Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder
Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres kontekst Gruppearbejde om dilemmaer i lyset af teoretisk indføring Fælles opsamling
Det sociale arbejdes væsenv Det sociale område ligger lavest påp evidenshirarkiet Diskursive praksisser den subjektive logik får f r gennemslag Defineres tæt t t påp praksis: Praksis har en diskursiv karakter, når n r der ikke er tale om entydighed i det sociale arbejdes effekter og når n r relationelle forhold og fortolkninger af praksis måm anses for kontingent
Holdninger, værdier, v positioner Er afgørende begreber i socialt arbejde især r pga. myndighedsudøvelsen Socialt arbejde hviler især r påp praksisviden og praksiserfaringer Der er tale om en samfundsaktivitet Hvilke positioner indtager man i forhold til konkrete spørgsm rgsmål? Begrunde sine til- og fravalg
Etik som en integreret del af socialt arbejde Den væsentlige v forskel består r i, at socialrådgiveres arbejde bygger på p social retfærdighed rdighed og principper om menneskerettigheder. Målet M er at kæmpe for medmenneskers opblomstring, dvs. at socialrådgivere er forpligtet på p den enkeltes mulighed for at leve et godt liv, at højne h menneskers velvære (well-being), ikke at opgive mennesket, men at tro på p en forbedring, dog med risiko for at tage fejl. (frit citeret fra Jørgen J Husted men bygger påp IFSW s s principerklæring ring om etik i socialt arbejde)
Institution og interaktion To perspektiver i forskningen: Det institutionelle perspektiv: Det kollektive, den mening som skabes i en helhed, organisationens sandheder, vaner, traditioner, som påvirker p den enkeltes måde m at tænke t og handle på. p. Differentiering af sandt fra falsk Det interaktionelle perspektiv: Et analytisk fokus, der tager et entydigt afsæt t i interaktionen mhp. at forstå og fortolke, hvordan interaktionen skaber sine egne unikke forudsætninger uafhængigt af det institutionelle niveau
Rolleteori Bevæger sig påp et fundamentalt plan, sigter mod at begrebsliggøre jeres grundlagsantagelser Grundlagsantagelser er den måde m I opfatter jer selv og jeres rolle i en given sammenhæng ng Rollen ændrer sig i situationer, afhængigt af dels hvordan I opfatter jer selv og hvordan i positioneres af andre glidende bevægelser Det får f r interaktionen til at forløbe forskelligt, hvor I løbende l træder ind og ud af forskellige roller
Accountabilitet At gøre g rede for sin praksis og at stå til regnskab for sin praksis at accounte for en given sammenhæng ng Et centralt og interessant begreb, fordi vi som socialrådgivere har et stort ansvar, som har vitale konsekvenser for andre Det legitime vs. det ikke legitime (noget er illegitimt/legitimt i forskellige situationer)
Rolletilbud i jeres kontekst I positioneres formentlig i forskellige roller: Redningsmanden/brandslukkeren (i en presset situation, en vild ung, komplicerede og svært tilgængelige sager, etc.) Den frelsende engel (lidt a la ovenstående) ende) Aflasteren (jeres arbejde skal frigøre re ressourcer hos andre) Mægleren (I kommer ind udefra for at afgøre en strid at neutralisere et givent spørgsm rgsmål l eller at mægle m mellem to parter men det er sikkert ikke synligt for jer) Den som skal gøre g det beskidte arbejde (at tage nogle konflikter, som forvaltningen ikke har taget) Passivere en klient (hænger sammen med redningsmand) Den alvidende konsulent/eksperten (komme ind med jeres særlige s ekspertise i et givent spørgsm rgsmål nogle af jer har måske m en særlig s spidskompetence, som er efterspurgt) Groupier (en kort og afgrænset indsats, I bliver ikke integreret i institutionen/det kollegiale fællesskab, f fordi I er der midlertidigt) Brobyggeren (I er inddraget mere eller mindre bevidst til at bygge bro mellem m klient og forvaltning, en rolle man tit ser i sager, hvor en forældre til et anbragt barn får f tildelt en kontaktperson efter Lov om social service 54.) Andre tildelte roller?
Dilemmaer for selvstændige socialrådgivere Forestillede `klassiske dilemmaer Ikke praksisnære re dilemmaer, dem kender I Dilemmaer involverer forskellige relationer og aktører Disse relationer bevæger sig påp forskellige abstraktionsniveauer Og optræder i forskellige kontekster
Dilemmaer I Socialt arbejde vs. at være v selvstændig socialrådgiver Et minefelt men fyldt med udviklings- muligheder Det faglige, kommunikative, kreative, fleksible, relationelle, menneskelige vs. big business påp frie markedsvilkår. r. Håndterer H I begge universer lige godt?
Dilemmaer II Distance vs. nærhed. Hvad med relationerne til klienten og kollegerne? Dilemmaet mellem at etablere og at bryde en relation til klienten (barn, ung, forælder eller til en professionel?) At bevare dem som kunder vs. ikke at træde nogen over tæerne. t En knivsæg, I lever påp men også af
Dilemmaer III Kommer jeg til at prisfastsætte tte mig for billigt eller for dyrt? Kvalitet vs. effektivitet Kompetencestærk vs. kompetenceløs
Dilemmaer IV Loyalitet overfor klienten eller kunden? Din opfattelse af opgaven vs. deres opfattelse og forventninger til opgaveløsningen I er i konkurrence med hinanden men også afhængige af hinanden Ensomhed vs. fagligt fællesskabf
Gruppearbejde Vurder de `klassiske dilemmaer Hvilke praksisnære re dilemmaer har I oplevet? Fold dem ud. Brug det til at finde ud af følgende: f Hvor er der mest kød k d på/mest p påp spil for jer i de `klassiske dilemmaer? Suppler endelig med nye dilemmaer
Italesættelser ttelser på p hjemmesider Jeg træder til med kort varsel og arbejder hurtigt og effektivt, men går g r aldrig påp kompromis med kvaliteten i mit arbejde. Dilemma: Kvalitet vs. hurtig arbejdsmåde. de. Som selvstændig socialrådgiver er det mit job at være v en støtte tte for de svageste. Samtidig er jeg påp en og samme gang rådgivende, kontrol-lerende, lerende, og magtudøvende. Jeg ser det som min fornemmeste opgave at udføre alt dette, i et positivt samarbejde med borgeren. Dilemma: Hjælp vs. kontrol. Jeg tilbyder eksempelvis at foretage forskellige socialfaglige undersøgelser af høj h j kvalitet, at lave skriftlige indstillinger til tvangssager og pensionssager, og at yde støtte tte til børn b og familier gennem samtale. Hvad er kvalitet? Hvilke kvalitetskriterier lægges l der til grund for dette arbejde?
Centrale pointer Det er måden, m I håndterer h jeres dilemmaer og rollekonflikter på, p, som er med til at bestemme jeres succes fokuser påp håndteringsstrategier Denne form for rolleteori kan skærpe fokus på, p, hvordan I interagerer med andre og demonstrerer jer selv Jo mere I gør g r jer bevidste om dette fundament, dvs. disse begreber og selvrefleksion, jo større et mulighedsrum vil I se jeres egen virksomhed i Selvstændig socialrådgiver I er jeres egen både b styrke og svaghed. Der er nogle præmisser for jeres virke, som både er jeres styrke og svaghed, udnyt styrker og vend svagheder til styrker
Udviklingsperspektiver Foreløbige udviklingsperspektiver i stikordsform: At evaluere sig selv som en integreret del af processen i kontakten med kunder (sagsbehandler, leder, virksomhedsleder, etc.) giver større bevidsthed om hvordan man fortsat nærmer n sig kvalitet i sit arbejde samt hvad arbejdsgiverne efterspørger, rger, mm. Interessentanalyse hvem er de og hvad efterspørger rger kunderne af selvstændige socialrådgivere hele vejen rundt? At interviewe selvstændige socialrådgivere om dilemmaer kvalificering af praksis, profil, etc. mhp. et udviklingsperspektiv. Jobagent-tanken tanken gør r det du er bedst til og overlad markedsføringsdelen ringsdelen og det at finde job til de selvstændige socialrådgivere til en agent, en portal eller andet? Det kan desuden rumme et perspektiv påp netværksledelse. Vidensdeling/vidensopsamling bredt mellem selvstændige socialrådgivere; helt uopdyrket land. Eksempel: Del jeres håndteringsstrategier h med hinanden identificér r hvis ikke best practices så nærmere good practices i forhold til hvad der virker og hvad der skaber gode resultater påp baggrund af konkrete praksiseksempler.
Vil man læse l mere Jørgensen, Sabine og Barkholt, Niels Christian (2007) Undersøgelsesprocesser i institution og interaktion - en undersøgelse af undersøgelsespraksis blandt sagsbehandlere og klienter i to kommunale familieafdelinger. Speciale ved Den sociale Kandidatuddannelse, Aalborg Universitet. Kan rekvireres ved at sende en mail til upnor@upnor.dk Esmark, Anders, Laustsen, Carsten Bagge & Åkerstrøm Andersen, Niels (red.) (2005): Socialkonstruktivistiske analysestrategier.. Roskilde Universitetsforlag.