213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Debatoplæg for Frederikshavn Kommune
Forord Beskæftigelsesrådet Nordjylland sætter hvert år fokus på de væsentligste muligheder og udfordringer på det nordjyske arbejdsmarked i år med publikationen Analyserapport 213. Analyserapporten er blandt andet et input til drøftelserne i kommunerne om beskæftigelsesplanen for 214. Analyserapportens omdrejningspunkt er det nordjyske arbejdsmarked. Planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen sker lokalt. Derfor har Beskæftigelsesrådet fået udarbejdet faktaark for hver kommune. Her belyses lokale udfordringer og aktuelle tendenser. Endelig har Beskæftigelsesrådet også fået udarbejdet dette debatoplæg, hvor mulighederne og udfordringerne på det lokale arbejdsmarked foldes mere ud. Beskæftigelsesrådet håber, at debatoplægget og de øvrige publikationer vil være nyttig inspiration til den lokale debat om beskæftigelsesindsatsen i 214. Analyserapporten, faktaark og debatoplæg kan sammen med meget andet materiale om det nordjyske arbejdsmarked findes på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside: www.brnordjylland.dk. Hvis der er spørgsmål kan Beskæftigelsesregion Nordjylland kontaktes på tlf. nr.: 7222 36. 1
Indholdsfortegnelse FORORD...1 1. UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I 214...3 2. SITUATIONEN PÅ ARBEJDSMARKEDET...5 2.1. BESKÆFTIGELSEN ER FALDET KRAFTIGT UNDER KRISEN...5 2.2. LEDIGHEDEN FALDER MEN NOGLE GRUPPER HAR DET SVÆRT...5 2.3. STIGENDE KVALIFIKATIONSKRAV...6 2.4. MANGE OFFENTLIGT FORSØRGEDE...7 3. FLERE UNGE I UDDANNELSE ELLER JOB...8 3.1. STIGNING I UNGELEDIGHEDEN...8 3.2. DE UNGE HAR FORSKELLIGE UDFORDRINGER...9 3.3. FLERE UNGE GÅR I UDDANNELSE...9 3.4. HVER SJETTE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE GÅR I UDDANNELSE... 1 3.5. MANGE FALDER FRA UDDANNELSE... 11 4. FÆRRE PERSONER PÅ FØRTIDSPENSION... 11 4.1. UDVIKLINGEN I TILGANGEN... 11 4.2. TILGANGEN FORDELT PÅ ALDER... 12 4.3. TILGANGEN FORDELT PÅ DIAGNOSER... 13 5. FÆRRE LANGTIDSLEDIGE... 13 5.1. UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHED... 14 5.2. RISIKO FOR LEDIGHED OG LANGTIDSLEDIGHED... 14 5.3. LANGTIDSLEDIGHEDEN BLANDT UDDANNELSESGRUPPER... 15 6. STYRKET SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDERNE... 15 6.1. STIGNING I VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING... 16 6.2. AKTIVERINGSGRAD OG SAMARBEJDSGRAD MED VIRKSOMHEDERNE... 16 6.3. JOBSYNLIGHEDEN I FREDERIKSHAVN OG I NORDJYLLAND... 17 6.4. BEHOV FOR AT UNDERSTØTTE VIRKSOMHEDERNES REKRUTTERING... 17 2
1. Udfordringer og muligheder i 214 Efter flere års krise på arbejdsmarkedet er der nu tegn på, at beskæftigelsen vil stige. De fleste kommuner står foran en stabil periode på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden vil falde. Det er godt for beskæftigelsesindsatsen, at der kommer en mere stabil periode på arbejdsmarkedet. Det øger mulighederne for at få flere unge og voksne i job eller uddannelse. Det vil også øge mulighederne for at begrænse antallet af borgere, der går på førtidspension. Ved indgangen til 213 står beskæftigelsesindsatsen over for følgende udfordringer og muligheder: Mange ledige og langtidsledige aktuelt I de senere år er både ledigheden og langtidsledigheden steget. Først steg ledigheden især blandt mænd fra den private sektor, hvoraf en del er langtidsledige i dag. Siden er ledigheden især steget for kvinder fra den offentlige sektor, som nu oplever stigende langtidsledighed. Lige nu har visse grupper det særlig svært på arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. nyuddannede, ufaglærte, ældre og kvinder fra den offentlige sektor. Det er vigtigt, at der fortsat gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Desuden er der behov for en indsats, der håndterer de specifikke problemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. Det er vigtigt, at borgerne inddrages mest muligt i indsatsen, da der kan opnås bedre resultater, når borgeren er involveret, motiveret og ansvarlig for at forbedre sin situation. Mange jobåbninger også i krisetider Der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet også i krisetider. Alene i virksomhederne i Frederikshavn Kommune opstår der årligt 7.8 jobåbninger, da næsten hvert tredje (3 pct.) af de eksisterende job årligt genbesættes. Den høje jobomsætning giver muligheder for beskæftigelsesindsatsen, da den øger chancerne for at skabe plads til ledige grupper på arbejdsmarkedet. Udfordringen er, at kun ca. hvert sjette job i kommunen pt. bliver synliggjort over for de ledige og langtidsledige på Jobnet.dk. Derfor har beskæftigelsesindsatsen en vigtig opgave med at få virksomhederne til at synliggøre jobåbningerne og at få de ledige til at målrette deres jobsøgning mod gode jobområder. Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. I de seneste ti år er antallet af beskæftigede med videregående uddannelse steget med ca. 6 personer i Frederikshavn, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca. 3.5 personer. Denne udvikling forventes at fortsætte. 3
Fremadrettet kan udviklingen betyde, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft og overskud af ufaglært arbejdskraft. Samtidig kan udviklingen indebære, at mange ufaglærte får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse De unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af unge ledige er steget kraftigt, og at stadig flere unge mangler en praktikplads. Det er en udvikling, som kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Selv om flere unge i Frederikshavn Kommune er gået i uddannelse i de senere år, kan de få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos de ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Ungeindsatsen skal derfor fokusere på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket indsats vil bidrage til at øge de fremtidige skatteindtægter i kommunen. Færre personer skal på førtidspension For mange borgere kan overgangen til førtidspension indebære, at man mister netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, der alle knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Og for kommunen og samfundet indebærer en stor tilgang til førtidspension, at der kommer et stigende pres på den offentlige økonomi i en lang årrække. I de senere år er tilgangen til førtidspension faldet i Frederikshavn Kommune. Hvis denne udviklingen skal fastholdes, er der behov for en tidlig forebyggende indsats, der bringer disse gruppers ressourcer i spil, og at der skabes pladser i rummelige virksomheder. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Et tæt samarbejde med virksomhederne vil gavne stort set alle facetter af indsatsen. Virksomhederne har i de senere år spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen, og i dag medvirker hver tredje virksomhed i Frederikshavn Kommune til at aktivere de ledige borgere. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen også fremadrettet har fokus på at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder for at understøtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft. Kun gennem samarbejdet med virksomhederne kan det sikres, at der er tilstrækkelig synlighed af jobåbninger, et tilstrækkeligt antal pladser i virksomhederne for jobcenterets forskellige målgrupper og et større antal uddannelsespladser til unge i virksomhederne. 4
jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 CA Ingeniører BusinessDK Dana Magistrene El-Faget Funk.&Servicefag DSA Akademikerne Teknikernes Min A-kasse Frie Funk. Socialpæd. Lederne Byggefagenes BUPL FTF Faglige Hus NNF Lærerne ASE FOA KRIFA Metal HK 3F 3 3 6 6 6 8 9 1 11 11 12 13 21 26 28 33 37 49 51 56 66 38 47122 113 94 15 15 17 28 519 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 2. Situationen på arbejdsmarkedet 2.1. Beskæftigelsen er faldet kraftigt under krisen Ved udgangen af 212 er udviklingen på arbejdsmarkedet i Frederikshavn, at beskæftigelsen fortsat falder lidt, men ikke nær så kraftigt som i perioden fra starten af 28 til starten af 21. Beskæftigelsen er således faldet kraftigt i både Frederikshavn og Nordjylland under krisens første fase, men er siden stabiliseret dog på et lavere niveau end før krisen, jf. figur 1. Figur 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse efter bopæl i Frederikshavn fra januar 28 til november 212 26. 25. 24. 23. 22. 21. 2. Første fase Anden fase 243. 238. 233. 228. 223. 218. 213. 28. 23. 198. 193. 188. Beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher har indtil videre også gennemløbet to faser siden afmatningen satte ind. I den første fase fra 28 til 21 faldt beskæftigelsen især i bygge- og anlægserhvervene. Frederikshavn (venstre akse) Nordjylland (højre akse) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidsbeskæftigelse. Sæsonkorrigeret vha. X12-arima. I afmatningens anden fase - fra 21 til 212 er det kraftige fald i bygge- og anlægsbeskæftigelsen blevet til en beskeden stigning, mens beskæftigelsen i de andre brancher har været nogenlunde uændret i Frederikshavn i løbet af perioden. 2.2. Ledigheden falder men nogle grupper har det svært Det kraftige beskæftigelsesfald resulterede i en kraftig stigning i ledigheden fra 28 til slutningen af 29 i Frederikshavn. Siden da har ledigheden været faldende, jf. figur 2. Figur 2: Udvikling i ledigheden i Frederikshavn, januar 27 november 212 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5 Figur 3: Antallet af kort- og langtidsledige dagpengemodtagere i Frederikshavn i november 212, fordelt på a-kasser Antal 6 5 4 3 2 1 145 38 Antal 6 5 4 3 2 1 Sæsonkorrigeret bruttoledighed Antal bruttoledige Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 5
jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 Faldet i antallet af ledige gør, at Frederikshavn har en relativt god udvikling i ledigheden sammenlignet med andre nordjyske kommuner, men nogle uddannelsesgrupper er hårdere ramt af ledighed end andre. Ledigheden er højest blandt ufaglærte. Der er desuden stor forskel på, hvor mange ledige der er i de forskellige a-kasser i Frederikshavn, både i forhold til korttids- og langtidsledige. 3F har det højeste antal ledige med 38 korttidsledige og 139 langtidsledige, jf. figur 3. Derudover har HK, Metal, KRIFA og FOA mange ledige medlemmer. 2.3. Stigende kvalifikationskrav Kvalifikationskravene på arbejdsmarkedet stiger. Det illustreres bl.a. af, at antallet af beskæftigede med en videregående uddannelse i Frederikshavn er steget med ca. 59 personer over de seneste ti år, mens antallet af ufaglærte beskæftigede er faldet med ca. 3.46 personer i samme periode, jf. figur 4. Bag denne udvikling ligger bl.a. en stigende globalisering af og en teknologisk udvikling i produktions- og serviceopgaver. Fremadrettet kan udviklingen betyde, at der bliver mangel på uddannet arbejdskraft og overskud af ufaglært arbejdskraft. Samtidig kan udviklingen indebære, at mange ufaglærte får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at indsatsen har fokus på de langsigtede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og fokuserer på at få flest mulige unge og ufaglærte til at gennemføre en ordinær uddannelse. Figur 4: Udvikling i efterspørgslen efter arbejdskraft i Frederikshavn fordelt på uddannelsesniveau, 21-211 Antal 1. 5-5 -1. -1.5-2. -2.5-3. -3.5-4. -3.461-888 594 Ufaglært Faglært Videregående 1. 5 Antal -5-1. -1.5-2. -2.5-3. -3.5-4. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ændringerne i efterspørgslen er beregnet som forskellen på antallet af beskæftigede i hhv. 21 og 211 fordelt efter uddannelse. Positive værdier angiver, at antallet af beskæftigede er steget i perioden Figur 5: Udviklingen i antallet af indgåede praktikaftaler og praktiksøgende elever i Frederikshavn, januar 27 til oktober 212 14 12 1 8 6 4 2 Indgåede aftaler Praktiksøgende 14 Kilde: Undervisningsministeriet Anm.: Antallet af praktiksøgende er opgjort som bruttosøgende. Der er udregnet løbende gennemsnit for at korrigere for sæsonudsving. 12 1 8 6 4 2 Siden 28 er flere borgere i Frederikshavn Kommune begyndt på en kompetencegivende uddannelse. Det betyder, at der er en reel mulighed for, at mange vil kunne komme ud af denne lavkonjunktur med et højere kompetenceniveau. 6
jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov-11 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 Rebild Aalborg Jammerbugt Mariagerfjord Brønderslev Vesthimmerland Læsø Hjørring Frederikshavn Thisted Morsø Nordjylland Hele landet Den øgede tilgang til uddannelse betyder dog, at det er en udfordring for arbejdsmarkedet i Frederikshavn at tilfredsstille efterspørgslen efter praktikpladser. Et stigende antal unge i Frederikshavn mangler således en praktikplads, hvilket udfordrer mulighederne for, at flere unge får en uddannelse, jf. figur 5. Udviklingen medfører en fare for, at mange unge ikke gennemfører deres uddannelse, da de ikke kan få en praktikplads. Derfor er det væsentligt, at der er fokus på at oprette praktikpladser til de unge. 2.4. Mange offentligt forsørgede Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Frederikshavn er steget i takt med krisen på arbejdsmarkedet. Samlet er antallet af borgere på offentlig forsørgelse steget med ca. 14 pct. siden 28, og i dag udgør de offentligt forsørgede ca. 7.9 personer i kommunen, jf. figur 6. Figur 6: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i Frederikshavn, januar 28 - oktober 212 Figur 7: Forsørgelsestryk i Nordjylland fordelt på kommuner opgjort i november 212 9. 8.5 8. 7.5 7. 9. 8.5 8. 7.5 7. 3 3 25 24 2 2 2 21 21 21 21 22 25 19 2 18 19 2 15 11 6 8 8 8 9 9 8 8 1 15 7 7 15 5 2 3 2 2 2 3 1 3 3 3 2 2 2 2 2 2 2 2 1 3 3 2 3 2 2 5 4 3 3 4 4 3 3 3 4 4 4 3 3 6 3 4 4 4 5 4 4 3 4 4 3 6.5 6. 6.5 6. Sæsonkorrigeret Faktiske tal A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleks.visiterede Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: De offentligt forsørgede udgøres af modtagere af: A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, skånejob, revalidering og forrevalidering. Opgjort som fuldtidspersoner. Bemærk akserne. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Forsørgelsestrykket er opgjort som andelen af befolkningen mellem 18-64 år, der modtager offentlig forsørgelse. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede betyder, at 21 pct. af borgerne i Frederikshavn Kommune er offentligt forsørget. Det er et højere niveau end gennemsnittet for Nordjylland, jf. figur 7. Den største gruppe af offentligt forsørgede i Frederikshavn består af personer på førtidspension, som udgør ca. 8 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Hertil kommer ca. 4 pct. på dagpenge, ca. 3 pct. på kontanthjælp, ca. 3 pct. fleksjobvisiterede og ca. 3 pct. på sygedagpenge. Det er afgørende, at beskæftigelsesindsatsen holder flest mulige af de offentligt forsørgede i et aktivt spor, så mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet fastholdes. I den sammenhæng er det vigtigt at motivere og inddrage borgerne for at opnå de bedste resultater. 7
jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 3. Flere unge i uddannelse eller job Beskæftigelsesministeren har opstillet et mål om, at flere unge får en uddannelse. Målet skal ses i lyset af, at de unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af unge ledige er steget, og at mange unge med personlige, psykiske og/eller sociale problemer har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller ved at gennemføre en uddannelse. Det er en udvikling, som kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Dermed kan de unge få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket ungeindsats, der motiverer unge uden uddannelse til at begynde på og gennemføre en uddannelse, vil bidrage til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og virksomhedernes efterspørgsel på uddannet arbejdskraft. Det skal samtidig medvirke til, at de unge får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. 3.1. Stigning i ungeledigheden Antallet af unge på offentlig forsørgelse i Frederikshavn er højt og stabilt. I oktober 212 er der ca. 1.8 offentligt forsørgede unge, jf. figur 8. Stigningen i ungeledigheden er især sket blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Denne gruppe er vokset fra ca. 5 i oktober 28 til ca. 72 i oktober 212. Ca. 16 pct. af alle unge mellem 18 og 29 år i Frederikshavn modtager offentlig forsørgelse. Det betyder, at Frederikshavn har en højere andel af unge på offentlig forsørgelse end gennemsnittet for Nordjylland. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen sigter mod at flytte unge fra offentlig forsørgelse over i enten job eller uddannelse. Figur 8: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede unge (18-29 år) i Frederikshavn, juni 27 - oktober 212 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 Førtidspension Fleks.visiterede Revalidering Sygedagpenge Kontanthjælp A-dagpenge Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner 1.4 1.2 1. 8 6 4 2 8
3.2. De unge har forskellige udfordringer Det stigende antal unge på offentlig forsørgelse betyder, at beskæftigelsesindsatsen i dag skal favne meget forskellige ungegrupper. De unge har således helt forskellige ressourcer, barrierer og indsatsbehov, og lovgivningen på området sigter efter at målrette indsatsen over for de forskellige grupper. Gruppen af unge ledige i Frederikshavn Kommune kan derfor deles op i fem grupper: Én ungegruppe består af ca. 27 uddannede unge. Der er tale om en stærk gruppe, som generelt klarer sig godt, men rummer dog en betydelig gruppe af nyuddannede faglærte og akademikere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. En anden gruppe er ca. 12 unge under 25 år, som er egnet til at gennemføre en uddannelse, og som skal have et uddannelsespålæg af jobcentrene. Der er generelt tale om en stærk ungegruppe, som har en del erhvervserfaring og kortere ledighedsperioder end de andre grupper. Derudover er der en gruppe på ca. 22 unge under 25, der ikke er uddannelsesegnede. Overordnet er der tale om personer i match 2 og 3, der hverken vurderes at være klar til job eller uddannelse, og som har personlige problemer. Der er ofte tale om psykiske problemer, som er kombineret med f.eks. faglige, fysiske eller sociale problemer. Denne gruppe skal ikke have uddannelsespålæg fra jobcentrene, men skal have en aktiv og tværgående indsats, der på længere sigt kan skabe mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Ca. 18 af de ledige unge er forsørgere uden uddannelse. Mange af de unge forsørgere har behov for at få en uddannelse for at kunne leve op til de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet og for at få en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Den sidste gruppe på ca. 14 ledige unge er ufaglærte unge over 25 år. Hovedparten af de ufaglærte unge 25-29-årige har brug for at få tilført kvalifikationer og uddannelse for at klare sig godt på arbejdsmarkedet. Udfordringen for denne gruppe er imidlertid, at mange mangler motivation for at tage en uddannelse og bl.a. ser økonomiske barrierer for det. Det er helt afgørende for fremtidens arbejdsmarked, at beskæftigelsesindsatsen forfølger og udløser uddannelsespotentialet i hele ungegruppen. Det vil forudsætte, at indsatsen over for de unge målrettes efter de specifikke udfordringer, der gør sig gældende for de forskellige ungegrupper. 3.3. Flere unge går i uddannelse Krisen på arbejdsmarkedet har ført til, at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Antallet af ufaglærte unge i Frederikshavn, der årligt begynder på en ordinær uddannelse, er steget med ca. 18 personer siden 28. I 211 begyndte ca. 82 ufaglærte unge i Frederikshavn på en ordinær uddannelse i form af enten en kompetencegivende eller en studieforberedende uddannelse, jf. figur 9. 9
DGP KTH Uddannelsesegnede Ikke-egnede Unge forsørgere Ufaglærte unge, 25-29 år I alt Nordjylland Stigningen skyldes, at flere unge under 25 år går i uddannelse. Derimod har antallet af 25-29-årige, der starter på en uddannelse, været nogenlunde konstant på ca. 8 personer. Det tyder på, at uddannelsespålæggene for de unge under 25 år i ungepakken fra 29 har spillet en positiv rolle. Disse udviklingstræk viser, at beskæftigelsesindsatsen skal have fokus på at få flere unge over 25 år i gang med en uddannelse. Det handler bl.a. om at motivere de ufaglærte over 25 år til uddannelse. Figur 9: Antal ufaglærte unge der begyndte på en uddannelse i 28-211, fordelt på aldersgrupper 9 8 7 6 5 4 3 2 1 28 29 21 211 18-24 år 25-29 år I alt 9 Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Antallet af ufaglærte unge, der er begyndt på en uddannelse. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. 8 7 6 5 4 3 2 1 3.4. Hver sjette unge på offentlig forsørgelse går i uddannelse Siden august 29 har jobcenteret haft til opgave at pålægge de uddannelsesegnede unge under 25 år at gå i gang med en ordinær uddannelse. Ved udgangen af 211 er det dog kun 37 pct. af de uddannelsesegnede unge i Frederikshavn, der kommer i gang med en uddannelse i løbet af året, mens 33 pct. går i job, jf. figur 1. De sidste 3 pct. af de uddannelsesegnede er fortsat på offentlig forsørgelse. Figur 1: Andel i gruppen af offentligt forsørgede unge der er begyndt på uddannelse eller job i 211, fordelt på køn, herkomst, ydelse og lovgivningsgrupper 8 7 65 6 5 4 3 51 27 2 12 1 14 15 7 33 37 24 24 17 16 27 8 5 8 7 6 5 4 3 19 18 2 15 17 1 33 33 35 Samlet er der tale om, at 15 pct. af de ufaglærte unge på dagpenge og kontanthjælp kommer i gang med en ordinær uddannelse. Resultatet ligger under niveauet for hele Nordjylland. Ovenstående viser, at der er et potentiale i fortsat at styrke indsatsen for at få Uddannelse flere offentligt forsørgede i gang med en uddannelse. Hvis dette potentiale skal indfries, er der efter alt at dømme brug for, at flere aktører i ungeindsatsen samarbejder om at motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg. Job Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice (DREAM og uddannelsesregistre) og egne beregninger. Anm.: Andelen af ufaglærte unge, der har været ledig som dagpengeeller kontanthjælpsmodtager i minimum 1 uge i september 21, som inden for et år er påbegyndt en forberedende eller kompetencegivende uddannelse eller job. Grundforløb på erhvervsskole medtælles som forberedende uddannelse. 1
3.5. Mange falder fra uddannelse Mange unge gennemfører ikke deres uddannelse. Det gælder både unge der kommer fra offentlig forsørgelse og unge der kommer fra selvforsørgelse, men frafaldsandelen er størst for unge, der kommer fra offentlig forsørgelse. Op mod halvdelen af de unge, der starter i uddannelse fra offentlig forsørgelse, falder fra uddannelsen inden for de første 12 måneder. Til sammenligning er frafaldet blandt andre unge på 39 pct. inden for det første år. Den større andel af afbrudte uddannelser blandt unge, der kommer fra offentlig forsørgelse, gør sig gældende både i de forberedende og de kompetencegivende uddannelser. Frafaldet er større på de forberedende uddannelser end på de kompetencegivende uddannelser. Det er primært udtryk for, at mange falder fra grundforløb på erhvervsuddannelserne, fordi de fortryder valget af uddannelse eller har svært ved at finde en praktikplads. Der er behov for, at indsatsen har fokus på at mindske de unges høje andel af afbrudte uddannelser. Der er potentialer i at styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelse i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU og eventuelt ved hjælp af mentorstøtte. 4. Færre personer på førtidspension Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om at færre personer skal på førtidspension. For mange borgere kan overgangen til førtidspension indebære, at man mister netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Og for samfundet indebærer en stor tilgang til førtidspension, at arbejdsudbuddet bliver mindre, og at der kommer et stigende pres på den offentlige økonomi i en lang årrække. Derfor skal der gøres en aktiv indsats, der kan bringe offentligt forsørgedes ressourcer i spil og skabe en positiv udvikling for borgerne, så de kommer tættere på arbejdsmarkedet og ikke ender på førtidspension. Det skal gøres via en målrettet og tidlig indsats for de målgrupper, der typisk overgår til førtidspension samt via de nye ressourceforløb, der etableres som led i reformen af førtidspension og fleksjob. 4.1. Udviklingen i tilgangen Tilgangen til førtidspension i Frederikshavn har været svingende de seneste fem år. Den årlige tilgang er samlet set steget med 1 pct. fra 28 til 212, jf. figur 11. Fremadrettet må der forventes et betydeligt fald i tilgangen til førtidspension i alle kommuner som følge af implementeringen af førtidspensionsreformen og indførelsen af ressourceforløb. Reformen vil betyde, at langt færre personer under 4 år tilkendes førtidspension, fordi de i stedet tilkendes et eller flere ressourceforløb. Der må samtidig forventes et fald i antallet af personer over 4 år, der tilkendes førtidspension. 11
28 29 21 211 212 Hvis en faldende tilgang til førtidspension skal fastholdes på lang sigt, er det dog en forudsætning, at de nye ressourceforløb får gode effekter og bringer målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Det kræver dels en tidlig forebyggende indsats for de målgrupper, der er i risiko for førtidspension, dels en succesfuld implementering af den tværfaglige indsats og de nye ressourceforløb som led i reformen af førtidspension og fleksjob. Lykkes det ikke, vil ressourceforløbene kun midlertidigt begrænse tilgangen til førtidspension. Figur 11: Udviklingen i tilgangen til førtidspension i Frederikshavn fra 28-211 4 35 3 25 2 15 1 5 4 Kilde: Danmarks Statistik (DREAM) og egne beregninger. Anm.: Der ses på personer i alderen 18-64 år. Tallet for 212 er opgjort fra december 211 til november 212, da de nyeste data kun går frem til november 212. 35 3 25 2 15 1 5 4.2. Tilgangen fordelt på alder Langt hovedparten af de nytilkendte førtidspensionister er over 4 år, både kommunalt og regionalt. Det illustreres af alderssammensætningen af tilgangen i Frederikshavn i 212, hvor 75 pct. af tilgangen omfattede personer over 4 år, mens ca. 25 pct. var under 4 år, jf. figur 12. Dermed vil en stor del af potentialerne for at begrænse tilgangen til førtidspension selvsagt ligge hos de over 4-årige. De langvarige sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere udgør den største fødekilde til førtidspension. I Frederikshavn kommer henholdsvis 47 og 29 pct. fra kontanthjælp og sygedagpenge. Desuden kommer en mindre gruppe af personer fra ledighedsydelse. Dermed går vejen til førtidspension stort set altid via forløb på andre offentlige ydelser, hvilket giver kommunerne mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats. Figur 12: Tilgangen til førtidspension i Frederikshavn i 2 og 212, fordelt på alder 45 Derfor er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen indrettes efter, at personer på kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse tilbydes en tidlig og målrettet indsats for at hindre, at de kommer i målgruppen for ressourceforløb. 4 35 3 25 2 15 1 5 11 9 14 12 28 28 4 4 1 6 18-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år Kilde: DREAM og egne beregninger 28 212 45 4 35 3 25 2 15 1 5 12
18-19 år 2-39 år 4-64 år I alt 4.3. Tilgangen fordelt på diagnoser Ca. 56 pct. af alle tilkendelser til førtidspension i Frederikshavn skyldes psykiske diagnoser. Især de yngre aldersgrupper får ofte tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser, jf. figur 13. For de 2-39-årige er det 83 pct. Erfaringen viser, at psykiske lidelser i mange tilfælde kan behandles og ikke bør medføre, at de berørte permanent forlader arbejdsmarkedet. De ældre aldersgrupper får i langt højere grad tilkendt førtidspension på grund af fysiske lidelser. Det afspejler, at mange af disse sygdomme generelt er aldersbetingede eller skyldes nedslidning som følge af mange år på arbejdsmarkedet. Fremadrettet bliver det vigtigt, at ressourceforløbene indeholder elementer, der kan være med til at afhjælpe forskellige former for psykiske problemer, og at der sikres en tilstrækkelig kapacitet af tilbud på området. Det gælder særligt for de unge under 4 år. Figur 13: Diagnosetyper fordelt på alder for tilgangen til førtidspension fra 3. kvt. 211 til 2. kvt. 212 1 8 6 4 2 11 6 7 6 1 25 19 89 83 Psykiske lidelser Øvrige fysiske Kilde: Ankestyrelsen og egne beregninger 23 45 19 56 1 8 6 4 2 Bevægeapparatsygdomme Øvrige Det stiller både krav til indholdet i forløbene og til det tværfaglige samarbejde, da håndteringen af psykiske problemer ofte kræver et velfungerende samarbejde på tværs af flere forvaltninger i kommunen og med regionen. Det bliver derfor afgørende at få sikret et effektivt samarbejde om ressourceforløbene. 5. Færre langtidsledige Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at langtidsledigheden skal bekæmpes. Erfaringerne viser, at jo længere tid en person er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En høj langtidsledighed øger derfor risikoen for, at flere borgere mister kontakten til arbejdsmarkedet, vælger at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet eller får svært ved at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Derfor skal der gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal også i lyset af den to-årige dagpengeperiode - tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en indsats over for de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Og der er behov for en afhjælpende indsats, der målrettet håndterer de specifikke ledighedsproblemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. 13
Nyledige i pct. af arbejdsstyrken jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 5.1. Udviklingen i langtidsledighed Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at langtidsledigheden er blevet mere end fordoblet i Frederikshavn. Antallet af langtidsledige udgør i dag ca. 56 mod ca. 21 i april 29. Der er dog tale om, at langtidsledigheden inden for de seneste 1½ år er faldet blandt dagpengemodtagere, mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere har været svagt stigende. Figur 14: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Frederikshavn, januar 28 november 212 8 7 6 5 4 3 2 1 8 7 6 5 4 3 2 1 Beskæftigelsesindsatsen skal fortsat fokusere på at gøre en aktiv og forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få eller genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Kontanthjælp Dagpenge I alt Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En langtidsledig er en person som har været ledig i minimum 8 pct. af tiden det seneste år. 5.2. Risiko for ledighed og langtidsledighed Der er betydelige variationer i risikomønstret blandt forskellige persongrupper på arbejdsmarkedet. Det giver jobcenteret gode muligheder for tidligt at spotte de grupper, som har en forøget risiko for langtidsledighed. De voksne ufaglærte kvinder og de uddannede unge i Frederikshavn har overgennemsnitlig risiko for både ledighed og langtidsledighed, jf. figur 15. De ufaglærte mænd og de ufaglærte unge har en relativ stor risiko for ledighed men til gengæld er risikoen for efterfølgende langtidsledighed lavere end gennemsnittet. Figur 15: Risikoen for ledighed og efterfølgende langtidsledighed i Frederikshavn fordelt efter forskellige persongrupper 3 25 Gns. Uddannede unge Det er vigtigt både at forebygge og afhjælpe langtidsledighed. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor fokusere på at gøre en aktiv og forebyggende indsats for de personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Der skal tidligt i ledighedsforløbet sættes ind med en indsats over for de grupper, der har særlig risiko for at blive langtidsledige. Desuden er der behov for en indsats, der målrettet håndterer de specifikke ledighedsproblemer hos de forskellige grupper af langtidsledige. 2 15 1 5 Ufaglærte mænd Ufaglærte unge Gns. Nordjylland Gns. Faglærte kvinder Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Seniorer Voksne VU Gns. 5 1 15 2 25 Andel af nyledige, der bliver langtidsledige (pct.) Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Y-aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der er blevet ramt af nyledighed i perioden 4kv211 til 3kv212. En nyledig er en person, som påbegynder dagpenge eller jobklar kontanthjælp, efter en periode på mindst 13 uger uden ledighed. X-aksen viser andelen af nyledige i 211, som i løbet af det efterfølgende år er blevet langtidsledige. Unge er 18-29-årige, Voksne kvinder/mænd er 3-54 år. Seniorer er over 54 år. VU er videregående uddannelser. 14
Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Faglært Videregående uddannelse 5.3. Langtidsledigheden blandt uddannelsesgrupper De ufaglærte og faglærte udgør de største grupper blandt de langtidsledige i Frederikshavn. De to grupper bærer tilsammen 85 pct. af langtidsledigheden, jf. figur 16. Risikoen for langtidsledighed falder generelt med et stigende uddannelsesniveau. Langtidsledigheden i Frederikshavn er således højest blandt ufaglærte (2,6 pct.) og lavest blandt personer med en videregående uddannelse (1,4 pct.), jf. figur 17. Der er dog tale om, at langtidsledigheden er høj blandt nyuddannede både for faglærte (4 pct.) og personer med en videregående uddannelse (2,3 pct.). Figur 16: Antal langtidsledige i Frederikshavn fordelt efter uddannelse, opgjort i oktober 212 Antal 25 2 15 1 226 226 79 Antal 25 2 15 1 Figur 17: Langtidsledighedsprocenten for hhv. alle og for nyuddannede i 211, opgjort i oktober 212 5, Alle langtidsledige 4, 3, 2, 1,, 2,6 1,8 1,4 Nyuddannede 4, 2,3 5, 4, 3, 2, 1,, 5 5 Ufaglært Faglært Videregående udd. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet enten en erhvervs- eller videregående uddannelse højst et halvt år før de blev ledige. Frederikshavn Nordjylland Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet en kompetencegivende uddannelse i perioden fra august 21 til august 211 og er langtidsledige i august 212. Langtidsledighedsprocenten er antallet af langtidsledige i procent af arbejdstyrken. Arbejdsstyrken er opgjort for 16-64-årige i 211 De nyuddannede er således en sårbar gruppe på arbejdsmarkedet lige nu, da de har svært ved at klare sig i konkurrencen mod ledige med både erfaring og uddannelse. Derfor er det særligt vigtigt, at det i videst muligt omfang sikres, at de nyuddannede bibeholder deres kompetencer og kommer i job. Det gælder ikke mindst i en situation, hvor mange uddannede ældre trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet i de kommende år som følge af alder. 6. Styrket samarbejde med virksomhederne Beskæftigelsesministeren har formuleret et mål om, at jobcentrene skal sikre en tættere kontakt til og dialog med de lokale virksomheder. En tæt kontakt til og dialog med de lokale virksomheder er en afgørende forudsætning for at løfte de aktuelle udfordringer i beskæftigelsesindsatsen og for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft og kompetencer både på kort og lang sigt. Der er store gevinster at hente for beskæftigelsesindsatsen, hvis det f.eks. lykkes at få virksomhederne til at synliggøre job for de jobklare ledige, at etablere uddannelsesaftaler til unge og voksne, at ansætte sygedagpengemodtagere i delvise raskmeldinger og at stille målrettede aktiveringspladser til rådighed for de offentligt forsørgede. 15
Andel i virksomhedsrettet aktivering jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 6.1. Stigning i virksomhedsrettet aktivering I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det ses bl.a. ved, at der er sket en opprioritering af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. Antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering i Frederikshavn er steget fra ca. 19 personer i 28 til ca. 6 personer i februar 212, jf. figur 18. Der har især været en markant stigning i antallet af ledige i privat og offentlig virksomhedspraktik. Der er også kommet flere i offentligt løntilskud. Siden februar 212 har antallet af personer i virksomhedsrettet aktivering dog været faldende i Frederikshavn Kommune. Figur 18: Udviklingen i antal deltagere i virksomhedsrettet aktivering i Frederikshavn, september 27 oktober 212 7 6 5 4 3 2 1 Løntilskud privat Virksomhedspraktik privat 7 6 5 4 3 2 1 Løntilskud offentligt Virksomhedspraktik offentligt Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen fortsat har fokus på at anvende virksomhedsrettede aktiveringstilbud til ledige. 6.2. Aktiveringsgrad og samarbejdsgrad med virksomhederne De seneste års opprioritering af den virksomhedsrettede aktivering har betydet, at andelen af virksomheder, der medvirker til aktivering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, er fordoblet siden 29. I dag medvirker ca. 33 pct. af virksomhederne i Frederikshavn i aktiveringsindsatsen. Der er dog store forskelle på, hvor meget man samarbejder med virksomhederne i de enkelte kommuner i Nordjylland. I Frederikshavn ligger både samarbejdsgraden med de lokale virksomheder og andelen i virksomhedsrettet aktivering tæt på gennemsnittet for Nordjylland, jf. figur 19. Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Fuldtidspersoner. Figur 19: Virksomhedernes samarbejdsgrad og andelen af virksomhedsrettet aktivering i Nordjylland fra oktober 211 til oktober 212 Rebild Vesthimmerland Jammerbugt Brønderslev Mariagerfjord Hjørring Frederikshavn Nordjylland Thisted Beskæftigelsesindsatsen skal også fremadrettet fokusere på at styrke og udvikle samarbejdet og dialogen med de lokale virksomheder. Kun gennem samarbejdet med virksomhederne kan det sikres, at der er tilstrækkelig synlighed af jobåbninger, et tilstrækkelig antal pladser i virksomhederne for jobcenterets forskellige målgrupper, at virksomhederne kan få bistand til rekruttering, og at der kan samarbejdes om at fastholde sygemeldte medarbejdere i virksomhederne. 18 16 14 12 1 8 6 Aalborg Gns. Morsø Gns. Læsø 4 2 25 3 35 4 45 Samarbejdsgrad Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger 16
Læsø Rebild Brønderslev Morsø Jammerbugt Hjørring Frederikshavn Vesthimmerland Mariagerfjord Thisted Aalborg Nordjylland 6.3. Jobsynligheden i Frederikshavn og i Nordjylland Et tæt kontaktforløb med de ledige har positive jobeffekter og medvirker til at afkorte ledighedsforløbene. Det handler bl.a. om, at jobsamtalerne kan øge synligheden af konkrete jobåbninger for de ledige og dermed målrette jobsøgning og jobsøgningsmetoder. I de senere år er antallet af synlige jobåbninger på arbejdsmarkedet i både Frederikshavn og hele Nordjylland faldet markant. Det handler om, at mange arbejdsgivere ofte rekrutterer via lukkede rekrutteringskanaler, når de ansætter, fordi de f.eks. allerede har et rekrutteringsgrundlag blandt tidligere ansatte eller i form af uopfordrede ansøgninger. Figur 2: Andelen af synlige jobåbninger i Nordjylland i 21 Pct. 25 2 15 1 5 13 14 15 16 16 17 17 19 19 2 23 2 Pct. 25 2 15 1 5 Det er særligt udtalt i perioder med høj ledighed, bl.a. fordi en del arbejdsgivere undlader at opslå stillinger i jobdatabaser, da de ønsker at undgå ansøgninger Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og egne beregninger. Anm.: Jobsynligheden er opgjort som antallet af jobopslag i jobnet.dk i procent af antallet af jobåbninger i 21. fra et stort antal ledige. Det betyder, at mange jobåbninger ikke umiddelbart er åbne for ledige og nyuddannede. I den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er det derfor centralt, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at synliggøre flest mulige jobåbninger for de ledige. I Frederikshavn opslås ca. 17 pct. af jobåbningerne på Jobnet.dk, jf. figur 2. Det er lavere end gennemsnittet for Nordjylland. Beskæftigelsesindsatsen har derfor en vigtig opgave med at medvirke til, at virksomhederne synliggør jobåbningerne for ledige og langtidsledige og at medvirke til, at de ledige målretter deres jobsøgning mod gode jobområder, både geografisk og branchemæssigt. 6.4. Behov for at understøtte virksomhedernes rekruttering I en situation med høj ledighed kan det virke paradoksalt, at et stigende antal virksomheder i Nordjylland oplever vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft. Der er tale om, at de nordjyske virksomheder forgæves forsøgte at rekruttere til ca. 1.1 stillinger i 2. halvår 212. De forgæves rekrutteringer kan bl.a. handle om, at der er høje eller specialiserede kvalifikationskrav til den ønskede arbejdskraft. Der kan imidlertid også være tale om en manglende synliggørelse af jobbet eller manglende ansøgere til stillingerne. Man kan i disse situationer tale om, at både virksomhederne og de ledige går glip af et muligt ansættelsesforhold, som kan komme begge parter til gode. Det er derfor vigtigt, at der er dialog mellem jobcenteret og virksomhederne om en rekrutteringsservice, der kan målrette de lediges jobsøgning mod virksomheder med ledige stillinger. 17