DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN



Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Vuggestuens lærerplaner

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Barnets alsidige personlige udvikling

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Forord til læreplaner 2012.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske Læreplaner

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplaner. Vores mål :

Mopælappen. Læreplan vuggestuen

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner.

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk læreplan for Stadil Vedersø Børnehus

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Læreplaner for Hals Kommunes børnehaver

Pædagogisk læreplan

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Læreplan for Privatskolens børnehave

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske læreplaner

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Pædagogisk. Læreplan. Gram. Børnehave

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Fælles læreplaner for BVI-netværket

7100 Vejle 7100 Vejle

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Den voksne går bagved

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Transkript:

DII SKOVSLOTTET SKOVRIDERVEJ 20, 8000 ÅRHUS LÆREPLAN

Indholdsfortegnelse: Indledning Hverdagsliv og læring (Definition) Vores læringssyn Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Dokumentation

LÆREPLANER. Loven om pædagogiske læreplaner har til formål at understøtte og sikre den pædagogiske læringsproces i dagtilbuddene. Loven skal sikre, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er plads til, at børnenes naturlige nysgerrighed kan komme til udfoldelse. Derudover skal loven sikre, at der hersker bevidsthed omkring det daglige arbejde, således at barnets naturlige udvikling støttes og således, at der sættes en skærpet indsats ind overfor de svagere børn. Læringen skal ske både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at de voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, forandring, fordybelse og erfaring. Der skal i læreplanerne sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, og der skal tages hensyn til børnenes forskellige forudsætninger. Der stilles følgende krav til læreplanen: 1 Læreplanen skal behandle følgende seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 2. Læreplanen skal indeholde mål og eventuelle delmål for temaerne 3. Læreplanen skal beskrive hvordan man konkret vil arbejde med temaerne og hvordan det skal lede frem mod målene. 4. Læreplanen skal indeholde overvejelser omkring arbejdet med børn med særlige behov. 5. Læreplanen skal præcisere, hvordan arbejdet vil blive dokumenteret og evalueret.

Hverdagsliv og læring. (En definition) Hverdagslivet er det daglige liv, der udfolder sig i Skovslottet, hver dag, året rundt. Det er den mangfoldighed af muligheder, der opstår i de daglige gøremål, i aktiviteterne, såvel de planlagte som i de spontane, i relationerne børnene imellem og barn voksen imellem, i vores kultur og i den daglige praksis. Hverdagslivet er det læringsmiljø, hvori børn og voksne udvikler sig. Læring sker gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulation. Læring sker i det øjeblik, hvor barnets oplevelser og forståelse af sin egen situation bliver omsat til nye handlinger, erkendelser og dermed også dannelse af nye erfaringsmønstre. Barnet lærer ved at bruge sit sanseapparat, samt ved at have mulighed for gennem leg at bearbejde sine oplevelser. Der skabes gode muligheder for læring ved, at barnet møder anerkendende voksne, der gennem relationer, oplevelser og erfaring tager barnet alvorligt og støtter dets udvikling. Vores læringssyn. At lære er at opdage og undres, eksperimenterer og fordybe sig alene og sammen med andre. Barnet befinder sig konstant i læringsprocesser gennem aktiv handling, iagttagelse, eksperimenter, leg, spontane oplevelser og ved voksenplanlagte aktiviteter. Leg er barnets foretrukne måde at bearbejde og få forståelse og indsigt i forskellige sammenhænge i livet. Gennem leg får barnet mulighed for at handle og planlægge og mødes i sociale relationer. Vores opgave er at skabe et inspirerende miljø, hvor der er rum til forskellige former for leg og læring og hvor der i hverdagen er mulighed for både voksenplanlagte som selvvalgte aktiviteter. Vi må være bevidste om, at vi kan støtte barnet til læring, men at vi ikke kan lære barnet noget, som det ikke er parat til eller har behov for at lære. Tre læringsrum: Den voksne går foran barnet. Barnet kan ikke selv. Den voksne tilrettelægger og styrer aktiviteten. Den voksne støtter barnet i at opnå læring. Dette ser vi f.eks. når vi øver os i at tage tøj af og på, vasker hænder, tager på længere ture i ex. naturen, museer osv. Når vi arbejder målrettet med børn med særlige behov. Det kan være målrettet indsats for hele eller dele af gruppen, hvor vi arbejder med rim og remser eller musik og bevægelse.

Den voksne går ved siden af barnet. Barn og voksen er sammen. Barnet iagttager, gentager, imiterer barnet er deltager eller iagttager. Den voksne skaber muligheder for barnet og guider det ud i nye oplevelser og udfordringer. Den voksne hjælper og viser. Dette ser vi f.eks. når vi er på ture, når vi fordyber os, undrer os sammen, eksperimenterer og leger sammen. Den voksne går bagved barnet. Barnet kan selv og vil selv. Det vælger selv sine lege, relationer og aktiviteter. Den voksne er nærværende, iagttager og støtter, hvis noget går i stå. Dette ser vi ofte på legepladsen, hvor den voksne holder sig i baggrunden, mens barnet er i legerelationer med andre børn eller fordybet i en anden selvvalgt aktivitet f.eks. i sandet hvor børnene bygger vejbaner eller laver sandkager. De lærer om vådt og tørt sand og hvad der er bedst at bygge og forme med og hvad der er bedst at si hen over sandkagen, og de lærer om sociale grænser og udvikler empati og forståelse for andre. På legepladsen er der også mulighed for at lære om sin krops muligheder og begrænsninger. Citat: Birgitta Knutsdottor Olufsson Alt det børn skal lære og øve sig på, kan de møde indenfor legens rammer. De lærer effektivt og grundigt, når de leger. Den der tror, at leg bare er leg, tager fejl! Leg er orden, koncentration og alvor. Heste, leg på legepladsen: Børnene har gang i en heste leg ude på legepladsen. Med hula hop ringe skiftes de til at være hest, og den der styrer hesten. Efter en tur på Væddeløbsbanen blev legen udbygget. Vi fulgte 3 af 8 heste, fra en transport bil til de var klar på Væddeløbsbanen. Vi så, hvordan hestene fik bidsel på og blev spændt foran sulkyer. Vejen hjem gik i galop med 2 børn med pinde imellem der styrede hesten. De havde set bidslet, der styrede hesten til højre eller venstre, så de trak enten i den højre eller venstre pind for at styre hesten. Hjemme blev legen udbygget mere med halm (grangrene) til hesten i stalden og træning af hestene, med hula hop ringe og pinde, i fuld galop legepladsen rundt. Barnets alsidige personlige udvikling: Børnene skal udfolde sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Børnene skal have blik for socialt samspil og konflikter, uden at det truer det sociale tilhørsforhold eller den personlige udvikling.

Børnene skal opleve sig selv som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Børnene skal lære at kunne bearbejde modstand, frustration og det at møde konkurrence og kærlighed. Børnene skal have mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Vi understøtter, at børnene udvikler evnen til at være trygge, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet. Pædagogisk indsats: Vi vil skabe et miljø, hvor: Man respekterer hinandens forskelligheder og behov. Hvor barnet er i fokus, men sideløbende er en del af fællesskabet. Hvor personalet konstant er bevidste om, at øget selvværd er grobund for øget udvikling. Personalet tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, der tager afsæt i børnegruppens udvikling samt alderstrin. Der tages udgangspunkt i børns interesse og skabes lege, aktiviteter og læring. Der planlægges aktiviteter i små og aldersopdelte grupper, således at der skabes rum til fordybelse og læring. Aktiviteter: Fællessamling Regellege Spil Rollelege Fødselsdage Alle aktiviteter i øvrigt Børnenes udvikling evalueres til forældresamtaler og møder med personalet. Sociale kompetencer: Børnene skal anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og opleve at de hører til. De skal hjælpes til at danne venskaber og komme med i grupper. Børnene skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i Skovslottet uden mobning og drilleri. Et miljø, hvor ingen holdes udenfor, og hvor alle forpligter sig, viser ansvar og er parate til at løse konflikter. Børnene skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. De skal lære at samarbejde med andre og deltage i de demokratiske beslutningsprocesser.

Pædagogisk indsats: Vi vil skabe et miljø: Der er præget af omsorg, ansvarsfølelse, respekt, tryghed og tillid, hvor forskellighed accepteres. Hvor store og små trives/udvikles side om side. Hvor dagligdagen tilrettelægges således, at venskaber respekteres og opmuntres. Hvor vi vil anerkende og opmuntre, via kommunikation og kropssprog, børnene til at være aktive i sociale fællesskaber, som ex. i lege og aktiviteter. Aktiviteter: Rundkreds Fælles lege (spontane og planlagte) Ture/aktiviteter, hvor børnesammensætningen er pædagogisk udvalgt Ture (holde i hånden) Fælles oplevelser (noget at snakke om) Garderoben De store hjælper de små Spisning Sprog: Børnene skal udvikle deres sproglige kompetence, få større ordforråd og større begrebsforståelse gennem dagligdags aktiviteter. De skal kunne bruge sproget til at give udtryk for egne meninger og have kontakt til omverdenen. Børnene skal opfordres til sproglig kreativitet. De skal kunne udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. F.eks. mimik, kropssprog og talesprog. Børnene skal udvikle nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal. Pædagogisk indsats: Vi vil skabe et miljø: Hvor børnene bliver set og hørt af forstående, nærværende, lydhøre voksne. Hvor børnene får oplevelser med forskelligt ordbrug (verden virkelig). Hvor der sættes ord på egne og børnenes handlinger samt begreber og fænomener.

Aktiviteter: Læse bøger (højtlæsning og dialoglæsning) Rollelege Synge Rim og remser Vrøvleord Rundkreds Spil Skolegruppe aktiviteter Ture Spisning Dialog Koble ord og begreber på hverdagens handlinger Korrekt gentagelse af barnets ukorrekte sætninger/udtryk Krop og bevægelse: Børnene skal opleve glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og opleve glæden ved at være i bevægelse. Vi skal styrke børnenes fysiske sundhed blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. Børnene skal lære at forstå og respektere kropslige udtryk, reaktioner og integritet. Børnene skal lære at bruge alle sanser til at tilegne sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. Børnene skal udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske miljø, natur og kultur gennem kropslig handling. Pædagogisk indsats: Vi har indrettet et fysisk miljø, der inspirerer til forskellige fysiske aktiviteter (legeplads, puderum, gulvplads, garderobe) Vi vil skabe et miljø, som til stadighed er opmærksom på den psykiske sundhed (selvværd, empati, socialt) Vi vil give børnene en forståelse for den fysiske sundhed, - herunder ernæring, hygiejne, motion. Vi vil bruge den omkringliggende natur, skov og strand.

Aktiviteter: Ture i forskelligt terræn (bakker, sand, skov, strand) Gymnastik Legeplads Rollelege Regellege Cykelture Boldspil Maddage (ernæring, hygiejne) Støtte det enkelte barns udvikling (spise selv, sidde u/bøjle på trip trap stol, renlighed, tøj af og på). Kinesisk ordsprog. Du hører og du glemmer Du ser og du husker Du gør og du forstår Natur og naturfænomener: Børnene skal udvikle respekt og forståelse for naturen. Opleve naturen på forskellige årstider og få førstehåndsoplevelser med dyr, planter og materialer. Børnene skal lære naturen at kende med alle sanser og opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Glæden ved at opholde sig i naturen. Mulighederne for motorisk udfoldelse og bruge fantasien. Børnene skal tilegne sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø kategorisere og systematisere omverdenen ex. at mindre børn får kendskab til modsætningspar og relative begreber. Større børn beskæftiger sig med tal, mængder og rækkefølger. Pædagogisk indsats: Vi vil skabe en kultur, hvor vi præsenterer børnene for mangeartede naturoplevelser. Vi vil være nysgerrige/undrende sammen med børnene og lære dem at værne om naturen. Vi vil tage på ture i alt slags vejr, for derigennem at opleve årstidernes kommen og gåen. Vi vil benytte børnenes interesse for naturen og understøtte læring gennem egen viden og naturbøger. Vi vil være opmærksomme på de naturoplevelser, der findes i det små ex. en snegl på vejen, en mariehøne på et blad, et egern i træet.

Aktiviteter: Skovture, alle årstider Bøger Haletudser Så blomster Besøge dyrepark Studere dyre/planteliv Vejr, årstider Årstidsbestemte traditioner Lave bål Eksperimentere med sand, vand, jord, ild. Klatre, bygge huler, plukke blomster, sanse (lugte, lytte) Afholde skovbørnehave Naturvejleder Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene skal have mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. Børnene skal have indflydelse på planlægning af hverdagsrytmer og fælles kulturelle aktiviteter, herunder valg af materialer, medier samt kulturelle og kunstneriske oplevelser. Børnene skal have tid og rum til fordybelse alene og sammen med andre børn og voksne. Børnene skal have fælles referencerammer, således at de kan være med i samtale, samvær og leg. Pædagogisk indsats: Vi vil give rum til at eksperimentere med forskellige materialer. Vi vil tage på besøg på forskellige museer og til kulturarrangementer. Vi vil udvikle vores egen kultur i institutionen. Vi vil værdsætte traditioner som en del af vores kulturarv. Vi vil udstille børnenes egne produkter.

Aktiviteter: Se film Museumsbesøg Biblioteket Tegne/male samt andre kreative aktiviteter Bøger, - klassikere (Grimms eventyr, Pippi, Alfons Åberg etc.) Musikpædagog Lytte til forskellige musikgenrer Traditioner: jul, fastelavn, påske, Skovslottets fødselsdag. Fremmede kulturer Computer Børn med særlige behov. I vores pædagogiske praksis er vi altid opmærksomme på børn med særlige behov. Børn der, af forskellige årsager, har brug for særlig opmærksomhed og opbakning enten for en kortere eller længere periode. Det kan være skilsmissebørn, børn der er i sorg og krise, børn der har et lavt selvværd, socialt svage børn, børn med sprogproblemer osv. Når vi har børn med særlige behov er det vigtigt at vi forholder os til følgende i vores planlægning af dagligdagen: At der arbejdes i små grupper, hvor børnene føler sig trygge og kan overskue tingene. At sværhedsgraden af de ting vi beskæftiger os med tager højde for alle børnene. At der er mulighed for succesoplevelser, også for børnene med særlige behov. Forældrene, til børn med særlige behov, vil altid få tilbudt en samtale, for at informere om vores observationer af barnet og hvilke tiltag vi har gjort i dagligdagen for at støtte barnet. Det er også vigtigt, at få information om, hvordan forældrene oplever barnets trivsel og udvikling. Der kan også i samråd med forældrene, blive tale om inddragelse af en talepædagog eller psykolog i arbejdet. Dokumentation. Vi betragter det faglige arbejde med målsætning og evaluering som et arbejdsredskab, der understøtter det pædagogiske personales muligheder for at reflektere, debattere og udvikle Skovslottets pædagogiske praksis. Den pædagogiske praksis bliver endvidere drøftet på vores ugentlige reflekterende møder, personalemøder og pædagogmøder. Vi dokumenterer løbende aktiviteterne fra aktivitetsplanen via opslag, fotos og udstillinger.