INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn og læringssyn Voksen/barn relation Børnemiljø: Børns adgang til børne fælles skaber
NKLUSIONS- ORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en introduktion til, hvilke typer af værktøj til dokumentation af pædagogisk praksis, der findes i kassen. Det bliver beskrevet, hvem værktøjskassen er henvendt til, og hvad værktøjerne generelt kan bruges til. Det forklares hvilke betingelser, der skal være til stede, før I begynder arbejdet med at bruge værktøjet, og hvordan der følges op, når metoderne har været i brug. Endvidere udfoldes den forståelse af pædagogisk dokumentation, som er et gennemgående grundsyn i værktøjskassen. Metoderne bliver fortløbende udviklet. Derfor er der også en henvisning til, hvordan DU kan bidrage til den videre udvikling af værktøjskassen. gogiske personale bidrager med at tilvejebringe, understøtte og skabe forudsætninger for. Metoden tager udgangspunkt i en indsamling af praksisfortællinger, som er subjektive selvoplevede små hverdagsbeskrivelser. Den efterfølges af refleksioner med perspektivskift og på baggrund af nye erkendelser gives bud på mål og konkrete tiltag til nye inkluderende handlemuligheder. Styrken ved at anvende kan i særlig grad styrke implementeringen af en inkluderende pædagogik Metoden kan bruges til at finde nye perspektiver og handlemuligheder i en fastlåst pædagogisk praksis. I disse fortællinger er formålet at gå fra problem- til ressourcesyn Definition af Metoden bygger på et grundsyn, illustreret i modellen 1 på forsiden, hvor barnets lærings- og deltagelsesproces er et produkt af samspillet mellem barnet selv og omgivelserne. Hermed er læring ikke en passiv modtagelsesproces, men en aktiv og medproducerende samspilsproces. En proces, hvor børns læring opstår som følge af de mulighedsbetingelser, som børn har for at deltage i sociale fællesskaber. I dette grundsyn er inklusion en forudsætning for læring, fordi læring er en integreret del af den sociale praksis og de sociale fællesskaber, som det enkelte barn har adgang til. Når læring ses som en social praksis, betyder det, at deltagernes indbyrdes relationer i læreprocesser og det miljø de udspiller sig i er afgørende for, hvordan der læres, og hvad der læres. Formålet med at anvende som dokumentationsform er at fokusere på miljøets og fællesskabers betydning. Herved synliggøres de samspilsprocesser der er i en pædagogisk praksis samt de deltagelsesmuligheder, som det pæda- 1 Modellen er inspireret af Charlotte Højholt, Maja Røn Larsen og Anja Stanek (2007): Børnefællesskaber om de andre børns betydning. Børn & Unge Metoden kan også bruges til at frembringe fortællinger fra den gode praksis, som viser retningen i arbejdet Metoden kan vende blikket fra en problematisering af børn og deres handlinger til en opmærksomhed på miljøet omkring barnet. At skrive en praksisfortælling er, når man har prøvet det nogle gange, ikke særlig tidskrævende Metoden er velegnet til at synliggøre det pædagogiske personales refleksion over egen tilgang og betydning for børns lærings- og deltagelsesmuligheder Endelig er styrken, når metoden anvendes flere gange i forhold til det samme barn eller børnegruppe, at den fremanalyserede handleplan kan fungere som procesbeskrivelse, der dokumenterer de iværksatte forandringer i mål og tiltag Både fortællinger og metodens handleplan kan fungere som konkrete bidrag til arbejdet med børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger, underretninger, læreplaner og lignende Metoden går grundigt til værks og det kan derfor anbefales, at den som udgangspunkt anvendes i forhold til at se på egen praksis i arbejdet med børn i forskellige udsatte positioner
Svagheder ved Det er en nødvendig forudsætning, at personale og ledelse organiserer sig med henblik på at skabe tid og laver aftaler til det skriftlige arbejde med fortælling og analyse, fx. ved at aftale en fast ugedag for arbejdet og afklare hvem der indgår og hvordan Metoden kan opleves tidskrævende, indtil der er opnået rutine omkring anvendelsen Når metoden ikke virker, er det ofte fordi, det ikke er lykkedes at opnå tilstrækkelig indsigt i barneperspektivet Metoden kræver tillid i personalegruppen, så man fordomsfrit og åbent tør stille sig reflekterende i forhold til egen og fælles praksis Gode råd inden du begynder Lav en mappe til opbevaring af fortællingerne, så du nemt kan finde og arbejde videre med handleplanen For at give et overblik er det en idé, at du udarbejder en forside til mappen, hvor du skriver en liste med børnenes navne, som refererer til hver sin fane inde i mappen. På forsiden noterer du datoen ud for barnets navn, hver gang du lægger en ny fortælling (F) i mappen Det samme gør du, når du har lavet en analyse og dermed en handleplan. Her skrives dato efterfulgt af et (H) Suppler evt. med at sætte et (+) når det er en fortælling om noget, som lykkes, og et (-) når det er en fortælling om en udfordring Mappen giver mulighed for videndeling og indsigt i hinandens arbejde ved, at personalet på tværs benytter samme systematik til at opbevare dokumentation Metoden er et internt arbejdsredskab. Derfor er det vigtigt at sætte mappen et sted, hvor du nemt kan bruge den dynamisk uden at uvedkommende kigger i den.
Fremgangsmåden - fokus på miljø og samspilsprocesser Børnehus/afdeling/stue Dato Barnets navn/børnegruppe (Alternativt kan du skrive aktivitet eller tema i fortællingen) 1. Fortælling (Sammenhæng) Vælg den udfordring eller det tema, som du vil sætte fokus på. Beskriv en konkret situation, der er illustrativ for udfordringen. Fortæl historien som du subjektivt har oplevet den. En idé er, at du beskriver samspillet og de involveredes reaktioner og handlinger. Tilføj evt. egne refleksioner 2. Refleksionsrum a. Pædagog-perspektivet Hvad tænkte du, ønskede du, følte du i situationen eller i lignende situationer? b. Barne-perspektivet Hvad tror du barnet tænkte, ønskede, følte? Hvad tror du barnets intention er? Hvordan tror du verden ser ud set med barnets øjne i sådanne situationer? Har han/hun mange af den slags oplevelser i løbet af en dag? c. Andre perspektiver Eksempelvis: Børnegruppen Forældre (Kun ved fortællinger om forældresamarbejdet) Analysen er nu udarbejdet og herefter følger arbejdet med handleplanen, hvor refleksionerne fungerer som afsæt for konkrete bud på nye forståelser og nye handlemuligheder. Det betyder, at vi ikke kun er optaget af at løse den konkrete udfordring i fortællingen. Formålet er at se handlemuligheder i et bredere perspektiv og sætte fokus på egen tilgang, andel i og betydning for børns lærings- og deltagelsesmuligheder
3. Mål og nye erkendelser Hvilke nye erkendelser danner grundlag for fremtidig praksis? Formulér evt. mål for den næste tid Juster evt. tidligere mål 4. Tiltag Beskriv ideer til konkrete tiltag og nye handlemuligheder i forhold til at styrke det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder: a. Faglighed: Børnesyn, læringssyn, voksen/barn relation b. Børnemiljø: Børns adgang til børnefællesskaber For barnet i fællesskaber. For børnegruppen i fællesskaber For den voksnes rolle heri For den voksne som rollemodel c. Institutionsmiljø: For struktureringen og organiseringen af dagligdagen Overvej om punkt a, b og c giver anledning til justeringer i forældresamarbejdet 5. Tegn Hvilke tegn viser, at vi er på vej? 6. Evaluering af handleplanen Vælg hvordan du evaluerer handleplanen og fastsæt tidspunkt for justering Sådan gribes evalueringen an For at lette evalueringen er det vigtigt, at du fra starten af forløbet med at bruge metoden dokumenterer processen skriftligt. Så sikres det løbende, at der er et materiale til systematisk refleksion. Evaluering af metoden Hvordan er det gået med at anvende metoden? Hvad har været svært? Hvad har været godt? Hvad skal vi fortsætte med? Hvad skal vi ændre til næste gang? Giver processen anledning til nye aftaler i personalegruppen om, hvordan og hvornår I arbejder med metoden? Overvej om metoden har været velegnet til at belyse den del af den pædagogiske praksis, som du ønskede indsigt i? Hvilke andre metoder kan med fordel anvendes til at supplere?
Evaluering af det pædagogiske indhold Evaluering af det pædagogiske indhold kan betragtes som en selvevaluering af arbejdet med, eksempelvis med henblik på at vurdere god praksis i forhold til opstillede mål for arbejdet med børn. Evalueringen kan her fokusere på hvilke forandringer, der er sket som følge af de tiltag, der er igangsat. Det må altså eksempelvis overvejes, om analysen har medført behov for ændret praksis og i givet fald hvilke ændringer, der skal iværksættes og hvornår. SMTTE modellen anvendes som et systematisk udgangspunkt for evaluering over tid. Sammenhæng Mål Tiltag Tegn illustrerer den sammenhæng, der sætter rammen omkring evalueringen Giver arbejdet med anledning til at justere nuværende mål eller formulere nye mål eller værdier for det pædagogiske arbejde? Hvilke mål er kommet i fokus under arbejdet? Er nogle mål kommet til at stå tydeligere for jer? Hvilke konkrete pædagogiske tiltag kan det være hensigtsmæssigt at sætte fokus på og ændre? Giv konkrete bud på hvilke tiltag I fremadrettet vil sætte i værk for at forbedre den pædagogiske praksis Opstil en række tegn som I kan holde øje med i arbejdet med at nå nye mål eller justerede mål. Skriv eksempelvis også hvilke tegn I ikke ønsker at se i den nye praksis Evalueringen tilstræber at give et samlet billede af resultater og processer i dokumentationsarbejdets faser. Udgangspunktet (Sammenhængen) Dataindsamling i praksis (Metodeanvendelsen i brug) Analysen (Refleksionen) Værdien af den gennemførte praksis nåede du det ønskede mål? (Vurdering) I forbindelse med analysen kan farvekoderne som beskrevet i folderen Kom godt i gang anvendes som redskab til at koble dokumentationsmetoden til læreplanstemaer. Efter analysen og evalueringen kan det være en god idé at formidle sine resultater til kolleger internt, så de kan se hvad der kom ud af forløbet. Evaluering er her i høj grad en selvvurdering af arbejdet med henblik på at vurdere god praksis i forhold til målene. Institutionsafdelingen