DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien



Relaterede dokumenter
Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

DRIFTSØKONOMI Stor fremgang i gartnerier med grønsager

2016 et rigtig godt år for gartnerierne

DRIFTSØKONOMI Fremgangen holdt også i 2017

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik

Tal om gartneriet 2012

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut. Serie D nr. 21. Gartneriregnskabsstatistik

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

Regnskabsstatistik for jordbrug

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Regnskabsstatistik for jordbrug 2010

Integrerede producenter

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Regnskabsstatistik for jordbrug

København, oktober Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE.

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

for smågriseproducenterne

Nordicom A/S Q3 rapport 2004

Flere danske grøntsager

Integrerede bedrifter

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Regnskabsstatistik for jordbrug

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2008

Integrerede bedrifter

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2011

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Sammenligning af økologisk og konventionel landbrugsproduktion Andersen, Johnny Michael

Københavns Universitet. Regional opgørelse af indtjeningen for de store jordbrug Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2012

Slagtesvineproducenterne

Regnskabsstatistik for jordbrug

Øjebliksbillede 4. kvartal 2015

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER

Regnskabsstatistik for gartneri 2009

Økonomien for planteavlsbedrifter

Flytninger i barndommen

Tal om gartneriet 2013

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

Smågriseproducenterne

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde Fravær pr ansat i Dagsværk

REGNSKABSANALYSE / GARTNERIER

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Bornholms vækstbarometer

Regnskabsstatistik for Økologisk jordbrug 2007

Pædagogisk personale i grundskolen

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER

Økonomien i planteavlsbedrifter

Landbrugsgazellerne 2004

ANALYSE. Udvikling i underskud og egenkapital i de danske selskaber I SAMARBEJDE MED EXPERIAN. 2. kvartal 2013.

Landbrugets realkreditgæld 2015

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2006

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for gartneri 2008

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Smågriseproducenterne

Gartneriregnskabsstatistik

Konjunktur og Arbejdsmarked

Databrud i AKU fra 2016

Tal om gartneriet 2011

Slagtesvineproducenterne

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Slagtesvineproducenterne

Den danske gartnerisektor

Løn- og prisudviklingen i 2010 samt udsigterne for 2011

Gartneriregnskabsstatistik

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

University of Copenhagen. Udvikling og status på indtjeningen i landbruget Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis. Publication date: 2015

Svage udsigter for byggeriet i 2013 og 2014

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

Stigende vikarbeskæftigelse

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2015

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Totaløkonomi i planteavl opdelt på bedriftsstørrelser

Statistiske informationer

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Gartneriets økonomi med særligt henblik på omkostninger til pesticider og biologisk bekæmpelse

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

2015 i hovedtræk Esbjerg Havn 3. Indledning

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Danmark mister grønne job

Gartneriregnskabsstatistik

Transkript:

I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit på 3,1 mio. kroner, mens den dårligste fjerdedel lå på cirka minus 100.000 kroner. DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien Driftsresultatet blev mere end fordoblet i 2013 for bedrifter med såvel frilandsgrønsager som frugt og bær. Deltidsgartnerier havde en lille produktionsværdi og et negativt driftsresultat. AF STEFFEN MØLLENBERG DANMARKS STATISTIK FOTO: COLOURBOX Det fremgår af Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 fra Danmarks Statistik. Statistikken, der er baseret på en stikprøve af bedrifter, omfatter hele jordbrugssektoren, hvoraf driftsformerne frilandsgrønsager samt frugt og bær udgør to små grupper. Til sammenligning er vist resultater for heltidslandbrug specialiseret i planteavl. Landbrug og gartnerier, herunder med frilandsgrønsager samt frugt og bær, er opdelt i heltids- og deltidsbedrifter. Deltidsbedrifterne inden for gartneriet udgør imidlertid én gruppe, hvoraf de fleste producerer på friland. Større driftsresultat for frilandsgrønsager Driftsresultatet for heltidsgartnerier med frilandsgrønsager var på 960.000 kroner sammenlignet med 379.000 kroner i 2012. Resultatet var langt det største i de seneste seks år, hvor vi har sammenlignelige tal.

Arealet per gartneri med frilandsgrønsager var i 2013 i gennemsnit på 117 hektar, hvoraf der var grønsager på 57 hektar, se tabel 1. På langt det meste af det resterende areal var der landbrugsafgrøder, som har et langt lavere bruttoudbytte per hektar (det vil sige værdien af produktionen) end grønsagerne. Grønsagsarealet var 12 hektar større end året før, hvilket kan have været medvirkende til fremgangen. Endvidere havde en prisstigning på fire procent på frilandsgrønsager (se Jordbrugets prisforhold 2013) en positiv indflydelse på resultatet. Mindre driftsresultat på landbrug med planteavl Til sammenligning var arealet på heltidslandbrug med konventionel (ikke økologisk) planteproduktion på 230 hektar eller omtrent dobbelt så stort. Alligevel var bruttoudbyttet per bedrift kun godt halvdelen af grønsagsbedrifternes 3,7 mio. kroner sammenlignet med 7,1 mio. kroner, se tabel 2 og figur 1. Også arbejdsforbruget var langt mindre, idet antallet af arbejdstimer var under en tredjedel af, hvad det var i gartnerier med frilandsgrønsager. Driftsresultatet for planteavlsbedrifterne var på 567.000 kroner sammenlignet med 703.000 kroner i 2012. I 2013 var driftsresultatet således større for grønsagsbedrifterne end for landbrugsplanteavlerne, mens det året før var omvendt. Stor forskel i driftsresultat mellem gartnerier For frilandsgrønsager steg bruttoudbyttet med 1,4 mio. kroner fra 2012 til 2013, driftsomkostninger med cirka 700.000 kroner og finansieringsomkostninger med godt 100.000 kroner. Selv om tilskuddene faldt marginalt til 266.000 kroner, var stigningen således langt størst på indtægtssiden, og derfor steg driftsresultatet. Der var stor variation i driftsresultatet virksomhederne imellem. I gennemsnit var driftsresultatet på minus cirka 100.000 kroner for den fjerdedel af bedrifterne med det laveste driftsresultat, mens det var på 3,1 millioner kroner for den bedste fjerdedel. Forskellen mellem bedste og dårligste gruppe var større end i 2012. I figur 2 er vist tilsvarende tal som gennemsnit for alle heltidsfrilandsgartnerier.

I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frugt og bær i gennemsnit på 444.000 kroner mod 197.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit på 1,2 mio. kroner, mens den dårligste fjerdedel lå på cirka minus 65.000 kroner. Større og egenfinansierede investeringer Investeringer i jordbrugsaktiver steg med 172.000 kroner til 813.000 kroner per gartneri. Såvel investeringer i fast ejendom som i driftskapital, herunder inventar, steg. Størstedelen af investeringerne blev egenfinansieret, og netto blev der kun i mindre omfang taget ny lån. Både egenkapital og soliditetsgrad er beregnet efter fradrag af hensættelser til udskudt skat. Egenkapitalen var på 6,9 mio. kroner, efter at aktivernes værdi på 30,1 mio. kroner er blevet fratrukket gæld på 10,2 mio. kroner, værdi af forpagtning på 10,0 mio. kroner samt hensættelser til udskudt skat på 3,1 mio. kroner. Soliditetsgraden, det vil sige egenkapitalen i procent af aktiver i selveje, var på 34 procent ved udgangen af året, hvilket var uændret i forhold til ét år tidligere. Større driftsresultat for frugt og bær Driftsresultatet fra plantager med frugt og bær steg fra 197.000 kroner i 2012 til 444.000 kroner i 2013. Som for frilandsgrønsager var resultatet det højeste inden for den seneste seksårsperiode. Bruttoudbyttet steg med knap 200.000 kroner til omtrent 1,9 mio. kroner, mens omkostningerne faldt lidt. Arealet med frugt og bær (inklusive jordbær) per plantage var 2,7 hektar større end året før. Det samlede areal per plantage var på 33 hektar, og heraf var der frugt og bær på godt 23 hektar, mens der på det øvrige areal mest var landbrugsafgrøder. Mindre bruttoudbytte sammenlignet med gartnerier Bruttoudbyttet per bedrift er således væsentlig mindre end for både grønsagsgartnerier og planteavlsbedrifter. Arbejdsindsatsen på godt 4.500 timer var dog større end i planteavlsbedrifterne. Godt halvdelen af timerne var lønnet beskæftigelse, og resten var brugerfamiliens arbejdsindsats. Blandt driftsomkostningerne var der både poster, der steg, og poster der faldt, blandt andet faldt lønomkostningerne lidt, hvilket hænger sammen med lidt færre lønnede arbejdstimer. Også finansieringsomkostningerne faldt. Færre investeringer på frugtavlsbedrifter Investeringer i jordbrugsaktiver faldt fra 301.000 kroner i 2012 til 191.000 kroner. Især investeringer i fast ejendom faldt og var på 109.000 kroner. Heraf udgjorde træer med videre i plantagen cirka halvdelen. Investeringerne blev egenfinansieret, og det var derudover muligt at tilbagebetale lidt gæld. Der var også for frugt- og bærplantagerne stor variation i driftsresultatet virksomhederne imellem: I den dårligste fjerdedel var driftsresultatet i gennemsnit på minus 65.000 kroner, mens det i den bedste fjerdedel var et plus på 1,2 mio. kroner i gennemsnit. Egenkapitalen per plantage ved udgangen af 2013 var på 5,8 mio. kroner svarende til en soliditetsgrad på 42 procent af aktiver i selveje. Deltidsgartneriernes driftsresultat er faldet Deltidsgartnerierne havde i 2013 i gennemsnit 2,5 hektar med frugt og bær, 0,6 hektar med grønsager samt et mindre væksthusareal. Bruttoudbyttet var på 297.000 kroner. Driftsomkostningerne var på 280.000 kroner og finansieringsomkostningerne på 55.000 kroner, men i modsat retning trækker tilskud på 16.000 kroner, hvoraf langt det meste stammer fra enkeltbetalingsordningen. Driftsresultatet blev således minus 22.000 kroner, hvilket er 19.000 kroner la-

vere end i 2012. Til sammenligning var driftsresultatet på minus 30.000 kroner i konventionelle deltidslandbrug. I gennemsnit var arbejdsforbruget i et deltidsgartneri på 795 timer, svarende til knap en halv fuldtidsbeskæftiget person. Til gengæld var der tid til arbejde ved siden af bedriften, så den samlede indkomst var på 524.000 kroner på trods af det negative driftsresultat fra gartneriet. Figur 1. Omkostninger og driftsresultat i 2013 per heltidsbedrift med frilandsgrønsager, frugt og bær samt planteavl med landbrugsafgrøder. Endvidere per deltidsgartneri. Millioner kr. 8 Driftsresultat Finansieringsomk. Driftsomk. i øvrigt Afskrivninger 7 Lønnet arbejdskraft Gødning og kemikalier 6 5 4 3 2 1 0-1 Frilandsgrønsager Frugt og bær Deltidsgartneri Planteavl Figur 2. Driftsresultatet i gennemsnit per heltidsfrilandsgartneri 1 og samt for henholdsvis den bedste og den dårligste fjerdedel af dem 2009-2013. 1 000 kr. pr. gartneri 2.000 1.500 1.000 500 0-500 -1.000 2009 2010 2011 2012 2013 Dårligste fjerdedel Bedste fjerdedel Gennemsnit 1 Frilandsgrønsager, frugt og bær, planteskole mv. I 2013 udgjorde de to førstnævnte knap 70 procent af gartnerierne.

Antal virksomheder 129 149 180 198 2642 366 Antal virksomheder i stikprøven 36 45 32 28 281 28 Frilandsareal, ha pr. virksomhed 117,1 104,0 33,0 36,7 230,0 7,8 - heraf grønsager 56,6 44,6 0,6 0,5 0,5 0,6 - heraf frugt og bær 1,6 2,0 23,4 20,7 0,3 2,5 - heraf landbrugsafgrøder mv. 58,9 57,2 9,1 15,5 229,2 4,7 Arbejdsindsats, timer pr. virksomhed 12356 11480 4537 4429 3821 795 Soliditetsgrad, procent ultimo* 34 34 42 42 36 59 ---------- 1000 kr. pr. virksomhed ----------- Værdi af jordbrugsaktiver, ultimo 25456 23432 8819 9288 45103 4680 Investeringer i jordbrugsaktiver Fast ejendom 260 193 109 217 691 21 Driftskapital 553 448 82 83 447 13 I alt 813 641 191 301 1137 33 *)Soliditetsgraden opgøres efter fradrag af hensættelser til udskudt skat. Tabel 1. Virksomhederne og deres arbejds- og kapitalindsats samt investeringer Heltid Deltids- Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteavl gartnerier 2013 2012 2013 2012 2013 2013 Tabel 2. Driftsresultat og lønningsevne (1000 kr. pr. virksomhed) Heltid Deltids- Frilandsgrønsager Frugt og bær Planteavl gartnerier 2013 2012 2013 2012 2013 2013 Bruttoudbytte 7101 5685 1874 1695 3683 297 Driftsomkostninger 5628 4917 1376 1431 2836 280 Finansieringsomkostninger, jordbrug 778 659 123 163 850 55 Generelle driftstilskud 266 270 69 96 570 16 Driftsresultat 960 379 444 197 567-22 Afkastningsgrad, procent 5,2 2,4 2,3 0,6 2,3-2,0 Find alle tallene på nettet Hele regnskabsstatistikken med tal og beskrivelser kan findes på http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18676/jord.pdf. I Danmarks Statistiks statistikbank på www.statistikbanken.dk (klik Erhvervslivets sektorer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Jordbrugets regnskaber, Arkiv) kan endvidere fremstilles tabeller, herunder også tabeller med gamle definitioner og dataserier tilbage til 1995. På www.dst.dk/regnstat (fanen dokumentation) findes blandt andet tidligere års publikationer samt detaljerede tabeller.

Opgørelser per hektar Publikationen Økonomien i landbrugets produktionsgrene findes på www.dst.dk/pukora/epub/upload/18679/oko.pdf sidste år Her findes opgørelser per enhed for en række produktionsgrene inden for landbrug og gartneri, herunder frilandsgrønsager (konventionel og økologisk dyrkning) samt frugt og bær. Enheden for blandt andet frilandsgrønsager samt frugt og bær er hektar, det vil sige, at der er opgørelser af produktionsværdi og omkostninger per hektar.