Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets brev af 30. juni 2014 til samtlige kommuner vedrørende budgetlægningen for 2015 ansøger Helsingør Kommune hermed om tilskud og indgåelse af udviklingspartnerskab efter 16 til særligt vanskeligt stillede kommuner i hele landet. Budget i ubalance De senere år har Helsingør Kommune måtte kæmpe for at indgå budgetter med en fornuftig balance mellem indtægter og udgifter. En øvelse, der bliver stadig vanskeligere med udsigt til faldende indtægter bl.a. som følge af faldende folketal og et efterslæb fra seneste udligningsreform med estimeret negativ effekt på ca. 30 mio. kr. for Helsingør Kommune. For at imødekomme disse udfordringer har Helsingør Kommune de senere år måtte gennemføre serviceforringelser, øge grundskyldspromillen samt foretage en låneomlægning til lån med længere løbetid. Desuden er der vedtaget en strammere økonomisk politik, der bl.a. begrænser overførselsadgangen og gør det vanskeligere at få tillægsbevilling. Den stramme økonomistyring har haft effekt og Helsingør Kommune har haft et positiv regnskabsresultat i 2012 og 2013 med en stigende likviditet til følge. Til trods for dette viser de foreløbig beregninger, at det bliver uhyre vanskeligt at lave et budget i balance for årene 2015-2018. Det aktuelle budgetforslag viser en ubalance i alle år resulterende i et kassetræk som anført i tabellen nedenfor. I kassetrækket er indregnet en besparelse på driften på 41 mio. kr. i 2015 stigende til 91 mio. kr. i 2017 og 2018. Denne besparelse blev vedtaget i forbindelse med budget 2014 sammen med en besparelse på administrationen på 3 mio. kr. årligt. (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Kassetræk/-opbygning -22.305-34.781-24.363-54.773 1
Den store ubalance skyldes som angivet faldende indtægter, men kommunen oplever også et voksende udgiftspres og har bl.a. i forbindelse med budget 2013 måtte opjustere budgettet på det sociale område med ca. 40 mio. kr. Opjusteringer, der har været nødvendige for at sikre budgetoverholdelse på disse områder, hvor udgifterne er i stadig vækst. I det aktuelle budgetforslag er der også budgetlagt med stigende udgifter på overførselsindkomster, førtidspension og ældreområdet til trods for den førnævnte besparelse. Stigningen på disse områder fremgår af nedenstående tabel: (1.000 kr.) 2015 2016 2017 2018 Beskæftigelsesområdet 452.877 452.125 457.085 457.086 Førtidspension 219.937 225.846 230.990 236.279 Ældreområdet 521.311 525.188 527.245 535.013 Stigningen på ældreområdet er en del af et demografisk betinget udgiftspres, hvor den fortsatte demografiske skævvridning lægger et voksende udgiftspres på Helsingør Kommune. En stadig voksende ældrebyrde og et kraftigt faldende børnetal, samt et faldende antal af 25 60 årige og et uddannelsesniveau under gennemsnittet for Nordsjælland betyder et vigende skattegrundlag og et voksende udgiftsgrundlag. På en række områder kan Helsingør Kommune desuden konstatere, at vilkårene for Helsingør Kommune er ringere end for de øvrige kommuner i hovedstadsområdet. Særligt skal fremhæves følgende områder. Presset demografisk udvikling, mens gruppen af 17-66 årige falder, stiger gruppen af 65+ årige betydeligt samtidigt med et generelt fald i befolkningstallet Beskæftigelsesstrukturen i Helsingør Kommune afviger fra hovedstadsområdet ved, at Helsingør Kommune har forholdsvis flere selvstændige og arbejdsløse. Helsingør Kommune har en forholdsvis høj andel af indvandring fra ikke vestlige lande særegent for Helsingør Kommune er en meget stor gruppe Romaer. Borgerne i Helsingør Kommune har generelt lavere uddannelsesniveau end resten af hovedstadsområdet. Boligmassen i Helsingør Kommune har en forholdsvis høj andel af lejeboliger, og hermed forholdsvis høje udgifter til boligsikring og boligydelse. Helsingør Kommune har væsentligt højere udgifter til førtidspension end gennemsnittet af kommunerne i hovedstadsområdet. Helsingør Kommune her et lavere beskatningsgrundlag end gennemsnittet af hovedstadsområdet. Helsingør Kommune har betydelige lavere selskabsindtægter end gennemsnittet af hovedstadsområdet. 2
For at skabe plads til de stigende udgifter, og for at skabe balance i budgettet, har Helsingør Kommune i både budget 2013 og 2014 gennemført besparelser på driften og administration. I 2013 blev der vedtaget en besparelse på ca. 60 mio. kr. og i 2014 blev der som nævnt vedtaget en besparelse for hele budgetperioden. Det har ligeledes været nødvendigt at foretage en omlægning til lån med længere løbetid med lave afdrag til følge samt en foretage en forhøjelse af grundskyldspromillen. Likviditetsmæssige udfordringer Disse tiltag har sammen med de senere års stramme styring af økonomien i Helsingør Kommune resulteret i en vækst i den gennemsnitlige likviditet så kommunen er steget fra ca. 1.800 kr. pr. indbygger i 2013 til aktuelt ca. 3.000 kr. pr. indbygger. Denne udvikling kan dog hurtigt sættes over styr, hvis det ikke bliver muligt at vedtage et budget i balance, og kommunens prognoser viser, at den gennemsnitlige likviditet vil falde til et sårbart og bekymrende niveau, hvis budgetforslaget med ovenstående kassetræk vedtages. Dette fremgår af den blå kurve på nedstående figur over den prognosticerede udvikling i den gennemsnitlige likviditet. 250 Prognose for gns. livkiditet ved aktuelt budgetforslag 200 150 100 50 0 Helsingør Kommune er opmærksom på, at der skal foretages reduktioner i budgettet, og arbejder også i 2014 med en model, hvor byrådet skal forholde sig til nødvendigheden af store dele af budgettet. Det skønnes dog vanskeligt at foretage tilstrækkelige reduktioner i budgettet til at opnå balance i alle budgetår, da der gennemsnitligt skal foretages reduktioner for 34 mio. kr. i alle budgetår for at skabe balance over de 4 år og for at opretholde en stabil likviditetsudvikling. 3
Disse reduktioner kommer udover den besparelse, der blev vedtaget ved budgettet for 2014-2017 med op til 91 mio. kr. i 2017 og 2018. I alt skal der altså udmøntes besparelser for 125 mio. kr. i 2017 og 2018. Økonomistyring og indsatser for oprettelse af økonomien Gennem de seneste år har Helsingør Kommune foretaget flere tiltag for at forbedre økonomistyringen i kommunen. Eksempler på dette er en organisationsændring med en samling af al økonomistyring i et fælles Center for Økonomi og Styring samt en ny økonomisk politik med fastsatte økonomiske mål i forhold til gennemsnitlig likviditet, gældsafvikling og balance i budgettet. I politikken er der desuden indført en begrænsning på overførslen mellem budgetår ligesom der er strammet op i forhold til at kunne få tillægsbevillinger til budgettet. Såvel administrationen som det politiske niveau har taget ejerskab til den økonomiske politik og der tænkes nu generelt mere langsigtet end tidligere. Dette har som nævnt medført 2 gode regnskabsår med en stigende likviditet til følge. Det øgede fokus på økonomistyring har dog vanskeligt ved at dæmme op for den demografisk betingede udgiftsvækst på overførselsudgifter og ældreområdet samt de faldende indtægter som følge af faldende folketal og et faldende antal i den arbejdsdygtige alder. Helsingør Kommune har derfor i 2012 vedtaget en ny vision for 2020, hvor visionsmålene helt konkret er bundet op på et økonomisk potentiale. I forbindelse med visionen er der blevet regnet på hvilke mål, det kan betale sig for kommunen at satse på, og visionen er blevet bygget op om disse mål. I vision 2020 for Helsingør Kommune er følgende 10 mål opstillet: 1. Helsingør Kommune er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune og et levende sted 2. 80 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet, når der gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i kommunen 3. Antallet af frivillige øges markant på udvalgte områder 4. År for år et stigende antal partnerskaber mellem kommunen og virksomheder 5. 800 nye familier til kommunen 6. 500.000 årlige museumsbesøg samt 60.000 hotelovernatninger 7. Skabe minimum 350 nye ordinære arbejdspladser i turismerelaterede erhverv 8. Det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed 9. 80 % af alle borgere oplever, at kommunen er et levende sted 10. Stigende investeringer i forebyggende/tidligere indsatser samt tydelig positiv effekt af indsatserne På baggrund af ovenstående mål har Helsingør Kommune formuleret en overordnet strategi udmøntet i strategikort for hvert center i Helsingør Kommune. Ud fra strategikortene har centrene opstillet handleplaner med indsatser, der støtter om de enkelte visionsmål og således sørge for et fremtidssikret indtægtsgrundlag. 4
Flere af indsatserne og de tilknyttede visionsmål er imidlertid afhængige af økonomiske investeringer, og at kommunen opretholder et fornuftigt serviceniveau, der kan medvirke til at tiltrække tilflyttere, turister og virksomheder til byen. Konkret har Byrådet i 2014 sænket dækningsafgiften med 2,5 promille for at tiltrække flere virksomheder til kommunen ligesom der er iværksat en kampagne for at promovere Helsingør Kommune overfor særligt børnefamilier med det formål at øge tilflytningen og skattegrundlaget på sigt. Der er dog behov for flere investeringer for at støtte op om visionen og servicereduktioner er på mange måder i modstrid med kommunens vision. Ikke desto mindre synes det uundgåeligt med reduktioner i dette års budget og det er af de væsentligste årsager til at Helsingør Kommuner søger om tilskud fra 19 puljen. Afrunding Helsingør Kommune arbejder aktivt for at overholde intensionerne i Økonomiaftalen og for at sikre en holdbar økonomisk situation, hvor kassekreditreglen overholdes i årene fremover. Helsingør Kommunens likviditet, der i 2014 er landets 14. dårligste pr. indbygger, er i bedring men stadig under betydeligt pres i forlængelse af den nye tilskud- og udligningsmodel og ubalancen i budgettet. Hertil kommer et stadig stigende udgiftspres en udfordring, der er stærkt påvirket af de socioøkonomiske faktorer, der kendetegner Helsingør Kommune. Kommunen vil arbejde målrettet på at sikre balance i økonomien, hvilket forudsætter yderligere besparelsestiltag, der må forventes at være svært realiserbare og som vil ramme de kommunale kerneområder i smertelig grad. Kommunen bør derfor komme i betragtning ved uddelingen af midler efter 16, da dette bl.a. kan medvirke til konkret at opveje det permanente tab som følge af udligningsreformen og til at kommunen kan prioritere de indsatser, der er nødvendige for opfylde visionsmålene og dermed sikre den fremtidige økonomiske balance. På den baggrund håber vi på et positivt udfald af ansøgningen. Med venlig hilsen Benedikte Kiær Borgermester Bjarne Pedersen Kommunaldirektør 5