Workshop 5. Finn Holst



Relaterede dokumenter
Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Forenklede Fælles Mål

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Unge, motivation og læringsmiljø v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Uddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Folkeskolens formål til eftersyn

Vejledning til skriftlig prøve i geografi

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Unge, motivation og uddannelse

Social læring i skolen

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Unges motivation for at lære og få en uddannelse. Peder Hjort-Madsen Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet København

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

Du er nu landet. Velkommen til IBO Modellen

GRUPPEVEJLEDNING I 7. KLASSE DET GODE SKOLELIV NAVN

Til folkeskoler, kommuner og amter

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Forenklede Fælles Mål tysk

Unge og uddannelse Trivsel, læring og motivation

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

SFO pædagogik skal frem i lyset

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Et fagligt løft af folkeskolen

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,

Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Reformen. Forenklede Fælles Mål

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Vejledning til den skriftlige prøve i geografi

Læringsmålsorienteret didaktik 1 hold 2

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Kvalificeret seksual-og sundhedsundervisning i grundskolen et samarbejde mellem Sex & Samfund og landets kommuner

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Forslag til indsatsområde

Unge, motivation og læringsmiljø

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning og læringsplatforme

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Understøttende undervisning

Tendenser i ungdomslivet og udsathed i dag

INDLEDNING INDLEDNING

HANDLINGSPLAN FOR SØNDERVANGSKOLEN

Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.

Unge på kanten. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh. Noemi Katznelson,

Transkript:

FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN, 18 AUGUST 2015 Workshop 5 Er målstyret dannelse mulig? om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse fra et fagdidaktisk perspektiv Finn Holst

Workshop 5. Er målstyret dannelse mulig? - om formålsparagraffen, de forenklede Fælles Mål og spørgsmålet om dannelse - fra et fagdidaktisk perspektiv Med de forenklede fælles mål er den danske skole ifølge slagordene gået fra undervisningsmålstyret til læringsmålstyret. Men er det så enkelt? Kan man reducere dannelsesmålene til simple målmiddel-didaktiske konstruktioner? Kan man måle dannelse (og er det nødvendigvis målet at måle om målene nås)? Er dannelse og kompetencer modsætninger? Eller to perspektiver på det samme? Er de såkaldt forenklede mål i virkeligheden kompleksitetsreducerende kompleksitetsforøgelse?

Fagenes teksthierarki central / lokal / vejledende 1993-loven Klare Mål 2002 Fælles Mål 2004 Formål CKF Formål CKF Formål Trin- og Slutmål Centrale bestemmelser (CKF udgår) Læseplaner + Delmål Læseplaner Beskrivelser Læseplaner Lokale bestemmelser Elevens alsidige Elevens alsidige Vejledning Undervisningsvejledning Vejledende tekster

Fælles Mål 2004-2009 Struktur for Fælles Mål - ex med fag med 3-6 - 9 forløb Folkeskoleloven -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Fagformål finmål Beskrivelser trinmål trinmål trinmål Læseplan Undervisningsvejledning Elevens alsidige personlige udvikling Indholdsbeskrivelser Trinmål Slutmål Prøvebekendtgørelse

FFM 2014 struktur

Input-orienteret planlægning Dannelsesdidaktisk tradition Klafki, Benner, hel del For-Mål Slut-Mål HEL INPUT DIDAKTISK PROCES OUTPUT DEL

Output-baseret planlægning Curriculum-tradition Mål-middel didaktik Tyler 1950 del hel For-Mål Slut-Mål HEL INPUT DIDAKTISK PROCES OUTPUT DEL

Den dynamiske proces mellem input og output FORMÅL Kompetence (som dannelsesindhold) SLUT-MÅL INPUT DIDAKTISK PROCES OUTPUT

Kompetencebegrebet henviser [...] til, at en person er kvalificeret i en bredere betydning. Det drejer sig ikke kun om, at personen behersker et fagligt område, men også om, at personen kan anvende denne faglige viden og mere end det: anvende den i forhold til de krav, der ligger i en situation, der måske oven i købet er usikker og uforudsigelig. Dermed indgår i kompetence også personens vurderinger og holdninger og evne til at trække på en betydelig del af sine mere personlige forudsætninger. (Per Schultz Jørgensen 1999)

Per Schultz Jørgens (2001, s. 186-187) fremhæver yderligere, at kompetence er noget der... drejer sig om selvværd, om at se sig selv som en helhed og med et samlende perspektiv [ ] det, der sætter mennesket i stand til at udfolde sig, optræde, handle og succesrigt træffe vigtige afgørelser, [det, der] sætter mennesket i stand til at opnå social gennemslagskraft og en tydelig respekt og anerkendelse fra omgivelserne som tilbagemelding på de valg, der træffes, og de handlinger, der gennemføres.

Hel-del logik: Kompetencer indeholder færdigheder og viden samt vurderinger og holdninger, og er situations- og handleorienterede F V Del hel logik: Færdigheder og viden er en forudsætning for kompetence. Kompetence kan ikke reduceres til færdigheder og viden. F F V V F F V V

Daniel Pinker, (2011) - om motivation og drive: Traditionel hvis-så motivation (gulerod): rutinehandlinger / træningsopgaver. Kan bl.a. fostre uhensigtsmæssig kort-sigtet tænkning. Mere komplicerede opgaver kræver en anden form for motivation, som er koblet til formål og meningsfuldhed. [it] concerns itself less with the external rewards an activity brings - and more with the inherent satisfaction of the activity itself.

Fem motivationsformer (Mette Pless): Præstations-motivation ønsket om at performe godt, at præstere og få gode karakterer (n1,2,3) Videns-motivation om faglig nysgerrighed og interesse i at udforske et fag (Færdigheds og vidensmål / færdigheder og kundskaber ) Mestrings-motivation at lykkes med en udfordring (kompetenceorienteret) Involverings-motivation at være med til selv at præge undervisningen (involvering og engagement kompetenceorienteret) Relations-motivation plads i klassens fællesskab og relation til lærerne (social kompetence)