Slutevaluering. En god start - sammen Udarbejdet af: Slutrapport En god start - sammen Odense Kommune februar 2015

0 Slutrapport En god start - sammen Odense Kommune februar 2015 28.02.2015 Slutevaluering En god start - sammen Udarbejdet af: Ekstern evaluator, Rasmus Bertelsen

INDHOLD 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 HVOR STOR EN ANDEL HAR HENHOLDSVIS GENNEMFØRT OG FRAFALDET INDSATSEN I KOMMUNEN? (#1.6)... 4 1.2 METODEAFSNIT... 6 2.0 SAMMENFATNING... 7 2.1 HVORDAN HAR KOMMUNEN ORGANISERET INDSATSEN?... 7 2.2 FAGPERSONERNES TILEGNELSE AF KVALIFIKATIONER... 7 2.3 INDSATSENS METODEINTEGRITET... 7 2.4 INDSATSENS RESULTATER FOR FORÆLDRE OG BØRN... 7 2.5 INDSATSEN EFTER PROJEKTETS OPHØR... 7 2.6 ANBEFALINGER... 7 3.0 ORGANISERING AF INDSATSEN... 9 3.1 ORGANISERING AF INDSATSEN... 9 HVOR I DEN KOMMUNALE ORGANISATION ER INDSATSEN FORANKRET? (#4.1)... 9 HVORDAN HAR INDSATSEN VÆRET ORGANISERET? (#4.2)... 9 HVILKE SAMARBEJDSARTNERE HAR KOMMUNEN HAFT I FORHOLD TIL INDSATSEN? (#4.3)... 12 3.2 OPSPORING, REKRUTTERING OG VISITATION... 13 HVORDAN HAR KOMMUNEN ORGANISERT OPSPORING AF MÅLGRUPPEN? (#4.7)... 13 HVORDAN HAR KOMMUNEN ORGANISERET REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN? (#4.8)... 14 3.3 LEDELSENS ROLLE... 16 HVORDAN HAR LEDELSEN PÅ FORSKELLIGE NIVEAUER UNDERSTØTTET INDSATSEN? (#4.6)... 16 3.4 ANALYSE OG VURDERING... 18 HAR SAMARBEJDET MED ANDRE PARTER FUNGERET TILFREDSSTILLENDE? (#4.4)... 18 HAR ORGANISERINGEN OMKRING INDSATSEN VÆRET HENSIGTSMÆSSIG? (#4.5)... 19 HVORDAN HAR OPSPORING/REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN FUNGERET? (#4.9)... 20 3.5 DELKONKLUSION... 20 4.0 IMPLEMENTERING AF INDSATSEN... 22 4.1 INDSATSGRUPPENS KARAKTERISTIKA... 22 4.1.1 DEN FORVENTEDE MÅLGRUPPES KARAKTERISTIKA... 22 4.1.2 INDSATSGRUPPENS KARAKTERISTIKA... 23 4.2 UDDANNELSE AF UNDERVISERE... 27 HVOR STOR EN ANDEL AF UNDERVISERNE HAR GENNEMFØRT HELE TRÆNINGSFORLØBET? (#2.2)... 27 1 S i d e

4.3 LØBENDE OPFØLGNING PÅ UNDERVISERNES GENNEMFØRELSE... 27 HVORDAN ER DET SIKRET, AT UNDERVISERNE HAR TILEGNET SIG DE FORNØDNE KVALIFIKATIONER TIL AT GENNEMFØRE INDSATSEN? (#2.1)... 28 4.4 METODEINTEGRITET... 29 I HVOR HØJ GRAD HAR INDSATSEN VÆRET GENNEMFØRT MED METODEINTEGRITET (EGEN- VURDERING)? (#3.1)... 29 I HVOR HØJ GRAD HAR INDSATSEN VÆRET GENNEMFØRT MED METODEINTEGRITET (OBSERVERET)? (#3.2)... 31 4.5 ANALYSE OG VURDERING... 33 4.6 DELKONKLUSION... 35 5.0 EFFEKTEN AF INDSATSEN... 37 5.1 EFFEKTER HOS FORÆLDRE... 37 HAR FORÆLDRENE (VIA DELTAGELSE I INDSATSEN) OPNÅET ROBUSTHED OMKRING FORÆLDREROLLEN? (#1.1)... 37 HAR FORÆLDRENE (VIA DELTAGELSE I INDSATSEN)OPNÅET ET BÆREDYGTIGT SOCIALT NETVÆRK? (#1.3)... 38 ER FAMILIENS FYSISKE SUNDHEDSTILSTAND (EFTER DELTAGELSE I INDSATSTEN) FORBEDRET? (#1.5)... 39 5.2 EFFEKTER HOS BØRNENE... 41 ER BARNET (SOM FØLGE AF INDSATSEN) UDFORSKENDE OG UNDERSØGENDE I FORHOLD TIL SOCIALE RELATIONER, OG EVNER DET AT INDGÅ I DISSE? (#1.2)... 41 ER BARNETS TILKNYTNINGSEVNE VELFUNGERENDE VED 1 ½ -2 ÅRSALDEREN? (#1.4)... 42 5.3 GENNEMFØRELSE OG EFFEKT... 42 5.3.1 INITIATIVER FOR FASTHOLDELSE AF DELTAGERE... 42 5.3.2 IDENTIFICEREDE STRUKTURELLE OG PROCESSUELLE BARRIERER... 43 5.4 METODEINTEGRITET OG EFFEKT... 44 ER DER SAMMENHÆNG MELLEM HØJ METODEINTEGRITET OG EFFEKT? (#3.3)... 44 5.5 ANALYSE OG VURDERING... 44 5.6 DELKONKLUSION... 46 6.0 FORANKRING AF INDSATSEN... 48 6.1 FOKUS PÅ FORANKRING UNDERVEJS... 48 6.1.1 TILTAG... 48 6.1.2 BARRIERER OG DRIVKRÆFTER... 49 6.2 VIDEREFØRELSE AF INDSATSEN... 50 VIDEREFØRES INDSATSEN (ELLER DELE AF DEN) I DEN KOMMUNALE DRIFT EFTER PROJEKTPERIODENS OPHØR? (#5.1)... 50 6.3 ANALYSE OG VURDERING... 50 6.4 DELKONKLUSION... 51 2 S i d e

7.0 KONKLUSION... 52 8.0 ANBEFALINGER... 54 BILAGSLISTE... 55 BILAG 1: SOCIALE RELATIONER... 55 BILAG 2: UDVIKLING I SOCIALE NETVÆRK... 57 BILAG 3: UDVIKLING I SUNDHEDSVANER... 58 3 S i d e

1.0 INDLEDNING Denne slutrapport er udarbejdet med projektet En God Start Sammen som evalueringens genstandsfelt. Rapport og evaluering er udarbejdet af sociolog og ekstern evaluator Rasmus Bertelsen, og er udarbejdet for Sundhed & Forebyggelse, Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune i januar og februar 2015. Sundhedsfaglig konsulent og intern evaluator, Mie Hansen, udarbejdede midtvejsevaluering og rapport i efteråret 2014, som der er draget stor nytte af i forbindelse med udarbejdelse af denne slutevaluering. Denne rapport uddyber og besvarer følgende hovedspørgsmål: Hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn I hvilket omfang fagpersoner tilegner sig de fornødne kvalifikationer Hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet Hvordan kommunen har organiseret indsatsen I hvilket omfang indsatsen overgår til drift efter projektets ophør Rapporten tager primært udgangspunkt i data indrapporteret i henholdsvis baseline, interim I+II og endline, samt yderligere primær dataindsamling i form af kvalitative interviews jf. Rambølls evalueringsdesign, der er foretaget op til indrapporteringsfrist den 28. februar 2015. 1.1 HVOR STOR EN ANDEL HAR HENHOLDSVIS GENNEMFØRT OG FRAFALDET INDSATSEN I KOMMUNEN? (#1.6) Beskrivelse af programmets formål, målgruppe, indhold, varighed og teoretiske grundlag En God Start Sammen har til formål at støtte og udvikle forældrenes omsorgskapacitet og handlekompetence med henblik på at etablere tryg tilknytning mellem barn of forældre samt udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien (SST, april 2010). Målgruppen for indsatsen i Odense kommune har været alle kommende forældre. En God Start Sammen udgør et forældreuddannelsesprogram med opstart 6-8 uger før terminsdato og afslutning, når barnet er ca. 2½ år gammelt. Programmet er udviklet således, at forældrene starter på hold, hvis sammensætning er bestemt ud fra deres termin, og holdene gennemfører et forløb, der består af 11 kursusaftener. Som afslutning på projektet får alle familier, der har været med i projektet tilbudt et hjemmebesøg ved sundhedsplejersken, når barnet er ca. 3 år. Forældreuddannelsesprogrammet er gennemført i perioden august 2011 december 2014. 4 S i d e

Projektets teoretiske grundlag er bredt forankret i både forskning og faglitteratur. Det hviler således på veldokumenterede antagelser om, at livstilsvaner grundlægges tidligt i barndommen på baggrund af forældrenes vaner og livsstil og ligeledes, at mental og social trivsel har betydning for barnets sunde udvikling (SST, april 2010). Indledende kvantitativ beskrivelse af den gennemførte projektperiode Til at få gennemført projektet har man i Odense fået uddannet syv instruktører fire sundhedsplejersker og tre jordemødre. To af de sundhedsplejersker der modtog instruktøruddannelsen fik ansættelse direkte i forbindelse med projektet (begge 30 t.pr uge), og har fungeret som det bærende element i indsatsen. Disse to har varetaget langt størstedelen af undervisningen, og har desuden været helt centrale aktører ift. mange af projektets andre leverancer. De instruktøruddannede jordemødre har på skift bistået undervisningen ved de første fire kursusaftener (gang 1.-4.) i forløbene. I projektperioden har der været 15 gennemførte undervisningsforløb (hold). Der er startet 20 hold op, men grundet frafald har man været nød til at sammenlægge nogle hold, og er dermed endt på 15. Derudover er der oprettet 10 hold, som også tilbydes 11 mødegange. De når dog kun at have gennemført 8 mødegange inden projektperiodens udløb, hvorfor disse hold ikke indgår i evalueringen af projektet. Der har været 237 deltagere fordelt på de 15 hold heraf Tabel 1 Baseline Baseline + interim I Baseline + interim II Baseline + endline Frafald Hold 1 10 7 7 7 3 Hold 2 14 11 8 6 8 Hold 3 18 14 14 13 5 Hold 4 18 14 13 12 6 Hold 5 17 14 13 12 5 Hold 6 7 7 7 7 0 Hold 7 18 14 14 12 6 Hold 8 17 14 13 12 5 Hold 9 16 15 16 15 1 Hold 10 18 9 14 16 2 Hold 11 16 12 12 8 8 Hold 12 21 17 13 10 11 Hold 13 11 8 8 7 4 Hold 14 20 8 11 6 14 Hold 15 16 12 11 8 8 Total 237 176 174 151 86 Gnmsnit 15,8 11,7 11,6 10,1 5,7 136 kvinder og 101 mænd. Af de 237 deltagere har 151 (95 kvinder og 56 mænd) gennemført hele forløbet, hvilket giver et frafald på 86 (36 %). Disse tal omfatter alene dem, der har udfyldt spørgeskemaer, og altså dem der er interessante i analyseøjemed. Det reelle antal deltagere i projektet er højere, og det reelle antal frafaldne derfor lavere. Enkelte har indgivet endline data, men har ikke været med fra start, og tæller således ikke med i indsatsgruppen (de 151) selv om de reelt ikke er faldet fra, og der er desværre også deltagere, som ikke har indgivet endlinedata. Denne rapport omhandler i overvejende grad de 151, der har indgivet både baseline og endline data. I tabellen til højre (tabel 1.) gives en oversigt af volumen af deltagere i projektet. En nærmere analyse af frafald findes senere i rapporten. 5 S i d e

1.2 METODEAFSNIT Datamaterialet er overvejende blevet analyseret for, hvorvidt der kunne påvises statistisk signifikante udviklinger og sammenhænge blandt indsatsgruppen. En svaghed herved har til tider været, at analyserne har skullet foretages med meget små populationer, hvorfor evt. signifikante sammenhænge i visse tilfælde bliver mindre robuste. Datamaterialet kunne med fordel være beriget med flere kvalitative overvejelser fra instruktørerne. 6 S i d e

2.0 SAMMENFATNING 2.1 HVORDAN HAR KOMMUNEN ORGANISERET INDSATSEN? Odense Kommune valgte, at projektansætte to sundhedsplejesker til at varetage om gennemføre indsatsen. Dette har fungeret over al forventning, og de har løst opgaven med høj faglighed og stort engagement. Desuden anses det som en fordel, at de har kunnet koncentrere sig fuldt og helt om projektets leverancer. Man har endvidere formået at etablere et godt samarbejde med jordemødrene, hvilket har været fordrende for en videre udvikling af det tværsektorielle samarbejde, og har givet en direkte kanal til at kunne påvirke rekrutteringsprocessen positivt. 2.2 FAGPERSONERNES TILEGNELSE AF KVALIFIKATIONER De to primære projektsundhedsplejesker har modtaget hele træningsforløbet sammen med to andre sundhedsplejersker og tre jordemødre. Projektsundhedsplejerskerne har selv gennemført alle undervisningsforløbene, og blev således meget hurtig meget kendt i konceptet. 2.3 INDSATSENS METODEINTEGRITET Indsatsen har været gennemført med høj metodeintegritet, 79,2 % i gennemsnit, og blandt andet fordi det har været de samme to undervisere, der har gennemført hele forløbet, er afvigelser fra gennemsnittet på de enkelt hold også forholdsvist lavt. 2.4 INDSATSENS RESULTATER FOR FORÆLDRE OG BØRN Det væsentligste fund ift. indsatsens effekt er en positiv udvikling i tilknytningen mellem forældre og barn, der i nogen grad har været signifikant. 2.5 INDSATSEN EFTER PROJEKTETS OPHØR Store dele af indsatsen videreføres i et nyt koncept, der er udarbejdet i et tværsektorielt samarbejde mellem sundhedsplejesker og jordemødre. 2.6 ANBEFALINGER Udnyt potentialet i det tværsektorielle samarbejde Tilrettelæg dataindsamling og evaluering så effekterne indfanges i højere grad Vær opmærksom på at gennemføre tiltag, der sikrer engagement og ejerskab Indgå forpligtende og realistiske samarbejdsaftaler mellem sundhedsplejesker og jordemødre 7 S i d e

Iværksæt forankringsstrategier i samarbejde med jordemødrene 8 S i d e

3.0 ORGANISERING AF INDSATSEN 3.1 ORGANISERING AF INDSATSEN HVOR I DEN KOMMUNALE ORGANISATION ER INDSATSEN FORANKRET? (#4.1) Indsatsen har fra starten været forankret i Sundhedstjenesten, og Sundhedstjenesten har frem til 1. april 2014 været placeret i Børn- og Familieafdelingen i Odense Kommune. Børn- og Familieafdelingen rummede de specialiserede sundhedsfaglige, pædagogisk-psykologiske og sociale tilbud til børn, unge og familier. Børn- og Familieafdelingen bestod af fire centre: Center for Sundhed, Center for Børn- og Ungerådgivning, Center for Inklusion og Center for Indsatser til Børn og Unge. De fire centre fungerede som kraft- og videnscentre inden for hver deres fagområde og skulle tilbyde høj kvalitet i ydelserne til og være stærke samarbejdspartnere for børn, unge, familier og professionelle samarbejdspartnere. Pr. 1. April 2014 er Børn- & Ungeforvaltningen i Odense Kommune blevet reorganiseret og Sundhedstjenesten har siden da været en del af 3 nye Sundhed & Forebyggelsesenheder i forvaltningen. Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen Børn- og Familieafdelingen Forankring af indsatsen i sundhedstjenesten Sundhedstjenesten Fig. 1. Oversigt over indsatsens forankring i Odense Kommune HVORDAN HAR INDSATSEN VÆRET ORGANISERET? (#4.2) I starten var indsatsen projektorganiseret, som vist i figur 2 herunder, men efter et skift i projektets ledelse, i projektets andet år, viste det sig mere hensigtsmæssigt for de involverede medarbejdere og ledelsen at ændre organiseringen, så indsatsen blev en del af driften i Sundhedstjenesten i Odense Kommune. Ifølge den oprindelige projektorganisation var indsatsen repræsenteret med en styregruppe, 9 S i d e

der fungerede som indsatsens øverste beslutningsorgan. Ved projektstart var styregruppen organiseret med følgende medlemmer: Funktionschef for afdelingen for Sundhed og Handicap, hvori Sundhedstjenesten før omorganisering var forankret Funktionsleder i afdelingen Børn- og Ungesocialrådgivningen Funktionsleder i Odense Kommunes Sundhedstjeneste (Projektleder) Afdelingsleder i Odense Jordemodercenter Der var således opbygget en projektorganisation parallelt med driften. Styregruppe Projektleder Projektgruppe: - Sundhedsplejersker - Jordemødre - Sundhedsfaglig konsulent Figur 2: Projektorganisering ved projektstart. Fra projektets andet år blev indsatsen ledet af funktionslederen for Sundhedsplejen. Behovet for en (formel) styregruppe var ikke længere til stede, og indsatsen kunne med fordel indgå i driften i Sundhedsplejen. Således var indsatsen i den resterende del af projektperioden organiseret som i figur 3 herunder: 10 S i d e

Funktionsleder i sundhedsplejen - Jordemødre - fysioterapeut - diætist Sundhedsfaglig konsulent/ intern evaluator To sundhedsplejersker (primære undervisere i projektet) Figur 3: Nuværende organisering af projektet. (Samlet projektgruppe består af funktionsleder, sundhedsfaglig konsulent samt to sundhedsplejersker). Indsatsen er organiseret i driften i Sundhedsplejen. Indsatsen gennemførtes fra september 2012 med følgende projektgruppe: Funktionsleder (projektlederfunktion) i Odense Kommunes Sundhedstjeneste. Havde det overordnede ansvar for at sikre projektets gennemførsel ud fra målsætningerne. Funktionslederen havde til opgave at definere leverancer, herunder at den af Rambøll Management og Sundhedsstyrelsen beskrevne evaluering gennemføres. I forbindelse med udførelsen af leverancer var der lagt stor vægt på dialog med samarbejdspartnerne på alle niveauer med henblik på, at alle ideer og erfaringer blev inddraget således, at tilbuddet til brugerne i projektperioden løbende blev forbedret og udviklet. Denne udviklingsproces foregik hele tiden med projektets mål for øje. Funktionslederens opgave var ydermere at motivere, udvikle og skabe fremdrift i projektgruppen i takt med den løbende opfølgning på mål og milepæle. Det var ligeledes funktionslederen, der var ansvarlig for den løbende afrapportering SST. Sundhedsfaglig konsulent/intern evaluator: Medarbejder i Sundhedstjenesten, der i projektgruppen bidrog med bred sundhedsfaglig viden, kompetencer inden for evaluering, facilitering af processer mm. Den sundhedsfaglig konsulent var intern evaluator i projektet og var i den forbindelse ansvarlig for indsamling af data, analyse af resultaterne og udarbejdelse af midtvejsevalueringsrapport. Derudover var den sundhedsfaglig konsulent løbende ansvarlig for udarbejdelse af statusnoter samt planlægning og gennemførsel af processer for projektgruppen. Endelig bidrog den sundhedsfaglige konsulent med sparring for funktionslederen. To (fire) sundhedsplejersker. To sundhedsplejersker fra Sundhedshuset i Odense centrum var projektansat i den 4-årige projektperiode på hver 30 timer om ugen og er dermed en væsentlig del af projektgruppen. I alt fire sundhedsplejersker blev uddannet i kurset vedrørende undervisning i En God Start Sammen udbudt af Sundhedsstyrelsen. Således var det hensigten, at de to primære 11 S i d e

sundhedsplejersker fast skulle varetage undervisningen, og de to øvrige sundhedsplejersker skulle supplere de projektansatte efter behov og erstatte dem i forbindelse med fravær. De to primære sundhedsplejerskers opgaver og ansvar lå i at planlægge og gennemføre alle aktiviteter i forbindelse med rekrutteringsindsatsen samt forestå al undervisning i En God Start Sammen. Derudover var de to primære sundhedsplejersker primusmotorer på tilrettelæggelsen og gennemførsel af de tværfaglige værksteds- og gruppeaktiviteter i samarbejde med de øvrige involverede faggrupper. Tre jordemødre (indgår ikke i projektgruppen). Der har været tilknyttet i alt tre jordemødre til projektet til at gennemføre undervisning på alle hold i de første fire undervisningsgange. I starten af projektet var der en enkelt jordemoder fast tilknyttet alle hold og undervisningsgange, men da hun gik på barsel, trådte de andre to til og har delt undervisningen imellem sig. Diætist og fysioterapeut (indgår ikke i projektgruppen). Diætisten og fysioterapeuten i projektet var ansat til undervisning i værkstedsaktiviteter. Diætisten var til daglig opgaveansat på opgaver i Sundhedstjenesten, der vedrørte projekter for overvægtige børn og deres familier. Fysioterapeuten var til daglig ansat i Børneterapien og arbejdede med børns sansemotoriske udvikling jf. 123 og 124 i Sundhedslovens kapitel 36. Diætisten og fysioterapeuten var begge en del af det tværfaglige team, der tilrettelagde og gennemførte værksteds- og gruppeaktiviteter, men var ikke inddraget i undervisningen i En God Start Sammen. HVILKE SAMARBEJDSARTNERE HAR KOMMUNEN HAFT I FORHOLD TIL INDSATSEN? (#4.3) Projektet En God Start Sammen bidrog med konkrete samarbejdsmuligheder og snitflader til mange forskellige faggrupper. Projektgruppen justerede gennem hele projektforløbet samarbejdsflader, hvis projektets resultater løbende indikerede, at der var behov for dette. I projektet blev der samarbejdet med følgende: Praktiserende læger: Samarbejdet var baseret på Odense Lægelaug samt VisInfoSyd (Region Syddanmarks IT-baserede kommunikationsværktøj mellem almen praksis, kommuner og sygehuse). Odense Jordemodercenter (OUH): Der var ved projektets start udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Odense Jordemodercenter og Odense Kommune. Formålet med dette samarbejde var at sikre rekrutteringen til projektet allerede i graviditeten samt at understøtte samarbejdet imellem jordemødre og sundhedsplejersker med henblik på at styrke indsatsen og den tværfaglige og tværsektorielle tænkning således, at forløbstanken blev implementeret i forbindelse med graviditet og fødsel. 12 S i d e

Odense Jordemodercenter har stillet tre jordemødre til rådighed som undervisere på projektets fire første mødegange. Tanken var fra start, at jordemødrene skulle være fast tilknyttet indsatsen en hel dag om ugen, men det blev ændret til, at de i stedet blev ansat på timebasis. Det viste sig hurtigt at være det mest hensigtsmæssige i forhold til indsatsen. Således har man kunnet opnå større fleksibilitet i forhold til planlægningen af hold og undervisningsgange. En enkelt af de tre jordemødre, som skulle undervise i projektet, satte sig sammen med sundhedsplejerskerne i opstartsfasen og udarbejdede undervisningsplaner og supplerende undervisningsmateriale, hvilket var berigende for alle parter i forhold til det fremadrettede samarbejde. Interne samarbejdspartnere i kommunen: Socialrådgivere i Børn- og Familieafdelingen samt medarbejdere i kommunens institutionsafdeling var perifere samarbejdspartnere i forhold til En God Start Sammen. Mange af de udsatte familier havde allerede en børn- og ungesocialrådgiver, som sundhedsplejersken samarbejdede med. Ved projektstart var det hensigten, at det nævnte tværfaglige samarbejde omkring det enkelte barn blev suppleret med et åbent tilbud om bistand fra en børn- og ungesocialrådgiver en gang om ugen i Sundhedshuset. I de tilfælde, hvor familien ikke i forvejen har haft en børn- og ungesocialrådgiver, har sundhedsplejersken kunnet formidle kontakten til kommunens børn og ungesocialrådgivere på lige fod med det tværfaglige samarbejde omkring alle andre familier i Sundhedsplejen. 3.2 OPSPORING, REKRUTTERING OG VISITATION HVORDAN HAR KOMMUNEN ORGANISERT OPSPORING AF MÅLGRUPPEN? (#4.7) Projektet En God Start Sammen modsvarer en type af tilbud, som i en længere periode har været efterspurgt af familierne i Odense Kommune. Tilslutningen til projektet blev alene muliggjort via samarbejdet mellem Jordemordercentret på OUH og Sundhedsplejen i Odense Kommune. Fra projektstart var det hensigten, at deltagere til projektet skulle opspores på baggrund af en geografisk afgrænset strategi således, at der skulle rekrutteres blandt kommende forældre bosat i udvalgte gader i Odense centrum, som lå tæt på og var tilknyttet Sundhedshuset i Centrum. Det var dog hurtigt tydeligt, at det ikke var muligt at rekruttere et tilstrækkeligt antal deltagere fra dette geografisk afgrænsede område i byen. Der blev derfor åbnet for, at opsporing af målgruppen kunne finde sted i hele Odense, så længe deltagerne var bosat indenfor kommunegrænsen. Ændringen af strategien for opsporing muliggjorde, at der blev sat bredt ind. Med en bred rekruttering var det ønsket at ramme familier i alle sociale lag herunder også en del udsatte familier. Med den brede opsporingsstrategi, var det også muligt at undgå stigmatisering blandt målgruppen. Det viste sig at være 13 S i d e

en god strategi for opsporing, der blev valgt. Erfaringsmæssigt ved man, at en meget høj procentdel af alle familier, der får tilbudt sundhedspleje i hjemmet, tager imod tilbuddet. Man har derfor ikke på noget tidspunkt haft grund til at tro, at de udsatte familier, ikke vil tage imod det udvidede tilbud om En God Start Sammen. Ydermere gjorde ændringen i opsporingsstrategien det lettere for jordemødrene at rekruttere til projektet, da de nu kunne tilbyde indsatsen til alle og ikke først skulle holde øje med adresse, tjekke op i forhold til indsatsen osv. HVORDAN HAR KOMMUNEN ORGANISERET REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN? (#4.8) Samarbejdsaftalen mellem Odense Kommune og Odense Jordemodercenter har været det bærende element i forhold til rekruttering til En God Start Sammen. Ifølge samarbejdsaftalen var det kommunen, der skulle stå for udarbejdelse af diverse rekrutteringsmateriale, mens jordemødrene rent praktisk skulle rekruttere kommende forældre til projektet i forbindelse med scanning. Således havde kommunen udarbejdet en folder om projektet, der er blevet uddelt af konsultationsjordemoderen i slutningen af andet eller i begyndelsen af tredje trimester i forbindelse med den gravides konsultation i jordemodercentret. Den gravide og hendes partner kontaktede efterfølgende sundhedsplejerskerne i projektet, hvis de var interesseret, og gav tilsagn om deltagelse. Udsatte familier med særlige sundhedsrisici skulle rekrutteres til projektet på samme måde. Denne oprindelige procedure har dog ændret sig undervejs i projektperioden og rekrutteringsarbejdet blev intensiveret fra sundhedsplejerskernes side. Det viste sig, at rekrutteringen til En God Start Sammen ikke kunne lade sig gøre via den samarbejdsaftale, der indledningsvis blev formuleret med jordemødrene på OUH. Sundhedsplejerskerne fra projektgruppen udarbejdede flere tiltag for at kunne optimere rekrutteringen. De iværksatte følgende: Sundhedsplejerskerne var rundt og møde jordemødrene på deres arbejdssteder for at introducere projektet til alle jordemødre. Projektmedarbejderne orienterede samtlige sundhedsplejersker i Odense Kommune samt eksterne interessenter om rekruttering til projektet. Der blev udarbejdet en indlægsseddel til føromtalte folder, der informerede meget konkret om kontaktmuligheder til projektet. Orientering omkring projektet blev lagt på VisInfoSyd til brug for praktiserende læger Der blev udarbejdet plakater til biblioteker og dagligvarebutikker Information om projektet blev lagt ud på hjemmesider for Odense Kommune og OUH Der blev blevet sendt breve rundt pr. post (i alt mellem 500-700) til alle gravide om projektet. 14 S i d e

Der blev lagt information og videoklip om projektet på Odense Kommunes intranet med henblik på orientering af samarbejdspartnere. Der blev udsendt pressemeddelelser Det var muligt for de gravide at komme på besøg til et ugentligt åbent hus-arrangement for at få mere at vide om projektet Mulige deltagere har nemt kunnet både ringe og maile direkte til projektmedarbejderne for at få afklaring på spørgsmål etc. Løbende (og parallelt med ovenstående) har medarbejderne i projektet arbejdet med følgende tiltag: Iværksættelse af yderligere tiltag i forhold til sundhedsplejerskers rekruttering af forældre. Der blev rundsendt statusnyhedsbreve til hele Sundhedsplejen, og underviserne har holdt oplæg på fællesmøder, hvor alle kommunens sundhedsplejersker deltog. Information via mail i form af nyhedsbreve til OUH s medarbejdere Information og tilgængelighed i forhold til projektet samt involvering af brugere, som deltog og var væsentligt for at fastholde indsatsens deltagere, ligesom gode historier i pressen om familiernes udbytte har været en relevant måde at sikre løbende tilgang på. Der er endvidere dokumentation for, at det at møde andre og lave understøttende netværksdannelse i forhold til mennesker, der er i gang med at skabe forandring, har en positiv indflydelse for deltagelsen. 15 S i d e

Deltagere i projektet Slutrapport En god start - sammen Odense Kommune februar 2015 Rekrutteringen kan i nedenstående flowdiagram skitseres således: Projektleder (daværende) Afdelingsjordemoder Lokale medier Ledelsesniveau Samarbejdsaftale med jordemødre på OUH omkring rekruttering af gravide til projektet Sundhedsplejersker i projektet Samarbejdsaftale med jordemødre på OUH omkring rekruttering af gravide til projektet Jordemødre i projektet Internt: info om projektet på OUH s og Odense Kommunes hjemmeside Medarbejdere i projektet Udarbejdelse af indlægsseddel til pjecer Udarbejdelse af nyhedsbreve om projektet (OUH og OK) Introduktion af projektet for alle sundhedsplejersker i OK + eksterne medarbejdere Der har generelt været en god kommunikation mellem medarbejdere i projektet og deltagere/potentielle deltagere. Sundhedsplejerskerne har fulgt op på henvendelser, og de har gjort en stor indsats for at rekruttere deltagere til projektet. På personalemøder har jordemødrene informeret alle jordemødre på OUH om projektet Jordemødre har sendt breve til alle gravide (via vandrejournaler) i samarbejde med sundhedsplejerskerne i projektet Info og videoklip på Odense Kommunes intranet mhp. at orientere samarbejdspartnere Orientering om projektet på VIS info til brug for praktiserende læger Eksternt: Tilbud om åbent hus Plakater til biblioteker og dagligvarebutikker Pressemeddelelse Fig. 4. Flowdiagram over rekruttering til projektet: Aktører, faser og aktiviteter 3.3 LEDELSENS ROLLE HVORDAN HAR LEDELSEN PÅ FORSKELLIGE NIVEAUER UNDERSTØTTET INDSATSEN? (#4.6) Projektmedarbejderne oplevede et skifte i organiseringen af indsatsen i løbet af projektperioden. Fra projektstart oplevede alle det som en fordel, at så meget planlægningsarbejde som muligt blev lagt i projektgruppen for at involvere medarbejderne til fulde og derved få dem til at føle ejerskab for projektet. I opstarts- og rekrutteringsfasen var støtten fra ledelsen i form af praktisk bistand fra den daværende sundhedsfaglige konsulent, som er sammenfaldende med den efterfølgende funktionsleder i Sundhedsplejen. Støtten bestod fx helt konkret af udarbejdelse af diverse dokumenter, materialer osv. til indsatsen. Medarbejderne udtrykte stor glæde for denne støtte i opstarten af projektet og fandt 16 S i d e

konsulentens indsats meget værdifuld. Løbende gennem hele projektperioden støttede ledelsen indsatsen i form af konsulentbistand til de opgaver, sundhedsplejerskerne nu måtte have. Det har ifølge medarbejderne kunnet mærkes positivt, at den efterfølgende funktionsleder og leder af projektgruppen var en del af projektets opstart. Det gjorde, at funktionslederen havde ejerskab for indsatsen og derved arbejdede med stort engagement. Medarbejderne følte med den nye organisering og implementering af indsatsen i Sundhedsplejens drift, at ledelsen blev mere synlig og tydelig i projektet. Projektmedarbejderne følte i projektperioden til tider, at de arbejdede hårdt og alene, men denne selvforvaltning medførte også stort ejerskab for projektet, i og med de i særdeles høj grad har haft mulighed for selv at præge projektet og tilrettelæggelsen af undervisningen. Projektmedarbejderne oplevede dette som positivt, men de kunne også ind i mellem have ønsket et mere tæt samarbejde med projektets ledelse - primært i den indledende fase omkring rekrutteringen. Ledelsen viste dog gennem hele forløbet stor tillid til sundhedsplejerskerne og mente, at de havde de fornødne kompetencer til selv at planlægge og gennemføre rekrutteringen. Umiddelbart efter rekrutteringsfasen arrangerede daværende projektleder statusmøder med de fast tilknyttede sundhedsplejersker en gang om måneden. Således blev det muligt systematisk at støtte op omkring medarbejderne, drøfte projektets status og forskellige problemstillinger og anvende medarbejdernes viden og input i den overordnede ledelse af projektet. Disse månedlige møder har medarbejderne i projektet været meget begejstrerede for, og de har bidraget til, at medarbejderne har kunnet være en del af et trygt forum, hvor de kunne diskutere emner med ledelsen, som efterfølgende blev fulgt til dørs. Med samarbejdsaftalen lå der i forhold til jordemodercentrets opgaver ikke nogen forventning om, at jordemødre og/eller ledelsen på jordemodercentret aktivt skulle tage del i selve styringen af projektet og det praktiske arbejde omkring udarbejdelse af projekt- og rekrutteringsmateriale op mod rekruttering. I og med der ikke lå nogen forventning omkring dette, følte sundhedsplejerskerne i projektet sig en anelse alene omkring arbejdet med at facilitere øget rekruttering til indsatsen. På baggrund af samarbejdsaftalen mellem Odense Kommune og Jordemodercentret på OUH var der heller ikke aftaler omkring fastlagte styregruppemøder, hvorfor de aldrig fandt sted. Med driftsorganiseringen af projektet fandt man det ikke hensigtsmæssigt på daværende tidspunkt i projektforløbet at inddrage ledelsen på OUH i det praktiske projektarbejde. Til gengæld er projektet blandt flere andre ting blevet drøftet på månedlige møder omkring det generelle samarbejde mellem Sundhedsplejen i Odense Kommune og Jordemodercentret på OUH ledelserne imellem. Her er input og viden fra projektgruppen til jordemødrene blevet formidlet via funktionslederen i Sundhedsplejen. 17 S i d e

Sundhedsplejerskerne i projektgruppen havde en afgørende rolle i forbindelse med rekrutteringen, hvilket ledelsen tydeligt har påskønnet. Og sundhedsplejerskerne udtrykte også tilfredshed med den opbakning og støtte, de har fået, når det har været nødvendigt at inddrage ledelsen. Sundhedsplejerskerne i projektet oplevede gennem hele projektforløbet at have fået meget verbal ros for den udvikling og de tiltag, de har gennemført i forbindelse med rekrutteringen. Den vej rundt har sundhedsplejerskerne mærket interesse, omsorg og respekt omkring deres arbejde fra ledelsens side. 3.4 ANALYSE OG VURDERING HAR SAMARBEJDET MED ANDRE PARTER FUNGERET TILFREDSSTILLENDE? (#4.4) Overordnet har både ledelse og medarbejdere været godt tilfreds med de forskellige samarbejdsparters engagement i projektet, da det er lykkedes at rekruttere tilstrækkeligt med deltagere til at kunne stable en rigtig god indsats på benene. Sundhedsplejerskerne i projektet oplevede manglende opbakning fra praksisjordemødrene i henhold til den formelle aftale i forbindelse med rekrutteringen, men opbakningen fra jordemødrene blev bedre, som projektperioden skred frem. Den manglende opbakning, som sundhedsplejerskerne oplevede i starten fra jordemødrene, betød, at de af og til følte, at stod lidt alene med ansvaret for rekrutteringen. Sundhedsplejerskerne mener, at den manglende entusiasme omkring rekrutteringen til projektet fra jordemødrenes side kunne skyldes de mange andre projekter for gravide, som jordemødrene sideløbende har skullet rekruttere til på samme tid, og sundhedsplejerskerne havde forståelse for, at jordemødrene givetvis har følt sig mest knyttet til de projekter, som har ligget forankret i jordemodercentret. Ledelsen på Jordemodercentret på OUH har været meget imødekommende og yderst samarbejdsvillig, men sundhedsplejerskerne har savnet større opbakning i forhold til rekrutteringsindsatsen til netop En God Start Sammen. Samarbejdet med jordemødrene i rekrutteringsfasen kunne formentlig have set anderledes ud, hvis OUH jordemodercenter havde haft større ejerskab for indsatsen fra starten af projektet. Lederen af jordemodercentret udtrykker selv, at hendes rolle fra start af har været at stille medarbejdere til rådighed, og, at hun ikke så sig selv som en del af projektets ledelse. I den henseende kan man diskutere, om samarbejdet internt i projektets styregruppe har fungeret som først beskrevet i projektbeskrivelsen. Ud fra projektbeskrivelsen, ser det ud som om, at lederen af jordemodercentret spillede en stor rolle i projektets ledelse, - men i praksis viste det sig, at hun havde en meget lille rolle. Efter rekrutteringsfasen har man ikke oplevet nogen samarbejdsvanskeligheder med Jordemodercentret på OUH, og ledelsen på begge sider ønsker at udvikle på samarbejdet fremadrettet. 18 S i d e

I forhold til samarbejdet mellem sundhedsplejerskerne og de jordemødre, som har undervist i projektet, oplevede sundhedsplejerskerne et yderst effektivt og berigende samarbejde omkring undervisningen, og sundhedsplejerskerne vurderede, at jordemødrenes bidrag til indholdet har været rigtig godt. Der har været god sparring, erfaringsudveksling og faglig ping-pong. Ved at samarbejde med jordemødrene i undervisningen har hver faggruppe kunnet bidrage med en faglighed, som den anden faggruppe ikke var i besiddelse af. Det har højnet det faglige indhold og kvaliteten, og har motiveret begge faggrupper i deres arbejde, og begge parter vurderede, at det også har højnet udbyttet af undervisningen for deltagerne. Sundhedsplejerskerne vurderede, at det gode samarbejde blev styrket af, at de indledningsvis opsøgte jordmødrene på deres daglige arbejdsplads. Det var en forudsætning for det gode samarbejde, at de kommende tværsektorielle samarbejdspartnere indledningsvis lærte hinanden at kende fx gennem det fælles uddannelsesforløb. Begge faggrupper sparede meget med hinanden i forhold til det faglige indhold i undervisningen, og der har ved alle undervisningsgange været et særdeles godt samarbejde omkring indsatsen. Ved projektstart var der lagt op til, at en socialrådgiver skulle inddrages i indsatsen, men på trods af de erfaringer, sundhedsplejerskerne har gjort sig med forældrehenvendelser gennem projektet, har man ikke oplevet at have manglet denne fagperson som en del af projektet - og slet ikke som underviser. Hvis der til en undervisningsgang har været en familie, som har haft behov for at tale med en socialrådgiver, har man blot opfordret familien til at tage kontakt til egen rådgiver. HAR ORGANISERINGEN OMKRING INDSATSEN VÆRET HENSIGTSMÆSSIG? (#4.5) Sundhedsplejerskerne i projektet udtrykte stor tilfredshed omkring projektorganiseringen til trods for, at de ofte oplevede at stå alene med nogle af projektets største udfordringer. Antallet af undervisere (sundhedsplejersker) kunne have vist sig at være uhensigtsmæssig, hvis ikke de primære sundhedsplejersker i projektet havde vist sig at være så stabile, som de har. Der har derfor ligget en indbygget sårbarhed i projektet i forhold til, at der kun har været to undervisere fast tilknyttet. De to primære sundhedsplejersker har gennem hele projektet været i stand til at gennemføre undervisningen, hvorfor det ikke har været nødvendigt at trække de to ekstra sundhedsplejersker, der gennemførte træningsforløbet ind i undervisningen. De to ekstra sundhedsplejersker har derfor ikke opnået samme ejerskab for indsatsen som de primære. Det viste sig dog også at være en enorm gevinst for indsatsen at have to fast tilknyttede sundhedsplejersker i projektet i forhold til al holdfordeling og undervisningsindhold, som de selv har varetaget. Det har gjort, at de har fået et kæmpe ejerskab i forhold til materialet, og de har kunnet koncentrere sig 100 % omkring arbejdet med indsatsen i stedet for at skulle tænke på også at skulle forholde sig til anden almen sundhedspleje, som fx arbejdet med skolebørn. 19 S i d e

Antallet af jordemødre i undervisningsøjemed vurderes passende. Indledningsvis var der en fast jordemoder tilknyttet alle hold, men da hun gik på barsel, kom de to andre til og delte holdene ligeligt imellem sig. De har alle tre været meget engagerede og er kommet med faglige input og samme faglige viden til indsatsen. HVORDAN HAR OPSPORING/REKRUTTERING AF MÅLGRUPPEN FUNGERET? (#4.9) Som tidligere beskrevet måtte man i starten af rekrutteringsforløbet udvide det geografiske område for opsporing af målgruppen til hele Odense Kommune, og ligeledes er det beskrevet, at rekrutteringen til En God Start Sammen ikke kun har ladet sig gøre via den samarbejdsaftale, der indledningsvis blev formuleret med jordemødrene på OUH. Tilsammen har det således vist sig, at rekrutteringen til projektet var vanskeligere at gennemføre efter hensigten i Odense Kommune end først antaget. Sundhedsplejerskerne vurderede, at denne lidt rodede opstart i forhold til opsporing kunne være medvirkende årsag til jordemødrenes manglende motivation og opbakning til rekrutteringen. I Odense Kommune rekrutterede man ca. halvdelen af det i projektbeskrivelsen forventede antal. Set i bakspejlet har optimismen omkring rekrutteringen til projektet været for stor i forhold til indsatsen på markedsføringsområdet. Derudover blev der opsporet deltagere fra hele kommunen og ikke kun fra et geografisk afgrænset område, som først beskrevet. De primære årsager til den noget lavere rekruttering vurderedes at være manglende PR og markedsføring samt nedprioritering af rekruttering til projektet fra jordemødrenes side. Der har været hængt enkelte posters op på bibliotekerne i byen og indrykket en lille annonce i den lokale avis, men de har ikke været tydelige nok. 3.5 DELKONKLUSION På baggrund af det i afsnit 2.1 beskrevne har det været helt naturligt for Odense Kommune at ændre på organiseringen af indsatsen. Uanset de forskellige organisatoriske vilkår i og omkring projektet i den første to-årige periode, har det været projektets mål, der har været for øje i forhold til den konkrete organisering af indsatsen. Det blev således vurderet mest hensigtsmæssigt at drive projektet via en projektgruppe, som rummede medlemmer fra Sundhedstjenesten med ledelsesansvar og medarbejdere fra projektets praktiske del i form af undervisere. Til trods for stor samarbejdsvilje har oplevelsen af rekrutteringen til indsatsen været, at det ikke har været prioriteret særligt højt på Jordemodercentret på OUH. Med et særligt fokus på rekruttering kan indsatsen med stor succes forankres som en værdifuld kerneydelse i Sundhedstjenesten og Jordemodercentret i Odense, hvor indsatsen samtidig vil fordre et fantastisk tværgående samarbejde flere faggrupper imellem. 20 S i d e

På baggrund af det gode samarbejde, der har fundet sted blandt underviserne i de forskellige faggrupper i En God Start Sammen, har hele projektgruppen været overbevist om, at man i fremtiden skal satse på flere succesfulde samarbejdsrelationer mellem faggrupper tværsektorielt. Med udgangspunkt i denne indsats er der dannet grobund for et yderst velfungerende samarbejde jordemødre og sundhedsplejersker imellem. Som beskrevet i afsnit 2.1 var det de rette faggrupper, der har været inddraget i En God Start Sammen, og det har vist sig muligt at henvise til øvrige kommunale samarbejdspartnere, uden at de har været ansat i projektet. Set i bakspejlet, havde det været hensigtsmæssigt med en mere synlig markedsføring af indsatsen og strategi for dette. Den gravides konsultation hos jordemoderen har været den vigtigste kilde til rekruttering i projektperioden, men sundhedsplejerskerne hører oftere og oftere, at deltagere anbefaler indsatsen til andre, hvorfor det ses som fordelagtigt, at være mere synlig udadtil. Således bør man tænke en konkret markedsføringsstrategi ind forud for arbejdet med opsporing og rekruttering i forbindelse med forankring. 21 S i d e

4.0 IMPLEMENTERING AF INDSATSEN 4.1 INDSATSGRUPPENS KARAKTERISTIKA 4.1.1 DEN FORVENTEDE MÅLGRUPPES KARAKTERISTIKA Socioøkonomiske faktorer forstås bredt som individ- og familiemæssige faktorer, der typisk har sammenhæng til det enkelte individs/families økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, civilstand, fysiske og mentale helbred, fysiske, sociale og psykiske handicap, sociologiske forhold og etniske herkomst. Fra Sundhedsstyrelsen beskrives målgruppen som alle kommende forældre. Tilbuddet er således beregnet til at rumme alle forældre - både de forældre, der er velfungerende og skal have barn for første gang, og de forældre som ikke har så mange ressourcer. Målgruppen er også de forældre, som skal have barn nummer to eller tre. Det skal understreges, at målgruppen både inkluderer mænd og kvinder og inkluderer forældre med forskellig etnisk baggrund. Dog må forældrene tale og forstå dansk. I forhold til fastsættelsen af de målgrupper, man har ønsket inkluderet i indsatsen, har man taget udgangspunkt i pilotprojekt Sundhedshus (2009). Dette pilotprojekt skulle med en omlægning af sundhedsplejens hjemmebesøgsordning frigive ressourcer til differentierede indsatser målrettet familier med behov for ekstra råd og vejledning. På baggrund af dette har man valgt, at der i En God Start Sammen skulle være fokus på disse målgrupper: 1) Par og enlige, som er eller skal være forældre, hvor graviditet og barn udvikler sig naturligt og sundt. De tilbydes forældreuddannelsen En God Start Sammen, som har fokus på at styrke deres kompetencer, således at de kan drage omsorg for barnet samtidig med, de understøtter barnets sunde og naturlige udvikling. 2) Familier, hvor barnets trivsel/udvikling er vigende, eller hvor tilknytningen mellem barn og forældre er utryg, herunder forældre, der har haft en traumatisk graviditet og/eller fødsel eller forældre, hvor sociale omstændigheder truer barnets naturlige udvikling og sunde opvækstvilkår. Familierne her tilbydes op til syv årlige ekstra hjemmebesøg samt tværfaglige værksteds- og gruppeaktiviteter, som har fokus på at være netværksdannende og derved udvikle forældrenes handlekompetence. 22 S i d e

3) Familier med risici for overvægt eller anden livsstilsproblematik. Det drejer sig om familier, hvor barnets mad, drikke og spisevaner samt vaner vedr. fysisk aktivitet afviger fra myndighedernes anbefalinger samt familier, hvor barnets mor eller begge forældre, en søskende eller barnet er overvægtig, eller hvor familiens livsstil generelt kan påvirke sund udvikling for barnet. Med udgangspunkt i disse tre målgrupper appellerede Odense Kommune til en bred vifte af karakteristika blandt målgruppens deltagere. Da indsatsen var udbudt som et alment tilbud, undgik man derved stigmatisering. En analyse (foretaget forud for pilotprojekt Sundhedshus ) af de familier, der er tilknyttet Sundhedsplejen i Odense Kommune viser, at 39 % af familierne får mere end de ordinære fem hjemmebesøg, som tilbydes førstegangsfødende. 4.1.2 INDSATSGRUPPENS KARAKTERISTIKA Tabel 2 giver en oversigt over indsatsgruppens sundhedsmæssige og socioøkonomiske karakteristika ved baseline. Som redegjort for tidligere består indsatsgruppen af 151 personer, heraf er 95 (62,9 %) kvinder og 56 (37,1 %) er mænd. Langt størstedelen af indsatsgruppen var mellem 25 og 40 år da de startede på forældreuddannelsesprogrammet. Lige under halvdelen (47,7 %) er født mellem 1981 og 1985, og var således mellem 26 og 31 år, da de startede i En God Start Sammen. To mænd var over 40 år gamle og ingen kvinder. Kun én var under 22, da hun fødte sit barn, og kun fem (førnævnte inklusiv) var under 25 år. Der er en markant overvægt af veluddannede borgere i indsatsgruppen. 87,4 % af deltagerne har således gået i skole i mere end 12 år, og 61,6 % af deltagerne i indsatsgruppen har en Tabel 2 Andel blandt indsatsgruppe % af indsatsgruppe Total 151 100,0 % Kvinder 95 62,9 % Mænd 56 37,1 % Født 1986 eller senere 19 12,6 % Født 1981-1985 72 47,7 % Født 1976-1980 34 22,5 % Født 1971-1975 24 15,9 % Født 1970 eller tidligere 2 1,3 % Skolegang > 12 år 132 87,4 % Skolegang 12 år 19 12,6 % Uddannelse på BA-niveau eller derover 93 61,6 % Uddannelse under BA-niveau 58 38,4 % De 8 kostråd har betydning i hverdagen 117 77,5 % De 8 kostråd har ikke betydning i hverdagen 17 11,3 % Dyrker motion 119 78,8 % Dyrker ikke motion 32 21,2 % Overvægtige (Mænd eller kvinder før graviditet) 53 35,1 % Ryger 6 4,0 % Ikke-ryger 144 95,4 % Bor alene 3 2,0 % Bor ikke alene 148 98,0 % uddannelse på bachelorniveau eller derover (nb. uddannelseskategorien andet er talt som under BAniveau). 23 S i d e

Ser man på de målte faktorer, der fortæller om indsatsgruppens livsstil, dyrker 78,8 % motion i fritiden og 95,4 % er ikke-rygere. Således er det lidt mere end en femtedel af deltagerne, som ikke er fysisk aktive, og ca. 1 ud af 25, der ryger. Ses der på karakteristika i forhold til kost og overvægt tilkendegiver 77,5 % af deltagerne, at Sundhedsstyrelsens 8 kostråd har indflydelse på deres hverdag. 11,3 % tilkendegiver, at kostrådene ikke har betydning for deres måde at leve på i hverdagene og i sammenhæng med dette, er det bemærkelsesværdigt, at 35,1 % af indsatsgruppens deltagere er overvægtige 1. Tre kvinder fra indsatsgruppen bor alene. Ud af indsatsgruppens 151 personer har 41 af dem deltaget i værkstedet Let vejen. Deres karakteristika fremgår af tabel 3. I Odense Kommune har man gennemført mere end 20 Let vejen forløb, og langt flere end de 41 har således deltaget på kurset, idet man dels har rekrutteret forældre, der ikke har været en del af indsatsen, og dels har en del forældre, som har deltaget i projektet, men ikke tæller med i indsatsgruppen. Som det fremgår af tabel 3 er den del af indsatsgruppen, der har Tabel 3 Deltaget i Let vejen Opgjort i % p-værdi ved χ 2 test Total 41 100,0 % Kvinder 34 82,9 % Mænd 7 17,1 % 0,002 Født 1986 eller senere 3 7,3 % Født 1981-1985 28 68,3 % Født 1976-1980 7 17,1 % Født 1971-1975 2 4,9 % Født 1970 eller tidligere 1 2,4 % 0,017 Skolegang > 12 år 39 95,1 % Skolegang 12 år 2 4,9 % 0,08 Uddannelse på BA-niveau eller derover 29 70,7 % Uddannelse under BA-niveau 12 29,3 % 0,16 De 8 kostråd har betydning i hverdagen 37 90,2 % De 8 kostråd har ikke betydning i hverdagen 3 7,3 % 0,24 Dyrker motion 35 85,4 % Dyrker ikke motion 6 14,6 % 0,23 Overvægtige (Mænd eller kvinder før graviditet) 17 41,5 % 0,31 Ryger 0 0 % Ikke-ryger 40 97,6 % - Bor alene 1 2,4 % Bor ikke alene 40 97,6 % - deltaget i Let vejen, signifikant forskellig fra den resterende indsatsgruppe ift. flere af de opstillede parametre. Der er signifikant flere kvinder i Let Vejen gruppen (p-værdi 0,002), og alderssammensætningen er også signifikant anderledes fra den øvrige indsatsgruppe (p-værdi 0,017). Let vejen-gruppen udgøres af markant flere i alderen 26-31 år, og især de ældre fra indsatsgruppen er ikke repræsenteret i samme grad på Let vejen. En anden stærk tendens, som dog akkurat ikke er signifikant ift. det almene kriterium, er, at Let vejen-gruppen har gået i skole i længere tid (p-værdi 0,08), og er bedre uddannet (p-værdi 0,016) end den resterende indsatsgruppe. Det bemærkes desuden, at indsatsgruppens overvægtige er stærkt repræsenteret på Let vejen. 41,5 % af deltagerne på Let vejen var overvægtige mod 35, 1 % i indsatsgruppen generelt. Denne forskel er dog ikke signifikant (p-værdi 0,31). 1 Overvægt er beregnet som BMI på baggrund af deltagernes angivelse af højde og vægt. Deltagere med BMI >25 betragtes som overvægtige. For kvinder gælder, at vægten skal være angivet som FØR graviditet. 24 S i d e

4.1.3 FRAFALDSANALYSE Jævnfør tabel 1 har indsatsen oplevet et frafald på ca. 36 % (86 personer). Det bemærkes, at det kun er 25 ud totalgruppens 237 (ca. 10,5 %), der er faldet fra mellem mødegang 6 og mødegang 11 og således, at størstedelen af frafaldet i Odense (>70 %) har fundet sted før sjette mødegang. Tabel 4 giver et overblik over de socioøkonomiske karakteristika for hhv. indsatsgruppen og frafaldsgruppen. Det fremgår bl.a., at der er stærk signifikant forskel på kønsfordelingen i de to grupper (pværdi 0,02), idet mændene er tydeligt overrepræsenteret i frafaldsgruppen sammenlignet med indsatsgruppen. Dette overraskede instruktørerne, der var enige om, at det reelle billede har været, at forældrene vælger at stoppe sammen, når de stopper. Der har desværre ikke været ført deltagerlog over fremmødet på holdene, så det er ikke umiddelbart muligt at opklare dette misforhold. En beklagelig mulighed kunne være, at fædrene er mindre tilbøjelige til at udfylde skemaerne, og således fejlagtigt ikke indgår i indsatsgruppen. Tabel 1 Baseline Baseline + interim I Baseline + interim II Baseline + endline Frafald Hold 1 10 7 7 7 3 Hold 2 14 11 8 6 8 Hold 3 18 14 14 13 5 Hold 4 18 14 13 12 6 Hold 5 17 14 13 12 5 Hold 6 7 7 7 7 0 Hold 7 18 14 14 12 6 Hold 8 17 14 13 12 5 Hold 9 16 15 16 15 1 Hold 10 18 9 14 16 2 Hold 11 16 12 12 8 8 Hold 12 21 17 13 10 11 Hold 13 11 8 8 7 4 Hold 14 20 8 11 6 14 Hold 15 16 12 11 8 8 Total 237 176 174 151 86 Gnmsnit 15,8 11,7 11,6 10,1 5,7 Tabel 4 Andel blandt % af Frafald % af p-værdi ved indsatsgruppe indsatsgruppe frafald χ 2 test Total 151 100,0 % 86 100 % Kvinder 95 62,9 % 45 52,3 Mænd 56 37,1 % 41 47,7 0,02 Født 1986 eller senere 19 12,6 % 15 17,4 % Født 1981-1985 72 47,7 % 44 51,2 % Født 1976-1980 34 22,5 % 14 16,3 % Født 1971-1975 24 15,9 % 11 12,8 % Født 1970 eller tidligere 2 1,3 % 2 2,3 % 0,48 Skolegang > 12 år 132 87,4 % 74 86 % Skolegang 12 år 19 12,6 % 12 14 % 0,76 Uddannelse på BA-niveau eller derover 93 61,6 % 45 52,3 % Uddannelse under BA-niveau 58 38,4 % 41 47,7 % 0,16 De 8 kostråd har betydning i hverdagen 117 77,5 % 60 69,8 % De 8 kostråd har ikke betydning i hverdagen 17 11,3 % 17 19,8 % 0,07 Dyrker motion 119 78,8 % 72 83,7 % Dyrker ikke motion 32 21,2 % 14 16,3 % 0,36 Overvægtige (Mænd eller kvinder før graviditet) 53 35,1 % 31 36 % 0,88 Ryger 6 4,0 % 11 12,8 % Ikke-ryger 144 95,4 % 75 87,2 % 0,12 Bor alene 3 2,0 % 4 4,7 % Bor ikke alene 148 98,0 % 82 95,3 % 0,24 I juni 2013 valgte man i projektgruppen at overgå til elektronisk indsamling af spørgeskemaerne, så man fik bedre tid til at koncentrere sig om det faglige indhold, men det betød også, at instruktørerne der 25 S i d e