Børns Venskabsfamilier Dokumentation og evaluering 2008 Udarbejdet af Mille Malene Buch-Andersen og Anne Tang December 2008
INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. INDLEDNING...5 Formålet med denne dokumentation og evaluering... 5 2. FORARBEJDET DEN TEORETISKE BASE OG HISTORIK...7 Baggrunden for dokumentationsmodellen... 7 Forandringsteori... 7 Forandringsteoriens logik...7 Red Barnets dokumentationsmodel... 8 Tilblivelse af venskabsfamilieprogrammets dokumentationsmodel...8 Indikatorer...9 3. METODE... 11 Red Barnets database...11 Spørgeskemaundersøgelsen...11 Hvor mange har svaret?...12 Kvalitative interviews...12 Hvem har vi spurgt?...13 Hvordan har vi spurgt?...13 4. PROFIL AF MÅLGRUPPEN... 14 Hvem søger om at få en venskabsfamilie?...14 Årsag til henvendelse...14 Barnets køn og alder...14 Civilstatus og forældremyndighed...15 Forældres erhverv...16 Geografi og boligområde...17 Hvem søger om at blive venskabsfamilie?...18 Venskabsfamiliernes erhvervsmæssige placering...18 Geografi...20 5. SDQ SKALAEN OG BØRNENES PLACERING... 21 Resultater...21 6. INDIKATORER TIL MÅLING AF PROGRAMMET...23 Ressourcer...23 1/ Henvendelser...23 2
2/ Realisering...25 3/ Ressourcer...25 4/ Henvendelser...26 5/ Realisering...27 6/ Behov...28 Organisatoriske forudsætninger...28 7/ Begrundelse for match...28 8/ Målsætning...29 Aktiviteter...29 9/ Antal besøg...29 10/ Kvaliteten af besøget...30 11/ Kvaliteten af besøget...31 Kurser...32 12/ Der er ikke opstillet indikatorer for kurser...32 Rådgivning...33 13/ Antal opkald og tidsforbrug pr. opkald...33 14/ Indhold af samtale...33 15/ Opfølgning på samtale der kræver dette...33 Resultater...33 16/ Længden af forholdet...33 17/ Parternes vurdering af indholdet af relationen...33 18/ Parternes vurdering af indholdet af relationen...35 19/ Brud årsager...36 Trivsel...37 20/ Barnets vurdering af øget trivsel...37 7. NYE TEMAER...40 Taknemmelighed...40 For mors skyld...40 Forældreinddragelse...41 Familiekultur...41 8. OPSAMLING...43 Status...43 Det videre arbejde...43 BILAG:...45 1. Spørgeguide...45 2. Interviewudskrifter...45 3. Spørgeskema...45 4. Tabeller og opgørelser over database og spørgeskema...45 5. Metodepapir...45 3
6. Rambøll s Rapport...45 4
1. INDLEDNING Red Barnets venskabsfamilieprogram har rødder helt tilbage til Red Barnet Danmarks oprettelse i 1945. Det skete i forbindelse med afslutningen af 2. Verdenskrig og formålet var at hjælpe de krigsramte børn i Europa. Det foregik dels ved bespisningsprogrammer i de sønderskudte byer og dels ved at formidle tre måneders rekreationsophold for de sultne børn hos frivillige danske familier. Flere end 21.000 børn kom til Danmark i perioden 1945 til 1949. På tre måneder skulle børnene genvinde de tabte kræfter og kilo, så de kunne vende styrket tilbage til deres ødelagte samfund. I 1949 stoppede transporterne af udenlandske børn til Danmark og derefter rettede Red Barnet fokus mod børn i Danmark, der levede under så dårlige sociale og fysiske forhold, at de havde behov for rekreation på landet. I løbet af 1950 erne fik tusindvis af børn kontakt med en feriefamilie. Feriebørnsprogrammet har sidenhen udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og børnenes behov. I 2008 skiftede programmet navn til Red Barnets venskabsfamilier. Navneskiftet skal ses i lyset af, at nutidens målgruppe af børn og deres forældre har behov for et ekstra familienetværk, da de i mange tilfælde lever socialt isoleret på grund af fattigdom, mangel på netværk eller på grund af kronisk sygdom. I dag formidler Red Barnet kontakt mellem venskabsfamilier og børn og forældre, hvor formålet med kontakten er at skabe en bæredygtig relation, der medvirker til at skabe bedre trivsel for børnene og deres forældre. Formålet med denne dokumentation og evaluering Formålet med denne evaluering er at få viden om hvilken betydning det har for børn og deres forældre at have kontakt til en venskabsfamilie over tid, samt at Red Barnet kan få viden om, hvad og hvor der evt. skal justeres i programmet for at opnå de opstillede mål. Vi vil med andre ord gerne indkredse, hvad det betyder for børnenes trivsel at have kontakt til en venskabsfamilie, samt hvad der eventuelt skal forbedres, tilføres eller ændres for at nå målet. Et andet formål er at Red Barnet kan indsamle viden om børnenes livssituation til brug i Red Barnets fortalerarbejde, samt at dokumentere programmets omfang, kvalitet og effekt. En sådan dokumentation er brugbar for, at donorer og sponsorer til programmet kan se, hvad de økonomiske midler bliver anvendt til. Endelig kan den være givtigt at læse for brugerne samt de frivillige venskabsfamilier og frivillige børnefaglige konsulenter, som her kan se hvilken effekt, programmet har for de involverede. I evalueringen har vi i første omgang valgt at fokusere på hvordan børnene og deres forældre oplever kontakten. På længere sigt vil det være spændende og givtigt at involvere 5
venskabsfamiliernes opfattelser og oplevelser i en evaluering, men af hensyn til tid og ressourcer har vi i første omgang valgt at koncentrere os om den vigtigste part nemlig børnene. I efteråret 2008 er der blevet indsamlet data og oplysninger omkring venskabsfamilieprogrammet fra spørgeskemaer til forældre til børn der aktivt deltager i programmet samt interviews med unge der tidligere har været tilknyttet en familie. Disse oplysninger er blevet sammenkædet med udtræk fra Red Barnets database samt oplysninger fra en pilotundersøgelse foretaget i 2007. Denne rapport er baseret på disse oplysninger og er bygget op omkring en række indikatorer til måling af programmet, som blev opstillet i 2007. Før gennemgangen af disse indikatorer, vil dokumentationsmodellen og det teoretiske grundlag den er baseret på, blive præsenteret. Herefter kommer et afsnit, hvor metoden til indsamling af data præsenteres samt et afsnit, hvor det opridses, hvem der er brugere af venskabsfamilieprogrammet. Inden gennemgangen af de egentlige indikatorer til måling af programmet, følger en kort præsentation af brugen af måleredskabet SDQ. Efter gennemgangen af indikatorerne følger et afsnit, der indeholder en række nye temaer og problematikker, som har rejst sig i forbindelse med indsamlingen af data og endelig afsluttes med et opsamlende afsnit, hvor konklusioner og forslag til videre arbejde præsenteres. 6
2. FORARBEJDET DEN TEORETISKE BASE OG HISTORIK Baggrunden for dokumentationsmodellen Vi lever i en tid, hvor der er fokus på dokumentation af resultater og virkning af socialt arbejde. I 2006 satte det daværende socialministerium fokus på at udvikle dokumentationsmodeller, der kunne anvendes indenfor frivilligt socialt arbejde. Red Barnet deltog i et pilotprojekt, hvor Rambøll Management stod for at udlede nogle perspektiver på muligheder for at udvikle dokumentationsmodeller, der kan skabe et systematisk overblik over det sociale arbejde, der udføres af frivillige organisationer. Rambøll Managements teoretiske udgangspunkt er hentet i Performance Management. Performance Management er et dobbelt redskab. På den ene side er hensigten at muliggøre resultatstyring. På den anden side er hensigten at udvikle de sociale indsatser leveret til borgere ved: at få organisationer, der leverer sociale indsatser, til at reflektere over, hvorfor de gør som de gør, og hvem de gør det for. at opbygge dokumentationssystemer, der kan hjælpe organisationer til at få viden om, hvordan deres sociale arbejde rent faktisk virker for de borgere, man leverer socialt arbejde til. Udgangspunktet for at et dokumentations- og effektvurderingssystem virker, er, at der opstilles en god forandringsteori, og at man får opstillet nogle gode indikatorer, der anvendes til at følge med i, om man når de forandringer der efterstræbes. (Se mere i Rambøll s rapport om pilotprojektet, bilag 6) Forandringsteori Arbejdet med forandringsteori er et velegnet redskab til opstilling af mål og interventionslogik og et godt redskab i projekters egen styring af deres indsats, da forandringsteorien skaber tydelig sammenhæng mellem opstillede målsætninger og udvikling for brugere på baggrund af indikatorer, man i projektet selv har været med til at opstille og fundet anvendelige. Ved at arbejde med og præcisere indsatsers forandringsteori tydeliggøres, hvad projektet ønsker at opnå for hvem og hvordan, hvilket er illustreret i nedenstående figur: Forandringsteoriens logik Ud over at være et velegnet redskab til opstilling af mål og midler samt tydeliggørelse af den forandringslogik, der binder mål og midler sammen, er arbejdet med forandringsteori et godt redskab i projekters egen styring af deres indsats, da forandringsteorien skaber mulighed for at følge med i, hvorvidt man når sine opstillede målsætninger. Dette gøres på baggrund af indikatorer, man i projekterne selv har opstillet og fundet anvendelige. 7
Den grundlæggende forståelse af, hvem man gør noget for, hvad man gør, og hvorfor man gør det. HVEM HVAD HVORFOR Brugernes problemstillinger = Det, der skal håndteres Aktiviteter = Det, man gør Resultater = Det, der på kort sigt er konsekvenser af aktiviteterne Virkning = Det, der på længere sigt er konsekvenserne af aktiviteterne Red Barnets dokumentationsmodel Tilblivelse af venskabsfamilieprogrammets dokumentationsmodel Red Barnet deltog i to workshops arrangeret af Rambøll Management. I de to workshops deltog forældre, venskabsfamilier, konsulenter fra Børn og Familier samt ansatte i Red Barnet. Formålet med de to workshops var i fællesskab med alle aktører at finde frem til forandringsteorien for Red Barnets venskabsfamilieprogram. Processen tog udgangspunkt i at undersøge, hvilken virkning man ønskede for børn og forældre gennem kontakt til en venskabsfamilie. Herefter gik man baglæns i forandringsteoriens logik og drøftede først resultater, derefter hvilke aktiviteter der skulle til for at nå resultaterne for til sidst at ende med, hvem programmets målgruppe er. I processen blev det tydeligt, at en forandringsteori er dynamisk. Undervejs i forløbet blev det klart, at der var elementer i programmet, der skulle ændres eller justeres, og det vil sandsynligvis være tilfældet fremover, når dataindsamlingen er gennemgået. Den nuværende model ser ud som beskrevet i denne figur: 8
Forandringsteori for Børns venskabsfamilier Børn af forsørgere eller familier med knappe ressourcer og med et lille netværk, har lavere trivsel end andre børn Ressourcer Aktiviteter Resultater Virkning Interne ressourcer: Red Barnets faglighed Budget Eksterne ressourcer: Venskabsfamilier. Børnefaglige frivillige konsulenter. Familieplejen Danmark. Organisatoriske forudsætning er: - Information om projektet. - Godkendelsesprocedure. - Træning af venskabsfamilier. - Matchning af barn og venskabsfamilie. Besøg mellem venskabs familier og barnet Kurser for venskabsfamilier Rådgivning Forskellige aktiviteter, f.eks. fritidssysler, læse bøger, kultur, ferie osv. Viden og inspiration til venskabs familier Konflikthånd tering, støtte til at undgå brud. Flere forældreresourcer Udvidelse af børnenes sociale forståelse Udvikling af gensidige relationer til et ekstra familienetværk Større trivsel for børn og forældre med svagt netværk Indikatorer For at kunne dokumentere virkningen af den opstillede forandringsteori er der, som før omtalt, udviklet indikatorer, det er muligt at måle på. Indikatorerne er udviklet på baggrund af de aktiviteter, resultater og virkning, der er opstillet i forandringsteorien og som ønskes opnået. I løbet af processen blev det besluttet, at dataindsamlingen skulle hentes hos børn og forældre. Det sker en gang årligt i september måned. Der sendes spørgeskemaer til alle aktive børn og forældre. (Et aktivt barn, er et barn, der har kontakt til en venskabsfamilie). Det blev også besluttet at interviewe de børn, der er blevet unge og derfor frameldes programmet. Dette for at få viden om, hvad de unge har fået ud af at have kontakt til en venskabsfamilie. Der er i alt opstillet 20 indikatorer, der er kategoriseret i fem temaer: 1. Ressourcer Antal henvendelser fra forældre og kommende venskabsfamilier, antal godkendte børn og venskabsfamilier, venskabsfamiliernes ressourcer og børnenes behov. 2. Organisatoriske forudsætninger Matchning af børn og venskabsfamilier, begrundelse for match, målsætning for kontakten mellem barn og venskabsfamilie. 3. Aktiviteter Antal besøg hos venskabsfamilien, opfattelse af kvaliteten af kontakten, relationens indfrielse af målsætningen. Rådgivning til forældre og venskabsfamilier: antal opkald og tidsforbrug, kategorisering af indhold, opfølgning. 9
4. Resultater Længden af relationen, parternes vurdering af indholdet i relationen i forhold til udvikling i relationen og i forhold til identificerede behov. Årsager til brud mellem barn og venskabsfamilie. 5. Virkning Barnets og forældrenes vurdering af øget trivsel. (Til dette anvendes SDQ skema) De ovenstående indikatorer vil blive gennemgået i afsnit 6. Dette afsnit er opbygget således, at hver enkelt indikator som er formuleret som spørgsmål gennemgås og besvares. I nogle tilfælde vil det stå klart, at den opstillede indikator ikke er mulig at besvare eller ikke giver mening på den måde, den var tiltænkt da den blev formuleret i 2007. Herudover er der i indsamlingen af empiri dukket nye temaer op, som muligvis vil være brugbare som nye indikatorer. Når næste års evaluering skal foretages, anbefales det at indlede med, at revidere og justere de opstillede indikatorer, og på den måde løbende at tilpasse og evaluere programmet og de indikatorer det måles med. Der lægges med andre ord op til, at der i det videre arbejde med at dokumentere løbende foretages en revision af de opstillede indikatorer, og løbende tilføjes og fjernes temaer, alt efter hvilken retning programmet bevæger sig i. I næste afsnit vil den anvendte metode til indsamling af empirisk materiale blive gennemgået. Det drejer sig om tre forskellige kilder til information, nemlig udtræk fra Red Barnets database, spørgeskemaundersøgelse til forældre til børn der er aktive i programmet og endeligt interview med unge, der tidligere har været tilknyttet en venskabsfamilie. 10
3. METODE Red Barnets database Red Barnets IT-ansvarlige har udviklet en database, som fungerer som det daglige registreringsværktøj i forbindelse med venskabsfamilieprogrammet. Her noteres oplysninger om henvendelser, ansøgninger om at blive eller få en venskabsfamilie og alle andre oplysninger som tidligere har været gemt på den enkelte sags kontaktkort. Med databasen er det således blevet muligt at foretage opgørelser på tværs af de enkelte sager og personer, og det er fra databasen, en lang række oplysninger til brug for denne evaluering er hentet. For at kunne arbejde med oplysningerne fra databasen, er der i første omgang blevet lavet udtræk af denne, som er blevet bearbejdet i Excel. Efter dette første trin blev tastefejl, rubriceringsfejl og steder, hvor kategorier og temaer var blevet blandet sammen, tydelige. Det var derfor nødvendigt at gå et skridt tilbage, rette i databasen og foretage udtrækkene igen. Denne procedure har været tidskrævende, men har til gengæld bidraget til en mere præcis og ensrettet måde at registrere oplysninger fremover. Det har således været en begyndervanskelighed, som sandsynligvis ikke vil gentage sig i samme omfang i de kommende års evalueringer, om end man nok aldrig slipper for, at rense data for fejl, når man foretager udtrækkene. Efter at have klargjort indholdet fra databasen i Excel, er det blevet videre bearbejdet i statistikprogrammet SPSS. Oplysninger om navn, CPR-nummer og adresse er blevet fjernet, og personerne er alene identificeret i form af det registreringsnummer de har fået tildelt i Red Barnets database. Spørgeskemaundersøgelsen Efter forløbet med Rambøll Management, og opstilling af indikatorer til måling af venskabsfamilieprogrammet, blev det i 2007 muligt at udforme et spørgeskema (se bilag 3), som blev sendt til alle forældre til børn der aktivt deltog i venskabsfamilieprogrammet. Spørgeskemaet blev udsendt i papirform og som en form for pilotundersøgelse, og det viste sig, at der var stor deltagelse fra forældrene. I efteråret 2008, da denne evaluering blev igangsat, blev spørgeskemaet justeret en smule, og blev herefter igen udsendt til alle forældre til børn, der har kontakt til en venskabsfamilie. Denne gang blev det dog udsendt på e-mail, hvilket muliggjorde en mere systematisk bearbejdning af de indkomne svar. Det viste sig dog også, at en del forældre ikke havde en e-mail adresse eller brugte den så sjældent, at det var nemmere for dem at udfylde spørgeskemaet på papir. Udsendelsen forløb derfor som to parallelle systemer, hvor det ene foregik elektronisk og det andet manuelt. De svar der indkom på papir blev løbende tastet ind i det elektroniske system og svarene kunne hermed samles i én database, som kunne eksporteres til Excel og statistikprogrammet SPSS, hvorfra de kunne bearbejdes og omformes til de tabeller, der indgår i denne rapport. 11
Hvor mange har svaret? Spørgeskemaet blev i oktober måned 2008 sendt til de 88 forældre som har børn der aktivt er i kontakt med en venskabsfamilie. Af disse 88 svarede 68, svarende til 77%, hvilket er en fin svarprocent. Svaret på spørgeskemaundersøgelse Antal Procent Ja 68 77,3 Nej 20 22,7 Total 88 100,0 For at nå så høj en svarprocent var det dog nødvendigt at kontakte cirka halvdelen af forældrene et par gange og at forlænge svarfristen et par gange. I langt de fleste tilfælde skyldtes de manglende besvarelser dog ikke uvilje mod at deltage, men snarere forglemmelse eller besvær med at få adgang til computer. I sidstnævnte tilfælde blev problemet løst ved at sende de pågældende en papirversion af spørgeskemaet, og resultaterne blev efterfølgende indtastet af personale i Red Barnet. Kvalitative interview Udgangspunktet for evalueringen af Red Barnets Venskabsfamilieprogram er at få indblik i, hvordan børnene oplever relationen til venskabsfamilien. Et indblik i de oplevelser fås bedst ved at tale med børnene direkte. Vi har derfor udover at indhente viden fra de udsendte spørgeskemaer - valgt at interviewe tre unge, som har været tilknyttet en venskabsfamilie. De kvalitative interview skal ses som en udbygning af den viden, vi opnår gennem materialet fra spørgeskemaundersøgelsen. I interviewene spørges ind til, hvad det har betydet for børnene at have en venskabsfamilie. Uanset hvor vellykkede og gode relationer der skabes mellem børn og venskabsfamilier, må man tage udgangspunkt i, at det er en særlig situation at sætte fremmede mennesker sammen og forvente, at de opbygger en vedvarende og tæt relation. I denne evaluering vil vi gerne opbygge læring omkring hvad der gør, at børn bliver trygge og falder til hos helt fremmede voksne; Hvornår går det godt, hvornår går det mindre godt, og hvad er det for faktorer, der spiller ind i de forskellige scenarier? 12
Hvem har vi spurgt? Valget af interviewpersoner er baseret på en indledende afgrænsning i forhold til alder og geografi. Vi har ønsket at tale med unge, som er over 18. For det første fordi de dermed er myndige og selv har kunnet forholde sig til, om de ønskede, at deltage. For det andet fordi vi ønskede at de unge skulle have en vis alder og dermed afstand til indledningen af kontakten til venskabsfamilien for at kunne se tilbage på og reflektere over den påvirkning, deltagelsen i programmet har betydet. Den geografiske faktor i udvælgelsen har at gøre med rent praktiske hensyn; vi har valgt at tale med unge, som er bosat på Sjælland for at spare på tid og transport i forbindelse med interviewene. Derudover har vi ønsket både at tale med unge, som fortsat har kontakt til deres venskabsfamilie, og unge som ikke længere har kontakt. I anden omgang har udvælgelsen af interviewpersoner været baseret på helt praktiske hensyn: En del af de unge og/eller deres forældre er flyttet, har ændret telefonnummer og har dermed været umulige at få fat i. Valget af interviewpersoner er således i denne anden fase faldet på dem, vi har haft mulighed for at finde frem til og som har ønsket at deltage. Endelig har antallet af interviewpersoner været afgrænset af ressourcemæssige hensyn og er således i denne første evaluering af programmet begrænset til tre unge med meget forskellige historier (se bilag 2). Hvordan har vi spurgt? Til interviewene er udarbejdet en spørgeguide (se bilag 1). Spørgeguiden skal ses som et oplæg til den samtale, interviewet i praksis former sig som. Det er ikke meningen, at interviewet nødvendigvis foregår præcist efter spørgeguidens struktur, men det er hensigten, at de angivne temaer gerne skal berøres. Hvorvidt de konkrete spørgsmål formuleres, som de står skrevet, er ikke så vigtigt. De konkrete spørgsmål fungerer nærmere som en inspiration i den konkrete interviewsituation. Det centrale er altså, at den unge får mulighed og rum til at tale om og reflektere over de angivne temaer. I den form for semistruktureret interview som anvendes, er målet således, at interviewet tager form som en samtale, hvor intervieweren søger at få den interviewede i tale om på forhånd definerede emner. Det vigtige er altså, at der skabes en form for fortrolighed og åbenhed, og at den interviewede får mulighed for selv at være med til at understrege og uddybe de emner som vedkommende mener, er vigtige. Rent praktisk er interviewene foregået i respondenternes egne hjem og er blevet optaget på bånd. Herefter er interviewene blevet skrevet ud på papir, hvorefter de er blevet inddraget i det samlede datamateriale og analyse. Interviewene vil blive omtalt i gennemgangen af indikatorer i afsnit 6 og i afsnit 7, som drejer sig om nye temaer. Herudover vil de hovedsageligt blive brugt i næste års arbejde med at finpudse indikatorer til programmet. 13
4. PROFIL AF MÅLGRUPPEN Hvem søger om at få en venskabsfamilie? I princippet kan alle forældre til børn, der har behov for et ekstra netværk, en hjælpende hånd til børnepasningen eller andet, søge om at få kontakt med en venskabsfamilie. I praksis er det sådan, at det ofte er enlige forældre, der søger. I det indsamlede materiale kan vi desuden se, at der i gruppen af forældre er en overvægt, der helt eller delvist er uden for arbejdsmarkedet end den gruppe, der ønsker at blive venskabsfamilie og end et gennemsnit af befolkningen i øvrigt. Nedenfor vil vi tegne et billede af, hvad der kendetegner de forældre eller familier, der henvender sig til Red Barnet for at få en venskabsfamilie. Årsag til henvendelse Årsagerne til ønsket om at få en venskabsfamilie varierer fra familie til familie. Der er ikke to historier der er ens og der er altid forskellige og måske mangeartede grunde til, at en forælder eller en familie henvender sig til Red Barnet for at få en venskabsfamilie. I Red Barnets registrering af henvendelser noteres årsagerne som en af de fire muligheder, der står i tabellen nedenfor, og som det fremgår, er lille netværk den årsag, de fleste har angivet. Årsag til henvendelse barn Antal Procent Begrænset indtægt 67 12,9 Lille netværk 352 67,8 Sygdom eller arbejdsskade 6 1,2 Andet 37 7,1 Ikke oplyst 57 11,0 Total 519 100,0 Den andenstørste årsag til at ønske en venskabsfamilie til sit barn er begrænset indtægt. Hovedårsagerne til henvendelser fra forældre, der ønsker en venskabsfamilie, er altså baseret på enten økonomiske eller sociale forhold. Barnets køn og alder Fordelingen mellem drenge og piger i venskabsfamilieprogrammet er stort set lige. Der er en lille overvægt af drenge, men ikke noget der har særlig betydning i det store billede. 14
Køn Antal Procent Dreng 249 48,0 Pige 224 43,2 Ikke oplyst 46 8,9 Total 519 100,0 Aldersmæssigt fordeler børnene i venskabsfamilieprogrammet sig således, at ca. halvdelen er mellem 5 og 15 år, hvilket er den målgruppe programmet primært henvender sig til. En lille gruppe er under 5 år. Det er børn, som har fået dispensation til at deltage i programmet, idet den nedre grænse normalt er 5 år. Omkring 10% af børnene er mellem 16 og 17 og andre ca. 10% er over 18. Sidstnævnte figurerer i systemet som frameldte, som enten har haft kontakt til en venskabsfamilie, eller har haft henvendt sig om at få en venskabsfamilie. Barnets alder i 2008 Antal Procent Under 5 år 21 4,0 5-10 år 125 24,1 11-15 år 178 34,3 16-17 år 54 10,4 18 år eller derover 50 9,6 Ikke angivet 91 17,5 Total 519 100,0 Civilstatus og forældremyndighed Som nævnt indledningsvis, er et stort antal af de der ønsker en venskabsfamilie til deres barn, enlige. Som det fremgår af tabellen nedenfor, har Red Barnet kun oplysninger omkring ca. 40% af forældrenes civilstatus, men disse 40% svarer stort set til de familier, som er aktive eller i hvert fald godkendte til at få en venskabsfamilie og afspejler således de, der reelt deltager i programmet i disse år. At en så høj andel af forældrene er enlige, passer godt sammen med, at de fleste henvendelser er begrundet i et lille netværk eller en begrænset indtægt. Begge årsager kan have at gøre med, at være enlig forælder. 15
Barnets forældre civilstatus Antal Procent Ikke oplyst 309 59,5 Enlig 195 37,6 Gift 10 1,9 Samboende 5 1,0 Total 519 100,0 De familier der har - eller søger om at få - en venskabsfamilie, er således, karakteriseret ved at være enlige forældre. I tabellen nedenfor kan man se, at det i hovedparten af tilfældene er moderen, der har forældremyndigheden over barnet. Det betyder, at de fleste forældre, som Red Barnets venskabsfamilieprogram har kontakt med, er enlige mødre. Hvem har forældremyndighed over barnet? Antal Procent Ikke oplyst 91 17,5 Far 24 4,6 Fælles 52 10,0 Mor 352 67,8 Total 519 100,0 Forældres erhverv Mødrenes erhvervsmæssige placering er, i 1/3 af sagerne, ikke oplyst. Den anden tredjedel er lønmodtagere og den sidste tredjedel er fordelt på kategorierne under uddannelse, arbejdsløs, pensionist eller hjemmearbejdende. Kun 1/3 er altså i almindelige lønarbejderstillinger, hvilket ligger under gennemsnittet for hele befolkningen. Beskæftigelse Barnets Mor 16
Antal Procent Lønmodtager 141 27,2 Selvstændig erhvervsdrivende 6 1,2 Arbejdsløs 56 10,8 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 27 5,2 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 15 2,9 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 74 14,3 Andet 26 5,0 Ikke oplyst 174 33,5 Total 519 100,0 For barnets fars vedkommende gælder, at vi har oplysninger om så få, at det ikke giver mening at lave nogen egentlig opgørelse. Kun i 20% af sagerne har vi oplysninger om farens erhvervsmæssige status. Geografi og boligområde Den geografiske fordeling ud over landet ser ud som man kan se i tabellen nedenfor. Som det fremgår, er der ikke mange børn, der er bosat i Nordjylland, men derudover fordeler de sig jævnt over hele landet. Region Antal Procent Hovedstaden 148 28,5 Sjælland 55 10,6 Syddanmark 103 19,8 Midtjylland 184 35,5 Nordjylland 23 4,4 Ikke oplyst 6 1,2 Total 517 99,6 Total 519 100,0 17
Hvem søger om at blive venskabsfamilie? Der kan være mange individuelle forklaringer på, hvorfor en familie ønsker at være venskabsfamilie for et barn. I forbindelse med ansøgningsproceduren omkring godkendelse som venskabsfamilie, bliver familierne bedt om at angive, hvad deres motiv er. Disse oplysninger har vi sammenfattet i tabellen nedenfor: VF årsag til at ville være VF Antal Procent Ikke angivet 218 42,2 Egne børn har en passende alder 34 6,6 Flinkhed 26 5,0 Forældre været feriefamilie 9 1,7 Haft slesvigske børn 1,2 Har overskud til et fremmed barn 155 30,0 Selv været feriebarn 2,4 Tidligere været feriefamilie 20 3,9 Ønsker at give kærlighed til et barn 2,4 Ønsker at hjælpe 31 6,0 Ønsker at være netværk for et barn 19 3,7 Total 517 100,0 Som det fremgår, har vi kun oplysninger fra lidt over halvdelen af de familier, der figurerer i vores database. Det skyldes, at en del familier alene har henvendt sig, men ikke er nået videre i ansøgningsproceduren end den indledende forespørgsel. For det andet skyldes det, at vi ikke har oplysninger om familiernes motiv for de familier, der har været i programmet i mange år. Ud af svarene fra de 299 som har angivet et motiv, kan man se, at halvdelen har angivet overskud til et fremmed barn, og de resterende fordeler sig på en række andre svar, som dog har ønsket om at hjælpe eller give noget videre til et barn, til fælles. Enkelte har selv været feriebarn (den tidligere betegnelse for programmet) eller har angivet at deres egne børn har en passende alder. Sammenfattende kan man sige, at hovedtrækkene er, at familierne melder sig som venskabsfamilier, fordi de har et overskud i deres familie, som de ønsker at dele ud af eller buge til at hjælpe et fremmed barn. Venskabsfamiliernes erhvervsmæssige placering De familier der har søgt om at blive, er blevet godkendt eller tidligere har været venskabsfamilier er generelt kendetegnet ved at bestå af en far og en mor, som begge er lønmodtagere. I tabellerne 18
nedenfor kan man se, at vi mangler oplysninger om ca. 40 % af familiernes erhvervsmæssige placering. Stort set alle iblandt de 40% består dog af frameldte familier, eller af familier, som ikke er nået til en egentlig ansøgning og godkendelse. Det billede der tegner sig af de familier som rent faktisk indgår i venskabsfamilieprogrammet er således, at stort set alle er i beskæftigelse. Beskæftigelse VF Mor Antal Procent Lønmodtager 252 48,7 Selvstændig erhvervsdrivende 4,8 Arbejdsløs 6 1,2 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 17 3,3 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 27 5,2 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 6 1,2 Andet 3,6 Ikke oplyst 202 39,1 Total 517 100,0 Beskæftigelse VF Far Antal Procent Lønmodtager 263 50,9 Selvstændig erhvervsdrivende 15 2,9 Arbejdsløs 1,2 Pensionist/førtidspensionist/efterlønsmodtager 12 2,3 Hjemmearbejdende husmoder/husfader 3,6 Under uddannelse (studerende, lærling, elev) 1,2 Andet 3,6 Ikke oplyst 219 42,4 Total 517 100,0 Man kan således sige, at venskabsfamilierne på det erhvervsmæssige område adskiller sig fra de familier, der søger om at få en venskabsfamilie til deres børn, hvor et langt større antal er udenfor arbejde, under uddannelse eller på anden måde er uden for arbejdsmarkedet. 19
Geografi Som det kan ses i tabellen nedenfor, er familierne geografisk set spredt ud over hele landet. Der er således ikke over- eller undervægt i nogen områder. Fordelingen følger nogenlunde fordelingen for hvor børnene er bosat, med undtagelse fra Nordjylland, hvor der bor en del venskabsfamilier, men ikke så mange børn der ønsker en venskabsfamilie. Region Antal Procent Hovedstaden 135 26,1 Sjælland 85 16,4 Syddanmark 88 17,0 Midtjylland 110 21,3 Nordjylland 94 18,2 Ikke oplyst 5 1,0 Total 517 100,0 Efter denne præsentation af hvad der kendetegner de der ønsker at få en, eller blive venskabsfamilie, vil det følgende afsnit beskrive, hvordan vi har anvendt måleværktøjet SDQ i evalueringen af programmet. 20