SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus: Frit fokus Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Hvilket tema arbejdes der med: Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. Sproglige færdigheder Fokus: børnerettede samtaler og skriftsprog Vi er en vuggestuegruppe på 13 børn i alderen 1 år til 2,11, pr. 1. juni 4 piger og 9 drenge. Vi vil have fokus på børnerettede samtaler og skriftsprog. Vuggestuebarnet er bl.a. kendetegnet ved at være et socialt og sprogligt væsen, der stræber efter samvær og kommunikation. I vuggestuen er kommunikationen først kropssproglig og senere verbalt sproglig. Det er vigtigt i vuggestuen, at de voksne betegner handlinger, da det er denne måde børnene bliver fortrolige med sproget på. Selv helt små børn kommunikerer med sine omgivelsen ved at bruge lyde, gråd og kropssprog. Den voksne viser at han/hun har forstået barnets signaler og intensioner ved at sætte ord på
handlingen. Jo mere den voksne kommunikerer med barnet, jo mere får barnet lyst til at kommunikere. Det at de voksne gentagne gange sætter ord på handlinger, giver barnet et begyndende kendskab til at kunne forstå og efterligne sproget. Sproget har stor betydning for børn for at de kan kommunikere med deres omverden. Styrkelse af sproget - både ordforråd og det grammatiske, sker primært gennem brug af børnerettede samtaler, højtlæsning, ved at se på billeder af familie og venner og at tale om oplevelser. Vi vil også inddrage forældrene, da det er i hjemmet størstedelen af sproget læres, da forældrene har mulighed for en til en dialog med deres barn. Forskning peger på at 70% af sproget læres derhjemme, 20% læres i daginstitutionen og 10% læres andre steder, fx hos bedsteforældre, fritidsaktiviteter, osv. Vi vil også arbejde narrativt ud fra Allan Holmgrens teorier. Vi vil være opmærksomme på, hvilke historier vi fortæller om børnene, og også opfordre forældrene til at tænke over hvilke fortællinger de fortælling om hinandens børn. Inklusion har stor betydning i vores daglige pædagogiske arbejde, og vi arbejder ud fra opfattelsen af, at alle børn kan og vil bidrage til fællesskabet. Derfor arbejder vi også forskellige med hver enkelt barn og støtter og hjælper dem ind i fællesskabet igen. Fx kan et barn have brug for at se en aktivitet an de første 3 gange, for derefter at være med. Et andet barn kan have brug for at sidde sammen med en voksen for at være tryg i aktiviteten. Det er en vurdering fra barn til barn.
Mål Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Delmål Beskriv Jeres delmål: Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. ----------------------------------------------------- Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. At børnene bliver bedre til at holde fokus på længere samtaler At børnene kan genkende deres eget navn inden de kommer i børnehave At forældrene får større viden om at arbejde med små børns sprog og samarbejder omkring tiltagene i vuggestuen. Konkret pædagogisk praksis Deler børnene op i grupper og tager på ture, fx biblioteket, børnebondegården. Rikke deltager i de grupper hvor det er mest relevant At vi indkøber læselegsbøgerne til udlån til forældrene, som vi sætter på gangen At vi som personale opfordrer og er ansvarlige for, at forældrene får bøgerne med hjem. At vi læser læselegsbøgerne i vuggestuen At vi spørger interesseret ind til hvordan det går med at læse bøgerne derhjemme At vi leger med navnekort At vi bruger rimordene fra sprogvurderingen At de voksne bevidst søger børnerettede samtaler med op til 5 turtagninger (at vi bruger åbne spørgsmål - fx hvor mon bilen skal hen?) At de voksne italesætter børnenes intensioner At de voksne er opmærksomme på hvert enkelt barn og vejleder barnet ind i
fællesskabet efter behov. Tegn Hvordan er sammenhængen mellem jeres mål og det, I reelt ser? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Evaluering og dokumentation på temaet Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej) Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på hhv. delmålene og mål hvad så I, hvad skete der? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) At vi bruger sproghandleplanen på stuemøderne Børn: At vi ser flere turtagninger i en voksenstyret børnerettet samtale At de ældste børn bruger mere samtale i deres lege At børnene har lyst til at samtale i længere tid At børnene får et mere nuanceret sprog At børnene er nærværende i samtalen Personale: At vi arbejder systematisk med at opsøge børnene, både ude og inde At vi samtaler med børnene ved måltidet At vi giver forældrene læselegsbøgerne med hjem Forældre: At de selv kommer og beder om læselegsbøgerne At de er interesserede i stuens sprogarbejde At forældrene fortæller at deres børn er blevet bedre til at samtale Børn herunder børn i udsatte positioner Evaluere aktiviteter sammen med børnene. Både til morgensamling hvor vi viser gårsdagens billeder og nedskriver udsagn fra børnene. Men også børneinterview hvor et par børn interviews. Fortællinger på Ipad sammen med børnene (forfilm imovie, storycreator). Personale Fremlæggelse på et personalemøde i august 2015 Observationer til stuemøder Vi evaluerer på stuemødet den 2. februar Forældre Fællesspisning i slutningen af november med oplæg af Rikke og de voksne på
stuen I slutningen af forløbet (slut januar) holder vi forældrekaffe, hvor vi lægger spørgeskema til forældrene på bordene. Linke til SMTTE under nyheder på børneintra i starten af projektet. Evaluering: Voksenperspektiv:
Hjælpespørgsmål: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Personale: Projektet er planlagt i det sene forår 2015, og i efteråret 2015 er der kommet to nye personaler på stuen. Derfor har der være nye drøftelser af, hvordan vi vil arbejde med sprog, skriftsprog og børnerettede samtaler på Søstjernestuen. Vi har i en længere periode arbejdet med børnene i små grupper. Her har vi haft fokus og nærvær på hvert enkelt barn, og vi har her kunnet følge børnenes udvikling tæt. Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen? Vi havde planlagt og sat som mål, at børnene skulle kunne genkende deres eget navn, inden de startede i børnehave. Dette har vi arbejdet med på den måde, at vi har sat børnenes navne på deres stole til frokost. Hos de ældste står navnet der kun, hos de yngste bliver det understøttet af et billede af dem. Efter vi planlagde hvordan vi vil arbejde med sprog, er vi blevet introduceret til Hit med lyden. Her har vi lavet plancher af forbogstaverne i børnenes og de voksnes navne på stuen. Som udgangspunkt snakker vi om bogstaverne, herunder rimet, tegnet og sangen, inden vi spiser frokost hver dag. Dette har gjort, at børnene nu kan genkende deres forbogstav, med støtte fra dyret der hører til. Vi arbejder på vores stuemøder med, hvilke historier vi fortæller om børnene og forældrene, men det har ikke været vores primære fokus, da sprog smtte'n er lavet ud fra, hvad vi i vuggestuen skal have fokus på, for at udvikle de 0-3 årige så optimalt som muligt.
Forældre: Vi har afholdt forældremøde, som primært omhandlede sprog. Rikke holdt oplæg for forældrene om hvordan forældrene kan arbejde med sprog, og hvor stor betydning det har. Det har vi fået mange gode tilbagemeldinger på. På samme forældremøde fortalte vi, hvordan vi konkret ville arbejde med sprog på stuen. Vi har læselegsbøgerne stående til udlån til forældrene. Der har været en forælder som har lånt af bøgerne. Vi vil fremover være endnu mere opmærksomme på, at opfordrer forældrene til at låne bøgerne med hjem, så der bliver sammenhæng mellem hjemmet og vuggestuen.
Evaluering: Børneperspektiv: Hjælpespørgsmål: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Vi har i arbejdet med de små grupper kunne tilpasse aktiviteterne til det enkelte barns niveau, og kunnet følge det enkelte barns udvikling tæt. Dette har gjort, at vi har set en udvikling i børnenes lyst og motivation til at bruge sproget. For nogle børn kan det være en stor udfordring at skulle sige noget i det store stuefællesskab. Arbejdet med de små grupper giver de børn en platform hvor de i mere trygge rammer, kan øve sig i at sige noget foran en gruppe. Vi har i perioden set at børnene har fået mere lyst og motivation til at bruge deres sprog, uanset hvor deres niveau var før vi startede projektet. Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag? Vi oplever at børnene samtaler mere når de leger sammen, især hos de ældste børn på stuen. De har fundet ud af, hvor meget de kan med deres sprog. Vi har også i perioden set nye legerelationer, og børnene finder somme tider sammen med børn de sprogligt er på niveau med. Vi har snakket med og vist børnene billeder fra en aktivitet på ipad'en. Det har gjort, at børnene har øvet sig i, at fortælle om en aktivitet ud fra billeder, og fået bearbejdet en aktivitet yderligere ved at få flere ord på.
Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Hvad har du lært? Hvad kunne du også have gjort? Har du fået nye venner? Tegninger?