Dagtilbud, skoler/sfo har fokus på udvikling af det enkelte barns intellektuelle, fysiske og sociale kompetencer.

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats dagtilbud, skoler/sfo s rolle i den generelle forebyggende indsats Dagtilbud, skoler/sfo arbejder målrettet på at flest mulige børn med særlige behov/handicap inkluderes i kommunens egne tilbud. Dagtilbud, skoler/sfo har fokus på udvikling af det enkelte barns intellektuelle, fysiske og sociale kompetencer. Dagtilbud og skoler/sfo samarbejder om brobygning (overgange i børnenes liv fra dagpleje/vuggestue til børnehave, til skole og SFO). Dagtilbud og skoler/sfo samarbejder med relevante faggrupper (pædagogisk konsulent, skolekonsulent, pædagogisk psykologisk rådgivning, den kommunale sundhedstjeneste, familiesagsbehandlere m.fl.) om at rumme de fleste børn i kommunens egne dagtilbud og skoler/sfo. Flest mulige børn med særlige behov/handicap inkluderes i kommunens egne tilbud. Børn og unges forskellighed respekteres, og de udfordres med udgangspunkt i deres styrkesider og ressourcer. Børnene inddrages i dagtilbud, skoler/sfo ved, at de får opgaver, ansvar og medbestemmelse i takt med deres alder og udvikling. Dagtilbud, skoler/sfo samarbejder om indsatsen ved systematisk opsamling af indhøstet viden og erfaring. Ledere og medarbejdere praktiserer videndeling, erfaringsudveksling og kvalitetsudvikling ved at sætte fokus på det der virker (best practice). Dagtilbud, skole/sfo styrker arbejdet gennem elevplaner, pædagogiske læreplaner og evaluering. Formålet med brobygning er gennem videndeling at få kendskab til det enkelte barns særlige forudsætninger. Det betyder, at modtagende dagtilbud skole/sfo kan understøtte barnets overgang ved at være hensyntagende og forstående i forhold til barnet. Der er forinden indhentet tilladelse fra barnets forældre til, at viden om barnet kan formidles til de fagpersoner, som skal have med barnet at gøre. Procedurer for brobygningsarbejdet i de enkelte lokalområder er nedskrevet og forefindes i lokalområdets dagtilbud og skole/sfo. Dagtilbud og skoler/sfo har en afgørende rolle i forhold til tidlig indsats, idet medarbejderne i dagligdagen med børn og unge ofte er de første, der får kendskab til, at et barn eller en ung har brug for en særlig indsats. Pædagoger, lærere, ledere i dagtilbud og skoler/sfo og fagpersoner delagtiggør forældrene, hvis der opstår bekymring for, at et barn eller en ung ikke er i god trivsel. Forældrene inddrages i et samarbejde med henblik på at bedre barnets/den unges situation. Dialogen og samarbejdet med forældrene er kendetegnet ved respekt, åbenhed, ærlighed og venlighed. Pædagoger, lærere og ledere tager tidligt initiativ til at inddrage relevante fagpersoner for at få 1

råd og vejledning, sparring eller supervision til, hvad dagtilbud og skoler/sfo kan gøre for at hjælpe barnet. Dagtilbud og skoler/sfo deltager i 2 faste tværfaglige mødefora, hvor der bl.a. deltager familiesagsbehandler: Tværfaglig gruppe og SSP-handlegruppe. Tværfaglig gruppe Der er nedsat 6 tværfaglige grupper. De dækker følgende skoledistrikter: 1. Trællerupskolen, Allerslev skole og Glim skole 2. Hvalsø skole 3. Osted skole og Kirke Såby skole 4. Kirke Hyllinge skole 5. Bramsnæsvigskolen 6. Kirke Sonnerup skole og Sæby-Gershøj skole Formål: Møderne i Tværfaglig gruppe er dels et forum, hvor bekymringer for konkrete børn og unge kan tages op, dels et handlingsorienteret forum, hvis opgave det er at bidrage med konkrete ideer og forslag til handlinger. Formålet er at yde en tidlig og koordineret indsats over for et barn eller en ung, som har behov for hjælp. Der kan være tale om anonyme drøftelser, hvor barnet eller den unges identitet ikke afsløres eller drøftelser med åben identitet, hvor der forinden er indhentet tilladelse fra forældrene til at de professionelle, der er om barnet/den unge kan tale sammen. Drøftelsen afsluttes med en aftale om, hvilken indsats der skal sættes i gang, og hvem, der gør hvad, hvornår. En drøftelse kan også munde ud i en vurdering af, at man ser tiden an. I givet fald aftales det konkret, hvornår der skal ske en opfølgning. Det tværfaglige forum kan også danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt en bekymring for et barn/ung skal udmøntes i en underretning til de sociale myndigheder. Der holdes møde 1-2 gange om måneden, afhængig af lokalområdets problemstillinger. Deltagere (faste kerne): Familiesagsbehandler, psykolog fra PPR, sundhedsplejerske, skolerepræsentant(er), repræsentant(er) fra områdets dagtilbud. Der kan indkaldes deltagere ad hoc. Dagtilbud og skoler/sfo (leder, pædagog, lærer) deltager, når virksomheden har problemstillinger med konkrete børn og unge, som den ønsker afklaring og hjælp til at løfte. Leder af støttepædagogkorpset, SSP-konsulent samt konsulent fra dagplejen kan ligeledes indkaldes ad hoc eller deltage ved behov. SSP-handlegruppe Der er nedsat 2 SSP-handlegrupper. De dækker følgende skoledistrikter: 1. Trællerupskolen, Allerslev skole, Osted skole, Glim skole og Kirke Såby skole. 2. Bramsnæsvigskolen, Kirke Hyllinge skole, Sæby-Gershøj skole, Kirke Sonnerup skole og Hvalsø skole. Formål: Det er SSP-handlegruppens opgave at arbejde forebyggende over for grupper. F. eks. i forhold til mobning, alkohol, euforiserende stoffer, kriminalitet. Deltagere (faste kerne): SSP-konsulent, landbetjent, fagkoordinator for familiesagsbehandlerne, ungdomsskoleleder, repræsentanter for områdets skoler/sfo er. Der kan indkaldes deltagere ad hoc. Skoler/SFO (leder, pædagog, lærer) deltager, når virksomheden har problemstillinger med konkrete børn og unge, som den ønsker afklaring og hjælp til at håndtere. En afklaring kan også føre til, at der indledes et samarbejde med relevante fagpersoner. 2

Et møde med SSP-handlegruppen kan også danne grundlag for en beslutning om, at bekymring for et barn eller en ung skal udmøntes i en underretning til de sociale myndigheder. Udover de faste ovenstående mødefora har ansatte i dagtilbud og skoler/sfo er mulighed for at invitere forældre til et dialogmøde, hvor også en repræsentant fra pædagogisk psykologisk rådgivning deltager, for at afdække om der er behov for iværksættelse af en observation eller undersøgelse af et barn eller ung. Et sådant dialogmøde registreres ikke som en sag med mindre at deltagerne herunder forældrene er enige om, at problemstillingen kræver yderligere handling i form af observation eller undersøgelse af barnet eller den unge. Dagtilbud, skoler/sfos realisering af målsætningen (flest mulige børn med særlige behov/handicap indkluderes i kommunens egne tilbud) indarbejdes i den enkelte virksomheds årsaftale. Der formuleres succeskriterier, krav til målopfyldelse og evalueringskriterier i et samarbejde mellem administrationen og lederne. Dagtilbud og skoler/sfo beskriver deres erfaringer med brobygning i lokalområdet. Erfaringerne indarbejdes i den enkelte virksomheds årsaftale. Der formuleres succeskriterier, krav til målopfyldelse og evalueringskriterier i et samarbejde mellem administrationen og lederne. Det tværfaglige samarbejde i de tværfaglige distriktsgrupper og SSP handlegrupperne evalueres første gang medio 2008 gennem en kvalitativ undersøgelse, som udarbejdes af Visitationschefen for børn og ungei foråret 2008. Arbejde med dokumentation og evaluering følger i øvrigt Kommunens overordnede retningslinier (jf. Fokusområder 2008). Standard for sagsbehandling vedrørende: Dagtilbud, skoler/sfo m.v. foretager de nødvendige underretninger Ledere og medarbejdere i dagtilbud, skoler/sfo og andre ansatte fagpersoner, der har med børn og unge at gøre, har pligt til at underrette de sociale myndigheder, når de får kendskab til at et barns eller en ungs omsorgssituation er truet. Det er almindeligvis ledere af dagtilbud og skoler/sfo, der står som underskriver af en underretning. Dagtilbud og skoler/sfo foretager de nødvendige underretninger. For at sikre at virksomheder og faggrupper har den nødvendige viden for at kunne vurdere, hvornår der skal foretages underretning har kommunen en række dialog- og handleredskaber, som virksomheder og fagpersoner kan anvende før, under og efter en afklaringsfase. Der sker underretning, når der opstår et kendskab til at et barns eller en ungs 3

omsorgssituation er truet. Dagtilbud og skoler/sfo er bekendt med, at de til enhver tid kan få sparring i administrationen (pædagogisk konsulent, skolekonsulent, familiesagsbehandler, Pædagogisk psykologisk rådgivning m.fl.) i forbindelse med afklaring af, om der skal foretages underretning til de sociale myndigheder. Ledere og pædagogisk personale i dagtilbud og skoler/sfo er gennem undervisning, viden og erfaring bekendt med, hvilke signaler og adfærd der kan være tegn på, at et barn eller en ung er truet i sin udvikling. Der holdes jævnligt møder i Tværfaglig gruppe, hvor dagtilbud og skoler/sfo kan drøfte konkrete børn og unge, og sammen med Tværfaglig gruppe komme frem til handlingsforslag, som kan bidrage til at yde en tidlig og koordineret indsats over for et barn eller en ung, som har behov for hjælp. Der udarbejdes en vejledning og handleguide som målrettes de faggrupper, som arbejder med børn og unge i dagtilbud og skoler/sfo. Der er tale om et redskab, der anviser, hvad leder/medarbejder skal gøre, hvis der er bekymring for et barn eller en ung. Der holdes temamøder for at implementere brugen af vejledning og handleguide som arbejdsredskab. Herunder undervises der i reglerne for tavshedspligt og underretningspligt. Der holdes temamøde om underretning til de sociale myndigheder. Herunder hvornår der skal skrives en underretning samt om krav om form og indhold. Med henblik på videndeling og kvalitetssikring beskriver dagtilbud, skoler/sfo deres erfaringer med at afgive underretninger. Familiesagsbehandlerne beskriver deres erfaringer med de underretninger de modtager. Administrationen opgør antallet af modtagne underretninger fra dagtilbud og skoler/sfo. Udvalget for Børn og Ungdom orienteres 2 gange om året om antallet af underretninger. Første orientering vil finde sted i februar 2008. Kommunalbestyrelsen følger op på om dagtilbud, skoler m.fl. lever op til kommunens standarder for, hvornår der foretages de nødvendige underretninger til de sociale myndigheder. Opfølgningen sker hvert andet år. Første gang ultimo 2008. Arbejde med dokumentation og evaluering følger Kommunens overordnede retningslinier (jf. Fokusområder 2008). Standard for sagsbehandling vedrørende: Kommunen sikrer, at der sker opfølgning på underretninger Ifølge 36 i Serviceloven skal den kommunale myndighed bekræfte modtagelsen af en underretning senest 6 hverdage dage efter modtagelsen. Lejre Kommune vil tilstræbe at kvitteringsskrivelse afsendes samme dag, som den modtages hos børnesagsbehandleren. 4

Alle underretninger følges op ved vurdering af behov for undersøgelse hurtigst muligt. Koordinatoren for familiesagsbehandlerne vil kontinuerligt deltage i møder med interne og eksterne samarbejdspartnere, hvor mulighederne, indholdet og opfølgningen vedrørende underretninger drøftes og udvikles. Familiesagsbehandlerne vil hurtigst efter en underretning tage kontakt til familien/ evt. barnet for at påbegynde en vurdering af, hvorvidt en undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 skal iværksættes. Er der tale om en underretning fra en ekstern samarbejdspartner, f.eks. daginstitution eller skole vil denne så vidt muligt blive inddraget yderligere i afklaringsfasen vedrørende behovet for en egentlig undersøgelse af barnets forhold. Administrationen vil udarbejde procedurer for sagsbehandlingen i underretningssager i 2007. I 90 % af alle underretningssager er indkaldt til opfølgningsmøde med familien inden for 10 arbejdsdage Senest 3 måneder efter en underretning følges op på, at underretningen er undersøgt eller under behandling Ved underretning fra fagprofessionelle og andre tilstræbes: At familiesagsbehandleren hurtigt får kontakt til børn, unge og deres familier, hvor omsorgen svigter At barnet, den unge og familien inddrages tidligt i forløbet At der hurtigt foretages en risikovurdering med henblik på om en socialfaglig undersøgelse jf. servicelovens 50 skal iværksættes Ved underretning modtaget fra privatperson tilstræbes: At kvitteringsskrivelse sendes samme dag som underretningen modtages At borgeren gøres opmærksom på, at der ikke er partsstatus i sagen, og derfor ikke vil ske yderligere inddragelse Ved underretning fra andre kommuner tilstræbes: At kvitteringsskrivelse sendes samme dag, som underretning er modtaget At der foretages en socialfaglig vurdering i forhold til, hvorvidt repræsentanter fra den underrettende kommune skal deltage i underretningsmøde/overdragelse af sagen Der føres statistik over alle underretninger fra 1. august 2007, og Udvalget for Børn og Ungdom orienteres 2 gange årligt om antallet af underretninger, herunder hvorfra de er modtaget, og om opfølgning er sket jf. standard. Første orientering vil finde sted i februar 2008. 5

Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge under hele indsatsen Lejre Kommune har et højt informationsniveau og god kommunikation med forældre/borgere. Det er med til at afstemme forventninger og roller. Børn og unge skal så vidt muligt ud fra en helhedsvurdering inkluderes i Lejre kommunes dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Vurderingen er baseret på en konkret samlet viden om: Barnets faglige og sociale kompetencer, barnets trivsel, økonomisk bæredygtighed og familiære hensyn. Inddragelse forudsætter, at fagpersoner herunder f.eks. personale i dagsinstitutioner, skoler og sagsbehandlere har personlig kontakt til barnet, den unge og forældrene. Såfremt at familiesagsbehandleren skal udarbejde en undersøgelse vedrørende et barns eller ungs særlige behov inddrages og orienteres forældre, og når det er hensigtsmæssigt, barnet og den unge i, hvordan oplysningerne til en såkaldt 50 undersøgelse jf. Serviceloven tilvejebringes. Dette sker ved personlig orientering og gennem dialog samt ved udlevering af en pjece, som beskriver kravene til en undersøgelse af barnets behov jf. 50 i Serviceloven. Det tilstræbes, at der afholdes børnesamtale eller som minimum sker observation af barnet i alle sager vedrørende særlige foranstaltninger til børn og unge jf. Serviceloven. I sager, hvor det vurderes relevant afholdes såkaldte netværksmøder, hvor fagprofessionelle indkaldes til mødes sammen med barnets og den unges forældre samt evt. barnet selv for at drøfte barnets/den unges behov og eventuelle muligheder for hjælpeforanstaltninger. I sager, hvor der til børn og unge etableres hjælpeforanstaltninger jf. Serviceloven, sikres det, at der, dels er udarbejdet en handleplan som beskriver formålet med hjælpeforanstaltningen, dels at forældre og evt. barnet eller den unge er hørt i forhold til sit syn på hjælpeforanstaltningen. Forældre og evt. barn eller den unge er undervejs i processen orienteret om Lejre kommunes målsætning for etablering af hjælpeforanstaltninger. Administrationen vil udarbejde procedurer for sagsbehandlingen i forhold til inddragelsen af forældre og børn under indsatsen i 2007.I I 100 % af alle sager forventes forældre inddraget i hele indsatsen mens inddragelsen af børn vil afhænge af barnets alder og modenhed. Barnets eventuelle manglende inddragelse forventes i alle sager at fremgå af et sagsnotat. Inddragelse af forældre samt børn og unge sker gennem dialog. Dialogen er relevant hele vejen igennem et sagsforløb fra undersøgelse til iværksættelse af foranstaltning samt til afslutning af en foranstaltning. Dialogen tager udgangspunkt i et ønske om at samarbejde med familien og ikke om familien. Det tilstræbes, at familiesagsbehandleren arbejde er åbent og tydeligt for forældrene og barnet eller den unge. Det tilstræbes, at der aftales en klar og tydelig rolle- og ansvarsfordeling, og der gives tydelig information om beslutninger. Ved tydelig forstås ikke blot skriftligt og med klagevejledning men også mundtligt, hvor dette vurderes relevant og hensigtsmæssigt. 6

I familier med fælles forældremyndighed indkaldes begge forældre til møde. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem forældrene tages der altid udgangspunkt i barnets eller den unges situation, men der tales med begge forældre, også selvom det må ske i separate møder. I administrationens udarbejdelse af procedurer for sagsbehandlingen i forhold til inddragelsen af forældre og børn under indsatsen vil fremgå, dels hvilke redskaber familiesagsbehandleren har til sin rådighed i dialogen, og dels hvilke situationer, som specifikt fordrer dialog. Opfyldelse af målene for inddragelse af forældre og barnet eller den unge evalueres gennem en fastlagt procedure for kvalitetskontrol, som foretages af visitationschefen. Retningslinierne er følgende: 2 gange årligt i januar og august udpeges sager hos alle familiesagsbehandlere til kvalitetskontrol Hver sagsbehandler afleverer 2 sager til kvalitetskontrol udpeget efter sagstype (forebyggende foranstaltning, anbringelse eller handicap) besluttet af visitationschefen Sagerne udtages tilfældigt af person uden for afdelingen Familiesagsbehandlerne orienteres skriftligt om, hvilke sager, der udtages til kontrol, og har herefter 8 dage til færdiggørelse og aflevering af sagen Kontrollen vil fokusere på inddragelsen af forældre og barnet eller den unge samt netværk, jf. de udarbejdede procedurer for sagsbehandlingen samt på opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, jf. 70 i lov om social service Standard for sagsbehandling vedrørende: Systematisk inddragelse af familie og netværk Lejre Kommune ønsker, at børn og unge med særlige behov så vidt muligt ud fra en helheds vurdering inkluderes i Lejre Kommunes dagtilbud og skoler og fritidsordninger. Vurderingen er baseret på en konkret samlet viden om: Barnets faglige og sociale kompetencer, barnets trivsel, økonomisk bæredygtighed og familiære hensyn. Herudover tilstræber Lejre Kommune, at frivillige ledere og trænere fra idrætsklubber og foreninger inddrages i det tværfaglige samarbejde, hvor det er relevant (i forhold til det enkelte barn og unge). Familiesagsbehandleren inddrager aktivt familien og netværk såvel det private som professionelle i sagsbehandlingen, hvor det er muligt og relevant. Inddragelsen skal ske med accept fra familien og den unge over 15 år. Udgangspunktet er, at et barn eller en ung ikke kan betragtes som løsrevet fra sine omgivelser, og at en helhedsvurdering fordrer, at relevante personer omkring et barn eller en ung inddrages i nødvendigt omfang. Det vil oftest være i undersøgelsesfasen at netværket kan yde en viden samt ved udarbejdelsen af en handleplan ikke mindst, når denne involverer andre professionelle. Desuden inddrages forældre, evt. barnet eller den unge samt netværket i forbindelse med opfølgning på og ophør af foranstaltninger, hvor det vurderes relevant. 7

I mere end 50 % af alle sager forventes familie og netværk inddraget i indsatsen. Inddragelse af netværk såvel privat som professionelt vil blive overvejet i alle sagstyper. Overvejelse og vurdering vil fremgå af journalnotat. Inddragelse kan finde sted enten gennem distriktsmøder ved skolerne, hvor familien ikke nødvendigvis deltager men har givet tilladelse til at deres sag drøftes, eller ved såkaldte netværksmøder, hvor relevante netværkspersoner deltager i møde med familien og familiesagsbehandleren. Netværksmøder er altid drøftet med familien før afholdelse, og mødet har en klar dagsorden, som alle deltagere er bekendt med. Opfyldelse af mål for systematisk inddragelse af familie og netværk evalueres gennem en fastlagt procedure for kvalitetskontrol, som foretages af visitationschefen. Retningslinierne er følgende: 2 gange årligt i januar og august udpeges sager hos alle familiesagsbehandlere til kvalitetskontrol Hver familiesagsbehandler afleverer 2 sager til kvalitetskontrol udpeget efter sagstype (forebyggende foranstaltning, anbringelse eller handicap) besluttet af visitationschefen Sagerne udtages tilfældigt af person uden for afdelingen Familiesagsbehandlerne orienteres skriftligt om, hvilke sager, der udtages til kontrol og har herefter 8 dage til færdiggørelse og aflevering af sagen Kontrollen vil fokusere på inddragelsen af forældre og barnet eller den unge samt netværk jf. de udarbejdede procedurer for sagsbehandlingen samt på opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, jf. 70 i lov om social service Standard for sagsbehandling vedrørende: Opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag Lejre Kommune er i øjeblikket i gang med at udarbejde overordnede retningslinier for dokumentation og evaluering (jf. Fokusområder 2008). Når disse foreligger, vil denne standard blive revurderet med henblik på eventuel tilpasning. I øvrigt følges de anvisninger, som er angivet i Serviceloven samt tilhørende vejledninger og bekendtgørelser. Heraf fremgår, at alle foranstaltninger etableret som særlig støtte til børn og unge skal følges op første gang efter 3 måneder og herefter senest efter 1 år. Tilsvarende gælder i anbringelsessager. Som udgangspunkt skal enhver iværksat undersøgelse af et barn eller ungs forhold afsluttes efter senest 4 måneder. Kan dette ikke lade sig gøre skal såvel forældre samt evt. barn og den unge have besked om, hvornår undersøgelsen kan forventes afsluttet og herunder årsagen til, at sagsforløbet passerer de 4 måneder. I sager, hvor en særlig foranstaltning besluttes udarbejdes en handleplan, som kan danne grundlag for opfølgning. En handleplan består af formål, mål og delmål og, hvor det er muligt med tidsangivelse for foranstaltningens forventede varighed. 8

I alle sager, hvor der er iværksat foranstaltninger jf. Servicelovens foretages opfølgning første gang senest efter 3 måneder eller ved opstået behov. Ved denne opfølgning tages stilling til, hvornår næste opfølgning skal ske senest efter 1 år. I sager hvor den unge fylder 18 år inden for ½ år, udarbejdes i samarbejde med den unge en handleplan. I sager, hvor det vurderes, at den unge fortsat vil have brug for støtte ud over det 18 år inddrages en medarbejder fra Jobcentret og eventuel Social drift. Er der tale om en ung, som er anbragt uden for kommunen og, som skal forblive anbragt tages kontakt til pågældendes kommende handle kommune og sagsbehandler for at få etableret et samarbejde og en handleplan, som kan fortsætte ud over det 18 år. I 90 % af alle sager foretages første opfølgning efter ca. 3 og max. 4 mdr. Handleplanen revideres efter senest 1 år. I 100 % af alle sager er indgået aftale med Jobcenter eller Socialdrift senest, når pgl. fylder 18 år, såfremt sagen fortsat skal sagsbehandles. Opfølgning af handleplanen har følgende formål: Den iværksatte foranstaltning opfylder sit formål Sikre, at der arbejdes med de mål, der er angivet i handleplan Sikre, at barnet profiterer af foranstaltningen Overvejelse af eventuel tidsramme Afdækning af barnet eller den unges og forældrenes holdning til den gennemførte indsats Revurdering af handleplanen, såfremt der er behov for dette Dokumentation for opfølgningen sker ved journalføring. Herudover vil administrationen i løbet af 2007 udarbejde procedurer for sagsopfølgningen i såvel sager vedr. forebyggende foranstaltninger til børn og unge som anbringelsessager. 2 gange årligt i januar og august udpeges sager hos alle familiesagsbehandlere til kvalitetskontrol Hver familiesagsbehandler afleverer 2 sager til kvalitetskontrol udpeget efter sagstype (forebyggende foranstaltning, anbringelse eller handicap) besluttet af visitationschefen Sagerne udtages tilfældigt af person uden for afdelingen Familiesagsbehandlerne orienteres skriftligt om, hvilke sager, der udtages til kontrol, og har herefter 8 dage til færdiggørelse og aflevering af sagen Kontrollen vil fokusere på inddragelsen af forældre og barnet eller den unge samt netværk jf. de udarbejdede procedurer for sagsbehandlingen samt på opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, jf. 70 i lov om social service Standard for sagsbehandling vedrørende: Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år Indsatsen rettet mod unge, der er fyldt 15 år, følger de generelle mål i Lejre Kommune om en 9

tidlig indsats. Indsatsen over for unge skal i videst mulige omfang være lokalt forankret. Lejre Kommune har etableret 2 SSP-handlegrupper, som dækker henholdsvis skoledistrikterne i Gl. Bramsnæs Kommune samt Hvalsø Skole og skoledistrikterne i Gl. Lejre Kommune og Såby skole. Handlegrupperne repræsenterer lokalområdernes professionelle fra skoler, SFO og klubber samt politi og koordinerende børnesagsbehandler. Grupperne kan både drøfte generelle undgdomsproblemer samt enkeltpersoner og tilrettelægge indsatser, som enten er generelle eller møntet på grupper eller enkeltpersoner. En tidlig indsats. Indsatsen over for unge skal i videst mulige omfang være lokalt forankret. Via SSP handlegrupperne etableres ad hoc projekter, som er henvendt til grupper af unge med en særlig problemstilling eller i afgrænsede geografiske områder. F.eks. de såkaldte pige- og drengegrupper, som er en social foranstaltning for piger og drenge med særlige behov. I grupperne arbejder pædagoger med henholdsvis drenge og piger om problemer med skole, kammerater, fritidsinteresser, og andet som optager de unge. Det foregår gennem f.eks. gennem emneaftener, rollespil og lege. Grupperne kan hjælpe den enkelte til et at skabe et bredere socialt netværk og få styr på eventuelle problemer. Endvidere deltager SSP-konsulenterne i afhøringer af unge, som har begået eller afhøres vedr. kriminalitet, således at der med det samme kan skabes kontakt til den unge og forældrene for at drøfte eventuelle vanskeligheder for den unge. Familiesagsbehandlere ivolveres ved eventuelt behov for hjælpeforanstaltninger. Unge misbrugere, som bemærkes af SSP-konsulenter eller andre fagprofessionnelle henvises til familiesagsbehandleren, som har mulighed for at iværksætte afrusning og evt. behandlingstilbud. Endelig påbegynder SSP-konsulenterne i efteråret 2007 et projekt, hvor elever i skolerne uddannes til konfliktmægling med det formål at kunne løse mindre komplicerede konflikter blandt unge. Familiesagsbehandlerens indsats overfor de unge følger 3 strategier: 1. give støtten, hvor den unge befinder sig 2. tilpasse støtte individuelt til den enkelte unge 3. tage udgangspunkt i ressourcerne hos den unge, familien og øvrigt netværk omkring den unge Udvalget for Børn og Ungdom vil en gang årligt i februar få forelagt en afrapportering fra SSPhandlegrupperne. Familiesagsbehandlerne vil fra august 2007 registrere antallet af sager, hvori unge idømmes ungdomssanktion og forelægge en afrapportering vedr. disse til Udvalget for Børn og Ungdom en gang årligt i februar. Endelig vil administrationen fra august 2007 rette et særligt fokus på underretninger vedr. unge på 15 år og derover for en gang årligt at registrere, hvorledes underretninger har været fulgt op samt hvilke hjælpeforanstaltninger disse har afstedkommet. Udvalget for Børn og Ungdom vil blive orienteret i februar. 10