Workshop 5. Finn Holst



Relaterede dokumenter
Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017

Besvarelse og konklusion. Evaluering af Skolens Boglige Profil Eisbjerghus Efterskole

Forenklede Fælles Mål

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Hvilken faglighed? Hvad er skolen sat i verden til? Endnu dygtigere, og trives endnu bedre. Trivselsforum 2015 Fokus på faglighed

Motivation og brobygning - mødet med erhvervsuddannelserne UVM konference om brobygningsaktiviteter Nyborg Gymnasium 7. Juni 2018

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Innovationsforløb i et partnerskabssamarbejde mellem Københavns Befæstning og Valhøj Skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Folkeskolens formål til eftersyn

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Topmotivation i uddannelsessystemet?

Unge, motivation og uddannelse

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Social læring i skolen

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

Aktuelt fra Undervisningsministeriet. Matematiklærerens dag 11. april 2018

Du er nu landet. Velkommen til IBO Modellen

GRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE SKOLELIV NAVN

Til folkeskoler, kommuner og amter

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk

Forenklede Fælles Mål tysk

Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Det gode samarbejde og overførbarhed til andre målgrupper. Anders Ladegaard Formand UU DANMARK

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

SFO pædagogik skal frem i lyset

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Et fagligt løft af folkeskolen

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,

Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?

Fællesfagligt samarbejde i naturfagene og forenklede Fælles Mål

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Rådgivningsgruppen for Fælles Måls anbefalinger til Undervisningsministeriets vejledningsmateriale

Politik for engelsk i Helsingør Kommune

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Forslag til indsatsområde

Unge, motivation og læringsmiljø

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag

Model 1 blev opstillet med forslag om, at: - Skolerne skal udvide lektionsantallet i samfundsfag ved at anvende den understøttende undervisning.

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Formålstyret undervisning

vision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Understøttende undervisning

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

INDLEDNING INDLEDNING

HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Statusrapport 2017: GLOBAL HOUSE

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Revidering af fælles mål

Usserød Skoles værdiregelsæt

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,

Transkript:

FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN, 18 AUGUST 2015 Workshop 5 Er målstyret dannelse mulig? om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse fra et fagdidaktisk perspektiv Finn Holst

Workshop 5. Er målstyret dannelse mulig? - om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse - fra et fagdidaktisk perspektiv Med de forenklede fælles mål er den danske skole ifølge slagordene gået fra undervisningsmålstyret til læringsmålstyret. Men er det så enkelt? Kan man reducere dannelsesmålene til simple målmiddel-didaktiske konstruktioner? Kan man måle dannelse (og er det nødvendigvis målet at måle om målene nås)? Er dannelse og kompetencer modsætninger? Eller to perspektiver på det samme? Er de såkaldt forenklede mål i virkeligheden kompleksitetsreducerende kompleksitetsforøgelse?

Fagenes teksthierarki central / lokal / vejledende 1993-loven Klare Mål 2002 Fælles Mål 2004 Formål CKF Formål CKF Formål Trin- og Slutmål Centrale bestemmelser (CKF udgår) Læseplaner + Delmål Læseplaner Beskrivelser Læseplaner Lokale bestemmelser Elevens alsidige Elevens alsidige Vejledning Undervisningsvejledning Vejledende tekster

Fælles Mål 2004-2009 Struktur for Fælles Mål - ex med fag med 3-6 - 9 forløb Folkeskoleloven -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Fagformål finmål Beskrivelser trinmål trinmål trinmål Læseplan Undervisningsvejledning Elevens alsidige personlige udvikling Indholdsbeskrivelser Trinmål Slutmål Prøvebekendtgørelse

FFM 2014 struktur

Input-orienteret planlægning Dannelsesdidaktisk tradition Klafki, Benner, hel del For-Mål Slut-Mål HEL INPUT DIDAKTISK PROCES OUTPUT DEL

Output-baseret planlægning Curriculum-tradition Mål-middel didaktik Tyler 1950 del hel For-Mål Slut-Mål HEL INPUT DIDAKTISK PROCES OUTPUT DEL

Den dynamiske proces mellem input og output FORMÅL Kompetence (som dannelsesindhold) SLUT-MÅL INPUT DIDAKTISK PROCES OUTPUT

Kompetencebegrebet henviser [...] til, at en person er kvalificeret i en bredere betydning. Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i købet er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår i kompetence også personens vurderinger og holdninger og evne til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger. (Per Schultz Jørgensen 1999)

Per Schultz Jørgens (2001, s. 186-187) fremhæver yderligere, at kompetence er noget der... drejer sig om selvværd, om at se sig selv som en helhed og med et samlende perspektiv [ ] det, der sætter mennesket i stand til at udfolde sig, optræde, handle og succesrigt træffe vigtige afgørelser, [det, der] sætter mennesket i stand til at opnå social gennemslagskraft og en tydelig respekt og anerkendelse fra omgivelserne som tilbagemelding på de valg, der træffes, og de handlinger, der gennemføres.

Hel-del logik: Kompetencer indeholder færdigheder og viden samt vurderinger og holdninger, og er situations- og handleorienterede F V Del hel logik: Færdigheder og viden er en forudsætning for kompetence. Kompetence kan ikke reduceres til færdigheder og viden. F F V V F F V V

Daniel Pinker, (2011) - om motivation og drive: Traditionel hvis-så motivation (gulerod): rutinehandlinger / træningsopgaver. Kan bl.a. fostre uhensigtsmæssig kort-sigtet tænkning. Mere komplicerede opgaver kræver en anden form for motivation, som er koblet til formål og meningsfuldhed. [it] concerns itself less with the external rewards an activity brings - and more with the inherent satisfaction of the activity itself.

Fem motivationsformer (Mette Pless): Præstations-motivation ønsket om at performe godt, at præstere og få gode karakterer (n1,2,3) Videns-motivation om faglig nysgerrighed og interesse i at udforske et fag (Færdigheds og vidensmål / færdigheder og kundskaber ) Mestrings-motivation at lykkes med en udfordring (kompetenceorienteret) Involverings-motivation at være med til selv at præge undervisningen (involvering og engagement kompetenceorienteret) Relations-motivation plads i klassens fællesskab og relation til lærerne (social kompetence)