Status på udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob

Transkript

1 Status på udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob, juli 2010

2 Status på udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob For Haderslev Kommune har udviklingen indenfor ledighedsydelse været meget markant gennem det sidste år til 1 ½ år. Kommunens reelle udgifter til ledighedsydelse er på et år fordoblet fra ca. 15 mio. kr. i 2008 til ca. 30 mio. kr. i Hvis tendensen for første halvdel af 2010 holder året ud, vil udgifterne stige med i alt 126,7 pct. fra 2008 til I samme periode har kommunens reelle udgifter til fleksjob ligget nogenlunde konstant på ca. 45 mio. kr. årligt. Samlet set er antallet af personer på ledighedsydelse og i fleksjob steget med 10,4 pct. fra 2008 til medio 2010 (i alt 101 personer). Antallet af personer på ledighedsydelse er steget med 93,9 pct. i perioden 2008 til medio 2010 (i alt 139 personer). I samme periode er antal personer i fleksjob faldet med 4,6 pct. (i alt 38 personer). Gruppen af personer på ledighedsydelse under 18 måneder er steget med 233,3 pct. fra 2008 til medio 2010 fra gennemsnitligt 54 personer i 2008 til gennemsnitligt 180 personer medio For gruppen af personer på ledighedsydelse over 18 måneder er det gennemsnitlige antal personer steget fra 98 personer i 2008 til 135 personer i Derefter falder tallet til gennemsnitligt 107 personer medio Faldet i antal personer på ledighedsydelse over 18 måneder er udelukkende sket i gruppen af personer i ikke-aktivt tilbud. Her har der været et kontinuerligt fald i antal personer fra januar 2009 og frem til juni Gruppen af personer i aktivt tilbud er derimod konstant i perioden. I samme periode er antallet af tilkendte førtidspensioner steget fra gennemsnitligt 13 tilkendelser pr. måned i 2008, til 19 pr. måned i 2009 og 21 pr. måned i Tallene for Haderslev Kommune viser, at antallet af personer på ledighedsydelse over 18 måneder vil stige fra ca. 95 personer i juni 2010 til ca. 150 personer i slutningen af året. Derudover viser Arbejdsmarkedsstyrelsens Resultatrevison, at Haderslev Kommune har et besparelsespotentiale på 13,5 mio. på ledighedsydelse. Der er derfor behov for at sætte særskilt fokus på ledighedsydelses- og fleksjobområdet. Formålet med denne status er at få skabt et overblik over udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob og belyse, hvilken situation vi står i i dag. Denne status skal danne grundlag for, hvilke fokuspunkter en fremtidig indsatsstrategi skal have. Med afsæt i denne status vil der efterfølgende blive iværksat en grundig analyse af ledighedsydelses- og fleksjobområdet. 2

3 Intro Denne status omhandler personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det omhandler derfor de personer, som er omfattet af fleksjobreglerne (kapitel 13 i LAB 1 ), og som samtidig opfylder betingelserne for ledighedsydelse (kapitel 7 i AKL 2 ). Sammenhængen mellem ledighedsydelse og fleksjob kan illustreres som et lukket system, hvor man enten er på ledighedsydelse eller i fleksjob. Hensigten med systemet er, at flest muligt kommer i fleksjob og dermed så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Summen af fleksjob kan betegnes som et sekundært arbejdsmarked, hvor man aflønnes efter gældende overenskomst og beskattes heraf. Tilgangen til systemet kan reelt komme fra alle offentlige forsørgelsesydelser eksempelvis sygedagpenge eller kontanthjælp, men også fra ordinær beskæftigelse. Vi har dog en klar formodning om, at en stor del af tilgangen kommer fra sygedagpengeområdet. I princippet kan systemet køre i det uendelige. Den eneste måde, man kommer ud af systemet igen, er ved at overgå til fleksydelse, førtidspension, flytning til anden kommune, dødsfald eller i sjældne tilfælde ud i ordinært arbejde. Det juridiske aspekt For at kunne blive visiteret til et fleksjob, skal der udarbejdes nogle bestemte redegørelser, der skal ligge til grund for afgørelsen. Der skal redegøres for, at relevante tilbud efter LAB og andre foranstaltninger har været afprøvet i bestræbelsen på at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse. Der skal redegøres for personens ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. Denne redegørelse skal udarbejdes i samarbejde med personen og indeholde vedkommendes egen opfattelse af forholdene. Der skal redegøres for, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt nedsat. Der skal redegøres for, hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå og fastholde beskæftigelse på normale vilkår (LAB 70 a). Ankestyrelsen har netop lavet en undersøgelse om praksis i kommunernes og ankenævnenes tilkendelser af fleksjob. Den viser, at der i ¼ af sagerne ikke har været et tilstrækkeligt grundlag for bevilling af fleksjob. Det er navnlig problemet, at der tilkendes fleksjob, selv om arbejdsevnen ikke er varig eller væsentlig nedsat. Derudover har arbejdsprøvningen ikke været relevant eller fyldestgørende (kilde: Ankestyrelsens praksisundersøgelse om fleksjob og ledighedsydelse, juni 2010). Der er derfor god grund til at være særlig opmærksom på processen omkring tilkendelsen af fleksjob. Ud fra et økonomisk perspektiv er det en udfordring for kommunen, at flere end de reelt berettigede kommer ind i systemet. For den enkelte person er det ligeledes kritisabelt, at vedkommende mister tilknytningen til arbejdsmarkedet på et ufuldstændigt grundlag. 1 LAB er en forkortelse af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2 AKL er en forkortelse af Lov om aktiv socialpolitik. 3

4 Det finansielle aspekt Ledighedsydelse Ledighedsydelsen kan ikke udgøre mere end 91 pct. eller mindre end 82 pct. af den højeste dagpengesats (AKL 74 d) svarende til mellem kr kr. på årsbasis (2010- niveau). Staten refunderer 35 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter AKL 74 d, stk. 2 og 74 f (AKL 104). I sager vedrørende ledighedsydelse er der flere aspekter, der har betydning for statens refusion: Har en person modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 18 ud af 24 måneder, bortfalder statens refusion helt. Refusionen på de 35 pct. genoptages først, når personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9 måneder indenfor 18 måneder (AKL 104). Kommunen har ikke ret til statsrefusion til personer på ledighedsydelse, der er visiteret til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget for: o afgørelsen om fleksjob (jf. LAB 70 a) eller o for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Vurderingen skal ske, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet senest, når personen har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder (jf. AKL 74 c). Hvis grundlaget ikke er tilvejebragt, bortfalder retten til statsrefusion i en periode på 3 år (AKL 104 a). Deltager personer på ledighedsydelse i aktivering via tilbud om vejledning og opkvalificering og virksomhedspraktik (kapitel 10 og 11 i LAB), refunderer staten 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse (AKL 104). Fleksjob I et fleksjob betaler arbejdsgiveren lønnen til den ansatte. Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen, afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne. Løntilskuddet kan dog højest beregnes ud fra et beløb på kr. (2006-niveau) på årsbasis (LAB 71 stk. 1 3.). Selvstændigt erhvervsdrivende kan visiteres til fleksjob i egen virksomhed, hvilket sker efter samme lovgivning (LAB 75). Staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til tilskud til fleksjob (LAB 121). I sager vedrørende fleksjob er der flere aspekter, der har betydning for statens refusion: Kommunen har ikke ret til statsrefusion til udgifter til tilskud til fleksjob, hvis kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget: o for afgørelsen om fleksjob (jf. LAB 70 a) eller o for revurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldet. Vurderingen skal ske, når en person har fået ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder indenfor 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest når personen har modtaget ledighedsydelse i 18 måneder (jf. AKL 74 c). Hvis grundlaget ikke er tilvejebragt, bortfalder retten til statsrefusion i en periode på 3 år (LAB 121). 4

5 Udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob For at danne os et overblik over udviklingen indenfor ledighedsydelse og fleksjob har vi valgt at sætte fokus på følgende: Udviklingen indenfor udvalgte økonomiske nøgletal Udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse og i fleksjob Udviklingen på aktiveringsområdet for personer på ledighedsydelse under og over 18 måneder Udvalgte økonomiske nøgletal vedrørende ledighedsydelse Kommunens reelle udgifter til ledighedsydelse er gået fra ca. 15 mio. kr. i 2008 til ca. 30 mio. kr. i Dermed er udgifterne fordoblet på bare et år. Hvis tendensen for første halvdel af 2010 holder, vil udgifterne stige yderligere dog mere moderat end året før, svarende til en stigning på i alt 126,7 pct. fra 2008 til 2010 (jf. tabel 1). Tabel 1. Udgifter til ledighedsydelse opgjort på forskellige refusionssatser Statsrefusion (jan. jun.) Skøn for hele 2010 Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. 0 pct , , , ,6 35 pct , , , ,7 65 pct. 1) , ,7 I alt , , , ,0 Udgift efter statsrefusion ) , ,7 Kilde: Prisme, Haderslev Kommune. 1) Det er først fra jan. 2010, at staten refunderer 65 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse i forbindelse med aktivering. 2) 2008 = indeks 100 Tabel 1 viser ligeledes bruttoudgifterne til ledighedsydelse (inden statsrefusion) fordelt på de tre refusionssatser på henholdsvis 0 pct., 35 pct. og 65 pct. Mest interessant er udviklingen i udgifterne til kategorien med 0 pct. i refusion fra staten. Fra 2008 til 2009 steg udgifterne med hele 357,0 pct. Hvis tendensen for første halvdel af 2010 holder, vil udgiften stige med i alt 751,3 pct. fra 2008 til Kategorien med 0 pct. i statsrefusion indeholder både de personer, der har været på ledighedsydelse i sammenlagt 18 ud af 24 måneder, men også de personer, hvor kommunen ikke har tilvejebragt grundlaget enten for afgørelsen om fleksjob eller for vurderingen af, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Forskellen mellem de to persongrupper er, at den første gruppe får genoptaget refusionen efter 9 måneders fleksjob, mens refusionen første genoptages efter 3 år i den anden gruppe. Det er ikke muligt ud fra regnskaberne at skelne mellem de to grupper. Det er desuden værd at bemærke, at bruttoudgifterne til kategorien med 0 pct. i refusion fra staten stiger forholdsmæssigt mere end udgifterne til de øvrige refusionssatser. I 2008 udgjorde bruttoudgifterne til persongruppen uden refusion fra staten i alt 7,9 pct. af de samlede udgifter til ledighedsydelse i I medio 2010 er denne andel oppe på 31,6 pct.(jf. tabel 1). Udgifterne til denne kategori stiger således både i absolutte tal men også forholdsmæssigt. 5

6 Udvalgte økonomiske nøgletal vedrørende fleksjob Kommunens reelle udgift til fleksjob er nogenlunde konstant på 45 mio. kr. for årerne 2008 og 2009, og holder tendensen for første halvdel af 2010, vil udgiften forblive konstant også i år (jf. tabel 2). Grunden til at kommunen mister refusionen fra staten i forbindelse med fleksjob er, at kommunen ikke har tilvejebragt det nødvendige grundlag i sagsbehandlingen vedrørende afgørelse og revurdering. Konsekvensen er 3 år uden refusion fra staten. I 2009 og 1010 er der udgifter til fleksjob, vi ikke kan få refusion til. Summen udgør dog kun 0,4 pct. af de samlede bruttoudgifter. På den baggrund må vi konkludere, at det hører til sjældenheden, at der begås fejl i sagsbehandlingen i forbindelse med fleksjob. Tabel 2. Udgifter til fleksjob opgjort på forskellige refusionssatser Statsrefusion (jan. jun.) Skøn for hele 2010 Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. 0 pct. 0, , , ,4 65 pct. 1) , , , ,6 I alt , , , ,0 Udgift efter statsrefusion Kilde: Prisme, Haderslev Kommune. 1) Tallet dækker både ansatte i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende med fleksjob i egen virksomhed, hvoraf de selvstændigt erhvervsdrivende kun udgør henholdsvis 1,8 pct., 2,4 pct. og 3 pct. i 2008, 2009 og 2010 Udviklingen i antal personer på ledighedsydelse og i fleksjob Hvor ovenstående afsnit viser udviklingen i kommunens udgifter til ledighedsydelse og fleksjob, vil vi her belyse udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse og i fleksjob. Det vil vi gøre ved at fokusere på antallet af sager på ledighedsydelses- og fleksjobområdet. Antallet af sager bliver opgjort på månedsbasis. Selv om den enkelte person kan generere flere sager på en enkelt måned (fx ved at gå fra ledighedsydelse til fleksjob midt i måneden), bliver tallene opgjort pr. dags dato. Dermed tæller personen kun med som én sag den pågældende måned. Tabel 3. Udviklingen i antallet af sager indenfor ledighedsydelse og fleksjob jan.-jun. Antal sager Pct. 1) Antal sager Pct. 1) Antal sager Pct. 1) (gns./md.) (gns./md.) (gns./md.) Ledighedsydelse , ,9 Fleksjob , ,6 I alt , ,4 Kilde: Workbase, Haderslev Kommune 1) 2008 = indeks 100 Tabel 3 viser, at antallet af sager på ledighedsydelsesområdet fra 2008 til medio 2010 er steget med gennemsnitligt 139 sager pr. måned svarende til en stigning på i alt 93,9 pct. I samme periode er antallet af sager på fleksjobområdet faldet med gennemsnitligt 38 sager pr. måned 6

7 svarende til et fald på 4,6 pct. Dermed er antallet af sager på ledighedsydelsesområdet næsten fordoblet, mens antallet af sager på fleksjobområdet er svagt faldende. Mens antallet af personer på ledighedsydelse stort set er fordoblet fra 2008 til medio 2010, er kommunens reelle udgifter til ledighedsydelse mere end fordoblet i samme periode. Det stemmer godt overens med det forhold, at udgiften til ledighedsydelse med 0 pct. i refusion fra staten er stigende. Det samlede antal sager vedrørende ledighedsydelse og fleksjob er steget med gennemsnitligt 101 sager pr. måned. Det svarer til en stigning på i alt 10,4 pct. i perioden 2008 til medio Fleksjob udgør hovedparten af sagerne, men andelen af fleksjob er faldet fra 84,8 pct. til 73,3 pct. (jf. tabel 3). Situationen er således den, at systemet i perioden fra 2008 til medio 2010 er blevet udvidet med ca. 100 personer. Samtidig er der sket en ændret fordeling mellem fleksjob og ledighedsydelse, hvor antallet af fleksjob er faldet både forholdsmæssigt, men også i absolutte tal. Dermed stiger andelen af personer, der udløser den lave statsrefusion på 35 pct. i stedet for de 65 pct. staten refunderer i forbindelse med udgifter til tilskud til fleksjob. I gruppen af personer på ledighedsydelse er der ydermere en stigning i kommunens udgifter til ledighedsydelse uden refusion fra staten. Det er alt sammen faktorer, der forøger kommunens udgifter. Udviklingen på aktiveringsområdet for personer på ledighedsydelse under og over 18 måneder Når man er på ledighedsydelse, kan man være i henholdsvis aktivt tilbud eller i ikke-aktivt tilbud. Med det menes, at man enten er i aktivering eller er passiv. Hensigten med aktiveringen er, at gøre personerne på ledighedsydelse mere arbejdsmarkedsparate og dermed lettere at indplacere i et fleksjob. Siden 1. januar 2010 er der indført en høj refusionssats på 65 pct. fra staten til udgifterne til ledighedsydelse, når personen er i aktivt tilbud. Er man i ikke-aktivt tilbud, er refusionssatsen derimod 35 pct. Undtaget er de personer, som har været på ledighedsydelse i over 18 ud af 24 måneder, og som dermed er gået over til 0 pct. i refusion fra staten, uanset om vedkommende er i aktivt eller ikke-aktivt tilbud. Tabel 4 viser antal personer i aktivt og ikke-aktivt tilbud opgjort via det gennemsnitlige antal sager pr. måned. De er grupperet efter, om personerne har været på ledighedsydelse i henholdsvis under og over 18 måneder. Derudover viser tabellen en gruppering af samme personkreds efter, om de er i aktivt eller ikke-aktivt tilbud. Tabel 4 kan således sige noget om udviklingen indenfor aktiveringsområdet, men nok så interessant kan den kaste lys over udviklingen i antallet af personer på ledighedsydelse under og over 18 måneder. 7

8 Tabel 4. Udviklingen i antal sager for personer på ledighedsydelse i henholdsvis under og over 18 måneder fordelt på aktive og ikke-aktive tilbud (jan.-jun.) Ledighedsydelse Antal sager Pct. Antal sager Pct. Antal sager Pct. (gns./md.) (gns./md.) (gns./md.) Under 18 mdr , , ,7 I aktivt tilbud 11 20, , ,4 Ikke i aktivt tilbud 43 79, , ,6 Over 18 mdr , , ,3 I aktivt tilbud 29 29, , ,7 Ikke i aktivt tilbud 69 70, , ,3 I alt , , ,0 I aktivt tilbud 40 26, , ,2 Ikke i aktivt tilbud , , ,8 I alt , , ,0 Kilde: Workbase, Haderslev Kommune Helt generelt viser tabel 4, at vi i højere og højere grad benytter os af aktivering af personer på ledighedsydelse. Som tidligere nævnt stiger antallet af personer på ledighedsydelse markant i perioden 2008 til medio 2010 med næsten 100 pct. Alligevel sker der en stigning i andelen af personer i aktivt tilbud fra 26,5 pct. i 2008 til 41,8 pct. i 2009 og 61,2 pct. medio I absolutte tal drejer det sig om en stigning fra 40 personer i 2008 til 176 personer medio 2010 svarende til en stigning på 340 pct. Den stigende brug af aktivering går igen både i gruppen under 18 måneder og gruppen over 18 måneder på ledighedsydelse. For gruppen under 18 måneder er kun 20,4 pct. i aktivt tilbud i Det stiger til 46 pct. i 2009 og i medio 2010 er hele 69,4 pct. i aktivt tilbud. For gruppen over 18 måneder var 29,6 pct. i aktivt tilbud i Det steg til 38, 5 pct. i 2009 og kom op på 47,7 pct. i medio Dermed er næsten halvdelen af gruppen over 18 måneder i aktivering, selv om der ingen refusionsmuligheder er for denne gruppe. Der er sket en ændret fordeling i aktiveringsindsatsen for de to grupper på henholdsvis under og over 18 måneders ledighedsydelse. I 2008 udgjorde gruppen over 18 måneder hele 72,5 pct. af de aktiverede (29 personer). I 2009 falder andelen til 47,7 pct. (52 personer), og i første halvdel af 2010 er den nede på 29 pct. (51 personer). Den største indsats vedrørende aktivering sker således for gruppen under 18 måneder både forholdsmæssigt men også i absolutte tal. Udviklingen i antal personer på henholdsvis under og over 18 måneder på ledighedsydelse fremgår også af tabel 4. Ser vi først på gruppen under 18 måneder på ledighedsydelse, så stiger antallet af personer i denne kategori fra gennemsnitligt 54 personer i 2008 til gennemsnitligt 180 personer medio En stigning på 233,3 pct. i perioden. 3 Der er i tabel 4 tale om de samme personer, som nævnes i tabel 3 vedrørende ledighedsydelse, hvorfor tallene bør stemme overens. Undtagelsen er år 2008 med en difference på 4 personer. Det er normal praksis i sagsbehandlingen, at man kan efterregulere bagud i statistikken. Dermed kan statistikken for de forgangne måneder ændre sig. For tabel 3 er tallene blevet låst ved årets udgang, mens dette ikke er tilfældet for tabel 4. Derfor denne mindre afvigelse i antallet. 8

9 Interessant er ligeledes udviklingen i gruppen over 18 måneder på ledighedsydelse. I 2008 er der gennemsnitligt 98 personer på ledighedsydelse. Det tal stiger til gennemsnitligt 135 personer i Derefter falder tallet til gennemsnitligt 107 personer medio Det ser dermed ud til, at vi har knækket kurven for den persongruppe, som vi ikke kan få statsrefusion for. Det er i særlig grad gruppen, der er i ikke-aktivt tilbud, der mindskes. I 2008 var der gennemsnitligt 69 personer i ikke-aktivt tilbud. Det antal steg til gennemsnitligt 83 personer i 2009 og faldt derefter til 56 personer medio For gruppen i aktivt tilbud steg det gennemsnitlige antal personer fra 29 i 2008 til 52 i 2009, hvorefter det stagnerede på 51 personer medio Ser man nærmere på de enkelte måneders gennemsnit for gruppen over 18 måneder på ledighedsydelse, tegner der sig et tydeligt billede af, at antallet af personer i henholdsvis aktivt og ikke-aktivt tilbud stiger kontinuerligt fra januar 2008 til januar I januar 2009 topper antal personer i aktivt og i ikke-aktivt tilbud med henholdsvis 52 og 91 personer. Derefter ligger antallet af personer i aktivt tilbud nogenlunde konstant omkring 51 personer, dog med et fald til 49 personer i juni Derimod falder antal personer i ikke-aktivt tilbud kontinuerligt frem til juni 2010, hvor antallet er nede på 44 personer. Det er dermed det faldende antal personer i ikkeaktivt tilbud, der er årsag til den knækkede kurve. Tabel 5 viser udviklingen i antal tilkendelser af førtidspension i kommunen. Fra 2008 til 2009 sker der en stigning på i alt 74 tilkendelser af førtidspension, svarende til en stigning på 46,8 pct. Dermed stiger det gennemsnitlige antal tilkendelser fra 13 til 19 pr. måned. I medio 2010 er dette antal steget yderligere til 21 pr. måned. Det kunne dermed tyde på, at måden kurven knækkes på for gruppen af personer på ledighedsydelse over 18 måneder i ikke-aktivt tilbud, er ved at tilkende dem en førtidspension. Tabel 5. Antal tilkendelser af førtidspension (jan.-jun.) Tilkendelser i alt Gns. pr. måned Tilkendelser i alt Gns. pr. måned Tilkendelser i alt Gns. pr. måned Kilde: Pensionsnævnet, Haderslev Kommune Besparelsespotentialet Den udvikling, Haderslev Kommune er inde i, kan sættes i et større perspektiv via Arbejdsmarkedsstyrelsens Resultatrevision. Resultatrevisionen viser en beregning af, hvor stort et besparelsespotentiale den enkelte kommune har indenfor forsørgelsesydelser. Besparelsespotentialet viser, hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. Som det fremgår af tabel 6, har Haderslev Kommune et betydeligt besparelsespotentiale på 13,5 mio. kr., hvis antallet af personer på ledighedsydelse nedbringes. Med andre ord performer vi dårligere på ledighedsydelsesområdet, end gennemsnittet af klyngens øvrige jobcentre gør. Dette skal yderligere ses i lyset af, at Haderslev befinder sig i den dårligste klynge i Danmark. 9

10 Tabel 6. Udviklingen i Haderslev Jobcenters besparelsespotentiale på udvalgte forsørgelsesydelser kvartal kvartal kvartal kvartal 2010 Besparelsespotentiale i mio. kr. Sygedagpenge -10,1 3,9 4,4 Ledighedsydelse 0,6 11,9 13,5 Førtidspension -39,3-49,7-48,6 Kilde: Jobindsats.dk Tabel 6 rummer kun et udsnit af det samlede antal forsørgelsesydelser. Forsørgelsesydelserne har det til fælles, at de alle udgør en del af de forbundne kar, hvor hver forsørgelsesydelse svarer til ét kar. De forbundne kar udgør tilsammen kommunens samlede udgifter til forsørgelsesydelser. Hvis en person flyttes fra fx ledighedsydelse til førtidspension, vil det naturligvis have betydning for de to berørte kars økonomi, men for kommunen som helhed giver det ikke nødvendigvis en samlet økonomisk besparelse. Tabel 7 kan give en bedre forståelse af økonomien mellem de forbundne kar ved at vise de kommunale udgifter til udvalgte forsørgelsesydelser. I beregningen for fleksjob er der ikke taget højde for, at det øgede beskatningsgrundlag eventuelt medfører et bortfald af kommunale tilskud. Uanset dette så viser tabellen med al tydelighed, at det har stor betydning for kommunens udgifter, hvilken form for offentlig forsørgelsesydelse, den enkelte person modtager. Tabel 7. Udgifter til udvalgte forsørgelsesydelser opgjort som bruttoudgift og kommunens reelle udgift Årlig bruttoudgift pr. person (år 2010 satser, kr.) Årlig kommunal udgift pr. person (år 2010 satser, kr.) Ledighedsydelse Ikke i aktivt tilbud Ca Ledighedsydelse 4 I aktivt tilbud Ca Ledighedsydelse 0 pct. i refusion Fleksjob 5 ½ tilskud Ca Fleksjob 2/3 tilskud Ca Fleksjob 0 pct. i refusion Fleksjob 6 - ½ tilskud Ca Fleksjob 2/3 tilskud Ca Fleksjob 0 pct. i refusion Ca Førtidspension 7 Enlig Ca Førtidspension Samlevende Ca Hvis Jobcentrets samlede besparelsespotentiale skal realiseres, er der behov for en helhedsorienteret indsats, hvor alle forsørgelsesydelser behandles i en sammenhæng. Dermed kan vi undgå, at de enkelte besparelsespotentialer ikke blot realiseres på bekostning af en stigning i andre forsørgelsesydelser. 4 I dette beløb er udgifterne til aktivering ikke medregnet. Skønsmæssigt koster en aktivering ca kr. pr. år. 5 Fleksjobbet er forudsat, at den årlig tilskudsberettigede løn er kr. pr. år. 6 Fleksjobbet er forudsat, at den årlig tilskudsberettigede løn er kr. pr. år. 7 I dette beløb er udgifterne til andre sociale ydelser og bloktilskud medregnet. 10

11 Afrunding Denne status viser, at Haderslev Kommune har en række udfordringer omkring ledighedsydelse og fleksjob. Kommunens udgifter til ledighedsydelse har i perioden 2008 til medio 2010 været i kraftig vækst. Samtidig påviser Arbejdsmarkedsstyrelsens Resultatrevision, at Haderslev på netop ledighedsydelse ligger inde med et betydeligt besparelsespotentiale. Der er derfor behov for at udarbejde en indsatsstrategi for ledighedsydelses- og fleksjobområdet, således at den nuværende udvikling på området kan vendes. På grund af fødekæden og de forbundne kar er det nødvendigt, at indsatsstrategien er helhedsorienteret og dermed inddrager andre forsørgelsesydelser. Indsatsstrategien skal have det mål, at vi skal nedbringe antallet af sager på ledighedsydelse, det være sig i forhold til antallet af nye sager på ledighedsydelse samt i forhold til nedbringelse af antal personer på ledighedsydelse over 18 måneder. Det vil derfor i høj grad omhandle fødekæden og det sekundære arbejdsmarked. Indsatsstrategien skal sikre, at nedbringelsen i antallet af personer på ledighedsydelse sker på en stabil og forsvarlig måde. Der må påregnes nogle økonomiske omkostninger i forbindelse med indsatsstrategiens gennemførelse, men investeringen vil være nødvendig for at kunne vende udviklingen. Der vil være tale om en langvarig proces, hvor der muligvis kan gå op til et år, før effekten af indsatsen kan måles. 11

12 Erhvervs og Borgerservice Haderslev Kommune Østergade Haderslev 12