordring samt virksomhedernes muligheder. Skolepraktikken bruges til afklaring og træning. Giver skolepraktikken basis for et videre forløb, overtager virksomhedskonsulenten i kommunen sagen og iværksætter en virksomhedspraktik. Skolen har gjort brug af en individuel tilgang til identifikation af egnede praktikpladser og brugt mange ressourcer på at pleje kontakten til det store netværk af virksomheder. Når virksomheden kontaktes omkring en praktikplads, sker det med udgangspunkt i en individuel deltager og en beskrivelse af hendes faglige, sproglige og sociale kompetencer. Denne tæt-på og konkrete henvendelsesform har vist sig god over for virksomhederne. Via denne tilrettelæggelse af praktikperioden får deltagerne gode rollemodeller gennem kolleger på virksomheden og erfaringerne bearbejdes aktivt tilbage på holdet, så deltagerne også indbyrdes fungerer som rollemodeller for hinanden. De får på den måde mulighed for at vise deres stolthed over opnåede succes er og skridt på vejen til job. Deltagerne på holdet giver støtte og opmuntring (fx du klarede det!) og fungerer på den måde som gode vidner i den enkeltes udviklingsproces. 22

Virksomhedspraktikken tilrettelægges i tre måneders intervaller, hvor der for hver periode gøres status, udarbejdes planer, formuleres begrundelser for evt. forlængelser og drøftes en vurdering af ansættelsesperspektiv. I virksomhedspraktikken kan indlægges formaliserede undervisningsaktiviteter, fx med én dag ugentlig på Integrationsskolen (træning i jobsøgning, gymnastik o.a.) eller uformelt ved, at deltageren altid er velkommen til at gøre brug af den åbne dør på Integrationsskolen. Andre vigtige metoder i brugen af virksomhedspraktikken er: Anvendelsen af trekantsmødet mellem deltager, virksomhedskonsulent og virksomheden Den åbne dialog med virksomheden om forventninger, konkrete vurderinger af den enkeltes formåen i forhold til løsning af opgaver og nye mulige skridt og udfordringer Anvendelse af observationsskemaer eller kompetencekort bl.a. for at sikre, at der sker progression i oplæringen på virksomheden. 23

Opgaver og kompetencer på jobbet tre virksomhedshistorier Nedenfor er erfaringerne fra tre forskellige typer virksomheder, som har haft deltagere fra Kvinder på vej, beskrevet i case studies. En stor og en mindre privat virksomhed samt en offentlig virksomhed. Kompetencer i Kvickly Vi har mange 2.generationsindvandrere ansat i Kvickly. Vores erfaring er, at de generelt er meget stabile, sætter en ære i at passe deres arbejde og udviser stor hjælpsomhed i hverdagen. De vil gerne tjene penge, og de tager også gerne de sure vagter, siger Pernille Krag, driftschef i Kvickly, Holte. På kasselinien udgør 2.generationsindvandrerne ca. 50% af medarbejderne. De henvender sig selv for at få job i Kvickly eller bliver anbefalet af medarbejderne. Kun en enkelt gang har det været nødvendigt at annoncere efter medarbejdere her. I Holte er det svært at tiltrække unge danskere til et arbejde i Kvickly, da deres forældre typisk betaler for deres forbrug og fornødenheder i hverdagen. De generelle udfordringer vedrører typisk sproget, håndteringen af tal og det at lave og overholde aftaler. Vi skal være 100% sikker på, at budskabet er gået igennem, når vi træffer en aftale, siger Pernille. Når virksomheden tager praktikanter ind, som er sprogligt svagt funderede, er det typisk i opgaver inden for pakkeri. Er praktikanterne lidt bedre rent sprogligt, kan de også komme ud i butikken og stå for vareopfyldning. Her kræves dog, at de kan håndtere de forskellige henvendelser fra kunderne. Ved kasselinien stilles større krav fx til kundehåndtering, regning, optælling og koncentration. Vi sagde ja til en af kvinderne fra projektet, da vi stod og skulle bruge hjælp i bageriet. Hun havde meget svært ved sproget, og vi fandt derfor den løsning, at hun kunne pakke brød. Hun har nu været der i 2 måneder og klarer arbejdet godt. Hun er aktiv, kvik og smilende. Udfordringerne ligger i at forbedre sproget og stabiliteten. Hun har en del fredagssyge. Fra arbejdspladsen har man sagt til datteren, som også har arbejde i butikken, at hun skal presse på med, at de får talt dansk i hjemmet. Vurderingen er, at det er fint nok at have hende i et støttet job. Hvis ordinært arbejde skal komme på tale, skal hun også kunne påtage sig opgaver ude ved disken, og her er sproget og håndtering af kundekontakten afgørende. Kvinden har ferie nu, og Kvickly har derfor sagt ja til at tage en thailandsk kvinde og en koreansk kvinde ind. Den thailandske kvinde er, siger tilbagemeldingerne, hurtig, kvik og taler godt dansk. For hende er udsigten til ordinær ansættelse tæt på. Kontakten omkring praktikanterne har fungeret fint. Tidligere har virksomhedskonsulent Jens Lopdrup fra Søllerød Kommune haft kontakten til Kvickly. I denne situation har praktikken været formidlet af vejleder og underviser Susse Westerby fra Integrationsskolen. En god formidling, fordi virksomheden fik et indtryk af en meget imødekommende person med stor menneskelig indsigt i kvinderne. Og en åben kommunikation, hvor det er tilladt også at pege på problemerne og det, der ikke dur. Er der områder, hvor der kan ske forbedring i samarbejdet omkring praktikanten? Pernille Kragh foreslår, at det i bestemte situationer kan være en fordel for virksomheden at tage 2 praktikanter i par, som kan støtte hinanden omkring opgaverne, personligt og socialt. Derudover peger hun på, at systemet omkring overgang fra støttet job til ordinært job kan virke noget stift. Fx havde de en kvinde i tekstilafdelingen, som fungerede fint, men havde problemer med sproget. Da det ikke var muligt at forlænge perioden med støttet job, var konse- 24