FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

Relaterede dokumenter
Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Fagårsplan 10/11 Fag: Samfundsfag Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Ind i samfundsfaget

Biologi 7. klasse 2011/2012

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Fællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts Identitet og formål

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Læseplan for valgfaget Naturfag. 10. klasse

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Når katastrofen rammer

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Læreplan for talentakademiet

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014

Undervisningsbeskrivelse

Kompetencemål for Biologi

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Studieplan for grundforløbet , hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Nøglebegreber Magnetisme Jordens magnetfelt Magnetisk sans hos dyr Dyregrupper og systematik

Politik for Miljø og Energi Dato Dokument nr Sags nr

Fra mark til mund til mark

Natur/teknologi 6. kl

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Lærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.

Skolepolitik

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Vejledning til ledelsestilsyn

Præsentation: Næsten alle steder er naturen i Danmark påvirket af menneskelig aktivitet eller indgriben i større eller mindre grad.

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Søren Bredmose Simonsen & Peter Jepsen. Sæbebobler. Serien Få tjek på... udgives i et samarbejde mellem Alinea og Experimentarium

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Undervisningsbeskrivelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

MANGOEN. Et undervisningsforløb

Læseplan for valgfaget billedkunst

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Uge Tema/Emne Formål Aktiviteter Den levende verden s Om sanserne

1. kontor Sag nr Opgave nr. Kba

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Årsplan for geografi i 7. Klasse /2017

Biologi Fælles Mål 2019

Årsplan for Biologi i 7. klasse 2018/2019

Om besvarelse af skemaet

Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik

Undervisningsbeskrivelse

dyrenes strategier for tilpasning og optagelse af ilt

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Red Barnet Save the Children Denmark LÆRERVEJLEDNING

Fortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

Nyhedsbrev. Sprog og verden. Dansk stx/hf. Indhold

Spørgsmål til projekterne ved startseminaret

De første erfaringer med den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Gladsaxe en kommunikerende kommune

A f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed

HVOR KOMMER MADEN FRA?

Årsplan Samfundsfag 9

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Nye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Skoletjenesten version 2.0

Transkript:

1 FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING visnings r e d n u løb ende fs kreds o Suppler t s l æ v le om k materia 8. og 9. klasse til

2 LÆRER- VEJLEDNING Materialet Fra tis til øl beer cycling kan anvendes som eksempel på stoffers kredsløb i økosystemer og mere generelt om konkrete, biologiske kredsløb i forbindelse med dyrkning af planter i dansk landbrug. Der er således tale om supplerende materiale og eksemplificering af det stof om kredsløb, som eleverne skal igennem i naturfag. I denne lærervejledning er der korte metodiske og didaktiske anvisninger, der kan gøre det nemmere at plan- og tilrettelægge et kort forløb. Udgangspunktet er elevernes kendskab til musikfestivaler og deres evt. fremtidige deltagelse i Roskilde Festival eller lignende festivaler. Temaet om opsamlingen af urin fra festivaldeltagere kan gøre det interessant og motiverende at beskæftige sig med for eleverne samtidig med, at det kan kobles til tidligere behandlet stof i fagene. Omfanget passer perfekt til en dobbeltlektion og er mest brugbart i faget biologi på 8. og 9. klassetrin, men også i geografi og i mindre omfang samfundsfag. Det kan således også indgå i en flerfaglig sammenhæng. Elevaktiviteterne kan bruges direkte, eller de kan blot anvendes som inspiration for dig som underviser. I de fleste øvelser skal eleverne diskutere holdninger og mulige innovative løsninger. Eleverne skal opfordres til selv at undersøge mere via nettet og andre kilder i forbindelse med deres formidling af stoffet. Her følger udvalgte Forenklede Fælles Mål til fagene biologi, geografi og samfundsfag efter 9. klassetrin. Målene kan begrunde inddragelsen af Fra tis til øl beer cycling som en del af elevernes undervisning.

3 Biologi Modellering: Økosystemer Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb Perspektivering: Anvendelse af naturgrundlaget Eleven kan diskutere løsnings- og handlingsmuligheder ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget lokalt og globalt Eleven har viden om naturforvaltning Geografi Modellering: Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan med modeller vurdere betydningen for bæredygtig udvikling af ændringer i levevilkår og naturudnyttelse Eleven har viden om begrebet bæredygtighed Perspektivering: Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse Samfundsfag Økonomi: Økonomisk vækst og bæredygtighed Eleven kan redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og økonomisk vækst Eleven har viden om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem innovation og økonomisk vækst Eleven har viden om økonomisk konjunkturudvikling og innovation

4 Temaet kan også tages op som et fællesfagligt fokusområde mellem flere fag. Fx som disse tre områder, der er nævnt i læseplanerne for alle tre naturfag: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Endelig kan temaet også tages op i forbindelse med rusmiddelformidling og det timeløse fag/obligatoriske emne: Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab. Undervisningsforløbet om Fra tis til øl beer cycling kan være med til at befordre elevernes kompetencer, der skal kunne matche det 21. århundredes krav. Det er ikke længere nok med udenadslære og læring af pensum, men eleverne skal også opnå en lang række kompetencer, der kan bruges i en omskiftelig og foranderlig global verden. Verdens fremtidige fødevareforsyning er en af de store globale kriser, der kræver anderledes handling ikke kun på dansk, men på globalt plan. Bæredygtighedsproblematikken i forhold til vore fremtidige muligheder for at dyrke tilstrækkeligt med afgrøder kan fx behandles i det små ved at overveje nye muligheder som beskrevet i Fra tis til øl beer cycling, og eleverne kan herudfra arbejde videre med andre innovative og bæredygtige løsningsforslag. Se som underviser dette videoklip om nogle af nøgleordene i begrebet 21th Century: www.youtube.com/watch?v=ax5cnlutays

4 For at kunne klare sig i fremtidens videnssamfund skal eleverne fx: kunne samarbejde om løsninger være i stand til at skaffe sig brugbar viden kunne evaluere deres egen læring kunne løse virkelige problemer og agere på en innovativ måde være i stand til at anvende it og digitale teknologier kommunikere og formidle deres stof ud af klasserummet Netop i forbindelse med et forløb som Fra tis til øl beer cycling har eleverne gode muligheder for at inddrage disse kompetencer i deres overvejelser. Elevernes egne analyser og vurderinger af, hvad der er ret og rimeligt, kan være med til at appellere til deres innovative kompetencer for at komme med ideer og handlingsforslag til en mere bæredygtig udvikling. Det kan fx være i forhold til deres egen eller deres families personlige holdninger til at anvende urin som en del af det økologiske kredsløb. God fornøjelse med det korte undervisningsforløb Fra tis til øl beer cycling.