Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen
|
|
- Leif Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 27 Marianne Frank Hansen, Marin Egger og Peer Sephensen December 27
2 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... Befolkningsfremskrivning Indholdsforegnelse... Forord...4. Indledning...5. Opbygningen af befolkningsmodellen Viale begivenheder Befolkningsfremskrivningsmodellen Befolkningen fordel på alder og køn Befolkningen fordel på alder, køn og oprindelse Besemmelsen af viale begivenheder Eksogene og paramere i fremskrivningsmodellen Daa Primær daa Befolkningsfremskrivning Dødelighed og forvene leveid Lee-Carer meoden Esimaion af Lee-Carer modellen Valg af daaperiode Esimaionsresulaer Korrekioner af fremskrivningsmeoden Resulaer af fremskrivningen Udviklingen i dødeligheden for de enkele aldersgrupper Resleveid Definiion af resleveid Resleveidsudviklingen for mænd Resleveidsudviklingen for kvinder... 48
3 Side 2 af Fremidig udvikling i den aldersbeingede resleveid Sammenfaning af resulaer om resleveidssigning Fødsler og Ferilie Hisorisk udvikling i fødsler og ferilie Meode il fremskrivningen af aldersbeingede ferilieskvoiener Esimaion af den aldersbeingede ferilie for de sore grupper Besemmelse af ferilieskvoiener for de øvrige befolkningsgrupper Konvergens af ferilie på lang sig Fremskrivningsresulaer Udviklingen i den aldersbeingede ferilie Sammenligning med ferilieen i 24- og 26- befolkningsfremskrivningen Nyfødes fordeling på oprindelsesgrupper Indvandring, udvandring og sasborgerskab Indvandring fra mere og mindre udviklede lande Udviklingen i indvandringen Fremskrivning af indvandringen Indvandrere uden dansk sasborgerskab Aldersfordelingen af indvandringen af personer uden dansk sasborgerskab Genindvandring Udvandring Sasborgerskabsskif Resulaer Udviklingen i den samlede befolkning Indvandring og udvandring Befolkningsgrupperne Aldersfordeling Sammenligning med fremskrivning fra Udviklingen i den samlede befolkning... 96
4 Side 3 af Udvikling i forsørger- og ældrekvoe Sammenligning med Danmarks Saisiks befolkningsfremskrivning Referencer...4
5 Side 4 af 6 Forord DREAM har siden 999 årlig udarbejde landsdækkende befolkningsfremskrivninger. Daakilder, forudsæninger og beregningsmeode beskrives her sammen med de væsenligse resulaer af 27- fremskrivningen. Borse fra visse mindre ændringer er nærværende fremskrivning i så vid omfang som mulig en opdaering af fremskrivningen fra 26, hvor opdaeringen besår af den regisrerede udvikling i befolkningen frem il primo 27. Der laves sids i papire en sammenligning med fremskrivningen fra sidse år. Befolkningsudviklingen er i overenssemmelse med idligere år skreve år frem i iden. De skal undersreges, a usikkerheden på befolkningsfremskrivningen er hasig voksende i fremskrivningens længde. Der er så sor usikkerhed ved især de langsigede skøn, a resulae førs og fremmes skal forolkes som en illusraion af befolkningsudviklingen og dens sammensæning for de givne sæ anagelser, der anvendes. Peer Sephensen
6 Side 5 af 6. Indledning Befolkningsfremskrivninger har fåe en sadig mere fremrædende placering ved faslæggelse af den økonomiske poliik og ved cenrale besluninger i f.eks. privae pensionsselskaber. Derfor er der også i de senese år komme mere fokus på de anvende meoder og modeller. DREAM har udarbejde befolkningsfremskrivninger siden 999, og disse er løbende bleve dokumenere i forbindelse med beskrivelse af resulae af den akuelle fremskrivning. Der er gradvis ske en udbygning af de anvende meoder. Formåle med denne publikaion er a dokumenere de anvende meoder i DREAMs befolkningsfremskrivningsmodel og de daagrundlag, der ligger il grund for modellen. Endvidere præseneres resulaerne af dee års fremskrivning. Endelig sammenlignes dee års fremskrivning med fremskrivningen fra 26 og forskellene dekomponeres i effeker fra henholdsvis ændre ferilie, dødelighed og andre forhold. Dokumenaionen er organisere på følgende måde: I dee kapiel gives e førse overblik over modellen. I kapiel 2 opsilles den anvende befolkningsfremskrivningsmodel formel, og der redegøres for dimensionen af modellen sam de eksogene variable der faslægges ved esimaion på den hisoriske udvikling. I kapiel 3 præseneres de anvende daakilder og cenrale demografiske begreber defineres. Afsni 4 er en beskrivelse af udviklingen af dødeligheden i Danmark gennem de senese århundrede og af Lee-Carer meoden, der anvendes il esimaion af den fremidige udvikling i dødeligheder og dermed den aldersbeingede resleveid. Tilsvarende indeholder kapiel 5 en beskrivelse af udviklingen af i anal fødsler og i ferilieen gennem de senese århundrede og på denne baggrund præseneres fremskrivningen af den samlede ferilie. Fremskrivningen er basere på en anvendelse af Cubic Spline Smoohing eknikken som ligeledes beskrives i kapile. Endelig indeholder kapiel 6 en gennemgang af den hisoriske udvikling i indvandringen (siden 98) sam den anvende fremskrivningsmeode for henholdsvis indvandring og udvandring. Kapiel 7 præsenerer resulaerne af den samlede befolkningsfremskrivning Endelig sammenlignes fremskrivningen med fremskrivningen fra 26 i kapiel 8.
7 Side 6 af 6. Opbygningen af befolkningsmodellen Hel generel besår en befolkningsmodel af e sæ ligninger, der holder regnskab med udviklingen i befolkningen fra år il år. Demografiske regnskabsmodeller blev førse gang benye af Edwin Cannan (86-935) il a lave befolkningsfremskrivninger for England og Wales, mens amerikaneren Pascal K. Whelpon i e anal arikler fra omkring 2. verdenskrig opsillede en samle meode il befolkningsfremskrivning (Alho og Spencer, 25). Siden 963 har Danmarks Saisik producere befolkningsfremskrivninger, der ligeledes er basere på en regnskabsmodel for befolkningen (Danmarks Saisik, 978). Den grundlæggende meode bag demografiske regnskabsmodeller besår i, a en given udgangsbefolkning opdeles på e anal undergrupper, f.eks. køn, alder og oprindelse, der fremskrives é år ad gangen på baggrund af viale demografiske begivenheder: fødsler, dødsfald, indvandring, udvandring og nauralisering. Figur viser opbygningen af DREAMs model il befolkningsfremskrivning. Figur. En model il befolkningsfremskrivning er sammensa af en række delmodeller for de viale begivenheder, og regnskabsmodellen holder regnskab med udviklingen i befolkningen på baggrund af udviklingen i de enkele viale begivenheder. Model il befolkningsfremskrivning Model for viale begivenheder Model for Dødelighed Regnskabsmodel Model for Ferilie Model for Immigraion Model for Emigraion Model for Nauralisering De hel cenrale i enhver befolkningsfremskrivning er den fremidige udviklingen i ferilie, dødelighed, indvandring, udvandring og nauralisering. I de følgende gennemgås de anagelser og meoder, der benyes i DREAMs befolkningsfremskrivning..2 Viale begivenheder Regnskabsmodellen for befolkningen holder syr på ændringer i befolkningen (primo) mellem o år. Mekanismerne i udviklingen af
8 Side 7 af 6 Danmarks befolkning er relaiv få. Befolkningen vokser på grund af fødsler og indvandring og formindskes på grund af dødsfald og udvandring, mens sammensæningen af befolknings herkomsgrupper ændres gennem nauralisering (opnåelse af dansk sasborgerskab). Dødsfald Analle af døde i e give år fremskrives ved a age udgangspunk i befolkningen fordel på alder og køn og fremskrive dødshyppigheden fordel på disse grupper. Således anages de implici, a dødshyppigheden ikke er afhængig af befolkningens oprindelse. Dee skyldes, a der bland indvandrere og speciel eferkommere er få personer i de ældre aldersgrupper, hvor dødeligheden er højs. De er derfor ikke meningsfuld a lave oprindelsesopdel fremskrivning af dødelighed. I fremiden vil e forbedre daagrundlag med flere ældre indvandrere og eferkommere åbne for muligheden a lave dødelighedsfremskrivninger for hver oprindelsesgruppe. Esimaion af dødelighed For given aldersklasse og køn er dødelighed i en given periode definere som analle af dødsfald dividere med analle af personer der var udsa for dødsrisiko. Til esimaion af fremidige dødeligheder benyes Lee- Carer meoden, se Lee og Carer (992a, 992b), der en eksrapolaiv meode. Den grundlæggende ide i Lee-Carers meode er, a den fremidige udvikling i en given aldersbeinge dødelighed kan beskrives ud fra den hisoriske udvikling i de aldersbeingede dødeligheder. For a reducere dimensionen af probleme anages, a der er en beydelig regularie il udviklingen af de aldersspecifikke dødeligheder, således a de kan beskrives af 3 elemener: En aldersspecifik del, der er uafhængig af idspunke, e moraliesindeks, der er e idsafhængig mål for den samlede dødelighed og en (idsuafhængig) aldersprofil, der væger gennemslag af udviklingen i moraliesindekse på dødeligheden i de enkele aldersklasser. Meoden indebærer a forholde mellem væksraerne i dødeligheden for o forskellige aldersgrupper er konsan. Den fremidige udvikling i dødelighederne besemmes alene af udviklingen i moraliesindekse, der esimeres ved sandard meoder fra idsrækkeanalyse, se f.eks. Chafield (24). I kapiel 4 vil den anvende Lee-Carer meode blive gennemgåe. Fødsler De samlede anal fødsler findes som summen af børn fød af mødre i de enkele befolkningsgrupper. Da de nyføde børn ikke alid ilhører samme herkomsgruppe som deres mødre (børn af indvandrere karakeriseres f.eks. som eferkommere), defineres føde som udgangspunk efer moderens oprindelse. Fødslerne i en given befolkningsgruppe kan beregnes som den aldersbeingede ferilie muliplicere med kvinder i den givne befolkningsgruppe og med den givne alder. Fødsler opdeles på køn ved a anage a en konsan andel af alle nyføde er drenge. Andelen af drengebørn beregnes som gennemsnie over hele daaperioden.
9 Side 8 af 6 Nyfødes oprindelsesgruppe afhænger, som følge af definiionerne af oprindelsesgrupperne, både af faderens og moderens oprindelse. I DREAM er der derfor udvikle en meode, hvor børnene fordeles på oprindelsesgrupper på baggrund alene af moderens oprindelsesgruppe. Der konsrueres på basis af de hisoriske erfaringer en sandsynlighedsfordeling for barnes oprindelse give moderens. Denne sammenhæng anvendes i fremskrivningen il a fordele børnene på oprindelsesgrupper. I afsni 2.3 beskrives meoden il a ildele børn oprindelse på baggrund af moderens oprindelse. Esimaion af ferilie Den aldersfordele ferilie i en given periode er definere som analle af fødsler bland mødre med en given alder dividere med analle af poenielle mødre i den pågældende aldersklasse. Fremskrivningen af ferilie sker ved a fremskrive den aldersbeingede ferilie for hver befolkningsgruppe. I modsæning il esimaionen af dødeligheder esimeres den enkele aldersgruppes ferilie uafhængig af den samlede ferilie og den er derfor også uafhængig af de øvrige aldersgruppers ferilie. Udviklingen i den samlede ferilie i fremskrivningen fremkommer således som en sum af udviklingen i de enkele aldersgruppers ferilie. Der er hisorisk se sørre udsving i ferilie end i dødelighed, derfor besemmes udviklingen på kor sig på baggrund af den nuværende rend i ferilieen, mens ferilieen på lang sig konvergerer mod ligevægsniveau. På kor sig kan der således være sor forskel i udviklingen i ferilie for befolkningsfremskrivninger med forskellig basisår, mens den langsigede udvikling ikke ændres i samme grad ved a medage flere daaår. De er udelukkende for de re sørse befolkningsgrupper, a der er ilsrækkelig anal observaioner il a kunne esimere den aldersbeingede ferilie med e-års aldersrin. De re grupper er: Personer med dansk oprindelse, indvandrere fra mindre udviklede lande uden dansk sasborgerskab og indvandrere fra mere udviklede lande uden dansk sasborgerskab. For disse grupper uddrages for hver alder mellem 5 og 49 år renden af den hisoriske udvikling i ferilieen og den aldersbeingede ferilie fremskrives ved hjælp af disse rends. Trenden i den aldersbeingede ferilie udledes ved anvendelse af en meode benævn Cubic Spline Smoohing (CSS), se Hyndman, King og Billah (22). Meoden medfører en udglae konvergens mod e ligevægsniveau definere på baggrund af den hisoriske udvikling. I afsni 5.3 gennemgås Cubic Spline Smoohing meoden il esimaion af ferilie. De reserende befolkningsgrupper er små. De er problemaisk a fremskrive ferilieen for disse befolkningsgrupper af o grunde. Dels fordi de er små, hvilke giver en beydelig saisisk usikkerhed, dels fordi de kvindelige medlemmer af eferkommergrupperne hovedsagelig er under 25 år, hvilke beyder, a de er vanskelig/umulig a skønne over den aldersbeingede ferilie for den ældse halvdel af den fødedygige alder på grund af manglende daa. Derfor sammenlignes den aldersbeingede feriliesprofil for hver enkel af de små befolkningsgrupper med den
10 Side 9 af 6 ilsvarende aldersbeingede feriliesprofil for de 3 sore grupper. Ved hjælp af lineær regressionsanalyse på observaioner for de senese 5 år esimeres de små befolkningsgruppers aldersbeingede ferilie som e veje gennemsni af de re sore gruppers aldersbeingede ferilie. Herefer fremskrives den aldersbeingede ferilie for de små befolkningsgrupper på grundlag af fremskrivningerne af de 3 sore gruppers aldersbeingede ferilie. I afsni 5.4 beskrives meoden il esimaion af ferilie for de små befolkningsgrupper på baggrund af de 3 sore befolkningsgrupper. Når den korsigede udvikling i ferilie er besem for samlige befolkningsgrupper, da besemmes konvergensen mod langsigsudviklingen. Til dee benyes en Richards Curve, der i løbe af en given idsperiode væger mellem den korsigede og den langsigede udvikling i ferilie. I afsni 5.5 gennemgås denne meode il a sikre a langsigsudviklingen ikke ændres drasisk hver gang, der kommer e ny daaår. Immigraion Personer, der indvandrer il en given befolkningsgruppe, er opdel i o forskellige yper indvandring. For befolkningsgrupper uden dansk sasborgerskab er der en eksogen ilsrømning af indvandrere, mens der for alle andre befolkningsgrupper er gen-indvandring, der beregnes ud fra indvandringsfrekvensen. For indvandrere uden dansk sasborgerskab er indvandringen eksogen give. Der anages a den samlede indvandring fra hhv. mere og mindre udviklede lande i fremiden bliver på niveaue for sidse daaår. Disse indvandringsniveauer fordeles på køn og alder ved a bruge den gennemsnilige fordeling i de senese 3 daaår. Analle af personer, der i e give år gen-indvandrer il befolkningsgrupper med dansk sasborgerskab, beregnes ud fra indvandringsfrekvenser fordel på alder, køn og oprindelse. Frekvenserne beregnes som e gennemsni over de sidse 3 daaår. Emigraion Analle af personer, der i e give år udvandrer fra en given befolkningsgruppe beregnes ud fra udvandringsfrekvensen fordel på alder, køn og oprindelse. Frekvenserne beregnes som e gennemsni over de sidse 3 daaår. Sammenholdes denne anagelse med anagelsen om genindvandring, fås a neo-indvandringsfrekvensen il befolkningsgrupper med dansk sasborgerskab er konsan. De samme gælder ikke for neoindvandringen il befolkningsgrupper uden dansk sasborgerskab. Nauralisering Analle af personer fra befolkningsgrupper uden dansk sasborgerskab, der i e give år skifer sasborgerskab beregnes ud fra frekvensen for
11 Side af 6 sasborgerskabsskif fordel på alder, køn og oprindelse. Frekvensen beregnes som e gennemsni over de sidse 3 daaår. I afsni 2.3 sam kapiel 6 beskrives esimaion af den eksogene indvandring sam indvandrings-, udvandrings- og nauraliseringsfrekvenserne. Da hisoriske daa for sasborgerskabsskif ikke er ilgængelige, er der i DREAM udvikle en meode il a beregne dee på baggrund af hisoriske daa for primo befolkningen, fødsel, dødsfald, indvandring og udvandring.
12 Side af 6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen I dee afsni vil der blive redegjor for de regnskabsmæssige sammenhænge i modellen il fremskrivning af befolkningen. Som beskreve i forrige afsni er de regnskabsmæssige sammenhænge mellem viale begivenheder universelle for befolkningsmodeller, og de sore forskelle mellem befolkningsmodeller ligger i modellering af viale begivenheder, som vil blive behandle i senere afsni. Udviklingen i den samlede befolknings sørrelse fra e år il de næse afhænger af anal føde, anal døde og analle af ind- og udvandrede. hvor P = P + b + d + i e P er befolkningen (populaion) primo år, b er anal føde børn i år d er anal døde i år i er anal indvandrede (immigrans) i år e er anal udvandrede (emigrans) i år Der eksiserer ikke andre fakorer, der ændrer den samlede befolkning og derfor besår en befolkningsfremskrivning generel af ændringer i disse fire yper viale begivenheder i hver af de fremidige. For a kunne faslægge disse sørrelser vælger vi i DREAM a opdele befolkningen på e give idspunk efer dimensionerne alder, køn og oprindelse. 2. Befolkningen fordel på alder og køn Opdelingen på alder og køn fører il a udviklingen i befolkningen sørrelse beskrives for hver aldersgruppe og for hver køn for sig. Ovensående differensligning ersaes derfor e sæ af differensligninger give ved P = P d + i e for x,,..., 2} og g = x+, g x, g x+, g x+, g x+, g + { { m, f } = + for g = { m, f } P b d i e, g g, g, g, g hvor indeks m er mænd, mens indeks f er kvinder og x, g P er befolkningen med alder x og køn g primo år,
13 Side 2 af 6 g b er anal føde af køn g i år x g d, er anal døde med alder x og køn g i år x g i, er anal indvandrede med alder x og køn g i år x g e, er anal udvandrede med alder x og køn g i år Bemærk a aldersdaeringen af beholdninger og srømme er forskellige. x, g Befolkningen P er en beholdning og angiver analle af personer der den. januar havde alderen x. De reserende variable er srømme og er ulimo-daerede. x g i, angiver f.eks. analle af personer der indvandrede i løbe af åre, og som ved dee års afsluning havde alderen x. Denne lid specielle daeringseknik bruges ofe i demografiske sammenhænge, og har il formål a skaffe plads il ligningen der beskriver udviklingen i nyføde. 2.2 Befolkningen fordel på alder, køn og oprindelse I DREAM opdeles befolkningen ydermere efer oprindelse og efer om personerne har dansk sasborgerskab eller ej. Denne opdeling giver anledning il a befolkningen opdeles i 9 kaegorier efer oprindelse: Indvandrere fra mindre udviklede lande uden dansk sasborgerskab, iln Indvandrere fra mindre udviklede lande med dansk sasborgerskab, ild Indvandrere fra mere udviklede lande uden dansk sasborgerskab, imn Indvandrere fra mere udviklede lande med dansk sasborgerskab, imd Eferkommere uden dansk sasborgerskab hvis mor kommer fra mindre udvikle land, dln Eferkommere med dansk sasborgerskab hvis mor kommer fra mindre udvikle land, dld Eferkommere uden dansk sasborgerskab hvis mor kommer fra mere udvikle land, dmn Eferkommere med dansk sasborgerskab hvis mor kommer fra mere udvikle land, dmd
14 Side 3 af 6 Personer af dansk oprindelse (eller reserende befolkning), da. Definiionen af indvandrere, eferkommere og dansk oprindelse følger Danmarks Saisik og er give ved: Indvandrere: Personer, der er fød i udlande af forældre, der begge er udenlandske sasborgere eller er fød i udlande. Hvis der kun foreligger oplysninger om den ene forælder, defineres personen som indvandrer, hvis vedkommende er fød i udlande, og forælderen er udenlandsk sasborger eller fød i udlande. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er fød i udlande, defineres personen ligeledes som indvandrer. Eferkommere: Personer, der er fød i Danmark af forældre, hvoraf ingen er både dansk sasborger og fød i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk sasborger fød i Danmark, berages vedkommende også som eferkommer. Dansk oprindelse: Personer, hvoraf minds en af forældrene er dansk sasborger og fød i Danmark, uanse personens ege fødeland og sasborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, berages vedkommende som værende af dansk oprindelse, hvis vedkommende er dansk sasborger fød i Danmark. Disse gruppedefiniioner er udømmende, dvs. alle personer i befolkningen ilhører en af de re grupper. Definiionerne er endvidere enydige, dvs. en given person placeres i én og kun én af de re grupper. Underopdelingen af indvandrere og eferkommere efer oprindelsesland følger FN definiion og giver anledning il følgende definiioner af landegrupperne: 2 De mere udviklede lande omfaer: Albanien, Ausralien, Belgien, Bosnien og Hercegovina, Bulgarien, Canada, Esland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Hviderusland, Irland, Island, Ialien, Japan, Kroaien, Leland, Liauen, Luxemburg, Mala, (Tidl. Jugoslaviske republik) Makedonien, Moldova, New Zealand, Norge, Polen, Porugal, Rumænien, Rusland, Schweiz, Serbien og Monenegro, Slovakie, Slovenien, Spanien, Sorbriannien, Sverige, Tjekkie, Tyskland, Ukraine, Ungarn og USA. De mindre udviklede lande er alle øvrige lande. Gruppen af personer af dansk oprindelse indeholder e anal personer uden dansk sasborgerskab. Børn fød i Danmark af disse personer kan derfor principiel bliver karakerisere som eferkommere, jf. definiionerne ovenfor. Da analle er mege begrænse er de valg a se bor fra denne mulighed. 2 Definiionen af landegrupperne findes på: hp://esa.un.org/unpp/definiion.hml
15 Side 4 af 6 Med opdelingen af befolkningen i de 9 oprindelsesgrupper bliver de differensligningssysem der giver anledning il befolkningsfremskrivningen give ved: P = P + i e + c d x+, g, o x, g, o x+, g, o x+, g, o x+, g, o x+, g, o + for x {,,...,2, da for g, hvor }, g { m f } og o { iln,ild,imn,imd,dln,dld,dmn,dmd, } P = bˆ + i e + c d, g, o g, o, g, o, g, o, g, o, g, o { m f } og o { iln,ild,imn,imd,dln,dld,dmn,dmd,da} c x, g, ild = c x, g, iln, c x, g, imd bˆ g, o = c x, g, imn, c x, g, dld = for o = c x, g, dln, c { iln,ild,imn,imd} x, g, dmd = c x, g, dmn, c x, g, da = og hvor x, g, o P er befolkningen med alder x, køn g og oprindelse o primo år, ˆ g, o b er anal føde af køn g og oprindelse o i år x, g, o i er anal indvandrede med alder x, køn g og oprindelse o i år x, g, o d er anal døde med alder x, køn g og oprindelse o i år x, g, o e er anal udvandrede med alder x, køn g og oprindelse o i år x, g, o c er anal der skifer il dansk sasborgerskab (ciizenship) (og dermed oprindelsesgruppe), med alder x, køn g og oprindelse o i år. Variablen for skif af sasborgerskab, x, g, o c hvis en person får dansk sasborgerskab, er regnes med foregn, således a x, g, o c negaiv i grupperne karakerisere ved personer, der ikke har sasborgerskab. Dvs. grupperne iln, imn, dln og dmn. Tilsvarende er variablen posiiv i grupperne karakerisere ved dansk sasborgerskab, dvs. ild, imd, dld og dmd. Der gælder derfor, a summen af alle sasborgerskabsskif er nul o c x, g, o =
16 Side 5 af 6 Endelig gælder, a indvandrere pr. definiion ikke kan være fød i Danmark., Fødselsvariablen, ˆg o b er derfor nul for disse grupper. 2.3 Besemmelsen af viale begivenheder I de følgende beskrives hvorledes de enkele viale begivenheder modelleres. Generel kan viale begivenheder modelleres enen ved e anal personer, der oplever en vial begivenhed, eller ved en frekvens, der beskriver andelen af en gruppe personer, der har være udsa for risiko, som ren fakisk oplever den viale begivenhed. Analle af personer der er udsa for risiko i løbe af e år en lang række beregninger i modellen og er defineres ved: x, g, o x, g, o {,, } E x, g, o x, g, o x, g, o x+, g, o E = P + i 2 for o { iln, imn} x, g, o x, g, o x+, g, o E = P + c 2 for o ild imd dld dmd E = P for o dln dmn da {,,, } benyes il Der er korrigere for srømme, som eksogen ilgår gruppen. For indvandrergrupper uden dansk sasborgerskab er der en eksogen ilsrømning af indvandrere. For alle andre grupper er indvandringen endogen besem (jf. nedenfor). For indvandrer- og eferkommergrupper med dansk sasborgerskab er der en eksogen ilsrømning af personer som skifer il dansk sasborgerskab. Dødelighed Analle af døde i e give år fremskrives ved a age udgangspunk i befolkningen fordel på alder og køn og fremskrive dødshyppigheden fordel på disse grupper. Principiel ignoreres herved muligheden for, a dødshyppigheden kan være afhængig af befolkningens oprindelse. 3 Dvs. der foreages en fremskrivning af sørrelsen m = d / E x+, g x+, g x, g hvor x g m, er dødshyppigheden for personer med ulimo-alder x og køn g i år, 3 Indvandrere og speciel eferkommeres nuværende aldersfordeling beyder, a der er få personer i de ældre aldersgrupper, hvor dødeligheden er højes. De er derfor ikke undersøg om præcisionen kunne øges ved a opdele dødshyppigheden efer oprindelse.
17 Side 6 af 6 E x, g er e mål for analle af personer der udsæes for dødsrisiko i den relevane periode, som beregnes ved: E x, g x, g ~ x+, g = P + i 2 hvor ~ + er den eksogene indvandring give ved x, g i ~ x+, g x+, g, iln x+, g, imn i = i + i Variablene x, g, imn i + og x, g, iln i + angiver indvandring af personer uden dansk sasborgerskab fra hhv. mere og mindre udviklede lande (se nærmere nedenfor). Da de anages a alle oprindelsesgrupper har samme dødelighed, følger de a analle af døde fordel på oprindelse beregnes ved hjælp af den x, g, o ovenfor beregnede dødshyppighed og E d = m E x+, g, o x+, g x, g, o Fødsler og ferilie De samlede anal fødsler findes som summen af børn fød af mødre i de enkele befolkningsgrupper. Da nyføde ikke i alle ilfælde ilhører samme befolkningskaegori som deres mødre (børn af indvandrere karakeriseres f.eks. som eferkommere) defineres føde som udgangspunk efer moderens oprindelse. Fødslerne i en given befolkningsgruppe kan skrives som den aldersbeingede ferilie muliplicere med kvinder i den givne befolkningsgruppe og med den givne alder, der har mulighed for a føde. Hvilke formel kan skrives som b = 49 o x, o x, f, o ϕ E x= 5 hvor o b er analle af børn fød af kvinder i befolkningsgruppe o il idspunk ϕ er den aldersbeingede ferilie for kvinder med alderen x fra x, o befolkningsgruppe o il idspunk E x, f, o er e mål for analle af kvinder i en given oprindelsesgruppe, der har mulighed for a føde i den relevane periode og beregnes ved medio befolkningen af kvinder:
18 Side 7 af 6 E = ( P + P + ) / 2 x, f, o x, f, o x, f, o + hvor P er analle af kvinder med alderen x fra befolkningsgruppe o il x, f, o idspunk Fødslerne opdeles på køn ved a anage, a en konsan andel γ af alle, føde er drenge. Dermed bliver analle af føde drenge, b m o og piger, b give ved henholdsvis f, o b m, o = γ b og o b f, o = ( γ ) b o Nyfødes fordeling på oprindelsesgrupper De følger af definiionerne af opdelingen af befolkningen efer oprindelse, a barnes oprindelse afhænger af såvel faderens som moderens oprindelse. Derfor konsrueres på basis af de hisoriske erfaringer en sandsynlighedsfordeling for barnes oprindelse give moderens. Denne sammenhæng anvendes i fremskrivningen il fordele børnene på oprindelsesgrupper. Til dee brug defineres ˆ ˆiln (,..., ˆdo b = b b ) som en rækkevekor af føde iln do fordel på barnes oprindelse og ilsvarende b = ( b,..., b ) som en rækkevekor af føde fordel på moderens oprindelse. Der gælder følgende sammenhæng b = A b ˆ hvor A er en 9x9 marice, hvor hver række er en sandsynlighedsfordeling over barnes oprindelse give moderens oprindelse Fordi rækkerne i A er sandsynlighedsfordelinger gælder, a relaionen sikrer, a de samlede anal føde ikke påvirkes af om disse opgøres efer moderens eller barnes oprindelse b = bˆ o g, o g, o o De er lang fra alle kombinaioner af oprindelse, der er mulige, f.eks. kan ingen føde være indvandrere. Maricen A indeholder derfor e beydelig anal nuller, jf. Tabel, som angiver sandsynligheden for barnes oprindelsesype give moderens oprindelsesype, hvilke svarer il elemenerne i A.
19 Side 8 af 6 Tabel. Fordelingen af barnes oprindelse give moderens oprindelse Barn Rækkesum iln ild imn imd dln dld dmn dmd da Moder iln ild λ λ iln, dln ild, dln λ iln, dld λ ild, dld imn imd dln λ dln, dln dln, dld λ λ imn, dmn imd, dmn λ λ imn, dmd imd, dmd λ λ iln, da λ ild, da λ imn, da λ imd, da λ dln, da dld dmn λ dmn, dmn λ dmn, dmd λ dmn, da dmd Da Førse række i abellen angiver mulighederne for barnes oprindelse, hvis moderen er indvandrer fra e mindre udvikle land uden dansk sasborgerskab. I dee ilfælde kan barne blive eferkommer fra e mindre udvikle land uden dansk sasborgerskab, hvis faderen er en indvandrer uden dansk sasborgerskab. Andelen af børn, der får denne oprindelse iln, dln kaldes λ. Hvis faderen er en indvandrer med dansk sasborgerskab, er der mulighed for, a barne bliver karakerisere som eferkommer fra mindre udvikle land med dansk sasborgerskab. 4 Andelen af børn med en moder, der er indvandrer fra e mindre udvikle land, som får denne oprindelse iln, dld beegnes λ. Den redje og sidse mulighed er, a barne bliver af dansk oprindelse. De er ilfælde, hvis faderen er fød i Danmark og har dansk sasborgerskab (dvs. hvis faderen enen er eferkommer med dansk sasborgerskab eller af dansk oprindelse). Den andel af børnene, hvis mødre er indvandrere, fra mindre udviklede lande, der får dansk oprindelse kaldes λ iln da. Give Danmarks Saisiks definiioner af befolkningens oprindelse vil alle børn, hvis moder er indvandrer fra e mindre udvikle land blive karakerisere ved en af disse re oprindelser. Der gælder således λ + λ + λ = iln, dln iln, dld iln, da 4 Dansk sasborgerskab kan fravælges.
20 Side 9 af 6 Udvandring Analle af personer, der udvandrer fra en given befolkningsgruppe i e give år er endogen besem og skrives som e = ε E x+, g, o x+, g, o x, g, o hvor ε er udvandringsfrekvensen for personer med alder x, køn g og x, g, o oprindelse o i periode. Frekvenserne beregnes som e gennemsni over de sidse 3 daaår. Indvandring Analle af personer, der gen-indvandrer il en given befolkningsgruppe i e give år skrives som x, g, o x, g, o x, g, o {, } i = ι E hvor o iln imn,, hvor ι x g o er indvandringsfrekvensen for personer med alder x, køn g og oprindelse o i periode. Frekvenserne beregnes som e gennemsni over de sidse 3 daaår. 5 For indvandrere uden dansk sasborgerskab er indvandringen eksogen give. De anages i nærværende prognose, a den samlede indvandring fra hhv. mere og mindre udviklede lande i fremiden bliver på niveaue for sidse daaår (25). Disse indvandrings niveauer fordeles på køn og alder ved a bruge den gennemsnilige fordeling i de senese 3 daaår. Sasborgerskab Analle af personer, der skifer sasborgerskab er endogen besem i grupper, som ikke har dansk sasborgerskab. De gælder her, a c = ψ E x+, g, o x+, g, o x, g, o,, hvor ψ x g o er frekvensen for sasborgerskabsskif for personer med alder x, køn g og oprindelse o i periode. Frekvenserne beregnes som e gennemsni over de sidse 3 daaår. 5 Sammenholdes anagelsen om en genindvandringssandsynlighed med anagelsen om, a udvandringen beskrives ved en udvandringssandsynlighed gange den samme besand, fås a de er neo-udvandringen der beskrives ved en sandsynlighed.
21 Side 2 af Eksogene og paramere i fremskrivningsmodellen For a kunne gennemføre en fremskrivning er de nødvendig eksogen a skønne over udviklingen i følgende eksogene sørrelser: x g m, : Dødelighed fordel på alder og køn. ϕ x, o : Ferilie fordel på alder og oprindelse. ε x, g, o : Udvandringssandsynlighed fordel på alder, køn og oprindelse. ι x, g, o : Gen-indvandringssandsynlighed fordel på alder, køn og oprindelse. ψ i x. g, o x, g, o : Sasborgerskabsskif-sandsynlighed fordel på alder, køn og oprindelse. for o { iln,imn} : Indvandring fordel på alder, køn og oprindelse (af personer uden dansk saborgerskab med oprindelse fra henholdsvis mere og mindre udviklede lande). Dødelighed og ferilie esimeres på basis af den hisoriske udvikling mens de øvrige fire yper paramere og variable ud fra de senese observaioner og en anagelse om a denne udvikling fasholdes i fremiden. I de eferfølgende afsni 4 il 6 gennemgås fremskrivningen af hver af disse 5 yper af eksogene variable i befolkningsmodellen.
22 Side 2 af 6 3. Daa DREAM har i udvikle deres egen individbaserede daabase. I denne findes demografisk relevane individ-oplysninger om hele den danske befolkning i perioden Ud fra denne individ-daabase dannes e daa-sæ der for perioden opdeler af befolkningen på de 9 befolkningsgrupper. For hver befolkningsgruppe indeholder daa-sæe følgende variable: Anal mænd og kvinder (fordel på alder) Anal døde mænd og kvinder (fordel på alder) Anal føde drenge og piger (fordel på moders alder) Anal indvandrede mænd og kvinder (fordel på alder) Anal udvandrede mænd og kvinder (fordel på alder) Endvidere indeholder daa-sæe en baby-daabase for perioden Samlige fødsler i perioden er regisrere, og for hver nyfød findes daa for: Barnes køn, sasborgerskab og gruppeilhørsforhold Moders og faders gruppeilhørsforhold, sasborgerskab og hjemland Ud over DREAMs befolkningsdaabase anvendes dødelighedsdaa fra Human Moraliy Daabase (HMD), som er en sor inernaional daabase, der vedligeholdes af forskere ved Universiy of California, Berkeley og Max Planck-Insiue for Demographic Research, Rosock 6. Daabasen er ilgængelig via Inernee og indeholder bl.a. dødelighedsdaa for Danmark fordel på alder og køn for hver år i perioden Den ekniske esimaion foregår på disse daa. Den endelige rapporering af resulaer i de eferfølgende kapiel og i de regneark med dødeligheder, der hører il befolkningsfremskrivningen er imidlerid korrigere og udglae, således a de er umiddelbar sammenlignelige med de af Danmarks Saisik offenliggjore værdier med den konvenion, a dødeligheder som Danmarks Saisik benævner 25/26, kaldes 26 svarende il Danmarks Saisiks egen konvenion i forbindelse med befolkningsfremskrivning. 6 som også indeholder dokumenaion meoden il konsrukion af daaserierne.
23 Side 22 af 6 Forskellen mellem de re daakilder besår i hvorvid dødelighederne er opgjor på såkalde A-, B- eller C-grupper. De er relaiv enkel a ranslaere dødelighed opgjor efer en af disse definiioner il en af de øvrige, hvorfor daa inden anvendelse i fremskrivningen kan bringes på approksimaiv ækvivalen form. 3. Primær daa Dødeligheder fra samlige år i den anvende daaperiode sammer fra dødelighedsavlerne i Human Moraliy Daabase og er definere som A- grupper. De reserende daa fra DREAMs daabase er definere som B-grupper. Figur 2. Daakonvenioner i HMD-Daabasen (A-grupper) og i DREAMs daabase (B-grupper). X+ A x, X B x, X Figur 2 illusrerer definiionen af daa opgjor efer henholdsvis A- og B- grupper i henhold il de konvenioner, der er gældende i HMD og DREAMs daabase. Den i diagramme særk oprukne firkan indikerer hvorledes døde x-årige på idspunk opgøres som en A-gruppe efer konvenioner gældende i HMD. Lad denne gruppe være benævn A x,. Definiion: En dødelighed for alder x opgjor på A-gruppe måler hvor mange personer, der i løbe af e år er døde med alderen x Parallelogramme med værgående eksur benævn B x, angiver den ilsvarende B-gruppedødelighed, som denne er definere i DREAMs befolkningsdaabase. Bemærk, a de er alderen ulimo år, der her angiver, hvilken aldersklasse B-gruppen ilhører. Definiion: En dødelighed for alder x opgjor på B-grupper måler hvor mange personer som havde alderen x- ved åres begyndelse, der er døde i løbe af e år.
24 Side 23 af Befolkningsfremskrivning Til brug for befolkningsfremskrivningen anvendes daa opgjor på e give idspunk (primo åre). Den relevane daa-definiion for dee formål er således B-grupper. Dødshyppigheder fremskrives på A-grupper, og de skal derfor konvereres il B-grupper før de kan benyes i modellen. Denne konverering ske ved approksimaionen B x A + A 2 x x, hvor A = Alle andre inpu-daa il befolkningsfremskrivningen er allerede på B- grupper og kan derfor benyes uden yderligere ilpasning.
25 Side 24 af 6 4. Dødelighed og forvene leveid Esimaion af dødelighed il befolkningsmodellen bygger på den af Lee & Carer (992) foreslåede meode il fremskrivning af aldersbeingede dødeligheder. Meoden er idligere bleve brug af Velfærdskommissionen og i DREAMs befolkningsfremskrivning 7 fra 26. I de senere år har den opnåe beydelig udbredelse, og anvendes af inernaionale insiuioner som f.eks. FN s Populaion Division, der foreager sammenhængende langsigede befolkningsfremskrivninger for alle verdens lande, jf. UN (23). Herudover anvendes meoden il befolkningsfremskrivninger i en række lande, f.eks. Sverige, jf. Saisiska cenralbyrån (23,25) 8, og endelig anvendes den også af en række forskergrupper. Den sigende udbredelse har beyde, a der en ganske omfaende afprøvning af meoden på forskellige lande og generel findes, a meoden har gode fremskrivningsegenskaber. 9 I DREAMs befolkningsfremskrivning fra 26 blev der lave en analyse der fokuserede på beydningen for esimaion og fremskrivning af a opdele den samlede hisoriske daaserie i delperioder. På den baggrund baseres fremskrivningen for 27 på en kor daaserie fra 99 og frem. De medfører a den korsigede udvikling i den aldersbeingede resleveid vil ligge i underkanen af den udvikling, der er observere i den senese periode, der har være dominere af høj væks. I denne fremskrivning vil væksen have en endens il a afage, således a den langsigede væks svarer il en længere daaserie. Se over fremskrivningsperioden som gennemsni beyder dee, a væksen i Danmark ligger under renden i grænsen for middelleveidsudviklingen på verdensplan. Ulempen ved denne fremskrivning er, a den anvende daaserie er så kor, a esimaerne på udviklingen i den aldersbeingede dødelighed bliver usikre og udviklingen for de enkele aldre påvirkes af udsving i den senese periode. Fordelen er a de senese 6 års væks i middelleveiden forsæer på kor sig, mens man ved brug af længere daaserier vil opnå en væsenlig lavere væks på kor sig. I de o førse afsni præseneres hovedrækkende i Lee-Carer meoden. I afsni 3 omales beydningen af valg af daaperiode, I afsni 4 præseneres esimaionsresulaer, mens juseringer il Lee-Carers fremskrivningsmeode præseneres i afsni 5. Dernæs præseneres udviklingen i den fremidige dødelighed. I afsni 8 og 9 præseneres en 7 Se Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26, DREAM for en evaluering af Lee-Carer meoden, sam dens udbredelse og i lierauren foreslåede udvidelser. 8 Norge anvender andre saisiske esimaionsmeoder, som har en mere kompleks srukur end Lee-Carer meoden, jf. Keilman, Pham & Heland (2). 9 En oversig over forskellige anvende meoder il befolkningsfremskrivning og en foregnelse over hvilke principper der anvendes i en lang række insiuioner findes i Andreev & Vaupel (26)
26 Side 25 af 6 definiion af resleveiden, der er konsisen med al offenliggjor af Danmarks Saisik. Kapiles reserende afsni er dedikerede il præsenaion af resulaerne vedrørende fremskrivning af resleveiden fordel på alder og køn. Hovedresulaerne i fremskrivningen er, a middelleveiden frem il år 2 siger med 2,9 år for mænd og, år for kvinder. Der er således sor se ale om en halvering af den absolue væks i forhold il erfaringerne fra de 2. århundrede. I forhold il argumenaionen i Oeppen & Vaupel (22), som peger på en konsan årlig absolu væks i middelleveiden, er der derfor ale om e mege forsigig skøn. En væsenlig del af forklaringen på den lavere væks i middelleveiden er, a beydningen af forsae redukioner i spæd- og småbørnsdødeligheden er mere begrænsede end i den hisoriske periode, fordi dødeligheden for disse grupper allerede er reducere beydelig. Berages i sede udviklingen i resleveiden for 6- årige, har forskellen mellem væksen i de 2. århundrede og den fremskrevne udvikling for de 2. århundrede de modsae foregn. I de 2. århundrede voksede resleveiden for 6-årige mænd med 4,5 år mens væksen var på 6,5 år for kvinder. I fremskrivningen fås, a den ilsvarende væks frem il 2 er 9,8 år for mænd og 8,8 år for kvinder. Dee afspejler de generelle resula, a fremidige redukioner i dødelighederne forvenes a få relaiv sørre effek på resleveiden for ældre. Relaiv il sidse års fremskrivning er der frem il år 2 ale om en mindre nedjusering i ændringen i mænds middelleveid og en opjusering for kvindernes vedkommende. Således var ændringen middelleveiden i 26-fremskrivningen,9 år for kvinder og 3,5 år for mænd. Resleveiden for 6-årige i år 2 ændredes i 26-fremskrivningen med, år for mænd og,9 år for kvinder. 4. Lee-Carer meoden Den grundlæggende ide i Lee-Carers meode er, a den fremidige udvikling i en given aldersbeinge dødelighed kan beskrives ud fra den hisoriske udvikling i de aldersbeingede dødeligheder. I denne fremskrivning på danske daa laves dee opdel på mænd og kvinder. For a reducere dimension i probleme anages, a der er en beydelig regularie i udviklingen af de aldersspecifikke dødeligheder, således a de kan beskrives ved hjælp af 3 elemener: En aldersspecifik del, der er Beregning af resleveid i både 26- og 27-fremskrivningen ager her udgangspunk i en maksimal levealder på år, hvilke således er konsisen med meoden fremlag i afsni 4.9. De anføre ændringer i forvenede leveider fra 26-fremskrivningen vil afvige fra de ændringer, der er beskreve i dokumenaionsrapporen knye il denne fremskrivning, ide beregningerne her var basere på en maksimallevealder på år.
27 Side 26 af 6 uafhængig af idspunke, en idsafhængig udvikling i e mål for den samlede dødelighed (kalde moraliesindekse) og e (idsuafhængig) gennemslag af udviklingen i moraliesindekse på dødeligheden i den enkele aldersgruppe. Konkre anages følgende sammenhæng: hvor x er alderen, er iden ln( m ( x, )) = a( x) + b( x) k( ) + e( x, ) m( x, ) er de alders- og idsafhængige niveau for dødeligheden a(x) er den aldersafhængige del som i praksis er e gennemsni over de logarimiske dødeligheder i esimaionsperioden k() er den idsafhængige udvikling i dødeligheden og b(x) væger gennemslage af k() på dødelighed for aldersgruppe x. e(x,) er e alders- og idsafhængig fejl-led. Parameeren a(x) angiver den grundliggende form på aldersprofilen over id og beregnes i praksis som gennemsnie over id af de logarimiske dødsraer. Den aldersafhængige parameer b (x) angiver afvigelser fra den generelle profil over id. Cenral for fremskrivningen er den aldersuafhængige parameer k (), der beskriver udviklingen over id i den generelle dødelighed og benævnes derfor moraliesindekse. Når de fælles niveau ændres over id væger parameeren b (x) således effeken på de aldersafhængige logarimiske dødelighedsraer. Ide indekse vil være afagende over id, indikerer en posiiv indgang i vekoren b (x), a dødeligheden for den pågældende aldersgruppe er afagende, mens en negaiv indgang indikerer de modsae. Afager moraliesindekse lineær, dvs. dk ( ) / d er konsan vil de logarimiske dødelighedsraer også afage lineær over id med proporionaliesfakoren b (x). Dee medfører, a dødelighedsraerne er eksponeniel afagende. Denne formulering indebærer bland ande, a forholde mellem væksraerne i dødeligheden for o forskellige aldersgrupper, x og y er konsan og lig med b(x)/b(y). Udviklingen i dødelighederne besemmes af udviklingen i moraliesindekse, k(). Denne esimeres i den oprindelige Lee-Carer arikel (992) som en random walk med drif. De beyder, a der i fremskrivningen anages en konsan fremidig væksrae i dødeligheden for en given årgang. For den konkree esimaionsprocedure henvises il f.eks. Haldrup (24).
28 Side 27 af Esimaion af Lee-Carer modellen I henhold il Lee & Carer (992) pålægges modellen resrikioner med de formål a besemme en enydig løsning af paramerene, a(x), b(x) og k(). Således anvendes følgende o resrikioner, hvor og n er henholdsvis førse og sidse daaår: n = x k( ) = b( x ) = Indledningsvis esimeres parameeren a(x) som gennemsnie over de logarimiske dødelighedsraer i daaperioden, dvs. aˆ( x) = n = ln( m( x, )) Eferfølgende beregnes en marix besående af de cenrerede logarimiske raer som n + ln( m( x, )) aˆ( x) hvorefer denne påføres en Singular Value Decomposiion fra hvilken esimaer for henholdsvis b(x) og k() kan uddrages. Således er funde e iniial bud på modellens paramere. Der er imidlerid ikke er nogen garani for, a denne esimaion resulerer i, a der for e give år opnås, a de anal døde, der kan beregnes fra esimaionen, svarer il de fakiske samlede anal døde. Derfor indeholder den oprindelige Lee- Carer formulering en eferfølgende opdaering af moraliesindekse, der sikrer dee. Haldrup (24) følger denne procedure. I nærværende fremskrivning er de i sede valg a opdaere moraliesindekse, så der for hver år i daaperioden opnås sammenfald med den fakiske levealder. Denne fremgangsmåde er ligeledes anvend i Lee & Miller (2). Årsagen il, a levealderen anvendes i sede for analle af døde er, a førsnævne vurderes som den mes relevane målvariabel. Ved anvendelse af de iniiale parameeresimaer for a(x) og b(x) besemmes moraliesindekse ved anvendelse af en Newon-Raphson algorime således, a forvene levealder i hele daaperioden opnås. Som de er fremgangsmåden i Haldrup (24) foreages eferfølgende en yderligere modifikaion. Ide de nye bud på moraliesindekse ages for
29 Side 28 af 6 give findes ved OLS regression af dee på de logarimiske dødelighedsraer opdaerede bud på de aldersafhængige paramere a(x) og b(x). Dee kan opfaes som førse rin i en ieraiv proces, der leder il værdier af a(x) og b(x), som er indbyrdes konsisene med k(). I denne analyse suppleres dee med ande rin i den ieraive proces, ide der med de opdaerede værdier for a(x) og b(x) beregnes e ny moraliesindeks, så der igen opnås sammenfald med fakisk levealder. E eksperimen omhandlende fremskrivningspræcisionen afslører, a ilføjelsen af dee eksra rin forbedrer præcisionen marginal. Samidig opnås ilpasning il den fakiske levealder. Paramerene i Lee-Carer modellen er nu faslag og dødelighedsraer kan esimeres inden for daaperioden. Den cenrale variabel for fremskrivningen af udviklingen i leveiden er udviklingen i moraliesindekse, k() over id. De er derfor cenral, a processen beskrivende udviklingen i dee indeks faslægges og er saisisk velspecificere. Denne faslæggelse baseres på saisiske es og suppleres med grafisk inspekion af serien. 4.3 Valg af daaperiode I forbindelse med Befolkningsfremskrivning 26 blev der lave en analyse af forskellige daaperioders beydning for fremskrivningen af dødelighed. Den hisoriske udvikling viser, a både de gennemsnilige fald i (logarimen il) dødelighederne og sammensæningen af falde på aldersgrupper har endens il a være konsan over lange perioder. A dee er ilfælde for sor se alle lande er neop årsagen il Lee-Carer meodens beydelige succes og udbredelse. Samidig viser analysen af dødelighedsudviklingen i Danmark, a der er givne forholdsvis korvarige perioder, hvor sabilieen i dødelighedsudviklingen ophører for herefer a blive geneablere med en ændre væksrae og en ændre aldersmæssig sammensæning. Lee-Carer meoden fører il, a fremskrivningen vil have endens il a forlænge de gennemsnilige observerede årlige fald i (logarimen il) dødelighederne igennem esimaionsperioden il fremskrivningsperioden. Samidig vil alderssammensæningen af falde i dødelighederne også have endens il a afspejle den gennemsnilige aldersfordeling af dødelighedsfalde. Analysen af den esimerede effek på falde i de aldersafhængige dødeligheder for mænd viser således, a esimaerne af b(x) og k() ikke er robuse over for valg af daaperiode. Valg af daaperiode vil derfor have afgørende effek på fremskrivningens resulaer. Baseres fremskrivningen på den senese periode, dvs. fra 995 og frem, vil de indebære, a den vil have endens il a forlænge den senese udvikling. Da daa indikerer, a srukuren i dødelighedsudviklingen fasholdes i længere perioder, er der grund il a forvene, a en fremskrivning basere på denne daaserie vil have de bedse fremskrivningsegenskaber på korere sig.
30 Side 29 af 6 Årsagen, il a de kan være relevan a inddrage længere daaperioder, er både den beydelige usikkerhed med hensyn il esimaerne og hensyne il de længere sig. Den senese periode er karakerisere ved a have de sørse fald i (logarimen il) dødelighederne mål over alle perioder i de 2. århundrede. Der er derfor en risiko for, a en kor daaserie vil have en endens il a overvurdere den årlige væks i middelleveiden på lang sig. De endelig valg af længden af daaserien er derfor e kompromis mellem den undervurdering af middelleveidsvæksen på korere sig, som en lang daaserie medfører, og den mulige fremidige overvurdering af middelleveidsvæksen, som anvendelsen af en kor daaserie kan føre il. I lighed med de generelle anbefalinger i lierauren er de derfor valg a basere fremskrivningens hovedforløb på en kor daaperiode, som hovedsagelig dækker perioden efer 995. Af hensyn il usikkerheden på de aldersbeingede esimaer er de nødvendig a udvide analle af observaioner. Valge af daaserie er efer denne procedure falde på perioden fra En fremskrivning basere på denne idsserie har for både mænd og kvinder den egenskab, a den langsigede væksrae i middelleveiden konvergerer mod væksraen for fremskrivningen basere på en længere daaperiode. På de kore sig indebærer denne fremskrivning en vis opbremsning i væksen i middelleveiden i forhold il den hisoriske rend. 4.4 Esimaionsresulaer I de følgende gennemgås esimaionsresulaerne for daaserien 99-26, der anvendes il fremskrivningen for både mænd og kvinder. Nedensående modeller for indekse for dødelighederne, k() findes efer es a være velspecificerede for fremskrivningerne for hhv. mænd og kvinder. Indeks frembrag på baggrund af daa fra findes a kunne beskrives ved følgende, hvor spredningen på de esimerede koefficiener er angive i parenes Mænd: Kvinder: k( ) = 2,3429 (,68) k( ) = 4, 843, 567 k( ) (,79) (,2294) Fremskrivningen af moraliesindekse er for mænd beskreve ved en random walk med drif process, mens den for kvinder er beskreve ved en. ordens auoregressiv proces med en rend. Drifen eller konsanledde i ovensående sammenhænge vil efer få perioder dominere således, a de fremskrevne indeks k () på sig vil følge e lineær rendforløb også for kvinder. De esimerede og fremskrevne
31 Side 3 af 6 værdier for k() er for mænd vis i Figur 3 og for kvinder vis i Figur 5. I figurerne er desuden vis 95%-konfidensinervalle som esimaionen af k() giver anledning il. Sammen med de esimerede værdier af gennemslage på de aldersbeingede dødeligeheder, b(x), af e give fald i dødelighedsindekse, k(), kan dee anvendes il a finde de aldersbeingede procenvise redukioner i dødelighederne i de o fremskrivninger. Bemærk a figurerne viser hvorledes beingelsen på k(), om n = k( ) =, er opfyld i esimaionsperioden. Figur 3. Esimerede og fremskrevne værdier for k(x), sam 95%- konfidensinervalle, mænd Figur 4. Esimerede værdier for a(x) og b(x), mænd I Figur 4 og Figur 6 er der for hhv. mænd og kvinder vis esimaionen af den gennemsnilige aldersbeingede dødelighed, a(x), sam den aldersbeingede vægningen, b(x), af ændringen i moraliesindekse, k(x). De ses a den gennemsnilige aldersbeingede dødelighed for både mænd og kvinder er forholdsvis gla og a flukuaioner forrinsvis indræffer i de aldersklasser med mege få dødsfald. Samidig ses de a Gomperz lov
Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen
Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen
Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale
Læs mereEfterspørgslen efter læger 2012-2035
2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive
Læs mereBankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente
N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke
Læs mereBaggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst
d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen
Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...
Læs mereLogaritme-, eksponential- og potensfunktioner
Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne
Læs mereEPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og
EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes
Læs mereData og metode til bytteforholdsberegninger
d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen
Læs mereFinansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer
Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke
Læs mereMAKRO 2 ENDOGEN VÆKST
ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.
Læs mereSammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken
6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og
Læs mereEksponentielle sammenhänge
Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2010. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen
Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 21 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 111 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 7 1.2 Viale begivenheder...
Læs mereFunktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o
Læs mereEstimation af markup i det danske erhvervsliv
d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne
Læs mere8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...
Læs mereDanmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst
Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011
Læs mereProduktionspotentialet i dansk økonomi
51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre
Læs mereUdlånsvækst drives af efterspørgslen
N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra
Læs mereModellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin
Læs mereVækst på kort og langt sigt
12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår
Læs mereUdkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske
Læs mereDanmarks samlede resultater i PISA 2006
s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet
Læs merePensionsformodel - DMP
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger
Læs mereEn model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem
En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens
Læs mereBadevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011
Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:
Læs mereBefolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:11 26. juni 2007 Befolkningsfremskrivninger 2007 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks landsfremskrivning
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereKovarians forecasting med GARCH(1,1) -et overblik
Kovarians forecasing med GARCH(1,1) -e overblik Hvorfor volailies-forecase? Risikosyring Dela-normal Value-a-Risk Mone Carlo Value-a-Risk Prisfassæelse Opionsproduker Realkrediobligaioner Mone Carlo simulaion
Læs mereDynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug
Læs mereRETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003
RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år
Læs mereKAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?
KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800
Læs mereDanmarks Nationalbank
Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2012
30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere
Læs mereHvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?
Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:
Læs mereARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN
RÅDET FOR DEN ROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. maj 2007 (25.05) (OR. en) Inerinsiuionel sag: 2006/0039 (CNS) 9851/07 ADD 2 FIN 239 RESPR 5 CADREFIN 32 ADDENDUM 2 TIL I/A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekreariae
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereNy ligning for usercost
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om
Læs mere1. Befolkningsudviklingen i 2001
17 1. Befolkningsudviklingen i 2001 1.1 Befolkningstilvæksten Den 1. januar 2001 var folketallet i Danmark 5.349.212. I løbet af 2001 voksede befolkningen med 19.142, således at den pr. 1. januar 2002
Læs mereBefolkning i København 1. januar 2010
23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereDemografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100
Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100 Vurderet i lyset af udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsomfang De Sheng Cai, Tobias Markeprand & Lars Haagen Pedersen DREAMgruppen, Danmarks
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014
Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes
Læs mereInstitut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4
Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen
Læs mereLindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.
comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele
Læs mereDe danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten?
De danske sundhedsudgifter en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 LVS årsmøde Ingeniørforeningens Mødecenter, 27. januar 2012 Hans Jørgen
Læs mereMARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. maj 2011 FLC flc@vd.dk 7244 3197 MARTS 2011 REVISION AF CYKELTRAFIK- ARBEJDET 1990 2009 Opgørelser baseret på de seneste Transportvane Undersøgelser 1 (TU) indikerer,
Læs mereEstimering af CES-efterspørgselssystemer - En Kalman Tilgang
Esimering af CES-eferspørgselssysemer - En Kalman Tilgang Anders F. Kronborg, Chrisian S. Kasrup og Peer P. Sephensen, DREAM May 18, 2018 1 Indledning Dee papir beskriver hvordan Kalman-filere - muligvis
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q2 2016 Juli 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget
Læs mere2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk
Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger
Læs mereAppendisk 1. Formel beskrivelse af modellen
Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs merePensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014
Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer
Læs mereIndvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereDet skal I vide, når I planlægger jeres barsel
1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven
Læs mereUdenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.
Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske
Læs mereDEPARTMENT OF MANAGEMENT
DEPARTMENT OF MANAGEMENT AFDELING FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE Working Paper 003-7 Akiemarkedes effekivie og forvenninger omkring årsregnskabsmeddelelser Carina Sponholz UNIVERSITY OF AARHUS DENMARK ISSN 398-68
Læs mereOpnåelse af 60 pct. målsætningen 1
Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6
Læs mereSundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed
1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereArbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)
Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereDanmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen
Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2012 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...
Læs mereOrientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006
2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereDokumentation for regelgrundskyldspromillen
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen
Læs mere5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere).
38 5. Valgdeltagelsen i Århus Kommune fordelt efter herkomst (fødested for danskere, indvandrere og efterkommere). I tabel 22 a er valgdeltagelsen opdelt efter køn og fødested for danskere. Den samlede
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereBilbeholdningen i ADAM på NR-tal
Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.
Læs mereLONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGAARD ATP'S AKTUARIAT
LONGEVITY CHRESTEN DENGSØE OG JENS VESTERGRD TP'S KTURIT S:\KTU\Longevi\Rappor.doc /37 Indholdsforegnelse. Indledning 4. Rapporens indhold 4 3. Daamaeriale 4 4. Lexis diagrammer 5 5. Beskrivelse af daamaeriale
Læs mereØresund en region på vej
OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen
Læs mereHvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling
Hvad er en diskre idsmodel? Diskree Tidsmodeller Jeppe Revall Frisvad En funkion fra mængden af naurlige al il mængden af reelle al: f : R f (n) = 1 n + 1 n Okober 29 1 8 f(n) = 1/(n + 1) f(n) 6 4 2 1
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereKøb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015
Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2015 Januar 2014 M&A-markedet i Danmark Rekordår målt på antal danske solgte virksomheder på trods af lavere aktivitet i 4. kvartal Salg af danske virksomheder:
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der
Læs mereSkriftlig Eksamen. Datastrukturer og Algoritmer (DM02) Institut for Matematik og Datalogi. Odense Universitet. Fredag den 5. januar 1996, kl.
Skriflig Eksamen aasrukurer og Algorimer (M0) Insiu for Maemaik og aalogi Odense Universie Fredag den 5. januar 1996, kl. 9{1 Alle sdvanlige hjlpemidler (lrebger, noaer, ec.) sam brug af lommeregner er
Læs mereUndervisningsmaterialie
The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereAnvendelseseksempler ANVENDELSESEKSEMPLER 73 72 KAPITEL A. FUNKTIONER OG MATEMATISKE MODELLER. Ud fra tabellen udregner vi de 4 summer:
7 KAPITEL A FUNKTIONER OG MATEMATISKE MODELLER Anvendelseseksempler Anvendelseseksempel A Udklækningsid for flueæg (Daa i dee eksempel sammer fra Pracical saisics for environmenal and biological scieniss
Læs mereBefolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning
Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer
Læs mereMatematil projekt Bærbar
Maemaik Kursusopgave Bærbar -6-26 Maemail projek Bærbar Opgave A. For a finde ligningen for planen så skal jeg bruge e punk på planen, og normalvekoren for planen. Punke på planen, kan jeg finde fordi
Læs mereMultivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked
Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:
Læs mereI dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.
Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereEr der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark
Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark v/ Anders Rosdahl, SFI Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området 2013 12. december 2013 1 Oversigt 1. Måling af færdigheder 2. Danmark
Læs mereDEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 31. marts 2016 DEN GLOBALE ULIGHED ER FALDET SIDEN 2003 - ULIGHEDEN VENTES AT FALDE YDERLIGERE FREM MOD 2035 De to økonomer Paolo Mauro (IMF)
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt
Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter
Læs mereRådet for Ungdomsuddannelser
- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040
Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion
Læs mere