Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 21 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen
Side 2 af 111 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 7 1.2 Viale begivenheder... 8 1.2.1 Dødsfald... 8 1.2.2 Esimain af dødelighed... 8 1.2.3 Fødsler... 9 1.2.4 Esimain af ferilie... 9 1.2.5 Immigrain... 1 1.2.6 Emigrain... 11 1.2.7 Nauralisering... 12 2 Beflkningsfremskrivningsmdellen... 13 2.1 Beflkningen frdel på alder, køn g prindelse... 13 2.2 Besemmelse af risikgrupper g viale begivenheder... 16 2.2.1 De generelle ilfælde... 17 2.2.2 Nyføde... 19 2.2.3 Idenisk dødelighed på værs af prindelse... 22 2.2.4 Fødsler g ferilie... 23 2.2.5 Nyfødes frdeling på køn g prindelse... 23 2.3 Eksgene paramere i fremskrivningsmdellen... 25 3 Daagrundlage fr fremskrivningsmdellen... 27 4 Dødelighed g frvene leveid... 29 4.1 Lee-Carer meden... 3 4.2 Esimain af Lee-Carer mdellen... 32 4.3 Krrekiner af fremskrivningsmeden... 33 4.3.1 Bell s mede sam mdifikain heraf... 34 4.3.2 Udglaning af dødeligheder fr frskellige aldre i fremskrivningen. 36 4.4 Valg af daaperide... 37 4.5 Esimainsresulaer... 38 4.6 Knsrukin af dødshyppigheder fr de ældse ældre... 41 4.7 Esimain g fremskrivning af dødsfald inden fr de førse 1 levedage 42 4.8 Resulaer af fremskrivningen... 43
Side 3 af 111 4.9 Udviklingen i dødeligheden fr de enkele aldersgrupper... 45 4.1 Definiin af resleveid... 47 4.1.1 Sædvanlig fremgangsmåde fr beregning af resleveid i dødelighedsavler... 47 4.1.2 Alernaiv beregning af resleveid... 49 4.1.3 Inuiiv frmulering af resleveid... 51 4.11 Resleveidsudviklingen fr mænd... 53 4.12 Resleveidsudviklingen fr kvinder... 55 4.13 Fremidig udvikling i den aldersbeingede resleveid... 56 4.13.1 Fremidig udvikling i middelleveiden... 57 4.13.2 Fremidig udvikling i resleveiden fr 6-årige... 58 4.14 Sammenfaning af resulaer m resleveidssigning... 59 5 Fødsler g Ferilie... 61 5.1 Hisrisk udvikling i fødsler g ferilie... 61 5.2 Fremskrivning af aldersbeingede ferilieskviener... 64 5.3 Esimain af den aldersbeingede ferilie fr de sre grupper... 65 5.4 Besemmelse af ferilieskviener fr de øvrige beflkningsgrupper 67 5.5 Knvergens af ferilie på lang sig... 68 5.6 Faslæggelse af de langsigede feriliesniveau... 7 5.7 Fremskrivningsresulaer... 71 5.8 Udviklingen i den aldersbeingede ferilie... 75 5.9 Nyfødes frdeling på prindelsesgrupper... 76 6 Indvandring, udvandring g sasbrgerskab... 78 6.1 Lvgivning med beydning fr indvandringen... 78 6.2 Udviklingen i indvandringen 1992-29... 8 6.3 Fremskrivning af indvandringen... 83 6.3.1 Førsegangsindvandring indvandrere uden dansk sasbrgerskab 83 6.3.2 Genindvandring... 84 6.4 Udvandring... 87 6.5 Sasbrgerskabsskif... 89 7 Resulaer... 91 7.1 Udviklingen i den samlede beflkning... 91
Side 4 af 111 7.2 Indvandring g udvandring... 92 7.3 Beflkningsgrupperne... 94 7.4 Aldersfrdeling... 96 8 Sammenligning med DREAMs 29-fremskrivning... 11 8.1 Udviklingen i den samlede beflkning... 11 8.2 Fødsler g ferilie... 13 8.3 Dødsfald g middelleveid... 14 8.4 Vandringer... 16 8.5 Udvikling i frsørger- g ældrekve... 18 9 Referencer... 11
Side 5 af 111 Frrd 18. maj 21 udsendes den førse samrdnede landsdækkende beflkningsfremskrivning mellem Danmarks Saisik (DST) g DREAM. Frmåle med samrdningen er dels a eliminere den frvirring g manglende knsisens sm eksisensen af frskellige fremskrivninger hidil har give anledning il g dels på sig a skabe e gunsig miljø fr videreudvikling af meder il faslæggelse af demgrafiske begivenheder g de bagvedliggende daagrundlag. Udfærdigelsen af den førse fælles fremskrivning er primær fundere i de meder, der hidil har være anvend af DREAM, mens daagrundlage er søg pimere gennem udræk fra PersnSaisikDaabasen (PSD) levere fra DST. Således har ambiinsniveaue fr den førse fælles fremskrivning hvedsagelig begrænse sig il a pnå de mes hensigsmæssige løsninger på en række af de mere prakiske prblemer, der psd i frbindelse med sammenlægningen. Relaiv il DREAMs idligere fremskrivninger har den mes cenrale ændring i frbindelse med samrdningen være e skif i valg af prindelsesfrdeling. Dee skif var nødvendig fr ilpasning il DSTs reginale fremskrivning g øvrig saisik, der er fundere i en pdeling af beflkningen i fem grupper besående af persner af dansk prindelse, indvandrere fra veslige/ikke-veslige lande sam eferkmmere fra veslige/ikke-veslige lande. Tidligere har DREAM anvend en pdeling på mere-/ g mindre udviklede lande følgende FNs definiiner 1. Frskellen mellem sidse g dee års fremskrivning er frklare af en kmbinain af ny hisrisk daa, e ny daaår, mindre medekrrekiner g den ændrede sammensæningseffek, sm skif i prindelsesdimensinen vil give anledning il. Vedr. klarlæggelse af bidrage fra sidsnævne, vil der af ressurcemæssige årsager ikke blive udfærdige en 21-fremskrivning basere på den idligere prindelsesfrdeling. I nærværende publikain beskrives de daamæssige g mdelekniske grundlag fr fremskrivningen sam de væsenligse resulaer. Udgangspunke fr 21- fremskrivningen er den regisrerede beflkningsudvikling frem il prim 21. Beflkningsudviklingen er i verenssemmelse med idligere år fremskreve indil år 21. De skal undersreges, a usikkerheden på beflkningsfremskrivningen er hasig vksende i fremskrivningens længde. Ide der således er knye en beragelig usikkerhed il især de langsigede skøn, skal resulae førs g fremmes frlkes sm en illusrain af beflkningsudviklingen g dens sammensæning fr de anvende sæ anagelser. Frlkninger g synspunker udryk i nærværende publikain er DREAMs egne g ikke nødvendigvis sammenfaldende med Danmarks Saisiks. 1 hp://esa.un.rg/unpp/definiin.hml Veslige lande mfaer alle 27 EU-lande sam Andrra, Island, Liechensein, Mnac, Nrge, San Marin, Schweiz, Vaikansaen, Canada, USA, Ausralien g New Zealand. Alle øvrige lande udgør gruppen ikke-veslige lande.
Side 6 af 111 1 Indledning Beflkningsfremskrivninger har fåe en sadig mere fremrædende placering ved faslæggelse af den øknmiske pliik g ved cenrale besluninger i f.eks. privae pensinsselskaber. Derfr er der gså i de senese år kmme mere fkus på de anvende meder g mdeller. DREAM har udarbejde beflkningsfremskrivninger siden 1999, g disse er løbende bleve dkumenere i frbindelse med beskrivelse af resulae af den akuelle fremskrivning. Gradvis er der ske en udbygning af de anvende meder. Udarbejdelsen af en fælles fremskrivning med Danmarks Saisik har nødvendig- g muliggjr enkele ændringer, men mdellens grundlæggende srukur, der præseneres i kapiel 2, er uændre relaiv il sidse år. Frmåle med denne publikain er a dkumenere de anvende meder i DREAMs beflkningsfremskrivningsmdel g de daagrundlag, der danner udgangspunk fr mdellen. Med udarbejdelsen af den førse samrdnede fremskrivning med DST, er daagrundlage, sm nævn venfr, søg frbedre gennem udræk fra PersnSaisikDaabasen. Endvidere præseneres resulaerne af dee års fremskrivning. Endelig sammenlignes dee års fremskrivning med fremskrivningen fra 29 g frskellene dekmpneres i effeker hidrørende de respekive demgrafiske bevægelser. Dkumenainen er rganisere på følgende måde: I dee kapiel gives de førse verblik ver mdellen. I kapiel 2 psilles den anvende beflkningsfremskrivningsmdel g der redegøres fr dimensinalieen sam de eksgene variable, der faslægges ved esimain basere på den hisriske udvikling. I kapiel 3 præseneres de anvende daakilder g cenrale demgrafiske begreber defineres. Afsni 4 mfaer en beskrivelse af udviklingen af dødeligheden i Danmark gennem de senese århundrede g af Lee-Carer meden, der i mdificere frm anvendes il esimain af den fremidige udvikling i dødeligheder g dermed den aldersbeingede resleveid. Endvidere rummer kapile en beskrivelse af frskellige indbyrdes knsisene ilgange il beregning af frvene leveid. Tilsvarende indehlder kapiel 5 en beskrivelse af udviklingen i analle af fødsler g i ferilieen gennem de senese århundrede g på denne baggrund præseneres fremskrivningen af den samlede ferilie. Fremskrivningen er basere på en anvendelse af Cubic Spline Smhing eknikken, sm ligeledes beskrives i kapile. Kapiel 6 mfaer en gennemgang af den hisriske udvikling i indvandringen g de vigigse heril knyede pliikilag. Yderligere beskrives den anvende ilgang il fremskrivning af henhldsvis indvandring, udvandring g sasbrgerskabsskife. Kapiel 7 præsenerer resulaerne af den samlede beflkningsfremskrivning, mens fremskrivningen endelig sammenlignes med den frrige i kapiel 8.
Regnskabsmdel Side 7 af 111 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen Overrdne besår en beflkningsmdel af e sæ ligninger, der hlder regnskab med udviklingen i beflkningen fra år il år. Demgrafiske regnskabsmdeller blev førse gang benye af Edwin Cannan (1861-1935) il a lave beflkningsfremskrivninger fr England g Wales, mens amerikaneren Pascal K. Whelpn i e anal arikler fra mkring 2. verdenskrig psillede en samle mede il beflkningsfremskrivning, jf. Alh g Spencer (25). Siden 1963 har Danmarks Saisik prducere beflkningsfremskrivninger, der ligeledes er basere på en regnskabsmdel fr beflkningen, jf. Danmarks Saisik (1978). Således har samrdningen af fremskrivningerne mellem DREAM g DST alså heller ikke medfør væsenlige ændringer af den anvende grundmdel se fra DSTs synspunk. Den grundlæggende mede bag demgrafiske regnskabsmdeller besår i, a en given udgangsbeflkning pdeles på e anal undergrupper (f.eks. køn, alder g prindelse), der fremskrives é år ad gangen på baggrund af viale demgrafiske begivenheder: fødsler, dødsfald, indvandring, udvandring g nauralisering/sasbrgerskabsskife. Figur 1 viser pbygningen af DREAMs mdel il beflkningsfremskrivning. Figur 1. En mdel il beflkningsfremskrivning er sammensa af en række delmdeller fr de viale begivenheder, g regnskabsmdellen hlder regnskab med udviklingen i beflkningen på baggrund af udviklingen i de enkele viale begivenheder. Mdel il beflkningsfremskrivning Mdel fr viale begivenheder Mdel fr Dødelighed Mdel fr Ferilie Mdel fr Immigrain Mdel fr Emigrain Mdel fr Nauralisering De hel cenrale i enhver beflkningsfremskrivning er den fremidige udvikling i ferilie, dødelighed, indvandring, udvandring g nauralisering. I de følgende gennemgås de anagelser g meder, der benyes i beflkningsfremskrivningen.
Side 8 af 111 1.2 Viale begivenheder Regnskabsmdellen fr beflkningen hlder syr på ændringer i primbeflkningen mellem år. Mekanismerne, der angiver udviklingen af Danmarks beflkning er relaiv få. Beflkningen vkser på grund af fødsler g indvandring g frmindskes på grund af dødsfald g udvandring, mens sammensæningen af beflkningen på prindelsesgrupper ændres gennem nauralisering, dvs. pnåelse af dansk sasbrgerskab. 1.2.1 Dødsfald Analle af døde e give år i fremskrivningen pnås ved a muliplicere fremskrevne køns- g aldersfrdele dødshyppigheder med analle af persner, der er ekspnere fr dødsrisik. Der anages således ideniske dødshyppigheder på værs af prindelse. Anagelsen skal ilskrives, a der bland indvandrere g speciel eferkmmere på nuværende idspunk er relaiv få persner i de ældre aldersgrupper, hvr dødeligheden er højs. Esimainsgrundlage er således fr ynd il udarbejdelse af en prindelsespdel fremskrivning af dødelighed. I fremiden må daagrundlage dg al ande lige frvenes a illade muligheden fr fremskrivning af prindelsesdiffereniere dødelighed. Sm nge ny er desuden skelne mellem spædbørnsdødelighed indrædende hhv. de førse 1 dage efer fødslen g den reserende del af førse leveår. Ide dødssandsynligheden bland -årige er speciel høj kr id efer fødslen g - årige indvandrere primær kmmer il lande efer denne peride, pnås ved denne differeniering en mere realisisk vurdering af dødsfald bland indvandrede spædbørn. Ved kun a berage en enkelsående dødelighed bland -årige, vil der grunde de høje bidrag fra hel nyføde al ande være endens il a vervurdere dødsfald bland indvandrede spædbørn. 1.2.2 Esimain af dødelighed Fr given alder g køn er dødeligheden i en given peride definere sm analle af dødsfald dividere med analle af persner, der er udsa fr dødsrisik. Til esimain af fremidige dødeligheder benyes en mdificere versin af Lee- Carer meden, der er en eksraplaiv basere mede, jf. Lee & Carer (1992a, 1992b). Den grundlæggende anagelse i Lee-Carer meden er, a den fremidige udvikling i en given aldersbeinge dødelighed kan beskrives ud fra den hisriske udvikling i de aldersbeingede dødeligheder. Fr a reducere dimensinen af prbleme anages de, a der er en beydelig regularie i udviklingen af de aldersspecifikke dødeligheder, således a de kan beskrives af re elemener: En aldersspecifik del, der er uafhængig af idspunke, e mraliesindeks, der er e idsafhængig mål fr den samlede dødelighedsudvikling g en idsuafhængig aldersprfil, der væger gennemslage af udviklingen i mraliesindekse på dødeligheden i de enkele aldersklasser. Meden indebærer, a frhlde mellem væksraerne i dødeligheden fr frskellige aldersgrupper er knsan. Den fremidige udvikling i dødelighederne
Side 9 af 111 besemmes alene af udviklingen i mraliesindekse, der esimeres ved sandardmeder fra idsrækkeanalyse, jf. f.eks. Chafield (24). Til esimain af dødeligheder anvendes il 21-fremskrivningen daa fra periden 199-29. I kapiel 4 vil den anvende Lee-Carer mede sam meden il eksraplain af dødeligheder fr nyføde blive gennemgåe. 1.2.3 Fødsler De samlede anal fødsler findes sm summen af børn fød af mødre i de enkele beflkningsgrupper. Nyfødes prindelsesgruppe afhænger, sm følge af definiinerne af prindelsesgrupperne, både af faderens g mderens prindelse. Der knsrueres på basis af de hisriske erfaringer gennem de sidse 3 år (27-29 i 21-fremskrivningen) en sandsynlighedsfrdeling fr barnes prindelse give mderens. Denne frdeling anvendes i fremskrivningen il a frdele børnene på prindelsesgrupper. I afsni 2.2.5 beskrives meden il a ildele børn prindelse på baggrund af mderens prindelse. Fødslerne i en given beflkningsgruppe kan beregnes sm den aldersbeingede ferilie muliplicere med kvinder i den givne beflkningsgruppe g med den givne alder. Fødsler pdeles på køn ved a anage, a en knsan andel af alle nyføde er drenge. Andelen af drengebørn beregnes sm gennemsnie ver hele daaperiden. 1.2.4 Esimain af ferilie Den aldersfrdele ferilie er definere sm analle af fødsler bland mødre med en given alder dividere med analle af penielle mødre, dvs. kvinder i den pågældende aldersklasse. Fremskrivningen af ferilie freages ved a fremskrive den aldersbeingede ferilie fr hver prindelsesgruppe. I mdsæning il esimainen af dødeligheder esimeres den enkele aldersgruppes ferilie uafhængig af den samlede ferilie g vil derfr gså være uafhængig af de øvrige aldersgruppers ferilie. Udviklingen i den samlede ferilie i fremskrivningen fremkmmer således sm en sum af udviklingen i de enkele aldersgruppers ferilie. Der er hisrisk se sørre udsving i ferilie end i dødelighed, hvrfr udviklingen på kr sig besemmes på baggrund af den nuværende rend i ferilieen, mens ferilieen på lang sig knvergerer md e eksgen ligevægsniveau. På kr sig kan der således være sr frskel i udviklingen i ferilie fr beflkningsfremskrivninger med frskellig basisår. De er udelukkende fr de re sørse beflkningsgrupper, a der er e ilsrækkelig anal bservainer il a kunne esimere den aldersbeingede ferilie med e-års aldersrin. De re grupper er: Persner med dansk prindelse, indvandrere fra ikke-veslige lande uden dansk sasbrgerskab g indvandrere fra veslige lande uden dansk sasbrgerskab. Fr disse grupper uddrages fr hver alder mellem 15 g 49 år renden af den hisriske udvikling i ferilieen g den aldersbeingede ferilie fremskrives derefer ved hjælp af disse rends. Trenden i den aldersbeingede ferilie udledes ved anvendelse af en mede benævn Cubic Spline Smhing (CSS), se Hyndman, King g Billah
Side 1 af 111 (22). Der esimeres il 21-fremskrivningen på baggrund af daa fra periden 1992-29. Meden medfører en udglae knvergens md e ligevægsniveau definere på baggrund af den hisriske udvikling. I afsni 5.3 gennemgås Cubic Spline Smhing meden il esimain af ferilie. De reserende beflkningsgrupper er små. De er prblemaisk a fremskrive ferilieen fr disse beflkningsgrupper af grunde. Fr de førse medfører gruppernes sørrelse en beydelig saisisk usikkerhed. Fr de ande er de kvindelige medlemmer af eferkmmergrupperne hvedsagelig under 25 år, hvilke beyder, a de er særdeles vanskelig a skønne ver den aldersbeingede ferilie fr den ældse halvdel af den fødedygige alder på grund af manglende daa. Fremskrivningen knsrueres derfr ved a sammenligne den aldersbeingede feriliesprfil fr hver enkel af de små beflkningsgrupper med den ilsvarende aldersbeingede feriliesprfil fr de re sre grupper. Ved hjælp af lineær regressinsanalyse på bservainer fr de senese 5 år esimeres de små beflkningsgruppers aldersbeingede ferilie sm e veje gennemsni af de re sre gruppers aldersbeingede ferilie. Herefer fremskrives den aldersbeingede ferilie fr de små beflkningsgrupper på grundlag af fremskrivningerne af de re sre gruppers aldersbeingede ferilie. I afsni 5.4 beskrives meden il esimain af ferilie fr de små beflkningsgrupper på baggrund af de re sre beflkningsgrupper. Når den krsigede udvikling i ferilieen er besem fr samlige beflkningsgrupper, besemmes knvergensen md langsigsudviklingen. Til dee benyes en Richardskurve, der i løbe af en given idsperide væger mellem den krsigede g den langsigede udvikling i ferilieen, hvr sidsnævne er eksgen besem. I afsni 5.5 gennemgås denne mede, der sikrer, a langsigsudviklingen ikke ændres vldsm ved indførelsen af e ny daaår. Dee ville være uhensigsmæssig, ide ilføjelsen af e enkel daaår ikke indehlder infrmain, der gør s mere vidende m de mellemlange g lange sig. Såfrem der ver en længere årrække bserveres endenser, der rækker i en enydig rening kan man age langsigsniveaue p il vervejelse. 1.2.5 Immigrain Persner, der indvandrer il en given beflkningsgruppe, er pdel i frskellige yper indvandring. Fr indvandrere uden dansk sasbrgerskab er der en eksgen ilsrømning af indvandrere, mens der fr alle andre beflkningsgrupper er genindvandring, der beregnes ud fra indvandringsfrekvensen. Fr indvandrere uden dansk sasbrgerskab er den fremidige indvandring anage eksgen give. Sm udgangspunk anages således, a indvandringen fra hhv. veslige g ikke-veslige lande frdel på køn g alder i fremiden bliver på e give niveau. Udviklingen i de senere års indvandring må frmdes i sr udsrækning a afspejle de knjunkurmæssige frhld, men vil gså være præge af den gradvise lempelse af kravene i Øsafalen. Fr førse gang siden 23 kan fr begge yper af indvandrere uden dansk sasbrgerskab neres e
Side 11 af 111 fald i indvandringen fra 28 il 29. Trds denne endens er de funde passende a pjusere de fremidige eksgene niveauer relaiv il de senese års fremskrivninger. Denne besluning er fundere i bservainer knye il førse kvaral fr 21 kmbinere med en erkendelse af, a de idligere anvende niveau fr speciel indvandrere fra mindre udviklede lande er fr lav e skøn a verføre il indvandrere fra ikke-veslige lande uden dansk sasbrgerskab. Den samlede indvandring il grupperne besående af indvandrere uden dansk sasbrgerskab fra veslige g ikke-veslige lande er i 21-fremskrivningen faslag il hhv. 17. g 11. persner. Indvandringen frdeles på køn g alder i henhld il, hvad der gennemsnilig har være gældende fr indvandringen il de respekive grupper i periden 27-29. Indvandring il øvrige beflkningsgrupper med dansk sasbrgerskab, beregnes ud fra indvandringsfrekvenser frdel på alder, køn g prindelse. Frekvenserne beregnes sm e gennemsni ver de sidse re daaår, senes 27-29. En mekanisk fremgangsmåde sm denne indebærer en beydelig risik fr, a knjunkur- g midleridige pliikeffeker videreføres gennem fremskrivningen. Selv m genindvandring må beegnes sm mindre knjunkurfølsm end indvandring af indvandrere uden dansk sasbrgerskab, bør beregningen suppleres med en vurdering af realismen af de langsigede effeker. Frdelen ved a anvende e gennemsni, der gradvis ændres med hver fremskrivning, er på den anden side, a man ved permanen ændre adfærd pnår en gradvis ilpasning il den nye endens. Med udgangspunk i daa fra PSD er de bleve klarlag, a indvandringen pgjr efer regisrerede hændelser er en anelse undervurdere relaiv il den fakiske indvandring. Dee skyldes frsinkede indbereninger. Indvandring hørende il år pgøres sædvanligvis 1. februar år +1. Revideres pgørelsen fr år i år +2 ses en signing i niveaue relaiv il den førse pgørelse, ide yderligere indbereninger er indløbe. Yderligere revideringer i de eferfølgende år, dvs. +3, +4 sv. indikerer, a der ikke indløber eksra indbereninger af beydning efer år +2. Ud fra hisrisk daa fr indvandringer pgjr i hhv. år +1 g +2 besemmes køns- g aldersgruppeafhængige skaleringsfakrer, der eferfølgende pålægges de fundne indvandringsfrekvenser fr a krrigere fr frsinkelser. De eksgene indvandringsniveauer ikke underlag krrekin fr frsinkelser, da disse skøn i frvejen må beegnes sm relaiv usikre. I kapiel 6 er uddybe de vervejelser, der ligger il grund fr besemmelse af den fremidige indvandring. 1.2.6 Emigrain Analle af persner, der i e give år udvandrer fra en given beflkningsgruppe, beregnes ud fra udvandringsfrekvensen frdel på alder, køn g prindelse. Frekvenserne beregnes sm e gennemsni ver de sidse re daaår, senes 27-29. Sammenhldes denne anagelse med anagelsen m genindvandring fås, a ne-indvandringsfrekvensen il beflkningsgrupper med dansk
Side 12 af 111 sasbrgerskab er knsan, hvilke dg ikke gælder fr ne-indvandringen il beflkningsgrupper uden dansk sasbrgerskab. Speciel fr udvandring kan de knkluderes, a frsinkede indbereninger relaiv il de regisrerede hændelser spiller en cenral rlle. Opgørelsen af udvandring fr år, der sm udgangspunk er pgjr i år +1, vil førs udvise endens il a sabilisere sig fra g med år +4. Udvandringer hørende il åre 24 pgøres således 1. februar 28, 25 pgøres i 29 g 26 pgøres i 21 g der beregnes igen en gennemsnilig køns- g aldersgruppeafhængig skaleringsfakr, sm de fundne udvandringshyppigheder juseres med. Til sine idligere beflkningsfremskrivninger har DREAM selv udrukke relevan daa fr vandringer. En persn blev ved denne lejlighed beegne sm værende udvandre, såfrem vedkmmende var il sede prim åre, ikke død i løbe af åre g fraværende ulim åre. Denne pgørelsesmede implicerer, a en vandring kan ilknyes e år, hvr den fakiske hændelse ikke har funde sed, men bl er regisrere. Ide meden dg er anvend knsekven fr alle daaår, får man dg alligevel i e vis mfang inddrage de frsinkede indbereninger, men alså ikke i de krreke år. Muligheden fr a skelne mellem hændelser g regisreringer er førs psåe med anvendelsen af PSD, men grunde den idligere anvende mede il knsrukin af daa, vurderes emne alså ikke a have haf ngen signifikan beydning fr DREAMs idligere fremskrivninger. Fr såvel ind- sm udvandring gælder, a aldersprfilen fr hyppighederne efer behv ænes ved skalering af den ilsvarende prfil fr persner af dansk prindelse. Dee er e ny ilag i 21-fremskrivningen g vil afsedkmme en mere realisisk prfil fr aldersgrupper, hvr daa er ynd g der idligere bl har være anage knsan ind- g udvandringsilbøjelighed fr persner ældre end en given alder. 1.2.7 Nauralisering Analle af persner fra beflkningsgrupper uden dansk sasbrgerskab, der i e give år skifer sasbrgerskab, beregnes ud fra frekvensen fr sasbrgerskabsskif frdel på alder, køn g prindelse. Frekvensen beregnes sm e gennemsni ver de sidse re daaår, senes 27-29. Til g med 29-fremskrivningen har sasbrgerskabsskife være beregne residual, dvs. sm de bevægelser mellem primbesande, der ikke kunne frklares af øvrige demgrafiske begivenheder. Til 21-fremskrivningen er hyppighederne imidlerid basere på krrek daa fr sasbrgerskabsskife, der dg kun afviger marginal fra de idligere beregnede residual. Der er kun se på skif fra udenlandsk sasbrgerskab il dansk, da den mdsareede bevægelse er så lille, a man med rimelighed kan se br fra den. I afsni 2.3 sam kapiel 6 beskrives esimain af den eksgene indvandring sam indvandrings-, udvandrings- g nauraliseringsfrekvenserne.
Side 13 af 111 2 Beflkningsfremskrivningsmdellen I dee afsni vil der blive redegjr fr de regnskabsmæssige sammenhænge i mdellen il fremskrivning af beflkningen. Sm beskreve i frrige afsni er de regnskabsmæssige sammenhænge mellem viale begivenheder universelle fr beflkningsmdeller, g de sre frskelle mellem beflkningsmdeller ligger i mdellering af viale begivenheder, sm vil blive behandle i de kmmende afsni. Udviklingen i den samlede beflknings sørrelse fra e år il de næse afhænger af anal føde, anal døde g analle af ind- g udvandrede. hvr N er beflkningen prim år, N 1 N F D I U (1) F er anal føde i år,, I er anal indvandrede i år g U er anal udvandrede i år. D er anal døde i år Der eksiserer ikke andre fakrer, der ændrer den samlede beflkning g derfr besår en beflkningsfremskrivning generel af ændringer i disse fire yper viale begivenheder i hver af de fremidige år. Fr a kunne faslægge disse sørrelser pdeles beflkningen på e give idspunk efer dimensinerne alder, køn g prindelse, hvr prindelse i nærværende sammenhæng anvendes sm fælles beegnelse fr kmbinainen af prindelsesype, prindelsesland g sasbrgerskabssaus 2. 2.1 Beflkningen frdel på alder, køn g prindelse Kmbinainen af prindelsesype, prindelsesland g sasbrgerskabssaus giver anledning il, a beflkningen pdeles i i prindelsesgrupper: Reserende beflkning (persner af dansk prindelse) uden dansk sasbrgerskab, dan. 3 Reserende beflkning (persner af dansk prindelse) med dansk sasbrgerskab, dad. Indvandrere fra ikke-veslige lande uden dansk sasbrgerskab, ixn 2 Oprindelsesype mfaer indvandrere, eferkmmere g den reserende beflkning, jf. afsni 2.2. Oprindelsesland angiver fr indvandrere hvrvid vedkmmende sammer fra e veslig eller e ikke-veslig land, mens der fr eferkmmere henvises il aren af mderens prindelsesland. Mh. il sasbrgerskabssaus skelnes mellem hvrvid man har dansk eller udenlandsk sasbrgerskab. 3 Gruppen af persner af dansk prindelse indehlder e anal persner uden dansk sasbrgerskab. Børn fød i Danmark af disse persner kan derfr principiel bliver karakerisere sm eferkmmere, jf. definiinen af prindelsesype. Da analle er mege begrænse er de valg a se br fra denne mulighed. Generel behandles beflkningsgruppen dan adfærdsmæssig sm den sre gruppe dad. I sådanne ilfælde anvendes den fælles prindelsesbeegnelse da.
Side 14 af 111 Indvandrere fra ikke-veslige lande med dansk sasbrgerskab, ixd Indvandrere fra veslige lande uden dansk sasbrgerskab, iwn Indvandrere fra veslige lande med dansk sasbrgerskab, iwd Eferkmmere uden dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e ikkeveslig land, dxn Eferkmmere med dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e ikkeveslig land, dxd Eferkmmere uden dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e veslig land, dwn Eferkmmere med dansk sasbrgerskab hvis mr kmmer fra e veslig land, dwd Faslæggelse af prindelsesypesaus, dvs. m e individ er indvandrer, eferkmmer eller af dansk prindelse følger Danmarks Saisiks definiin g er give ved: Indvandrere: Persner, der er fød i udlande af frældre, der begge er udenlandske sasbrgere eller er fød i udlande. Hvis der kun freligger plysninger m den ene frælder, defineres persnen sm indvandrer, hvis vedkmmende er fød i udlande, g frælderen er udenlandsk sasbrger eller fød i udlande. Hvis der ikke findes plysninger m ngen af frældrene, g persnen er fød i udlande, defineres persnen ligeledes sm indvandrer. Eferkmmere: Persner, der er fød i Danmark af frældre, hvraf ingen er både dansk sasbrger g fød i Danmark. Hvis der ikke findes plysninger m ngen af frældrene, g persnen er udenlandsk sasbrger fød i Danmark, berages vedkmmende gså sm eferkmmer. Dansk prindelse: Persner, hvraf minds en af frældrene er dansk sasbrger g fød i Danmark, uanse persnens ege fødeland g sasbrgerskab. Hvis der ikke findes plysninger m ngen af frældrene, berages vedkmmende sm værende af dansk prindelse, hvis vedkmmende er dansk sasbrger fød i Danmark. Disse gruppedefiniiner er udømmende, dvs. alle persner i beflkningen ilhører en af de re grupper. Definiinerne er endvidere enydige, dvs. en given persn placeres i én g kun én af de re grupper. Underpdelingen af indvandrere g eferkmmere efer prindelsesland følger sm nævn idligere ikke længere FNs frdeling på mere g mindre udviklede
Side 15 af 111 lande, men er ersae med pdelingen på henhldsvis veslige g ikke-veslige lande, jf. fdne 1. Den primære frskel mellem prindelseslandsdefiniinerne er, a Balkansaerne, Rusland g Japan regnes sm mere udviklede lande, men ikke har saus sm veslige lande 4. Med pdelingen af beflkningen på alder, x, køn, g g i de i prindelsesgrupper,, er de differensligningssysem, der danner udgangspunk fr beflkningsfremskrivningen give ved: N N I I U S S D x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, 1 N F I I U S S D, g, g,, g,, g,, g,, g,, g,, g, 1 (2) hvr N er beflkningen med alder x, køn g g prindelse prim år, x, g, I er de eksgen givne anal indvandrede med alder x, køn g g x, g, prindelse i år I er anal indvandrede med alder x, køn g g prindelse i år x, g, U er anal udvandrede med alder x, køn g g prindelse i år x, g, S er de eksgene anal med alder x, køn g g prindelse i år, der x, g, skifer il dansk sasbrgerskab (g dermed prindelsesgruppe) S er de endgen beseme anal med alder x, køn g g prindelse x, g, i år, der skifer il dansk sasbrgerskab (g dermed prindelsesgruppe) D er anal døde med alder x, køn g g prindelse i år x, g, F er anal føde af køn g g prindelse i år. Bemærk, a g, fr ixn, ixd, iwn, iwd fød i Danmark. F g,, da indvandrere pr. definiin ikke kan være De er cenral a bemærke, a aldersdaeringen af behldninger g srømme er frskellig. Beflkningen N x, g, er en behldning g angiver analle af persner i prindelsesgruppe, der prim åre, dvs. pr. 1. januar, har alderen x. De x, g, reserende variable er srømme g er ulim daerede. I angiver f.eks. 4 En dealjere versig ver frskellen mellem prindelsesfrdelingerne mere/mindre udviklede lande g veslige/ikke-veslige lande kan fås ved henvendelse il DREAM.
Side 16 af 111 analle af persner, der er indvandre il prindelsesgruppe i løbe af år, g sm ved dee års afsluning har alderen x. Denne lid specielle daeringseknik bruges fe i demgrafiske sammenhænge, g har il frmål a skaffe plads il ligningen, der beskriver udviklingen i analle af -årige. Hvr ine ande er anfør gælder, a variablene i mdellen er endgene. Fr beflkningsgrupper med dansk sasbrgerskab, dvs. dad, ixd, iwd, dxd g dwd, er den eksgene variabel S x, g, definere, ide den angiver analle af persner, der ilgår grupperne pga. skif il dansk sasbrgerskab. Omfange af skife faslægges af adfærden i de beflkningsgrupper persnerne afgår fra g anages derfr fr værende eksgen fra mdagergruppens synspunk. Således eksiserer den endgene variabel S ikke fr grupperne med dansk x, g, sasbrgerskab, men er definere fr persner uden dansk sasbrgerskab, dvs. fr dan, ixn, iwn, dxn g dwn. Der gælder, a S S S S S S x, g, ixd x, g, ixn S x, g, iwd x, g, iwn S x, g, dxd x, g, dxn S x, g, dwd x, g, dwn S x, g, dad x, g, dan så N N I I U S S D x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, 1 N I I U D x, g x1, g x1, g x1, g x1, g (3) Den eksgene indvandring I er relevan fr indvandrere uden dansk x, g, sasbrgerskab, dvs. fr de prindelsesgrupper ixn g iwn, mens indvandring il de øvrige beflkningsgrupper har karaker af genindvandring g besemmes ud fra hisriske vandringsilbøjeligheder. 2.2 Besemmelse af risikgrupper g viale begivenheder Generel kan viale begivenheder mdelleres enen ved e anal persner, der plever en vial begivenhed, eller ved en frekvens, der med udgangspunk i en risikgruppe, beskriver andelen, der plever den pågældende begivenhed. Faslæggelsen af de såkalde risikgruppebegreb er dermed cenral i mdelleringen af demgrafiske begivenheder. Nedenfr behandles -årige g den reserende beflkning særskil, jf. de separae udryk i (2).
Side 17 af 111 2.2.1 De generelle ilfælde De endgene variable i ligningssyseme (2) faslægges sm I i E x1, g, x1, g, x, g, U u E x1, g, x1, g, x, g, D d E x1, g, x1, g, x, g, S s E x1, g, x1, g, x, g, (4) hvr E x, g, fr give køn, alder g prindelse, angiver de anal persner, der er ekspnere fr risik fr hhv. a indvandre, udvandre, dø eller skife sasbrgerskab i løbe af år. i, x 1, g, u, x 1, g, x 1, g, d g x 1, g, s angiver sandsynlighederne fr hver af de viale begivenheder. Ide de sædvanligvis anages, a beflkningens bevægelser eller de viale begivenheder finder sed jævn frdel ver åre, anages risikgruppen a udgøres af medibeflkningen, dvs. E N N (5) 2 1 N I I U S S D N 2 x, g, 1 x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, N I I U S S D 2 x1, g, x, g, x, g, 1 x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, Sandsynlighederne anvend i (4) benævnes derfr medisandsynligheder. Disse faslægges ud hisriske daa fr demgrafiske srømme g risikgrupper g anages herefer a være eksgene i fremskrivningen. Faslæggelse af de demgrafiske begivenheder i fremskrivningen sker principiel ved, a der hver peride løses e ligningssysem besående af ligningerne i (4) g (5), hvrefer næse perides primbeflkning kan beregnes ved (2). Dee er en nge msændig g ressurcekrævende fremgangsmåde, hvrfr de nedenfr vises, a der alernaiv kan anvendes en ækvivalen ilgang, hvr der udelukkende indgår udryk i risikgruppebegrebe, der er kende prim fremskrivningsåre. Indsæes (5) i (4) fås
Side 18 af 111 I i 1 N I 2 I U S S D U u 1 N I 2 I U S S D x1, g, 1 D d N I I U S S D 2 1 S s N I I U S S D 2 x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, (6) Ved løsning af (6) med hensyn il de fire endgene variable fås hvr x1, g, ˆ x1, g, x, g, 1 x1, g, x1, g, I i N I S (7) 2 x1, g, x1, g,,, 1 1,, 1,, ˆ x g x g x g U u N I S 2 x1, g, ˆ x1, g, x, g, 1 x1, g, x1, g, D d N I S 2 x1, g, x1, g, x, g, 1 S ˆ s N I x 1, g, x 1, g, S 2 ˆ i i (8) x1, g, x1, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, 1 2 i s u d uˆ dˆ x1, g, x1, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, 1 2 i s u d x1, g, x1, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, 1 2 i s u d sˆ x1, g, 1 2 s 1 i s u d u d x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, x1, g, De krrigerede sandsynligheder benævnes primsandsynligheder, ide de udelukkende baserer sig på primsørrelser g eksgene variable. Disse kan hisrisk beregnes sm
Side 19 af 111 ˆ I i (9) x1, g, x1, g, ˆ x, g, E uˆ dˆ x1, g, x1, g, ˆ x, g, E x1, g, x1, g, ˆ x, g, E x1, g, x1, g, ˆ x, g, E sˆ U D S hvr de primbaserede risikgruppebegreb er give ved 1 E N I S 2 ˆ x, g, x, g, x 1, g, x1, g, (1) Ved a benye de hisriske sandsynligheder beregne sm i (9) 5 kmbinere med de primbaserede risikgruppebegreb, kan srømmene i (7) g eferfølgende næse års primbeflkning faslægges i fremskrivningen ved (2). Indsæes (1) g (7) i (5) fås nedensående relain mellem den prim- g medibaserede risikgruppe E 1 iˆ sˆ uˆ dˆ Eˆ x, g, 1 x 1, g, x 1, g, x 1, g, x 1, g, x, g, 2 Såfrem den medibaserede risikgruppe anvendes i fremskrivningen, er de fr knsisensens skyld cenral, a de i fremskrivningen anvende sandsynligheder gså hisrisk er basere på samme risikgruppebegreb g således er beregne sm i (9). Definiinen af (1) varierer mellem prindelsesgrupper, ide variablene ikke er akuelle fr samlige grupper. Der gælder således, jf. afsni 2.1, a ˆ x, g, x, g, 1 x1, g, E N I 2 fr ixn, iwn ˆ x, g, x, g, 1 x1, g, E N S 2 fr dad, ixd, iwd, dxd, dwd ˆ x, g, x, g,,, E N fr dan dxn dwn 2.2.2 Nyføde Nedensående vedrører både individer nep fød i Danmark g individer, der er indvandre før de førs fylde år. De anages, a børn fødes, dør, vandrer g 5 Vedrørende dødssandsynligheder vil disse pga. ynd daa ikke blive beregne fr hver prindelsesgruppe, men bl fr beflkningen sm helhed. Hisrisk beregning af disse dødssandsynligheder males i afsni 2.2.3.
Side 2 af 111 skifer sasbrgerskab jævn frdel ver åre. Risikgruppen besående af den -årige medibeflkning kan med afsæ i (2) dermed udrykkes sm 1 E F I I U S S D 2, g, g,, g,, g,, g,, g,, g,, g, (11) Analle af føde med give køn g prindelse anages i de følgende fr værende eksgen. I afsni 2.2.4 g 2.2.5 gennemgås henhldsvis hvrledes analle af føde faslægges ud fra feriliesraer g hvrledes dee anal frdeles på prindelse ud fra en sandsynlighedsfrdeling fr barnes prindelse give mderens. Indvandring, udvandring g sasbrgerskabsskife kan ved anvendelse af vensående risikgruppe umiddelbar udrykkes sm I i 1 F 2 I I U S S D U u 1 F 2 I I U S S D, g,, g, 1 g,, g,, g,, g,, g, g S s F I I U S S D 2, g,, g, g,, g,, g,, g,, g,, g,, g,, g,, g, g,, g,, g,, g,, g,, g,, g,,,, g, (12) Sm nævn i afsni 1.2.1 pdeles dødsfald fr -årige sm nge ny i de, der indræder inden fr de førse 1 dages leveid g de, der indræder den reserende del af førse leveår. Ide dødssandsynligheden er sørs umiddelbar efer fødslen g spædbørn primær må frmdes a indvandre efer denne peride, mindsker anvendelsen af dødssandsynligheder risiken fr a vervurdere dødeligheden bland indvandrende spædbørn. Hisrisk daa fr spædbørnsdødelighed afslører desuden frskellige endenser ver id i de yper af dødsfald bland -årige, hvrfr en separa fremskrivning af disse endenser gså bidrager il a nuancere udviklingen i dødelighed relaiv il en ilgang, der bl anvender en ype af dødelighed fr -årige. Risikgruppen fr dødsfald indrædende umiddelbar efer fødslen anages a være analle af nyføde, hvrfr analle, der dør inden fr de førse 1 levedage er give ved D d F, g,, g, g,,, De reserende dødsfald bland -årige kan beregnes ud fra samme risikgruppe, sm er anvend i (12), dvs. 1 D d F I I U S S D 2, g,, g, g,, g,, g,, g,, g,, g,, g,,1,1 (13) hvr D D D, g,, g,, g,,,1
Side 21 af 111 Løsning af syseme (12) g (13) giver anledning il de demgrafiske bevægelser definere ved, g, ˆ, g, 1 g,, g,, g,, g, I i F I S D, (14) 2, g,, g, 1 g,, g,, g,, g, U ˆ u F I S D, 2, g, ˆ, g, 1 g,, g,, g,, g, D,1 d,1 F I S D, 2, g,, g, 1 g,, g,, g,, g, S ˆ s F I S D, 2 hvr primsandsynlighederne er give ved ˆ i i (15), g,, g, 1,,,,,,,, 1 g g g g 2 i s u d,1 uˆ dˆ, g,, g, 1,,,,,,,, 1 g g g g 2 i s u d,1, g,, g,,1,1 1,,,,,,,, 1 g g g g 2 i s u d,1, g,, g, 1, g,, g 1 2 i,, g,, g, s u d,1 sˆ Disse beregnes hisrisk sm u d s, g, ˆ, g, i (16) ˆ, g, E uˆ dˆ, g,, g,, g,, g,, g,,1,1 ˆ, g, E sˆ, g, I U Eˆ D S Eˆ, g,, g, hvr de primbaserede risikbegreb her er give ved ˆ, g, 1 g,, g,, g,, g, E F I S D, (17) 2 Sandsynligheden fr a dø inden fr de førse 1 dage efer fødslen baseres på en risikgruppe besående af analle af føde g beregnes derfr sm ˆ D d (18), g,, g,,, g, F
Side 22 af 111 2.2.3 Idenisk dødelighed på værs af prindelse Speciel fr dødssandsynlighederne anages sm nævn i afsni 1.2.1, a disse ikke varierer mellem prindelsesgrupperne, hvrfr de ikke hisrisk besemmes sm anfør i (9), (16) g (18). Udgangspunke fr de hisrisk faslage dødshyppigheder er således i sede en risikgruppe, der ikke afhænger af prindelse. Den generelle sandsynlighed fr a dø henhldsvis inden fr de førse 1 levedage, den reserende del af førse leveår g i de øvrige aldersgrupper besemmes hisrisk sm dˆ D dˆ (19) dˆ, g,, g,, g D,, g g, F F D D D D, g, g, g, g, g,,1,1,1 g, g 1, g g, g 1, g g, g 1, g g, g, g F D, 2 NI F D, 2 N 1 F D 2 N 1 F D,1 D, D D x1, g x1, g x1, g x1, g x, g 1 x1, g x, g 1,, 1, 1,, 1, N 2 NI 1 x g x g x g 1 x g x g x g N 2 N 1 N D 2 N 1 N D D hvr neindvandringen ver prindelse),g NI g NI er give sm (jf. summain af (2) x 1, g NI I I U N F D, g, g, g, g, g g, g 1 NI I I U N N D x1, g x1, g x1, g x1, g x1, g x, g x1, g 1 Analle af døde i hver prindelsesgruppe besemmes i fremskrivningen sm ˆ g, ˆ g,1,,,, anfør i ligning (7), (14) g (18), men hvr d, d g ˆ x 1, g, d er ersae af en fremskrivning basere på de ilsvarende ikke prindelsesfrdele sørrelser i (19). De fremskrevne værdier fr dødshyppighederne besemmes fr individer der dør inden fr de førse 1 levedage ved en simpel eksraplain af den hisriske rend, mens Lee-Carers mede er anvend fr de reserende -årige g øvrige aldersgrupper.
Side 23 af 111 2.2.4 Fødsler g ferilie Er primbeflkningen føde F g, x 1, g, N 1 i (2) faslag, vises de her hvrledes analle af eferfølgende kan besemmes ud fra fremskrevne ferilieskviener g reningslinier fr frdeling af nyføde på prindelsessaus give mderens prindelse. Analle af fødsler bland x+1-årige kvinder i prindelsesgruppe kan besemmes sm N 2 x,, g" kvinder " x1,, g" kvinder " x1, x1, x,, g" kvinder " x1, E 1 N hvr x 1, x,, g" kvinder " E angiver medibeflkningen af kvinder besem sm i (2) g er den ilknyede medibaserede ferilieskvien. Fra afsni 2.2.1 vides de, a vensående alernaiv kan udrykkes sm 1 iˆ sˆ uˆ dˆ Eˆ x 1, x 1, 1 x 1," kvinder ", x 1," kvinder ", x 1," kvinder ", x 1," kvinder ", x," kvinder ", 2 ˆ Eˆ x1, x," kvinder ", hvr kan beegnes sm den primbaserede ferilieskvien. ˆx 1, Rapprering af samle ferilie ager dg generel udgangspunk i de medibaserede kviener, hvrfr disse gså er anvend i fremskrivningen sammen med de medibaserede risikbegreb, der enkel kan beregnes fra (2), når bl srømmene i (7) er faslag, hvilke j nep ikke frdrer kendskab il analle af føde. De samlede anal føde i prindelsesgruppe besemmes sm i (2), ide man kun medregner fødsler, hvr mderens alder falder i inervalle 15-49 år. 48 x1, x14 (2) Meden il faslæggelse af nyfødes køn g prindelse gennemgås i nedensående afsni. 2.2.5 Nyfødes frdeling på køn g prindelse Fødslerne pdeles simpel på køn ved a anage, a en knsan andel af alle føde er drenge. De følger af definiinerne af pdelingen af beflkningen efer prindelse, a barnes prindelse afhænger af såvel faderens sm mderens prindelse, jf. afsni 2.1. Derfr knsrueres på basis af hisriske erfaringer en
Side 24 af 111 sandsynlighedsfrdeling fr barnes prindelse give mderens. Denne sammenhæng anvendes i fremskrivningen il a frdele børnene på prindelsesgrupper. Til frmåle defineres F F F g g, ixn g, dad (,, ) frdel på barnes prindelse g ilsvarende sm en rækkevekr af føde sm en g,, ( g ixn,, g dad ) rækkevekr af føde frdel på mderens prindelse. Der gælder følgende sammenhæng F A g g hvr A er en 9x9 marix 6, hvr hver række er en sandsynlighedsfrdeling ver barnes prindelse give mderens prindelse. De er lang fra alle kmbinainer af prindelse, der er mulige, f.eks. kan ingen føde være indvandrere. Maricen A angivende sandsynligheden fr barnes prindelse give mderens indehlder derfr e beydelig anal nuller, jf. Tabel 1. Tabel 1. Frdelingen af barnes prindelse give mderens prindelse Barn ixn ixd iwn iwd dxn dxd dwn dwd da Mder ixn ixn, dxn ixn, dxd ixn, da Rækkesum 1 ixd ixd, dxn ixd, dxd 1 ixd, da iwn iwd dxn dxn, dxn dxn, dxd iwn, dwn iwd, dwn iwn, dwd iwd, dwd 1 iwn, da 1 iwd, da 1 dxn, da dxd 1 1 dwn dwn, dwn dwn, dwd dwn, da 1 dwd 1 1 da 1 1 Førse række i abellen angiver mulighederne fr barnes prindelse, hvis mderen er indvandrer fra e ikke-veslig land uden dansk sasbrgerskab. I dee ilfælde kan barne blive eferkmmer fra e ikke-veslig land uden dansk 6 De anages, a der ikke fødes persner il resgruppen uden dansk sasbrgerskab, dan.
Side 25 af 111 sasbrgerskab, hvis faderen er indvandrer uden dansk sasbrgerskab., Andelen af børn, der får denne prindelse kaldes ixn dxn. Hvis faderen er indvandrer med dansk sasbrgerskab, er der mulighed fr, a barne bliver karakerisere sm eferkmmer fra e ikke-veslig land med dansk sasbrgerskab. 7 Andelen af børn med en mder, der er indvandrer fra e ikke-, veslig land, sm får denne prindelse beegnes ixn dxd. Den redje g sidse mulighed er, a barne bliver af dansk prindelse. De er ilfælde, hvis faderen er fød i Danmark g har dansk sasbrgerskab (dvs. hvis faderen enen er eferkmmer med dansk sasbrgerskab eller af dansk prindelse). Den andel af børnene, der ildeles dansk prindelse g sm har en, mder, der er indvandre fra e ikke-veslig land, benævnes ixn da. Give Danmarks Saisiks definiiner af beflkningens prindelse vil alle børn, hvis mder er indvandrer fra e ikke-veslig land blive karakerisere ved en af disse re prindelser. Der gælder således 1 ixn, dxn ixn, dxd ixn, da g De ved anvendelse af maricen fundne F kan således eferfølgende indsæes i (11), så de øvrige flws fr -årige kan beregnes. 2.3 Eksgene paramere i fremskrivningsmdellen Sm anfør i gennemgangen af mdellen er de nødvendig a skønne ver den fremidige udvikling i en række eksgene paramere fr a kunne gennemføre en fremskrivning. Fremskrivning af ind-, ud- g sasbrgerskabsskifssandsynlighederne i (9) g (16), mfange af indvandring uden dansk sasbrgerskab, dødssandsynlighederne i (19) sam ferilieskvienerne i afsni 2.2.4 er derfr cenrale. Dødelighed g ferilie esimeres ved eksraplain af den hisriske udvikling. Frekvenser fr genindvandring, udvandring g sasbrgerskabsskife besemmes sm e gennemsni ver de senese re års bservainer kmbinere med en anagelse m, a denne udvikling fashldes i fremiden. Indvandring af indvandrere uden dansk sasbrgerskab fashldes på e give niveau i fremiden, der er faslag ud fra en særskil vurdering af hvrvid de senese års udvikling indikerer e permanen rendskife g derfr i e vis mfang bør influere på de fremidige niveau. 7 Dansk sasbrgerskab kan fravælges.
Side 26 af 111 Fremskrivning af de enkele eksgene variable gennemgås særskil i denne udgivelses eferfølgende kapiler. Nedenfr er dg give en versig ver, hvad der skal faslægges: ˆ d x,,, u ˆ x g i ˆx, g, s., ˆx g : Dødelighed frdel på alder g køn. : Ferilie frdel på alder g mderens prindelse. : Udvandringssandsynlighed frdel på alder, køn g prindelse. : Genindvandringssandsynlighed frdel på alder, køn g prindelse. : Sandsynlighed fr a skife il dansk sasbrgerskab frdel på alder, køn g prindelsesgrupperne dan, ixn, iwn, dxn g dwn. I fr ixn,iwn x. g, : Indvandring frdel på alder, køn g prindelse, der ikke har karaker af genindvandring. Daagrundlage anvend il fremskrivning af vensående paramere beskrives i de følgende kapiel.
Side 27 af 111 3 Daagrundlage fr fremskrivningsmdellen Med udarbejdelsen af den førse samrdnede fremskrivning med Danmarks Saisik er daagrundlage, sm nævn indledningsvis, søg frbedre gennem udræk fra PersnSaisikDaabasen (PSD). Overgangen il denne daakilde har bevirke en pdaering af hisrisk daa relaiv il indhlde i DREAMs egen individbaserede daabase, der har være anvend il DREAMs idligere fremskrivninger. Dee var under alle msændigheder påkræve med vergangen il den nye prindelsesfrdeling. Daa fr demgrafiske srømme mfaer al afhængig af delaljeringsniveau årene 199/1992-29, mens der fr behldninger gså haves daa fr 21. Fr hver af de 1 beflkningsgrupper mfaer daa følgende variable: Anal mænd g kvinder (frdel på alder). Anal døde mænd g kvinder (frdel på alder). Anal døde piger g drenge frdel på dage inden fr de førse leveår. Anal føde drenge g piger (frdel på mders alder). Sandsynlighedsfrdeling il frdeling af føde på prindelse give mderens. Anal indvandrede mænd g kvinder (frdel på alder). Anal udvandrede mænd g kvinder (frdel på alder). Anal mænd g kvinder, der skifer il dansk sasbrgerskab (frdel på alder). Med vergangen il anvendelse af PSD sm daagrundlag, vil dødssandsynligheder nu blive beregne med udgangspunk i daa herfra, hvrfr dødeligheder udrukke fra Human Mraliy Daabase (HMD) i mdsæning il idligere år ikke længere anvendes. Sm udgangspunk er daakilden il denne gså Danmarks Saisik, men anvendelsen af HMD sm kilde var prblemaisk, ide de nyese daa førs var ilgængelig i sluningen af kalenderåre. Således vil daa fr 29 førs kunne rekvireres i eferåre 21. Med de frmål a inddrage de nyese daa på en måde, der er knsisen med øvrig hisrisk daa, blev de senese års daa derfr idligere knsruere ud fra rådaa fra DST pålag samme impueringsprincipper sm anvend af HMD. Fr a frenkle arbejdsgangen g sikre sørre gennemskuelighed er al dødelighedsdaa il 21-fremskrivningen derfr basere på daa levere direke fra DST. Anvendelse af daa fra HMD blev yderligere besværliggjr af en påkræve apprksimaiv knverering fra
Side 28 af 111 dødelighed pgjr på A-grupper il dødelighed pgjr på B-grupper, jf. ev. Hansen M.F. & Baringn M.L. (29) 89. Sm nævn i afsni 1.2.7 esimeres sasbrgerskabsskife ikke længere på baggrund af residualdaa, men med udgangspunk i fakiske hændelser. Dee er frdelagig, ide residualbesem daa principiel gså kan indehlde målefejl af øvrige demgrafiske begivenheder. En sammenligning af idligere residualberegne daa fr sasbrgerskabsskife med ny daa afslører dg, a residualberegne sasbrgerskabsskife udgør en særdeles frnufig apprksimain il fakisk daa. Sm nævn i afsni 1.2.5 g 1.2.6 giver anvendelse af PSD mulighed fr a skelne mellem regisrerede g fakiske vandringer. Regisreringer fr de senese hisriske år vil ypisk være frsinkede g derfr undervurdere de fakiske vandringsmønser i periden. Ved pgørelse af den hisriske relaive frskel mellem regisreringer g fakiske hændelser er der knsruere skaleringsfakrer il krrekin af de senese regisreringer fr frsinkede indbereninger. 8 Frdelen ved HMD er, a daabasen bl.a. indehlder årlige dødelighedsdaa fr Danmark frdel på alder g køn i en mege lang hisrisk peride (1835-28), hvilke i vid mfang muliggør eksperimener med undersøgelse af fremskrivningspræcisin af de anvende meder. 9 De i fremskrivningen anvende frma fr daa beskrivende demgrafiske srømme er B-grupper, hvr de demgrafiske begivenheder er kendeegne ved a vedrøre khrer. Eksempelvis gælder, a dødelighed fr alder x pgjr på B-grupper pgør hvr mange persner, sm havde alderen x-1 ved åres begyndelse, der er døde i løbe af åre. Dødelighed fr alder x pgjr sm A-gruppe indikerer derimd, hvr mange, der i løbe af e år er døde med alderen x.
Side 29 af 111 4 Dødelighed g frvene leveid Esimain af dødelighed il beflkningsmdellen bygger på den af Lee & Carer (1992) freslåede mede il fremskrivning af aldersbeingede dødeligheder. Meden er idligere bleve brug af Velfærdskmmissinen (26) g i DREAMs beflkningsfremskrivning siden 26 1. I de senere år har den pnåe beydelig udbredelse, g anvendes af inernainale insiuiner sm f.eks. FN s Ppulain Divisin, der freager sammenhængende langsigede beflkningsfremskrivninger fr alle verdens lande, jf. Unied Nains (24). Herudver anvendes meden il beflkningsfremskrivninger i en række lande, f.eks. Sverige, jf. Saisiska cenralbyrån (23, 25) 11, g endelig anvendes den gså af en række frskergrupper. Den sigende udbredelse har beyde, a der er freage en ganske mfaende afprøvning af meden på frskellige lande g generel findes, a meden har gde fremskrivningsegenskaber. 12 I frbindelse med udarbejdelsen af DREAMs beflkningsfremskrivning i 26 blev gennemfør en analyse, der fkuserede på beydningen fr esimain g fremskrivning af a pdele den samlede hisriske daaserie i delperider. På den baggrund fandes bl.a., a man kunne pnå den bedse fremskrivningspræcisin ved a vælge en relaiv kr daaserie fra 199 g frem. Grunde den relaive markane signing i væksen i resleveiden fra g med 1995 medfører anvendelse af en daaserie sarende før dee idspunk, a den fremskrevne krsigede udvikling i den aldersbeingede resleveid vil ligge i underkanen af den senese hisriske udvikling. Anvendelse af Lee-Carer meden indebærer, a væksen i resleveiden ver id vil afage, således a den langsigede væks svarer il renden i en længere daaserie. Frdelen ved a anvende en daaserie mfaende relaiv få år er, a udviklingsendensen fr periden frsæer på kr sig. Ved anvendelse af længere daaserier mfaende beydelige perider med lav væks, vil man i mdsæning heril pnå en nge lavere fremidig væks end de senese år ilsiger. Ulempen ved a anvende en kr daaserie er, a esimainen af udviklingen i den aldersbeingede dødelighed i uhensigsmæssig grad kan påvirkes af udsving gennem periden. I de førse afsni præseneres hvedrækkene i den klassiske Lee-Carer ilgang, mens udvidelser heril beskrives i de eferfølgende afsni. I afsni 4.4 males beydningen af valg af daaperide g esimainsresulaer præseneres i afsni 4.5. Dernæs redegøres fr esimain g fremskrivning af dødsfald bland de ældse ældre g nyføde. I afsni 4.8 g 4.9 præseneres den af fremskrivningen franledigede udvikling i aldersfrdel dødelighed. Den 1 Se Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 26, DREAM fr en evaluering af Lee-Carer meden, sam dens udbredelse g i lierauren freslåede udvidelser. 11 Nrge anvender andre saisiske esimainsmeder, sm har en mere kmpleks srukur end Lee-Carer meden, jf. Keilman, Pham & Heland (21). 12 En versig ver frskellige anvende meder il beflkningsfremskrivning g en fregnelse ver hvilke principper der anvendes i en lang række insiuiner findes i Andreev & Vaupel (26)