Når hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg



Relaterede dokumenter
depolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

ESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST

Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget?

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Livet med atrieflimmer Ann Dorthe Zwisler, REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet

Dansk Cardiologisk Selskab

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Lægedage november 2015

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: MANAGEMENT OF HYPERTROPHIC CARDIOMYOPATHY HØRINGSUDKAST

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

EKG i praksis PRAKSISDAG D

Ekg tolkning i almen praksis.

AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN. Christian Lange. Scandic Hotel

Årsberetning for kateterbaseret ablation af hjerterytmeforstyrrelser i Danmark (ablation.dk)

Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Jesper Reimers Speciallæge i Pædiatri Subspeciale i Børnekardiologi Overlæge Børneafdelingen Rigshospitalet

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE

Atrieflimren og Akbehandling. Dialogmøde 5.oktober 2017

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: 2014 ESC/ESA Guidelines on non cardiac surgery: cardiovascular assessment and management

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA (BASIS)

Retten på Frederiksberg

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer

fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

2016 ESC Guidelines for the management of atrial fibrillation developed in collaboration with EACTS

REGISTRERINGSSKEMA NIP-Apopleksi Landsdækkende

Farmakologisk behandling af Hypertension

Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem parterne: Arne Jacobsens Allé 13 6.

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved

Kan min hjertepatient tåle at rejse i højderne?

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Sportskardiologi - et nyt subspeciale

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

Dansk Cardiologisk Selskab

Tjekliste for Databasen for atrieflimren i Danmark. Dato og initialer. Koder for indikatorer for atrieflimren i Danmark (AFDK)

Kardiologisk uddannelse

lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær

Hjerte CT T H O M A S K R I S T E N S E N B I L L E D D I A G N O S T I S K A F D E L I N G K Ø G E S Y G E H U S

Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Dansk Cardiologisk Selskab

Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

!!"!# $ !" # $% #

B01AA (vitamin K antagonister) B01AE07 (dabitagran) B01AF01 (rivaroxaban) B01AF02 (apixaban) B01AF03 (edoxaban (lixiana))

Når hjertet mister rytmen

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Kardiologisk screening i håndbold

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Velkommen til Lægedage

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

EKG i teori og praksis

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Dansk Cardiologisk Selskab

Status for Trombolyse Grethe Andersen Overlæge dr. med. Neurologisk afd. Århus Sygehus

GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS

Hypo- og hyperthyreose hos voksne. - De vigtigste anbefalinger fra den kliniske vejledning

Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.

KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Tolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

AtrieFlimren i Danmark. Dansk Atrieflimren Database. Dokumentalistrapport. Version 1.0

Nyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH

Fysiske arbejdskrav og fitness

Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis?

DATADEFINITIONER FOR NIP-hjerteinsufficiens

Klapsygdomme Insufficiens à utæthed af klappen Stenose à nedsat areal

Transkript:

Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012

Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd

AGENDA Nyeste retningslinier Udredning EHRA-klassifikation Frekvens vs. rytmekontrol Tromboseprofylakse Upstream therapy Atrieflimren klinikker

Atrieflimren og flagren Sinusrytme Atrieflagren Atrieflimren

Apopleksi Typer af stroke - mechanismer Kardiale embolier udgør ca. 20% af årsag til stroke De kan pga deres størrelse medfører større cerebrale infarkter end de øvrige årsager

Epidemiologi 1 2 % af befolkningen Forventes at fordobles over de næste 50 år 5 x risiko for apopleksi Apopleksirisiko 5 % per år Mortalitet x 2

AF- guidelines 2010 (med enkelte justeringer 2012)

Behandlingsstrategi Forebyggelse af tromboemboli Optimal behandling af samtidig hjertesygdom Symptomlindring Frekvenskontrol Rytmekontrol Fokus på sikker behandling

CASE 1 57 årig tidligere rask mand henvender sig med fornemmelse af hjertebanken gennem nogle timer Objektivt: ret upåvirket, BT 165 /95 Stc: perpetua, ingen mislyde, Stp: i.a HB, væsketal, Infektionstal, TSH, BS: i.a. Udredning og behandling? Hvad siger guidelines?

Udredning og behandling ACEI = angiotensin-converting enzyme inhibitor; AF = atrial fibrillation; ARB = angiotensin receptor blocker; PUFA = polyunsaturated fatty acid; TE = thrombo-embolism. European Heart Journal (2010) 31, 2369-2429

Atrieflimren påskyndet ventrikelfrekens

Atrieflagren

Konvertering, TEE og AK-beh. AF = atrial fibrillation; DCC = direct current cardioversion; LA = left atrium; LAA = left atrial appendage; OAC = oral anticoagulant; SR= sinus rhythm; TOE= transoesophageal echocardiography. European Heart Journal (2010) 31, 2369-2429

CHA 2 DS 2 -VASc score *Prior myocardial infarction, peripheral artery disease, aortic plaque. Actual rates of stroke in contemporary cohorts may vary from these estimates.

Stroke rate ifølge CHA 2 DS 2 -VASc score

Figur 15.2 Flowchart til vurdering af indikation for AK-behandling ved AFLI. (DCS s NBV)

HAS-BLED score, blødningsrisiko Blødningsrisiko %/år: Score 0-1 1.02, score 2: 1.88 Score 3: 3,74

Upstream therapy

Konklusion CASE 1 Konvertering af AF AK-behandling Ekkokardiografi Behandling af hypertension med ACEI/ARB ( upstream therapy) Betablokker til rytme (og frekvens) kontrol

CASE 2 67 mand, tidl indl og DC-konv. for AF. Siden i selozok behandling 100 mg. BT velreguleret Gennem det sidste år haft flere tilfælde med hjertebanken ledsaget af åndenød og træthed I f.m. anfald svært ved at klare sit arbejde Varer fra 2 til 8 timer - enkelte anfald op til 1 døgn Hyppighed måske hver anden måned, undertiden hver 14 dag. Tendens til tiltagende hyppighed

Udredning og behandling ACEI = angiotensin-converting enzyme inhibitor; AF = atrial fibrillation; ARB = angiotensin receptor blocker; PUFA = polyunsaturated fatty acid; TE = thrombo-embolism. European Heart Journal (2010) 31, 2369-2429

Patientens klinik Føles hjerterytmen regelmæssig eller uregelmæssig Dokumentation for AF: EKG, eventrecorder Hvor hyppige og langvarige anfald Sværhedsgrad af symptomer EHRAscore

EHRA scoring Trin 1: Hvilke symptomer har patienten? Trin 2: Er symptomerne relateret til AF? Trin 3: Hvor meget påvirker de AFrelaterede symptomer patienten (livskvalitet)?

EHRA-klassifikation af AF-symptomer

Associerede sygdomme Arteriel hypertension Hjertesvigt Klapsygdom Mitralklap, tidligt i forløb Aortastenose, sent i forløb Iskæmisk hjertesygdom (akut og kronisk) Kardiomyopatier

Associerede faktorer Alder Hypertyreose, også subklinisk Fedme Diabetes mellitus KOL Søvnapnoe Kronisk nyresvigt

Udredning og behandling ACEI = angiotensin-converting enzyme inhibitor; AF = atrial fibrillation; ARB = angiotensin receptor blocker; PUFA = polyunsaturated fatty acid; TE = thrombo-embolism. European Heart Journal (2010) 31, 2369-2429

Typer af atrieflimren

Rytmekontrol Figur 15.3 Flowchart til valg af ablation eller antiarytmika (i alfabetisk rækkefølge) til rytmekontrolbehandling (DCS s NBV)

DC convertering for AF a Class of recommendation. b Level of evidence. AF = atrial fibrillation; DCC = direct current cardioversion.

Principper for AAA-behandling Formålet skal være symptomlindring Effekt af AAA-er moderat Succeskriteriet for AAA-terapy er reduktion i AF, sjældnere elimination Ved behandlingssvigt med et AAA kan forsøges et andet Risiko for proarytmi Sikkerhed frem for effekt

Ablation hvem? Atrieflagren isthmus blok Paroxystisk AF, symptomatisk < 75 år, hvor AAA ikke har været effektiv eller er intolerabel I udvalgte tilfælde persisterende og langvarig persisterende AF Overvejes ved yngre og ellers raske uden forudgående forsøg med AAA

Imod ablation taler: Permanent AF Dilatation af venstre atrium > 50 mm Alder > 75 80 Betydelig (kardiel) comorbiditet DOG Udvalgte pt. med hjertesvigt og/eller nedsat EF

Ablation

Pulmonalvene stenose

Esofagus fistel

Perikardie exudat

Nernus phrenicus parese

Konklusion CASE 2 Paroxystisk AF EHRA 3 CHA 2 DS 2 -VASc score: 2 AK-behandling Rytmekontrol AAA og / eller ablation Upstream-therapy (BT s kontrol) ACEI/ARB

CASE 3 70 årig mand med hypertension, paroxystisk AF siden 57 års alderen. Tidligere ablateret samt DC-konverteret flere gange. Nu i behandling med antiarytmika (AAA). Møder til kontrol. Asymptomatisk. EKG: atrieflimren, frekvens 85

CASE 3 Hvad nu? Sep. AAA Frekvenskontrol AK-behandling BT-s kontrol (ACEI/ARB))

Frekvenskontrol

Frekvenskontrol.Eur Heart J 2010;31:2369-2429

Typisk udvikling af AF over tid

Naturforløb af AF et al. Eur Heart J 2010;31:2369-2429 The European Society of Cardiology 2010. All rights reserved. For Permissions please email: journals.permissions@oxfordjournals.org.

Atrieflimren klinikker

Efterlevelse af guidelines

Resultat RRR 35 %

Skræddersyet behandling til den enkelte patient Atrieflimren

Tak for opmærksomheden