Konference Koldinghus d.7.11.2012 Mænd som patienter i psykiatrien. Karin Garde, speciallæge i psykiatri og tidligere overlæge ved Psykiatrisk Center Sct.Hans
Køn n som parameter oversigt over temaer Køn som demografisk variabel Kønnets plads i psykiatrisk terori og praksis før og nu Konsekvenser af usynlighed Barrierer Kobling af køn og egenskaber konsekvenser for normalitetsbegrebet Teorier om køn Kønsforskellige reaktionsmåder
APPENDIX 1: THEORETICAL TRAINING Training should include a structured training (lectures, seminars etc.) over 4 years, in average for 4 hours per week. The subjects to be covered are as follows: 1. Scientific basis of psychiatry: biological, social and psychological aspects. 2. Psychopathology. Examination of the psychiatric patient. Diagnosis and classification. Psychological tests and laboratory investigations. 3. Specific disorders and syndromes. 4. Psychotherapies. Psychopharmacology and other biological treatments. Multidimensional clinical management. Community psychiatry. 5. Child and adolescent psychiatry. Mental handicap. Psychiatric aspects of substance misuse. Old age psychiatry. Woman and psychiatry. Psychiatry of ethnic minorities. Legal and ethic issuses in psychiatry. 6. Research methodology. Epidemiology of mental disorders. Psychiatric aspects of Public Health and prevention. 7. Mecial informatics and telemedicine. Administration, management and economics.
Sandra Harding 1. Køn som sympolsk system, hvor mænd og kvinder tildeles forskellige og modsatte karakteristika, som ikke er reelle, f.eks. Biologisk betingede kønsforskelle. De er derimod værdiladede og hierarkiserede, som f.eks. Kultur/natur, ånd/kød, fornuft/følelse, handlen/væren, aktiv/passiv, herske/tjene, producere/reproducere, dominans/tilknytning. 2. Køn som strukturelt system, hvor social aktivitet organiseres, så det passer ind i det symbolske system og et eksempel er her det kønsopdelte arbejdsmarked. 3. Teorier om kønsidentitet, hvor hvert individ formes gennem opfattelsen af, hvad der er passende for mænd og for kvinder. Det passende ligger i tilnærmelsen til det symbolske system.
Forskellige egenskaber, som tillægges: Mænd Ånd Kultur Fornuft Aktiv Dominans Uafhængig Stærk Hård Synlig Overordnet Ren Handlen Autonomi Kvinder Kød Natur Følelse Passiv Underkastelse Afhængig Svag Blød Usynlig Underordnet Uren Væren Tilknytning
Stephan Mendel-Enk Med uppenbar Känsla för stil. Kernen i den mandlige kønsrolle: Stå frem Loyalitet mod gruppen Beherskelse At ofre sig for noget, som er større og vigtigere end en selv Et internt næsten usynligt hierarki En stenhård opdeling af offentliget/privat Foragt for svaghed
Sygdomme har et HIERARKI Legemlige sygdomme > psykiske sygdomme Psykiske sygdomme har et hierarki Depression, angst, børn og unges sygdomme Svære personlighedsforstyrrelser Misbrugslidelser psykotiske lidelser Hvorfor? De er selvforskyldte De forbindes med frygt! K.Garde/A.Kinnerup
Skizofreni i et kønsperspektiv Forekomst Årsager Forhistorie og debut Symptomer Diagnose Behandling med medicin Behandling med psykoterapi Behandling med miljøterapi, aktivering Familiens rolle Forløb Dødelighed Retspsykiatriske patienter
Elementer i social funktion Skole og uddannelse Venskab og netværk Fritidsinteresser Husholdning/hygiejne Ægteskab/samliv/seksualitet Arbejde/beskæftigelse Bolig Måleinstrumenter: GAF, DAS (disability assessment score)
Depression i et kønsperspektiv Epidemiologi: Kvindernes overhyppighed af depression er et reelt fund Undtagelser herfra Forklaringer på kønsforskellen ingen kausale, men korrelation med en række biologiske, psykologiske og sociale forhold Biologiske forhold: Genetiske Hormonale Transmitteraktivitetet Psykologiske faktorer: Selvfølelse Aggressionsforvaltning Reaktionsmåde Betydning af social støtte Sociale forhold: Fattigdom Indflydelse/kontrol Multiple rolle Ægteskab
Depression i et kønsperspektiv Udløsende faktorer: Tab Langvarig stress Komorbiditet: Kvinder: Angst, spiseforstyrrelser, borderlinforstyrrelse, medicinmisbrug Mænd: Alkoholmisbrug Kønsforskellige reaktionsmåder som ressource ~ som risiko Kvinders ressource: Henvender sig, tillader sig tvivl ved suicidaltanker Kvinders risiko: Rumineren forlænger pinen Risiko for overbehandling Mænds ressource: Mere kontante i sorgbearbejdelse Mænds risiko: Fåmælthed, modvilje mod lægesøgning, underbehandling Handlekraften et risiko i forhold til selvmordstanker
Kønsforskelle ved angstlidelser Kønsforskellen viser sig tidligt i barndommen (2 til 1 pige/dreng, kvinde/mand) Kønsforskellen aftager med årene Forklaringer: Biologiske indflydelse af hormoner Forskellige fysiologiske reaktioner, hjertebanken, blodtryksstigning. Psykosociale forklaringer: Social indlæring Piger har flere traumer? Komorbiditet Symptomrapportering Kan man være for lidt angst? Er det reaktionsmåden, der er forskellig og angsten den samme? Behandling
Konsekvenser af pladsreduktion - ideologien om ambulant behandling og korte indlæggelser Retspsykiatriske patienter: Stigning i kriminalitet, overvejende personfarlig, vold, 85% mænd Stigning i misbrug, 85% mænd Stigning i tvangsindlæggelser 11 % Stigning i genindlæggelser 20 til 30 % indenfor 1 måned Høj forekomst af psykiske sygdom blandt hjemløse, ca 40% K.Garde/A.Kinnerup
Lange indlæggelser Mænd har altid udgjort det store flertal blandt langtidsindlagte og blandt klientellet på social psykiatriske bosteder. Mænd har i højere grad brug for den beskyttelse en tilstrækkelig lang indlæggelse udgør. K.Garde/A.Kinnerup
Konsekvenser ved korte indlæggelser Svært psykisk syge mænd bliver på grund af deres reaktion på sygdommen - udadreageren, isolation og misbrug mere udsat for at gå til bunds end kvinderne som har et bedre netværk. Mændene bliver ofre for en organisation af psykiatrien, som ikke tilgodeser deres særlige behov. K.Garde/A.Kinnerup
En afledt følge f af pladsmanglen Survey blandt læger l i psykiatrien: 30% af læger i akutpsykiatrien udskriver jævnligt patienter før det forsvarligt. Dette udgør-utilsigtet-en velegnet metode til at få erfarne, engagerede læger til at søge væk fra den tunge psykiatri. K.Garde/A.Kinnerup
Kort fortalt De sygeste behandles dårligst Det er nødvendigt at prioritere de sygeste højest K.Garde/A.Kinnerup