ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Relaterede dokumenter
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Antimobbestrategi for

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Christiansfeld Skole

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Brændgårdskolen. Skolens værdigrundlag:

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6

Sortedamskolens ressourcecenter

Brændgårdskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI ER. at ALLE børn og voksne trives at voksne går forrest og er rollemodeller for eleverne

Timring Læringscenter

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Tema Beskrivelse Tegn

Inklusion på Skibet Skole

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Principper for trivsel

23. februar 2014 Gruppeordningen på Søborg Skole: Gruppeordningen på Søborg Skole er organiseret som beskrevet i Gladsaxe Kommunes tilbudsvifte

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Antimobbestrategi. Definitioner formuleret af forsker Helle Rabøl Hansen

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

Værdiregelsæt på Holmebækskolen

Vonsild Skole Inklusionsstrategi 2012

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Handleplan til forbedring af trivsel

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Heibergskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Skovvangskolens. Specialcenter

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Langebjergskolen HVAD ER MOBNING?

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Værdiregelsæt for Hærvejsskolen

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst

Strategier for inklusion på Højagerskolen

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Antimobbestrategi. Begreber:

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi for Dronninggårdskolen

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Antimobbestrategi for Ubberud Skole

Tema Beskrivelse Tegn

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

Antimobbestrategi for Stjernevejskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den 1. august 2017

Styrk fællesskabet - en antimobbestrategi for Glostrup skole

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Transkript:

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE 2012-2013

INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever med særlige behov kræver bevågenhed. INKLUSION betyder: At eleven oplever sig som en naturlig og værdifuld deltager af et fællesskab. Når man tale om inklusion, ophæver man begreberne normal og speciel i den forstand, som de anvendes i den ekskluderende, integrerende og rummelige skolepraksis. Man anerkender, at nogle elever har andre kognitive, emotionelle og sociale profiler end de fleste. Men de er ikke specielle af den grund, de kræver blot en anden og mere omfattende indsats. Inklusionen kan være både faglig og socialt og man forholder sig i begge tilfælde til, hvordan deltagelsen kan muliggøres. Det centrale er princippet omkring gensidig tilpasning. Inklusion er pædagogisk overordnet: At skabe inkluderende kulturer, hvor de inkluderende principper og værdier er styrende i alle afgørelser. At udvikle inkluderende strategier, dvs. at udvikle fællesskaber for alle og at tilrettelægge hverdagen ud fra et mangfoldighedsprincip. At udvikle inkluderende praksis dvs. organisere miljø og aktiviteter ud fra et deltagelsesprincip. For at inklusion skal lykkes er det vigtigt: At kulturen på skolen er inkluderende. At ledelsen og politikerne vil inklusionen. At medarbejderne støttes i inklusionen og kompetenceudvikles. At der er faste formelle strukturer på skolen. At eleverne medinddrages i inklusionen. At PPR arbejder konsultativt og ude på skolerne. At forældrene medinddrages i arbejdet og er medansvarlige. KENDETEGNENDE FOR ARBEJDSGANGEN PÅ ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE: Anerkendende kommunikation der kommer til udtryk i den mundtlige og skriftlige kommunikation både i forhold til elever, forældre og kollegaer. Fokusering på elevens og familiens ressourcer og muligheder fremfor svagheder og begrænsninger. Skarp struktur i forhold til arbejdsgange, når det drejer sig om sagsbehandlinger. Skarp struktur i forhold til skabeloner, elevbeskrivelser og handleplaner.

STRATEGIPLAN for skoleåret 2012-2013. Den overordnede plan. Inklusionsstrategi i forhold til personalet. Hele personalet startede i foråret 2012 op med et 3 timers input vedrørende klasseledelse i disse inklusionstider. Blev afholdt af Rasmus Alenkær. I august påbegyndes et værdiafklarings-tiltag. Skolen har værdier, værdierne skal sættes i spil, de skal operationaliseres med den anerkendende tilgang i højsæde og med inklusion for øje. Derfor afsættes i skoleåret 2012-2013 3+3+2 timer til et forløb med værdidebat/ afklaring og en operationel fase ved Rasmus Alenkær Der iværksættes fra kommunal side et projekt: Aktionslæring. Alle lærere skal observeres af en vejleder(en lærer, der bliver uddannet) i 6 timer og efterfølgende 3 timers sparring/vejledning. Vejlederne i Aktionslæringen skal sparre på 2 fronter: Lærerens relations-kompetencer og lærerens klasseledelse. Lærermøderne afdelingsmøderne skal også bruges med henblik på videndeling indenfor inklusion. Vigtigt at lærerne skaber tryghed forældre og lærere imellem for at processer kan lykkes. Forældre kan også føle utryghed. Inklusionsstrategi i forhold til forældre. Forældrene skal på forældremøder og til samtaler gøres opmærksomme på inklusion og værdien af denne. Forældrene skal se og acceptere, at der er plads til alle børn, ikke kun deres egne. Forældrenes opfordres til at udvise tolerance overfor fokus/diagnose elever. Forældrene opfordres til positiv omtale af skolen i børnenes påhør. Forældre med børn i udfordringer / diagnoser opfordres til åbenhed omkring problematikken og berette på et forældremøde, så der opstår forståelse. Inklusionsstrategi i forhold til eleverne. I klassens time drøfter eleverne trivsel, mobning og andre inklusionsaspekter. I dagligdagen / undervisningen skal eleverne lære at acceptere forskelligheden ved at lærere og pædagoger påtaler, hvis der kommer uhensigtsmæssige bemærkninger. I elevrådet skal fokus lægges på trivsel og trivselsfremmende aktiviteter. Elevrådet skal være repræsenteret i Sundhedsrådet, således der bliver synergi mellem skole-forældre-elever i forhold til tiltag. Inklusionsstrategi i forhold til ledelsen. Ledelsen skal skabe rammer for inklusionsdrøftelser, kulturændringer og kurser for de involverede inklusionsparter. Ledelsen kan brande inklusionsbudskabet via: Månedsbreve, infomøder for kommende forældre /børnehaveklassen og i daglig praksis. Ledelsen er garant for, at inklusionsstrategien føres ud i hverdagen og tiltagene effektueres

Operationaliseringen: Den faglige specialundervisning bibeholdes med kurser og individuel træning efter behov Tidlig læsehjælp bibeholdes på 1. klassetrin. Parallelklassen bibeholdes som en specialklasse. Pædagog-ressourcetimerne anvendes efter de principper, der er fastlagt i Skolebestyrelsen. Den akutte AKT-hjælp bibeholdes. Trivselsforløbene fortsætter. Inklusionstimerne målrettes på faglige og sociale tiltag. Der oprettes lektiecafe til indskolingen og mellemtrinnet+ udskolingen får et tilbud om lektiehjælp 3 timer om ugen i perioder. Pædagogisk Forum bliver fortsat et forum for lærere og pædagoger for at støtte og udvikle personalets muligheder for at udvikle egen praksis og dermed inklusion. Trepartssamtalerne en mulighed i forhold til at inddrage socialforvaltningen. Sundhedsrådet fortsat arbejde med Trivsel. Elevrådene fortsat arbejde med elevernes arbejdsmiljø. Legepatruljen fortsætter som et frikvarterstiltag til støtte for de mindste elever i skolegården. Ressource-CENTERET. Nyt center som sammenkobler inklusionen, AKTèn og al støtteundervisning på Alminde Viuf Fællesskole. Der skal være et formelt samarbejde mellem AKT, Parallelklassen(asperger-autistklassen) og den faglige specialundervisning for: At udnytte hinandens ressourcer både på det timemæssige plan og på kompetenceplanen. At opfange de eventuelle problemer, som centeret skal tage hånd om og få uddelegeret problematikken til rette sted. At der løbende diskuteres behov og iværksættes tiltag af forskellig art. At koordinere planlægningen. Ressourcecenteret er bemandet med en Tovholder, som også er AKT medarbejder, 2 AKT lærere, 5 specialundervisningslærere og en Tovholder på Parallelklassen. Ressource-centeret holder møde 1 gang om måneden 1-2 time. På mødet deltager 1 repræsentant fra AKT, 1 fra den faglige specialundervisning, 1 (ad hoc) fra Parallelklassen, skolepsykologen, en fra SFO (ad hoc), én fra TLH (ad hoc) og 1 fra ledelsen. Tovholderfunktionen indebærer: modtage henvendelser, indstillinger og forslag,

planlægge de månedlige møder i ressourcecenteret, lave dagsorden og lede mødet og lede pædagogisk forum. På dagsordenen er følgende punkter: Evaluering af måneden. Vurdering og behandling af indkomne sager, henvendelser, indstillinger etc. Planlægning af kommende måned: nye tiltag, hvad fortsætter ændringer i projekter etc. Handleplaner for de elever / grupper der frekventerer centret. Bemanding af centeret kommende måned. Arbejdsgang for en sagsbehandling af elever med særlige behov: 1. Når en elev udviser tegn, der giver anledning til bekymring, udarbejder klasseteamet en elevbeskrivelse. 2. Elevbeskrivelsen -skabelonform- gives til centeret, som behandler sagen på månedens møde. 3. Centeret sagsbehandler. 4. Centeret tager kontakt til teamet med hensyn til handleplan. 5. Centeret kan videresende problematikken til pæd. forum enten til en sparring til specialcenteret eller deltagelse af teamet i pæd. Forum. 1. Når en gruppe elever har brug for støtte / hjælp/ indsats er proceduren den samme. Skabelonen er en anden. 2. Når en klasse udviser tegn/ har brug for hjælp/støtte til et problem er proceduren den samme. Skabelonen er en anden. 3. Hvis et klasseteam ønsker en kompetence-person på et forældremøde udfyldes ligeledes en skabelon og proceduren er den samme som ovenfor. Muligheder og nye tiltag, som kan optimere inklusionen: SPECIALUNDERVISNING IT- SPECIAL MOTORISK TRÆNING LEKTIEHJÆLP FORÆLDREKLASSER Erhvervspraktik FYRAFTENSMØDER FRIKVARTERSHJÆLP (AKT patrulje) RESSOURCECENTERET: MORGEN-cafe Hjælp til De hårde år PROJEKT-7. KLASSE (FEED-FORWARD) SSP-samarbejde Elevpraktik på skolen evt. i de kreative fag.

PARALLELKLASSEN. Formål: At inkludere elever med en diagnose. At give de elever der har diagnosen asperger/autisme eller ADHD muligheden for at trække sig tilbage, når stamklassen bliver for hårdt at være i. At hjælpe disse elever med struktur og forudsigelighed. At få disse elever til at føle, at de er en del af en hjemklasse. At hjælpe eleverne i stamklassen, når de vælger at være med der og HAR brug for hjælp. MÅL: At de elever der går i Parallelklassen kan rummes i hjemklassen mindst 75% af tiden. At de elever, der går i Parallelklassen, får den hjælp og støtte, de skal have, både når de er i P. klassen, og når de er i hjemklassen. At den vekselvirkning mellem P.klassen og stamklassen betyder, at eleven modnes og udfordres. At inklusionen af disse elever lykkes med udgangspunkt i, at den enkelte elev udvikles, derfra hvor eleven står og med de metoder, man anser for de rigtigste på det givne tidspunkt. Konstruktion: Der er tilknyttet en pædagog 37 timer om ugen på klasse. Pædagogen sørger for den skematiske planlægning af timer, indkaldelse til møder både forældremøder og personalemøder. Der er tilknyttet 25 lærerskematimer. Lærerne skal hovedsagelig tilknyttes undervisningen. De skal følge eleverne i den undervisning, hvor de har brug for en støtte. Det er læreren og pædagogen, der har ansvaret sammen med forældrene for, at eleven udvikler sig fagligt. Det er op til pædagog og lærere at udvikle og være meget opmærksom på den enkelte elev. Der skal laves handleplaner for den enkelte elev én gang i kvartalet. Forældrene skal være med til at lave handleplanen. Pædagogernes deltagelse i undervisningen principper fra skolebestyrelsen. På baggrund af ny vedtagelse i Styrelsesvedtægterne vedrørende udvikling af pædagogstøttetimefunktionen opstilles følgende princip: På Alminde Viuf Fællesskole deltager pædagogerne for at: Optimere den faglige undervisning. Kvalificere inklusionsindsatsen. Fremme elevens alsidige udvikling.

Fordeling af timerne prioriteres således: Primært læses timerne som klassepædagog eller ressourceperson i Indskolingen og i Børnehaveklassen. Sekundært læses timerne på mellemtrinnet, hvor en diagnose, fysisk handicap eller lignende taler for at en pædagog følger med. Læreren har altid det overordnede ansvar for undervisningens planlægning og gennemførelse. SFO-lederen planlægger i samarbejde med afdelingslederen for indskolingen pædagogernes arbejdstid. Arbejdstiden tilrettelægges kvartalsvis. INKLUSIONSTIMER Inklusionstimerne tænkes anvendt på følgende måde: 15 timer: Som en TASK-force løsning til anvendelse fagligt og socialt. Timerne tildeles 2 personer, som i længere eller kortere perioder er tilknyttet en klasse fagligt eller socialt. Timerne indgår i Ressourcecenterets pulje og styres derfra. Kommende skoleår tildeles 3 timer til faglig støtte i kommende 5. klasser, som er store klasser. Dansktimerne parallellægges i disse 2 klasser, hvor spc.timerne så kobles på. Der tildeles 3 timer til 7. klasserne fagligt og socialt. Pædagogisk Forum. Pædagogisk Forum holdes 4 gange om året. Deltagere: Tovholderen af ressource-centeret, skolepsykologen, én fra PPR AKT-konsulent og ledelsen. Tovholderen laver dagsorden og leder mødet. Efter indstilling fra ressource-centeret kan der gives sparring til klasseteam, lærere og pædagoger. Der gives en briefing omkring igangværende tiltag og evt. nye tiltag. Sparring til ressource-centeret hentes også i Pæd. Forum. En elev- indstilling til psykolog skal altid over Pædagogisk Forum. Der kan indkaldes ad hoc deltagere: Parallelklassen, faglig specialundervisningslærere, forældre og andre, der kan have tilknytning til en elev/ elevgruppe. TREparts-samtaler. Der kan indkaldes til trepartssamtaler Skole, socialforvaltningen og forældre. Ledelsen står for indkaldelsen. Formål: At socialforvaltningen bliver inddraget i forhold til hjælp til familien. Det kan være at eleven har brug for lektiehjælp eller en voksenven, som socialforvaltningen kan bevillige. Treparts-samtaler kan også bruges i forhold til elever, som ikke kommer i skole, efter at skolen gentagne gange har holdt møder, lavet aftaler og handleplaner.

Vejledende AKT --------Arbejdsplan. BØRNEHAVEKLASSEN DM ansvarlig 1. KLASSE Med til 1. forældremøde: Præsenterer AKTèn og holder oplæg om skolestart. Oplægget planlægges i samarbejde med børnehaveklassens lærere, så det tilpasses eventuelle behov. Ca. 5 timers AKT hjælp til klassen. Der kan arbejdes med samarbejdsøvelser, lege, fortælling og redskaber til håndtering af konflikter. Kan være observation af elever, sparring af team/lærer hvad teamet har behov for. Evt. deltage ved forældremøder/ forældresamtaler DM ansvarlig Kurset planlægges i samarbejde med klassens team, så det tilpasses klassens og teamets behov. AKT kontakter klasselærer. 2. KLASSE 3. KLASSE DM ansvarlig Trivselsforløb --- det forløb som PPR tidligere har stået for. Samme timetal og forløb. AKT-læreren tilbyder at deltage på forældremødet vedrørende forløbet 4. KLASSE 5. KLASSE Trivselsforløb udfra den anerkendende teori og udfra de problematikker klassen evt. måtte have. Hvad er positivt, hvad er godt, hvad vil man gerne have mere af, hvad kan vi ændre, og hvad skal vi have ændret. MN ansvarlig AKT kontakter klasselærer. AKTlærer kan deltage efterfølgende i forældremødet, evt. sammen med psykologen.

6. KLASSE Præsentation af AKTérne. Hvem er de, og hvad hjælper de med. 7. KLASSE PO ansvarlig AKTeren deltager på forældremødet for kommende 7. klasses forældre. 8. KLASSE

Adfærd Kontakt Trivsel Aftaleark 1 Alminde-Viuf Fællesskole Dato Hvilken klasse/elev drejer det sig om: Hvilke lærere er involveret: Beskrivelse af den aktuelle problematik: Hvad har vi hidtil gjort i teamet? Forventninger/ønsker til AKT-indsatsen? Andet Næste opfølgende teammøde

Aftaleark 2 Handleplan Adfærd Kontakt Trivsel Alminde-Viuf Fællesskole Dato Handleplan for fremtidig indsats Ansvarsfordeling (AKT, lærer, elev, forældre, PPR, andre) Aftale om forældreinformation Dato for midtvejsmøde Dato for evalueringsmøde Aftale om opfølgning

Beskrivelse af et barn, der skal på Pædagogisk Forum. Beskrivelsen er en information til deltagerne på Pædagogisk Forum og vedhæftes som bilag til dagsordenen. Bilaget lægges som kopi i elevmappen. Elevens navn: Klassetrin: Klasselærer: Klasseteamet: 1.Lav en kort beskrivelse af elevens vanskeligheder. Hvad ser I? 2.Skriv et par eksempler fra hverdagen, der understøtter beskrivelsen. 3.Hvad er der gjort for at afhjælpe vanskelighederne? ( AKT, spc.undervisning, tiltag på klassen, tiltag i frikvartererne etc.) 4.Hvad er vigtigst at få hjælp til lige nu? 5.Hvorledes er forældrene informeret og inde i billedet som med/modspillere?