Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet stiger med opholdstiden Stigning i den europæiske inflation Bilkøbet er steget med 4,9 pct. de seneste tre måneder Godt 8 pct. har en årlig indkomst over 5. kr. Lav men stigende langtidsledighed Langtidsledigheden er fortsat på et lavt niveau, men er begyndt at stige. Det viser en ny analyse foretaget af Beskæftigelsesministeriet. I august 29 var der knap 3. langtidsledige fuldtidspersoner, når der tages højde for sæsonudsving. Langtidsledigheden steg med 1.7 helårspersoner fra juli til august 29 Langtidsledigheden steg med 1.7 helårspersoner fra juli til august 29. Langtidsledigheden er dermed steget med godt 6.5 helårspersoner eller 1/3 siden den begyndte at stige i starten af 29. Figur 1. Langtidsledigheden steg senere end bruttoledigheden 25 2 Langtidsledige Bruttoledige 25 2 1. personer 15 1 15 1 1. personer 5 5 jan- jan-1 jan-2 jan-3 jan-4 jan-5 jan-6 jan-7 jan-8 jan-9 Anm.: Bruttoledighed og langtidsledighed (både ledige og aktiverede), sæsonkorrigeret, januar 2-august 29. Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere sæsonkorrigeres enkeltvis. Se boks 1 for definition af langtidsledighed. Kilde: jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger.
Langtidsledigheden begyndte at stige senere end bruttoledigheden Langtidsledigheden er fortsat på et lavt niveau Selvom bruttoledigheden begyndte at stige i sensommeren 28, begyndte langtidsledigheden først at stige i starten af 29. Det skyldes, at de, der mistede deres arbejde, da den økonomiske afmatning satte ind, og ledigheden begyndte at stige, først dukker op i statistikken over langtidsledige efter en periode. Selvom langtidsledigheden er steget, var den i august 29 fortsat på et relativt lavt niveau. Sidste gang ledigheden toppede i slutningen af 23, var langtidsledigheden således knap tre gange højere. Den økonomiske afmatning slog for alvor igennem på arbejdsmarkedet i første kvartal 29. Ledige, som mistede deres arbejde i denne periode, vil først kunne ses i statistikken over langtidsledige i de kommende måneder. Langtidsledigheden ventes derfor at stige yderligere i den kommende tid. Boks 1. Definition af langtidsledighed Langtidsledige opgøres som ledige, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 8 pct. af tiden det seneste år. Langtidsledige opgøres som helårsbruttoledige, det vil sige ledige og aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Ugens analyse: Det går fremad med ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet bevæger sig i den rigtige retning. Det viser en ny analyserapport fra Beskæftigelsesministeriet om mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Rapporten viser bl.a., at kvinder de seneste år har haft større beskæftigelsesfremgang end mænd. Forskellen på mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens er således blevet indsnævret over tid, jf. tabel 1. Desuden har kvinderne overhalet mændene, når det kommer til videregående uddannelse. Godt 27 pct. af de danske kvinder har enten en kort, mellemlang, eller lang videregående uddannelse. Det samme gælder knap 23 pct. af mændene. Tabel 1. Mindre forskel på mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Mænd 78,7 79,6 79,6 79,7 79,7 78,3 77,1 77,3 78,3 79,8 8,2 Kvinder 69,6 71,2 71,9 72,4 72,9 71,8 71,1 71,1 72, 73,7 74,5 I alt 74,2 75,5 75,8 76,1 76,3 75,1 74,1 74,2 75,2 76,8 77,4 Anm.: Mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens, 1998-28. Beskæftigelsesfrekvensen angiver andelen af 16-64-årige, der er i beskæftigelse. Kilde: Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 29. Danske kvinder er oftere i beskæftigelse end kvinder i de øvrige EU- 27 lande Også i international sammenhæng har de danske kvinder en relativ høj beskæftigelse. I 28 havde Danmark eksempelvis den højeste beskæftigelsesfrekvens for kvinder blandt samtlige lande i EU-27. Danske kvinder er altså oftere i beskæftigelse end kvinder i lande som Sverige, Finland, Storbritannien og Tyskland. Selvom der er fremgang i ligestillingen mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, er der fortsat ubalancer. Eksempelvis trækker kvinder sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end mænd. Flere kvinder end mænd har deltidsarbejde, kvinder har et højere sygefravær, og kvinderne tager fortsat den største andel af forældreorloven. Men der er stadig ubalancer. Eksempelvis tjener mænd mere end Mænd tjener også fortsat mere end kvinder. En stor del af lønforskellene kan dog forklares af forskelle i mænd og kvinders arbejdsfunktioner, uddannelse, branchevalg mv. Knap halvdelen af de kvindelige lønmodtagere
kvinder Der er dog tegn på, at ubalancerne mindskes over tid arbejder eksempelvis i den offentlige sektor, mens det kun er tilfældet for godt hver 5. mandlige lønmodtager. Beskæftigelsesministeriets analyserapport peger i retning af, at mange af ubalancerne mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet gradvist mindskes år for år. Eksempelvis bliver forskellen på andelen af mænd og kvinder, som arbejder deltid, mindre, ligesom fædre tager en stadig større del af forældreorloven. Og for tiden er kvinders ledighed for første gang siden slutningen af 197 erne lavere end mænds. Du kan læse hele Beskæftigelsesministeriets analyserapport Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 29 her. Ugens tendenser: Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet stiger med opholdstiden Indvandreres opholdstid har betydning for deres beskæftigelsesfrekvens. Det viser den netop offentliggjort rapport Indvandrere i Danmark 29 fra Danmarks Statistik. Da tallene er fra 28, tager de ikke højde for den seneste afmatning i dansk økonomi. Store forskelle på beskæftigelsesfrekvenserne afhængig af oprindelsesland Indvandreres beskæftigelsesfrekvens stiger med opholdstiden Beskæftigelsesfrekvenserne varierer betydeligt på tværs af oprindelseslande for indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har været i Danmark i under 3 år. Især indvandrere fra Filippinerne, Somalia og Irak har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet de første 3 år, de er i Danmark. Danmarks Statistik bemærker dog, at den lave frekvens for indvandrere fra Filippinerne skyldes, at mange arbejder som au pair, hvilket ikke tælles som beskæftigelse i statistikken. Generelt stiger indvandreres beskæftigelsesfrekvens med antallet af år, de har opholdt sig i Danmark. Der er dog fortsat stor forskel på tværs af oprindelseslandene. Der er en tendens til, at de grupper, som har en lav beskæftigelsesfrekvens, når de har været kort tid i Danmark, også har en lav beskæftigelsesfrekvens, når de har været længere i Danmark. Generelt har indvandrere fra vestlige lande en højere beskæftigelsesfrekvens end indvandrere fra ikke-vestlige lande, jf. tabel 2. Tabel 2. Stor forskel i opholdstidens indflydelse på tværs af oprindelsesland Opholdstid Under 3 år 3 6 år 6 1 år 1 15 år Over 15 år I alt Danmark 79 Vestlige lande 52 62 75 77 71 65 Ikke vestlige lande 46 55 56 58 58 56 Bosnien Hercegovina 48 61 59 59 63 59 Filippinerne 11 63 8 84 8 54 Irak 23 38 4 39 48 41 Iran 39 52 51 53 62 58 Jugoslavien 1 42 57 55 57 56 56 Libanon 33 37 37 33 4 39 Pakistan 52 55 52 55 52 52 Somalia 27 37 4 41 44 41 Tyrkiet 42 65 67 65 58 6 Anm.: Udviklingen i indvandreres beskæftigelsesfrekvens for personer i alderen 16-64 år, fordelt på opholdstid og udvalgte oprindelseslande, 28. 1 Jugoslavien før opsplitning. Kilde: Danmarks Statistik Indvandrere i Danmark 29.
Internationalt: Stigning i den europæiske inflation I november 29 var inflationen i EU-27 på 1, pct. Det er en stigning i forhold til oktober 29, hvor inflationen var på,5 pct. Dansk inflation ligger på gennemsnittet for EU-27 Deflation i 5 af EU-27- landene I Danmark steg inflationen fra,6 pct. i oktober til,9 pct. i november. Derved ligger Danmark tæt på EU-gennemsnittet, selvom den danske inflation steg mindre end den europæiske. I 5 af EU-27-landene var der i november deflation, hvilket vil sige, at priserne faldt. Med en prisudvikling på -2,8 pct. oplevede Irland den største deflation i EU-27. De største prisstigninger i EU-27 har det seneste år været i Ungarn, Rumænien og Polen. Island har dog med 12,4 pct. den markant højeste inflation i Europa, jf. figur 2. Figur 2. Deflation i 5 EU-27-lande 14 12 1 8 14 12 1 8 6 4 2 EU-27 gennemsnit 6 4 2-2 -2-4 Irland Estland Letland Portugal Malta Slovakiet Belgien Tjekkiet Tyskland Spanien Frankrig Østrig Holland Italine Danmark Bulgarien Cypern Finland Litauen Luxenborg Slovenien Storbritanni Grækenland Sverige Polen Romænien Ungarn Schweiz Norge Island -4 Anm.: Den årlige inflationstakt for EU-27-landene samt Schweiz, Norge og Island, november 29. Kilde: Eurostat.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst -7,2 pct. 2. kvt. 9 Handelsbalance (mio. kr.) 6.853 okt-9 Inflation 1,3 pct. nov-9 Årlig lønstigningstakt 1) 2,4 pct. 3. kvt. 9 Antal ledige 118.3 okt-9 Ledighedsprocent 4.2 okt-9 Lønmodtagerbeskæftigelse 2) 2.216 3. kvt. 9 * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af ATP indbetalinger. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri -3 nov-9 - Bygge og anlæg -43 nov-9 - Servicesektoren -2 nov-9 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 3.374 nov-9 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- Faktiske tal -- Dagpengemodtagere 83.825 okt-9 Aktiverede dagpengemodt. 23.41 okt-9 Figur A. Købet af nye personbiler er steget med 4,9 pct. de seneste tre måneder Antal personbiler 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. jan-2 jul-2 I alt I husholdningerne I erhverv jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan-5 jul-5 jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 jul-9 16. 14. 12. 1. Anm.: Antallet af nyregistrerede personbiler, jan. 22 nov. 29, sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. 8. 6. 4. 2. Figur B. Godt 8 pct. har en årlig indkomst over 5. kr. 25 2 15 1 5 Under 1. kr. 1.-199.999 kr. 2.-299.999 kr. 3.-399.999 kr. 4.-499.999 kr. 5.-749.999 kr. 75.-999.999 kr. 1 mio.-1.9 mio. kr. 2 mio. kr. og derover Anm.: Andelen af fuldt skattepligtige personer, der er fyldt 15 år ved årets udgang i pct. fordelt efter indkomst, 28. Kilde: Danmarks Statistik. 25 2 15 1 5 Antal personbiler Kontanthjælpsmodtagere 74.967 nov-9 - arbejdsmarkedsparate 21.121 nov-9 - ikke arbejdsmarkedsparate 53.846 nov-9 Aktiverede kth.modtagere 29.771 okt-9 Starthjælp 2.524 nov-9 Introduktionsydelse 2.34 okt-9 Revalidering 13.45 okt-9 Forrevalidering 2.594 okt-9 Sygedagpenge 85.422 okt-8 Ledighedsydelse 13.21 okt-9 Fleksjob 52.223 nov-9 Førtidspension 245.111 nov-9 Efterløn 1) 139.622 okt-9 * Ændring i forhold til samme måned året før. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet