2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid i fleksjobordningen... side 85 3.5 Meget uens kommunal administration... side 89
3.1 Indledning og sammenfatning Der er 47.5 personer i fleksjobordningen, og 8 nye kommer til hver måned. Fleksjob retter sig mod personer med varigt nedsat arbejdsevne, og målet er blandt andet at begrænse tilgangen til førtidspension. I perioden med kraftig vækst i fleksjobordningen har antallet af førtidspensionister været uændret. 36. nye offentligt forsørgede I de seneste 6 år er der kommet 36. flere personer på fleksjob og førtidspension, hvoraf 5. personer skyldes befolkningsudviklingen. Godt fire pct. er unge under 3 år, som dermed er kommet på permanent offentlig forsørgelse i mange år. Fleksjob er en attraktiv ordning for den enkelte. Personer i fleksjob modtager løn for fuld tid uanset arbejdstid og effektivitet. Halvdelen i fleksjob arbejder 2-29 timer om ugen, og en ud af fire arbejder under 2 timer om ugen. Timelønnen er 2 kr. i gennemsnit Hver fjerde stiger i månedsløn ved fleksjob Lønnen for personer i fleksjob er i gennemsnit 2. kr. om måneden. 7 pct. har en månedsløn på mere end 3. kr. Den gennemsnitlige timeløn for fleksjobbere er ca. 2 kr.. Mere end hver fjerde fleksjobber har en månedsløn i fleksjob, som er højere end månedslønnen i tidligere ordinær beskæftigelse. Det skyldes blandt andet, at deltidsbeskæftigede kommer i fleksjob men nu med fuld løn. Der er typisk to veje ind i fleksjobordningen. 6 pct. kommer fra sygedagpenge med omfattende forudgående offentlig forsørgelse. Knap 2 pct. kommer fra selvforsørgelse med langt mindre forudgående offentlig forsørgelse. Meget få er i revalidering før fleksjob Få kommer fra revalidering til trods for, at fleksjob først skal tilbydes, når alle relevante tilbud i forhold til hele arbejdsmarkedet har været afprøvet for at fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Kun i 42 pct. af flekjobsagerne er det sandsynliggjort, at personerne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. 71
3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede Fleksjob retter sig mod personer med varigt nedsat arbejdsevne, hvor alle muligheder for fastholdelse på normale vilkår på hele arbejdsmarkedet er afprøvet. 47.5 i fleksjobordningen Siden fleksjobordningen blev indført i 1998, er antallet af personer i ordningen af øget kraftigt. Der er 47.5 personer i ordningen, og hver måned kommer der næsten 8 nye til, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Kraftig vækst i fleksjobordningen 1. personer 5 Fleksjob Ledighedsydelse 5 4 4 3 3 2 2 1 1 1999 2 21 22 23 24 25 ANM.: Der indgår kun tal fra 3. kvartal 1999, da statistikken vedrørende fleksjob blev omlagt på dette tidspunkt. KILDE: Danmarks Statistik 11. på ledighedsydelse 36.5 personer er i fleksjob, og de resterende 11. personer modtager ledighedsydelse, som personer i fleksjobordningen har ret til ved manglende fleksjob. Hertil kommer omkring 1.-1.5 kontanthjælpsmodtagere i fleksjobordningen, som endnu ikke har et fleksjob og derfor modtager kontanthjælp, jf. Finansministeriet m.fl. (25a). 72
Størst tilskud til statslige arbejdsgivere Fleksjob er tænkt som et alternativ til førtidspension. Arbejdsgiveren har ret til et tilskud til fleksjob på 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn. Statslige arbejdsgivere får imidlertid et større tilskud, da 5 pct. af den resterende lønudgift refunderes via en intern statslig refusionsordning, jf. boks 3.1. Boks 3.1 Regler for fleksjob En kommune kan tilkende et fleksjob til personer med varigt nedsat arbejdsevne, der ikke kan opnå beskæftigelse på normale vilkår. Fleksjob kan som hovedregel først tilbydes, når alle relevante tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats og andre tiltag, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet i øvrigt, har været afprøvet for at fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Formålet med fleksjob er blandt andet at begrænse tilgangen til førtidspension ved i stedet at give et aktivt tilbud på arbejdsmarkedet, der er tilpasset personens arbejdsevne. Arbejdsgiveren betaler løn til den ansatte i fleksjob. Arbejdsgiveren har ret til et tilskud på 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag. Statslige arbejdsgivere har mulighed for yderligere tilskud via en intern statslig refusionsordning. Det ekstra tilskud er på 5 pct. af den resterende lønudgift ud over tilskud på 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn. Frem til 1. april 22 var det ekstra tilskud på 1 pct. Løn og ansættelsesvilkår skal fastsættes med udgangspunkt i de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsvilkår skal der tages hensyn til den nedsatte arbejdsevne. Det kan enten ske ved, at den pågældende arbejder mindre effektivt på fuld tid, eller ved nedsat arbejdstid. Personer i fleksjob modtager løn for fuld arbejdstid uanset arbejdstiden. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. 73
Dobbelt så mange i fleksjobordningen som forventet Uændret antal førtidspensionister under 6 år Fleksjobordningen er vokset dobbelt så hurtigt som forventet ved vedtagelsen af førtidspensionsreformen i 21. På daværende tidspunkt blev antallet af personer i fleksjobordningen i 25 skønnet til 25. personer, jf. Socialministeriet m.fl. (24). Sigtet med at begrænse tilgangen til førtidspension er ikke blevet opfyldt. I perioden med kraftig vækst i fleksjobordningen har antallet af førtidspensionister under 6 år været nogenlunde konstant, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Flere i fleksjob ikke færre på førtidspension 1. personer, 18-59 år Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob 24 2 16 12 8 4 1998 1999 2 21 22 23 24 24 2 16 12 8 4 ANM.: Figuren omfatter kun 18-59-årige, fordi langt hovedparten i fleksjobordningen er under 6 år. Som 6-årig kan fleksjobbere trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på fleksydelse, som er en efterlønslignende ordning. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36. flere forsørgede I de seneste 6 år er der kommet 36. flere personer på fleksjob og førtidspension, hvoraf den demografiske udvikling i sig selv har øget antallet af førtidspensionister med 5. personer, jf. tabel 3.1. 74
Tabel 3.1 36. nye permanent offentligt forsørgede Ændring 1998-24, 1. personer, 18-29 år 3-59 år I alt Ændret tilkendelse 3 28 31 Fleksjobordningen 2 36 38 Førtidspension 1-8 -7 Demografi Førtidspension -1 6 5 I alt 2 34 36 ANM.: Ændret tilkendelse er effekten af ændret andel 18-59-årige i fleksjobordningen og på førtidspension. Demografi er effekten af ændret befolkningsstørrelse ved uændret andel på førtidspension. KILDE: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3. flere unge på permanent offentlig forsørgelse En ændret tilkendelsespraksis til fleksjob og førtidspension har i sig selv betydet 31. flere på offentlig forsørgelse. Heraf er 3. under 3 år, som dermed er kommet på permanent offentlig forsørgelse enten i fleksjobordningen eller på førtidspension. Personer i fleksjobordningen er yngre end førtidspensionister og ældre end den øvrige arbejdsstyrke. Personer i fleksjobordningen er i gennemsnit 45 år og 8 år yngre end førtidspensionister, jf. figur 3.3. 75
Figur 3.3 5 4 3 Fleksjobbere yngre end førtidspensionister Andel af pågældende gruppe, pct., 24 Fleksjobordningen Øvrige arbejdsstyrke Førtidspension 5 4 3 2 1 2 1 18 22 26 3 34 38 42 46 5 54 58 62 66 år KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kvinder er ligesom i øvrige forsørgelsesordninger overrepræsenteret i fleksjobordningen og udgør 6 pct., jf. figur 3.4. Figur 3.4 Flest kvinder i fleksjobordningen 1 1. helårspersoner, 24 Kvinder Mænd 1 8 8 6 6 4 4 2 2 Under 3 3-39 4-49 5-59 6+ År KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 76
Flere modtager ledighedsydelse 1 ud af 4 i fleksjobordningen på ledighedsydelse Til trods for en kraftig vækst i antallet af oprettede fleksjob er andelen på ledighedsydelse øget betydeligt. Ledighedsydelse kan modtages uden tidsbegrænsning i modsætning til arbejdsløshedsdagpenge. I 2. kvartal 25 var 23 pct. i fleksjobordningen på ledighedsydelse, jf. figur 3.5. Figur 3.5 Stigende andel på ledighedsydelse 25 2 Andel i fleksjobordningen på ledighedsydelse, pct. Andet 25 2 15 Mellem to fleksjob 15 1 5 Før første fleksjob 1 5 211 21 221 22 231 23 241 24 251 25 ANM.: Andet indeholder ledighedsydelse ved ferie, sygdom og barsel. KILDE: Danmarks Statistik Personer i fleksjobordningen modtager enten ledighedsydelse før første fleksjob eller mellem to fleksjob. Stigningen i andelen på ledighedsydelse har været særlig kraftig før første fleksjob. 77
Boks 3.2 Regler for ledighedsydelse og fleksydelse Personer i fleksjobordningen, som i forvejen er berettiget til dagpenge, har ret til ledighedsydelse på højst 91 pct. af højeste dagpengesats ved ledighed, sygdom, barsel og ferie. Andre i fleksjobordningen har først ret til ledighedsydelse efter 9 måneder i fleksjob inden for 18 måneder. Ledighedsydelse er tidsubegrænset. Når en person har fået ledighedsydelse i 6 måneder, skal kommunen foretage en opfølgning. Efter 18 måneder inden for 24 måneder, skal kommunen vurdere, om betingelserne for fleksjob fortsat er til stede. I forbindelse med denne vurdering skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende. Personer i fleksjobordningen har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde. Afslås tilbuddet, skal kommunen stoppe ledighedsydelsen i 5 uger. Afslås tilbuddet om fleksjob to gange inden for 12 måneder, mistes retten til ledighedsydelse. Personer i fleksjobordningen på 6 år eller mere er berettiget til fleksydelse, som er en efterlønslignende ordning. I forhold til indsatsen for andre personer uden job indeholder lovgivningen vedrørende ledighedsydelse langt færre opfølgningskrav til kommunerne og ingen pligter eller egentlige rådighedsregler for den enkelte ledighedsydelsesmodtager. Sagsbehandlingen ikke i overensstemmelse med loven Når en person har fået ledighedsydelse i 6 måneder, skal kommunen foretage en opfølgning. Kommunerne har først pligt til at vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 1½ år inden for 2 år. I forbindelse med denne vurdering skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende. 78
I 94 pct. af sagerne i syv sønderjyske kommuner er det vurderet, at kommunernes sagsbehandling ikke har været i overensstemmelse med lovgivning og praksis, jf. Statsamtet Sønderjylland (25). Kun lidt over halvdelen af ledighedsydelsesmodtagerne har deltaget i kommunale tilbud såsom arbejdsprøvning, praktik, aktivering m.v., jf. DISCUS (25). Mangelfuld afklaring forud Kun hver anden er villig til at skifte erhverv Før tildeling af fleksjob skal alle relevante tilbud i forhold til hele arbejdsmarkedet være afprøvet for at fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. De afklarende forløb forud for tilkendelse af fleksjob er imidlertid ofte mangelfulde. Kun i 42 pct. af sagerne er det sandsynliggjort, at personerne ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Det er endvidere kun i 35 pct. af sagerne dokumenteret, at alle muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet er afprøvet, jf. Statsamterne Nordjylland, Sønderjylland, Vestsjælland og Bornholm (24). 4 pct. af ledighedsydelsesmodtagerne mener, at helbredet er en hindring for at komme i fleksjob. Samtidig er kun halvdelen af personerne på ledighedsydelse parate til at skifte erhverv, og knap 6 pct. vil kun bruge ½ time i transport til og fra arbejde, jf. DISCUS (25). 79
3.3 Tilgang til fleksjobordningen Tilgang til fleksjobordningen sker typisk fra sygedagpenge eller selvforsørgelse. 6 pct. fra sygedagpenge og 2 pct. fra selvforsørgelse 6 pct. af nye personer i fleksjobordningen er umiddelbart før fleksjob på sygedagpenge, og knap 2 pct. er selvforsørgede, jf. figur 3.6. Figur 3.6 Flest fra sygedagpenge og selvforsørgelse Andel af tilgang til fleksjobordningen, pct., 1. halvår 25 Direkte til fleksjob Til ledighedsydelse 7 6 5 4 3 2 1 7 6 5 4 3 2 1 Sygedagpenge Selvforsørgede Revalidering Kontanthjælp Øvrige ANM.: Status ugen før tilgang til fleksjobordningen. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 1 pct. arbejdsprøvet i revalidering 1 pct. deltager forud for fleksjob i revalidering. Det er en lille andel i betragtning af, at kommunen først skal tilbyde fleksjob, når alle relevante tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats er afprøvet på hele arbejdsmarkedet, jf. boks 3.1. Samtidig overgår hovedparten af personerne fra sygedagpenge og revalidering til ledighedsydelse og ikke direkte til et fleksjob. 8
Boks 3.3 Analyser på forløbsdatabasen DREAM Beskæftigelsesministeriets DREAM forløbsdatabase omfatter samtlige personer, der har modtaget visse offentlige overførselsindkomster fra medio 1991 til uge 24 25. Ydelsesarten angives ugevis for hver enkelt person. Ved tilgang til fleksjobordningen medtages personer, der har været i ordningen i mindst fire uger, og som ikke tidligere har været i fleksjob eller på ledighedsydelse. Tilgangen i 1. halvår 25 dækker perioden uge 1 til uge 2. Ydelsesstatus ugen før tilgang til fleksjobordningen benyttes. Ved afgang fra fleksjobordningen medtages personer, der er afgået fra ordningen i 1. halvår 24. Personen skal have forladt fleksjobordningen i mindst fire uger og må ikke på ny være kommet tilbage til fleksjobordningen (inklusiv fleksydelse). Status den 52. uge efter afgang fra fleksjobordningen benyttes. 2 ud af 3 kommer direkte på ledighedsydelse Langt flere overgår til ledighedsydelse end direkte til fleksjob. To ud af tre overgår direkte til ledighedsydelse, og langt hovedparten er kvinder, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Flest overgår til ledighedsydelse Andel af tilgang til fleksjobordningen, pct., Kvinder Mænd I alt 1. halvår 25. Fleksjob 18 16 34 Ledighedsydelse 43 23 66 I alt 62 38 1 KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 91 pct. på sygedagpenge var fuldt forsørget året forud Hovedparten, som kommer ind i fleksjobordningen fra sygedagpenge, har modtaget offentlig forsørgelse hele året forud. 91 pct. af personerne, som kommer direkte på ledighedsydelse fra sygedagpenge, har modtaget sygedagpenge hele året forud, jf. figur 3.7. 81
Figur 3.7 Mange på sygedagpenge hele året før tilgang Andel af tilgang til fleksjobordningen fra sygedagpenge, pct., 1. halvår 25 1 Direkte til fleksjob Til ledighedsydelse 1 8 8 6 6 4 4 2 2,-,1,11-,2,21-,3,31-,4,41-,5,51-,6,61-,7,71-,8,81-,9,91-1, Offentlig indkomstforsørgelsesgrad det forudgående år KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Knap 6 pct. af personerne, som kommer direkte i fleksjob fra sygedagpenge, har været på offentlig forsørgelse hele året forud. Højere refusion til kommunerne end for sygedagpenge Kommunerne har et økonomisk incitament til at afslutte en langvarig sygedagpengesag og tilkende personen fleksjob, da kommunerne ikke modtager refusion fra staten efter mere end ét år på sygedagpenge. Kommunerne modtager derimod 65 pct. i refusion fra staten af løntilskuddet til personer i fleksjob og 35 pct. i refusion fra staten til personer på ledighedsydelse. Indtil 1. juli 21 var kommunernes økonomiske incitamenter at anvende fleksjobordningen endnu stærkere, da kommunerne modtog 1 pct. i statslig refusion af lønudgiften. Den forudgående offentlige forsørgelse er anderledes for personer, som kommer ind i fleksjobordningen fra selvforsørgelse, end for dem, der kommer fra sygedagpenge. Godt halvdelen, som i 1. halvår 25 kom direkte i fleksjob fra selvforsørgelse, har slet ikke modtaget offentlig forsørgelse året forud, jf. figur 3.8. 82
Figur 3.8 Mange selvforsørgede hele året før tilgang Andel af tilgang til fleksjobordningen fra selvforsørgelse, pct., 1. halvår 25 6 Direkte til fleksjob Til ledighedsydelse 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1,-,1,11-,2,21-,3,31-,4,41-,5,51-,6,61-,7,71-,8,81-,9,91-1, Offentlig indkomstforsørgelsesgrad det forudgående år KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Hovedparten er ansat på samme virksomhed som før fleksjob. På DA-området er 95 pct. af medarbejderne i fleksjob ansat på samme virksomhed som før fleksjob. Hver fjerde i ordinær beskæftigelse efter fleksjob 5 pct. af alle fleksjobbere forlader fleksjobordningen. Det svarer til 1.5 personer, hvoraf knap halvdelen går på førtidspension, jf. figur 3.9. 83
Figur 3.9 Flest til førtidspension og selvforsørgelse 5 Status 1 år efter afgang fra fleksjobordningen, andel i pct., 1. halvår 25 5 4 4 3 3 2 2 1 1 Førtidspension Selvforsørgede Kontanthjælp Sygedagpenge Andet Revalidering Skånejob KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 4 personer arbejder ordinært efter fleksjob En fjerdedel svarende til 4 personer forlader fleksjobordningen til selvforsørgelse til trods for, at fleksjob kun kan gives til personer med varigt nedsat arbejdsevne. Disse personer skulle sandsynligvis aldrig være tilkendt et fleksjob. 84
3.4 Løn og arbejdstid i fleksjobordningen Fleksjob er en attraktiv ordning for den enkelte. Personer ansat i fleksjob får fuld løn uanset arbejdstid og effektivitet. 2. kr. pr. måned i gennemsnit På DA-området var fortjenesten for personer i fleksjob i gennemsnit på 2. kr. om måneden i 24. Godt 7 pct. havde en månedsfortjeneste på mere end 3. kr., jf. figur 3.1. Figur 3.1 Månedsløn for personer i fleksjob 15 12 Andel af alle i fleksjob, pct., 24 Gennemsnit 15 12 9 9 6 6 3 3 14 15 16 17 18 19 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 3+ 1. kr. KILDE: DA s StrukturStatistik, Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Halvdelen i fleksjob arbejder mellem 2-29 timer, og 23 pct. arbejder under 2 timer, jf. DISCUS (23) og figur 3.11. 85
Figur 3.11 Stigende arbejdstid og faldende timeløn Andel fleksjobbere, pct., 23 Andel (venstre akse) Fortjeneste pr. time, kr., 24 Timeløn (højre akse) 6 5 4 3 2 1 Fortjeneste pr. time i gennemsnit Under 1 1-19 2-29 2-29 3-35 36+ 36 + 1 Timer pr. uge 6 5 4 3 2 1 ANM.: Arbejdstiden er for 837 personer i fleksjob i Københavns kommune i 23, som har besvaret følgende spørgsmål: Hvor mange timer arbejder du om ugen?. I timelønsberegningen er forudsat, at alle uanset arbejdstid har 2. kr. i månedsfortjeneste eksklusiv gene svarende til gennemsnittet for lønmodtagere i fleksjob på DA-området. KILDE: DISCUS (23), DA s StrukturStatistik, Beskæftigelsesministeriet (DREAM) og egne beregninger. Timefortjeneste på 2 kr. i gennemsnit Sammenholdes ovenstående timefordelingen med den gennemsnitlige månedsfortjeneste på DA-området på 2. kr., har personer i fleksjob en timefortjeneste på ca. 2 kr. i gennemsnit. 86
Boks 3.4 Fleksjob og fortjeneste på DA-området Lønmodtagere med et fleksjob på DA-området i 24 er bestemt ved, at oplysninger om fleksjob i Beskæftigelsesministeriets DREAM-register er samkørt med DA s Struktur- Statistik. Lønbegrebet er fortjeneste eksklusiv gene, som indeholder løn under sygefravær, ferie og SH-betalinger m.v. Fortjeneste eksklusiv gene i seneste ordinær beskæftigelse er bestemt for personer i fleksjob i 24, som forud for fleksjob også var ansat på DA-området tilbage til 2 og fremskrevet med lønudviklingen i DAs KonjunkturStatistik. 28 pct. får højere løn end tidligere 28 pct. oppebærer en månedsfortjeneste i fleksjob, som er højere end månedsfortjenesten i tidligere ordinær beskæftigelse, jf. figur 3.12. Figur 3.12 Mange får mere i løn end tidligere Andel af alle i fleksjob, pct., 24 6 5 4 3 2 1 Under Uændret Over Kompensation 6 5 4 3 2 1 KILDE: DA s StrukturStatistik, Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. 87
13 pct. tidligere på deltid Den højere månedsfortjeneste i fleksjob skyldes blandt andet, at tidligere deltidsbeskæftigede kommer i fleksjob med løn for fuld tid. 13 pct. af personerne i fleksjob er deltidsbeskæftigede forud for fleksjob. En anden forklaring kan være, at fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår for personer i fleksjob skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Fuld arbejdsskadeerstatning sammen med fuld løn i modsætning til ordinært ansatte Lovændring vil ændre vilkår for erstatning Samtidig kan personer i fleksjob modtage fuld erstatning for arbejdsskade og erhvervsevnetab samtidig med løn eller ledighedsydelse, jf. højesteretsdom i sag 94/23. Dommen bryder med den gældende praksis, hvor erstatningen udmåles efter det økonomiske erhvervsevnetab. En arbejdsskaderamt lønmodtager i fleksjob får en markant indkomstfremgang i modsætning til en arbejdsskadet ramt i ordinær beskæftigelse. I aftale om finansloven for 26 ændres denne praksis, således at arbejdsskaderamte lønmodtagere i fleksjob ikke får en indkomstfremgang ved arbejdsskade. 88
3.5 Meget uens kommunal administration Stor variation i fleksjobordningens omfang Andelen af befolkningen, der er i fleksjobordningen, svinger markant på tværs af kommunerne. Kommunernes vurdering af, hvor stor en andel af befolkningen der bør tilkendes et fleksjob, svinger fra,5 pct. af befolkningen til mere end 2 pct. af befolkningen, jf. figur 3.13. Figur 3.13 3 2,5 2 1,5 1,5 Fleksjob anvendes forskelligt i kommunerne Andel 18-59-årige i befolkningen i fleksjobordningen, pct., 24 Brædstrup Them 3 2,5 2 1,5 1,5 Med en større by Kbh.området gns. vilkår Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Kbh.området mange indvandrere Små relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår Mindre gunstige vilkår Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Holmegård, Marstal, Thyholm og Læsø kommuner indgår ikke, da der er mindre end 2 personer i fleksjobordningen. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Forklaringen på forskellene mellem kommunerne er ikke kommunale baggrundsvilkår. Variationerne er lige så store inden for kommunegrupper med samme baggrundsvilkår, som de er mellem kommuner med forskellige baggrundsvilkår. Sammenlignes to nabokommuner i Jylland med samme grundvilkår, så er der alligevel stor variation. I Brædstrup kommune er 2, pct. af de 18-59-årige i befolkningen i fleksjobordningen. Det dobbelt så mange som i Them kommune, hvor andelen er,9 pct. 89
Også variation i andelen på ledighedsydelse Der er også store variationer i den kommunale praksis for, hvordan fleksjobordningen udmøntes med hensyn til andelen på ledighedsydelse. Andelen af alle i fleksjobordningen, der modtager ledighedsydelse, svinger fra ingen til mere end 9 pct., jf. figur 3.14. Figur 3.14 Store forskelle i andel på ledighedsydelse Andel af alle i fleksjobordningen på ledighedsydelse, pct., 24 8 8 6 Løkken-Vrå 6 4 4 2 2 Med en større by Omegn til Kbh. relativt gunstige vilkår Små relativt gunstige vilkår Øvrige relativt gunstige vilkår Hirtshals Mindre gunstige vilkår Kbh.området gns. vilkår Kbh.området mange indvandrere Største efter Kbh. Kommuner ANM.: Holmegård, Marstal, Thyholm og Læsø kommuner indgår ikke, da der er mindre end 2 personer i fleksjobordningen. KILDE: Specialkørsel fra Beskæftigelsesministeriet og egne beregninger. Forklaringen på forskellene mellem kommunerne er heller ikke her kommunernes baggrundsvilkår. Sammenlignes to kommuner i Nordjylland med samme grundvilkår, så er der alligevel stor variation. I Lykken-Vrå er 58 pct. i fleksjobordningen på ledighedsydelse og kun,8 pct. i Hirtshals. Uensartet kommunal administration Der er således en uensartet administration af fleksjobordningen på tværs af kommuner, som det også genfindes i andre forsørgelsesordninger. 9