Holbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 28-9 FOLKESKOLEN FÆLLESDEL Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 1
Indholdsfortegnelse: Indledning. Side 3 Opfølgning på kvalitetsrapport 8.. Side 3 I. Pædagogiske processer. 1. Helhedsskolen 2. Inklusion / rummelighed 3. Kompetenceudvikling 4. Ny arbejdstidsaftale.. 5. Skole/hjem-samarbejde..... 6. Skolelederne om udfordringer... 7. Teater, musik og anden kultur 8. Klager til Klagenævnet for specialundervisning. Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Side 9 II. Sammenfattende vurdering.. Side 9 III. Resultater... 1. Læseprøver 2. Prøveresultater Side 11 Side 11 Side 12 IV. Rammebetingelser.. Side 14 Definitioner Side 14 Oversigtsskemaer: Liniefagsprocent... Side 16 Overgang til ungdomsuddannelse.. Side 17 Tosprogede elever.. Side 18 Rammebetingelser Orø St.Merløse. Side 19 Rammebetingelser Udby Tuse Side 2 Rammebetingelser Jyderup 1.klassecenter Side 21 Karakterer ved afgangsprøven 29.. Side 22 Bilag: Oversigt over kulturaktiviteter.. Side 24 Læserapport 28/9 (læsekonsulenten) Side 26 Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 2
Indledning Denne kvalitetsrapport er gældende for skoleåret 28/9 i kort form KV9. Den dækker de 22 folkeskoler i Holbæk Kommune inklusive 1.klassecenteret. Der er fortsat valgt samme opbygning som i den første kvalitetsrapport KV7 for at muliggøre en sammenligning mellem data i kvalitetsrapporterne. Kvalitetsrapporten er opbygget med en fælles kommunedel og en skoledel, hvor skolens arbejde med de pædagogiske processer, resultater og skolens selvevaluering beskrives. Data om skolerne er mest placeret i den fælles kommunedel i afsnittet rammebetingelser. Kvalitetsrapporten følger den opdeling i 3 hovedområder, som Bekendtgørelsen lægger op til: 1. Pædagogiske processer 2. Resultater 3. Rammebetingelser Kvalitetsrapporten med efterfølgende handleplan indgår i den årlige dialogproces ( årshjulet ) sammen med bl.a. kontrakten mellem skoleleder og direktion samt udarbejdelse/revidering af servicemål/servicekvaliteter. Kvalitetsrapporten er tænkt som et redskab til at fastholde byrådets ansvar for den lokale folkeskole. I Folkeskolelovens 4a, stk.5 står, at kvalitetsrapporten skal være med til at synliggøre arbejdet i folkeskolen med hensyn til: - Kvalitetssikring af driften, herunder opnåelse af politiske målsætninger - Systematisere arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling - Bidrage til en åben kommunikation om skolen mellem skolen / skolerne, lokalområdet, det centrale niveau og det politiske niveau. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel Opfølgning på kvalitetsrapport for 27-8 (KV 8). Kvalitetsrapport 8 har umiddelbart affødt konsekvenser på flere områder. Her skal nævnes fire: 1. Revidering af handleplanen for skoleområdet. 2. Evaluering af Helhedsskolen (.-3.klasse) 3. Generelt større fokus på de faglige resultater 4. Indsats på videreuddannelsesområdet. Ad 1: Handleplan. I forbindelse med behandlingen af KV8 blev det tydeligt for alle parter, at den første handleplan ikke havde fungeret i tilstrækkelig grad. Handleplanen var til dels affødt af kvalitetsrapport 7, men væsentligst var den et resultat af indførelsen af Helhedsskolen. Fokus var derfor lagt på indskolingen. Handleplanen var desuden meget omfattende som resultat af fire arbejdsgrupper, hvor ambitionsniveauet var meget højt, men hvor der ikke i tilstrækkeligt omfang var sket en koordinering mellem de forskellige arbejdsgruppers mål- og handleplan. Resultatet blev, at handleplan 7 havde så mange indsatspunkter på forskellige niveauer (klasse/skole/bestyrelse/kommune), at skolerne mistede fokus. Som konsekvens heraf besluttede Byrådet i marts 29 en revideret, opstrammet handleplan med de samme hovedindsatsområder, men i et 3-årigt perspektiv. Der blev kun tilføjet ét yderligere indsatspunkt: Skoleledelse. Det har betydet, at skolerne mere målrettet har arbejdet med udvalgte områder i handleplanen, fx udarbejdelse af strategi i forhold til forældresamarbejdet, udarbejdelse af kostpolitik, etablering af fælles kommunal digital videndelingsplatform (etableret i september 29). 3
Ad 2: Se det følgende afsnit. Ad 3: Se afsnittet om resultater side 11 Ad 4: Se side 5 Helhedsskolen. Pædagogiske processer 28-9. Helhedsskolen (.-3.klasse) blev ved en byrådsbeslutning igangsat fra skoleåret 27/8 med vægt på bl.a. øget undervisningstid og samarbejde mellem lærere og pædagoger (med i 5 % af lektionerne). I nogle af de tidligere kommuner havde skolerne arbejdet i nogle år med de samme elementer, mens fx samarbejdet mellem lærere og pædagoger på andre skoler var et helt nyt indsatsområde. Det kom derfor ikke som en stor overraskelse, at en undersøgelse i maj-juni 29 viste, at skolerne var meget forskellige steder i deres udvikling. Undersøgelsen, der blev lavet i samarbejde med de faglige foreninger, havde netop som sit formål at skabe grundlag for en videndeling mellem skolerne. Nogle af hovedpunkterne i undersøgelsen var: Skolerne pegede helt overvejende på de positive virkninger af Helhedsskolen ikke mindst vedr. pædagogernes inddragelse i undervisningstiden med et mere nuanceret helhedssyn på børnene til følge og et bedre samarbejde mellem skole og hjem. Der kan på de fleste skoler fokuseres endnu mere på at tydeliggøre de roller og forventninger, der er til pædagogerne og lærerne i Helhedsskolen. Udsagn peger på, at kvaliteten af teamsamarbejdet opleves meget forskelligt både inden for den enkelte skole og mellem skolerne. En væsentlig forudsætning for et godt teamsamarbejde er, at teammøderne både for de enkelte team og for storteam/afdelingsteam er hensigtsmæssigt placeret. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel Enkelte skoler oplever store problemer med organiseringen, men undersøgelsen viser, at de fleste skoler har fundet meget smidige løsninger. Undersøgelsen peger på, at det er af afgørende betydning for udviklingen af Helhedsskolen, at skolens ledelse påtager sig ledelsesrollen for at fremme eller yderligere styrke den positive udvikling i indskolingen og i samarbejdet mellem undervisning og SFO. Med den nye lærerarbejdstidsaftale er der skabt et rum for en langt mere nær ledelsesinvolvering i fx teamsamarbejdet. En særlig opgave for ledelsen er at sikre en god introduktion af ideerne bag Helhedsskolen til nye lærere. Undersøgelsen pegede også på nogle udfordringer: Kan der i højere grad tænkes i helheder (kl.8-17)? Hvordan kan SFO i (endnu) højere grad bl.a. i kraft af læreplanerne være en integreret del af Helhedsskolen? Undervisningstimetallet nedsættes fra 3 til 28 ugentlige lektioner og tilsvarende reduceres pædagogerne deltagelse i undervisningen til 14 lektioner. Hvilke ændrede prioriteringer giver det anledning til? Nogle skoler har allerede ladet erfaringerne med helhedsskolen få konsekvenser for indhold og organisering i 4.-6.klasse bl.a. med inddragelse af pædagoger. Der er nu skabt en platform for videndeling: Fællesnettet, som alle medarbejdere har adgang til. Det er her, konkrete erfaringer kan placeres, så det kan være til læring for de andre skoler. Inklusion / rummelighed / trivsel. Alle skoler i Holbæk står over for mindst 2 opgaver: Skabe forbedrede faglige resultater og skabe et inkluderende 4
undervisningsmiljø, der medvirker til at give så mange som muligt et udviklende tilbud og fastholde dem i den lokale skole. Skolerne arbejder på disse opgaver på mange måder og meget forskelligt. Holbæk Lærerkreds tog lærernes temperatur i maj 28 i en undersøgelse af arbejdsmiljøet omkring arbejdet med udsatte børn. Undersøgelsen havde især fokus på vanskelighederne ved inklusion. Den konkluderede, at lærerne ofte følte sig frustrerede og magtesløse over for de problemer, det kan give, når flere børn end tidligere er inkluderet i normalklassen. I undersøgelsen blev det nævnt, at 11 % af eleverne af lærerne oplevedes som vanskelige at rumme. I skoleåret 28/9 er der udarbejdet 2 større rapporter, som har været medvirkende til, at skolerne yderligere har fokuseret på deres forebyggende indsats: 1. Bedre samarbejde om børn i Holbæk også kaldet snitfladerapporten, fordi den kastede lys over samarbejdet mellem skoler/dagtilbud og Resursecenteret/Socialcenteret. Rapporten viste, at der var behov for bedre gensidig afstemning af forventninger og enighed om grænseflader. 2. Projekt Udsatte børn Projektets overordnede formål var at fremme sammenhæng i og effekt af den samlede kommunale indsats i forhold til børn og familier i udsatte situationer. Denne fokus på arbejdet med udsatte børn har været medvirkende til yderligere tiltag på skolerne. De fleste er meget opmærksomme på, at der skal arbejdes for en nødvendig holdningsændring, og at dette gøres bedst ved en indsats fælles for hele skolen og med ledelsen i front. 1. Nogle skoler er startet med at bygge et fundament i form af et værdigrundlag, som også forholder sig til inklusion (senest Jyderup Kommuneskole). 2. Andre skoler er gået ind i større projekter, hvor der arbejdes med et fælles teorisæt, metoder og et fælles sprog, fx er nogle skoler i gang med LP-modellen (fx Absalonskolen og Tølløse Skole). 3. Mere end halvdelen af skolerne sætter tid af til AKT-lærere (Adfærd/Kontakt/Trivsel). Nogle skoler har flere års erfaring. Flere skoler er med i et AKT-netværk, hvor der på tværs af skolerne udveksles erfaringer og fælles metodeudvikling. Hvor AKT-læreren for nogle år siden primært observerede den enkelte elev med henblik på etablering af særlige programmer/ evt. udskillelse, inddrages nu hele feltet omkring eleven. Observationerne bruges til supervision af lærere og pædagoger. Også en udvidet forældreindsats kan blive resultatet, hvor det bl.a. tydeliggøres, hvilke forventninger der er til forældrenes indsats. 4. Blandt andet Tuse Skole har haft succes med mægling og konfliktløsning. Skolernes arbejde med inklusion er ét af de områder, der fylder allermest. Alligevel indgår det ikke direkte i den handleplan, Byrådet har vedtaget for skoleområdet. Det bør overvejes ved den næste revision af Handleplanen (marts 21), at der medtages et afsnit om inklusion. Kompetenceudvikling. I kvalitetsrapporten for 27-8 og den afledte handleplan 9 for Holbæk Kommune er behovet for en samlet kompetenceudviklingsplan stærkt fremhævet. Særligt er nævnt behovet for flere liniefagslærere og for vejledere, fx i matematik. Som en konsekvens heraf blev der fra kommunens centrale kompetenceudviklingspulje afsat midler, så 7 lærere i skoleåret 28-9 kunne få en naturfagsvejlederuddannelse. Den blev efter en ihærdig indsats etableret i samarbejde med Kalundborg Kommune. Uddannelsesforløbet er blevet meget positivt vurderet af de studerende, som nu væsentligt bedre rustet i skoleåret 29- Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 5
1 skal løfte vejlederopgaven på det naturfaglige område. Den oprindelige tanke var, at disse 7 vejledere skulle dække flere skoler i et geografisk naturligt samarbejde, men i det første år er det aftalt, at vejlederne koncentrerer sig om deres egen skole. Dog vil de benytte den kommunale videndelingsplatform, Fællesnettet, til at formidle erfaringer og undervisningsforløb til de øvrige skoler. Hovedproblemet omkring videreuddannelse er dog fortsat, at skolerne individuelt ikke økonomisk magter at sende medarbejdere på de dyre liniefags- og vejlederuddannelser. Så bortset fra de 7 vejledere i naturfag er det kun ganske få, der har fået en længerevarende uddannelse, fx i et liniefag. Der er flere medvirkende årsager både kommunalt og statsligt. Kommunalt: Den enkelte skole og i særlig grad de mindre magter ikke økonomisk at give medarbejderne en længerevarende uddannelse på liniefags- eller diplomniveau. I 29 har der ikke været en central pulje med den konsekvens, at der kun er 2 vejledere under uddannelse (matematik / Absalonskolen og Tuse skole). Den økonomiske afmatning i kommunerne har skabt et yderligere problem. Selv om der i region Sjælland via University College foregår en koordinering af kommunernes uddannelsesplanlægning, har det vist sig meget svært for den enkelte kommune og skole at planlægge på længere sigt. Som eksempel kan nævnes, at skolerne i Holbæk i skoleåret 29-1 havde prioriteret uddannelse af matematikvejledere højt til dels fordi Kalundborg Kommune allerede havde besluttet at oprette et hold, hvor der ville være ledige pladser til lærere fra Holbæk. Kalundborg måtte af økonomiske grunde sent i planlægningen trække sit hold. Længe så det ud til, at konsekvensen ville være, at der ikke kunne findes et alternativt uddannelsestilbud til de to matematikvejledere fra Holbæk, men ved udfoldelse af stor kreativitet fra skolelederne lykkedes det. Staten: Den 3-årige statslige uddannelsespulje til liniefag og vejledere udløber d. 31/12 29. Det er mere end uhensigtsmæssigt, at tilskuddene standser midt i et skoleår/uddannelsesforløb. Det har været en stærkt medvirkende årsag til, at mange kommuner har bremset hårdt op i deres uddannelsesinvesteringer. University College og andre entreprenører har forsøgt at lægge et stærkt pres på Undervisningsministeriet for at få udvidet fristen i hvert fald til sommeren 21, så uddannelsesforløb kunne afsluttes. De har gjort det i bevidstheden om, at der lå en uudnyttet trækningsret fra kommunerne til statspuljen på ca 15 millioner kroner. Forklaringen på det er - ud over den økonomiske situation i kommunerne -, at statspuljen blev søsat på det værst tænkelige tidspunkt i 27, hvor et stort antal af kommunerne måtte bruge alle kræfter på opgaver i forbindelse med kommunesammenlægningen. Derfor er man i mange kommuner kommet senere i gang med uddannelsesplanlægningen, og formålet med statens pulje vil derfor ikke blive nået (bl.a. uddannelse af flere vejledere). For Holbæk Kommune resterer en trækningsret på ca. 1,7 millioner kroner, som bortfalder d. 31/12 29. Der burde satses på en mere koordineret og langsigtet indsats, hvor stat, kommune og entreprenører i et samarbejde skaber grundlag for, at der i kommuner/skoler kan besluttes et bæredygtigt uddannelsesprogram. Der skal naturligvis også være plads til fornødne justeringer, men kontinuerlige forandringer af puljer, hvor skoler og entreprenører skal bruge tiden på afkodning og justeringer af uddannelser, er ikke fremmende for planlægningen. Ny arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere. Femte maj 29 blev en ny arbejdstidsaftale mellem Holbæk Lærerkreds og Holbæk Kommune underskrevet. Den er først og Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 6
fremmest mere enkel og ubureaukratisk end den tidligere og giver fleksibilitet for lærere og ledelse til at sætte ind i forhold til, hvad der gavner undervisningen. Den enkelte lærer får en timeramme, som læreren selvstændigt kan anvende til dels undervisningen og dels de opgaver, der er i tilknytning til undervisningsopgaven naturligvis inden for de mål og rammer, som ledelsen fastsætter i samarbejde med lærerne. Der er i aftalen fastlagt en omregningsfaktor på 2,18, der betyder, at der for hver times undervisning afsættes en resurse på 2,18 til undervisning og opgaver i forbindelse med undervisningen. Ledelsesopgaven er væsentligt forandret. Den større selvstændighed, som lærerne i den nye aftale har, fordrer, at ledelse og lærere løbende er i dialog om mål og resultater af undervisningen i et omfang, der ligger ud over, hvad der har været almindeligt på de fleste skoler. Ledelsen må derudover være meget præcis med at tydeliggøre den retning, skolen skal bevæge sig i. Forud for aftalen gik en længere proces med forhandlinger mellem Kommune og Lærerkreds. Desuden var repræsentanter fra Lærerkredsen og fra Kommunen rundt på alle skoler for over for lærere og børnehaveklasseledere at præsentere indholdet i den nye aftale og drøfte muligheder og udfordringer. Generelt var der på de fleste skoler en positiv stemning over for ændringerne. Drøftelserne på skolerne gav også et billede af, at der er store kulturforskelle mellem skolerne i Holbæk Kommune på områder som teamsamarbejde, ledelsens involveringsgrad i de enkelte team m.v. Processen var en god mulighed for at tage temperaturen på den fælles folkeskole i Holbæk Kommune. Dialogen mellem parterne og involveringen af alle medarbejdere har været medvirkende til, at den nye stærkt ændrede arbejdstidsaftale har kunnet gennemføres i Holbæk Kommune uden større problemer og med et fokus på de muligheder, der ligger i aftalen for at øge kvaliteten i skolens arbejde. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel Skolebiblioteket. På skolerne arbejdes der på, at skolebibliotekerne i Holbæk kommune udvikler sig til læringscentre, dvs at skolebibliotekerne bliver en mere aktiv del af skolernes undervisning og lokale skoleudvikling. I foråret 21 vil der komme en samlet rapport for området udarbejdet af skolebibliotekskonsulenten. Skole/hjem-samarbejde. Skolebestyrelserne har i 28/9 virket i deres tredje år. Her er nogle udsagn fra/om skolebestyrelserne: 1. Der er en stor procentdel af skolebestyrelsesmedlemmerne, der ønsker at udtræde før tid. 2. Mange skolebestyrelsesmedlemmer giver udtryk for, at de har svært ved at se, at de sætter afgørende fingeraftryk. 3. I nogle bestyrelser føler medlemmerne sig reduceret til at være ja-sigere til ledelsens forslag. 4. Centrale beslutninger (herunder detaljerede servicekvaliteter) er med til at udhule det råderum, bestyrelsen skulle have. 5. Nogle skoleledere giver udtryk for, at det reelt er svært at involvere Bestyrelsen i fx udarbejdelsen af egen plan og kvalitetsrapport. 6. Initiativer for at skabe et samarbejde mellem de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer har vist sig vanskeligt at realisere på grund af manglende tilslutning/opbakning. På nogle skoler har konsekvensen af skolebestyrelsesmedlemmers afgang været, at der ikke har været flere suppleanter med et suppleringsvalg til følge. Nogle bestyrelsesmedlemmer er fratrådt, fordi de ikke længere har børn på skolen. De fleste er fratrådt af personlige grunde (ændringer i arbejdsliv m.m.), men det 7
fornemmes, at der også kan være årsager, der relaterer til ovenstående udsagn. Der er skolebestyrelsesvalg i maj 21 for en fireårig periode med start i august 21. Det bør diskuteres, hvad der på kommunalt niveau og på de enkelte skoler kan gøres, for at bestyrelsesarbejdet kan opleves mere attraktivt også i den sidste halvdel af fireårsperioden. Samarbejdet mellem skole og hjem er i en positiv udvikling. De fleste skoler har nu taget Forældreintra i brug. Det er et intranet, hvor skole og hjem er i dialog i et lukket rum (med brugernavn og adgangskode). Af både forældre og skoler opleves det son en succes, fordi ForældreIntra giver mulighed for: målrettet information til en klasses forældre to-vejs kommunikation mellem lærere og forældre og mellem en klasses forældre indbyrdes forældre bliver aktive brugere i intranettet forældre får mulighed for at følge med i elevernes arbejde Bestyrelserne er i gang med at beskrive den enkelte skoles strategi for forældresamarbejde et arbejde, der skal være færdiggjort i skoleåret 9/1. Heri skal der være tydelighed omkring skolens forventninger til forældrene, men omvendt også tydelighed i hvordan skolen understøtter de forældre, som har brug for støtte til at kunne hjælpe sit barn. Skoleledelsens vurdering af den enkelte skoles udfordringer. I anden halvdel af kvalitetsrapporten (skoledelen) har skolens ledelse afsluttende beskrevet skolens styrker og de udfordringer, skolen/skoleledelsen står over for. De udfordringer, som skolerne beskriver, dækker over et bredt område, og ingen af temaerne beskrives som udfordringer af mere end halvdelen af skolelederne. Nogle af emnerne er delvist overlappende. Når kun 7 af skolerne har beskrevet faglige resultater som en udfordring, betyder det Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel naturligvis ikke, at emnet ikke er et indsatsområde på de øvrige skoler. Flest skoler (halvdelen) peger på emnegruppen Inklusion m.v. som en udfordring, og nogle peger på, at det er en særlig udfordring, når der samtidig er meget fokus på at opnå forbedrede faglige resultater. Resultatet viser en ret stor variation af emner. Variationen er til dels også et udtryk for den decentralisering, der er i Holbæk Kommune, hvor der lægges vægt på den selvstændige lokale varetagelse af opgaven. Der er godt nok vedtaget en handleplan for skoleområdet. Men den er ret omfattende, og alligevel omfatter den fx ikke emnet Inklusion, som fylder meget på skolerne. Nedenfor ses de emner, den enkelte skoleleder har peget på som udfordring for sin skole. Det er markeret med et X, hvilke af emnerne der er medtaget i Handleplanen: Emner Handleplan Antal Skoler, der har beskrevet emnet som en udfordring. Faglige resultater X 7 Absalon, Bjergmark, Jyderup, Kildebjerg, St. Merløse, Svinninge, Østre Videreuddannelse X 4 Gislinge, Kundby, Stestrup, Østre Inklusion Uv.differentiering Udsatte børn/unge AKT 6 2 5 1 11 Absalon, Bjergmark, Gislinge, Jyderup, Kildebjerg, Kundby, Nr. Jernløse, Orø, Tuse, Tølløse, Ugerløse Højtbegavede elever 1 Kundby Værdigrundlag 4 Gislinge, Jyderup, St. Merløse, Østre IT /uv.midler 4 Gislinge, Jyderup, Kundby, St. Merløse Arbejdsmiljø 1 Svinninge Elevfravær 1 Tølløse Ledelse X 1 Svinninge Teamsamarbejde X 2 St. Merløse, Tuse Samarb. Lærer/pæd. X 3 Jyderup, Kildebjerg, St. Merløse Samarb. Skole/SFO X 1 Tølløse Samarb. forældre X 2 Bjergmark, Jyderup 8
Mindstetimetal/råderum 1 Nr. Jernløse Økonomi 6 Bjergmark, Nr. Jernløse, Udby, Undløse, Vipperød Teater, musik og anden kultur i skolen. I 28-9 er der blevet bevilget 12. kr. fra puljen til målbaserede kontrakter til igangsætning af børneteaterordning i Holbæk kommune. Den betyder, at der kommer teater ud på skolerne, og at den enkelte skole kan bruge teateret som et led i skolens aktiviteter og undervisning. Målet er, at alle elever kan opleve teater mindst tre gange i deres skoletid. Skolerne har også lavet en samarbejdsaftale med LMS Levende Musik i Skolen. Aftalen betyder, at der vil blive afholdt 36 koncerter for 4.325 elever. I forbindelse med de enkelte koncerter vil der blive udarbejdet informations- eller undervisningsmateriale. Øvrige kulturelle aktiviteter: 1. Børns møde med den professionelle kunst som afsætning for kreative processer (tre 8.klasser) 2. Børnekulturugen om Sang (regional) Svinninge skole og Tuse skole 3. Dans for Børn (Bjergmarkskolen, Absalonskolen, Tølløse Centralskole, Tuse skole, Svinninge skole og Knabstrup skole). 4. Fair Play / 5 teaterforestillinger for i alt 1.24 børn. Disse kulturelle tilbud til skolerne skyldes væsentligst en ihærdig indsats af kommunens kulturmedarbejder. En nærmere beskrivelse af de fire aktiviteter er vedlagt kvalitetsrapporten som bilag. Klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. I alt er der indgået 16 klager til Klagenævnet mod 14 sidste år. De fordeler sig således: Vipperød, Stestrup, St. Merløse: 2 klager hver. Gislinge, Ågerup, Nr. Jernløse, Absalonskolen, Kundby, Kildebjergskolen, Bjergmarkskolen, Kundby og Jyderup: 1 klage hver. 1 sag er afgjort til fordel for klager (11 støttetimer i stedet for tildeling af 5) 2 er afvist Der er indgået 12 klager til Byrådet (timetal under 12 timer ugtl.) Tuse: 3 klager Absalonskolen: 2 klager Bjergmarkskolen, Stestrup, Ågerup, St. Merløse, Østre, Kildebjergskolen, Nr. Jernløse: 1 klage hver. I to af sagerne er der sket en revisitation I resten af sagerne har Familiecentret fået medhold. Det stigende antal sager vurderes at bero på, at skolerne føler sig presset økonomisk, og at Familiecenteret i tildelingen har været mere restriktive (krævet at skolerne selv deltog med indsats) og har anlagt en holdning, der har betydet, at skolen skal være mere fleksibel i tilrettelæggelsen af støtten (skolen har fået tildelt støtte samlet til en klasse eller et støttetimetal til fordeling blandt flere elever.) Sammenfattende vurdering af skolevæsenet i Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 9
Blandt andet kvalitetsrapporterne har været medvirkende til et større fokus på udvikling af kvaliteten på de enkelte skoler og på de faktorer, der har den afgørende indvirkning. Der er flere indikatorer på, at dette fokus også fører til forbedrede resultater, som det bl.a. kan aflæses af de resultater, der er opnået ved læseprøver og ved afgangsprøverne. Men det er også åbenlyst, at der skal et længere, sejt træk til, før resultaterne kommer på niveau med landsgennemsnittet. Den meget decentrale struktur i Holbæk Kommune afspejles ved, at skolernes indsats sker på mange forskellige måder uden en egentlig fælles styring, jfr. afsnittet om udfordringer. Servicemål/servicekvaliteter og handleplan er naturligvis sammen med de centrale bestemmelser, fx Fælles Mål, den fælles ramme, inden for hvilken de enkelte skoler agerer. Positivt giver det sig udtryk ved, at skoler afprøver forskellige veje at gå, og at gode erfaringer via videndeling kan give nye perspektiver for de andre skoler. Skolestrukturen i Holbæk Kommune er kendetegnet ved, at der er mange skoler, og at der er meget stor forskel på størrelsen af skolerne og den sociale sammensætning af elevgruppen. Denne forskellighed kan alene betinge, at der vælges forskellige veje at gå. Men risikoen er, at forskelligheden bliver så udtalt, at der ikke længere er et fælles skolevæsen. Skoleåret 28/9 har været præget af den økonomiske regression, der har ramt samfundet. I kommunerne har det været nødvendigt at bremse op. For Holbæk Kommunes vedkommende betød det i slutningen af 28 et indkøbsstop, og senere i 29 blev det nødvendigt at beslutte en 2 % besparelse på alle lønkonti samtidigt med, at skolerne blev bedt om så vidt muligt at overføre det samme beløb fra 29 til 21, som de havde gjort fra 28 til 29. Denne situation har haft forskellig indvirkning for skolerne. Nogle skoler var økonomisk i forvejen i vanskeligheder, blandt andet som følge af en sammensætning af medarbejderstaben, hvor mange dyre medarbejdere giver udfordringer, når der benyttes en tildeling med en gennemsnitsløn. På disse skoler opleves en opbremsning, hvor økonomien får en meget betydelig rolle. Der satses i mindre grad på medarbejdernes videreuddannelse. Statspuljer til fx computer og renovering af faglokaler udnyttes i mindre grad, fordi der ikke er råd til den medfinansiering, der kræves. Risikoen for en påvirkning af medarbejdernes entusiasme på disse skoler er til stede. Også de mindre skoler kan alene på grund af deres størrelse være særligt sårbare. Større skoler med mere økonomisk fleksibilitet har lettere ved at agere og prioritere i en sådan situation. Der er tendenser, der peger i retning af, at skolerne, hvis udviklingen fortsætter, vil udvikle sig på forskellige niveauer og i forskellige hastigheder. Her vil det i høj grad være op til den enkelte skoles ledelse - trods økonomiske vanskeligheder - at foretage og begrunde de nødvendige prioriteringer og skabe tydelighed omkring rammerne for medarbejdernes pædagogiske arbejde. Den nye arbejdstidsaftale har givet et godt afsæt for ledelsens dialog med medarbejdere og team. Etableringen i slutningen af 28/9 af en fælles kommunal netportal til videndeling både internt på skolen og mellem skolerne vil også kunne have en positiv effekt på fagligheden. Men der er også behov for en mere synlig fælles linie for hele skolevæsenet. I forlængelse af arbejdet med snitfladerapport og omorganiseringer er det tanken, at der i 29/1 skal udarbejdes en fælles børnepolitik og et fælles udviklingsprogram/ videreuddannelse for alle medarbejdere med fokus på inklusion. En sådan koordineret indsats for at ændre holdninger for hele børneområdet har tidligere med stor succes været gennemført i nogle af de tidligere kommuner. Skal der ske et yderligere ryk omkring fagligheden på skolerne vil det være nødvendigt, at der sker en betydeligt forstærket indsats på videreuddannelsesområdet (fx vejledere på faglige områder og på AKT/inklusionsområdet). Uddannelsen af syv vejledere i Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 1
naturfag viste, at det er helt afgørende, at der er centrale midler i tilknytning til skolernes egne begrænsede resurser til videreuddannelse. Pisa-resultaterne førte til en sådan forstærket indsats på læseområdet med uddannelse af læsevejledere på alle skolerne. Alle skoler peger på, at det har været stærkt medvirkende til det forbedrede læsestandpunkt i dag, og at en tilsvarende indsats på matematikområdet vil kunne have samme effekt. III. Resultater Holbæk kommunes læseresultat 29 Der er gennemført læseprøver på alle skolerne. Sammenfattende vurderer læsekonsulenten, at årets læseresultater viser en fortsat positiv udvikling. Læsekonsulentens oversigt over de samlede kommunale læseresultater på de fire klassetrin kan ses som bilag til kvalitetsrapporten. Tendensen i udviklingen fra 27 9 viser, at 1.kl. får flere hurtige og sikre elever og færre usikre læsere. På de andre klassetrin er fremgangen mindre eller ligger på niveau med landsnormen fra 23. I 3. og 4.klasse kan rubriceringerne hurtig og usikker og langsom og usikker ses under ét som et udtryk for, at børnene i disse kategorier ikke i tilstrækkelig grad har knækket læsekoden. For alle fire klassetrin gælder, at rubriceringen langsom og usikker kan ses som et udtryk for en manglende automatisering, der må vises særlig opmærksomhed. Erfaringen viser, at en del af denne kategori på et senere klassetrin vil være at finde i gruppen af usikre læsere. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel I lyset heraf er det en meget begrænset indsats, at der i 29/1 kun uddannes 2 matematikvejledere ikke mindst da der p.t. slet ikke er matematikvejledere i kommunen. Byrådet vedtog i marts 29 en handleplan, hvori indgik videreuddannelse af vejledere i matematik samt en central støtte. Ambitionen må nu være, at denne vedtagelse omsættes i konkret handling. I skoleåret 28/9 har flere skoler haft øget fokus på læsning i alle fag, så hele lærergruppen er blevet inddraget i projektet At læse for at lære. Læsekonsulenten kan kontaktes for at få ideer. Og så skal det gentages, at læsevejledere på en skole og afholdelsen af klassekonferencer med deltagelse af skoleledelsen Klassetrin To kategorier af læsere Holbæk DK i 23 Størst e andel Mindste andel 1.klasse Hurtige og 73 % 56 % % 3 % sikre læsere Usikre læsere 15 % 25 % 4 % % 2.klasse Hurtige og 69 % 62 % 92 % 27 % sikre læsere Usikre læsere 17 % 17 % 4 % % 3.klasse Hurtige og 79 % 71 % 92 % 16 % sikre læsere Usikre læsere 7 % 7 % 2 % % 4.klasse Hurtige og 71 % 7 % 87 % 5 % sikre læsere Usikre læsere 1 % 11 % 27 % % har positive virkninger på en skoles læseresultater. I næste spalte kan ses en kort oversigt over læseresultaterne for to af læsetyperne (hurtige/sikre læsere og usikre læsere). Pilene viser fremgang, tilbagegang eller uændret i forhold til læseprøverne i 28. Største andel/mindste andel: Der er store udsving i resultaterne for de enkelte klasser på skolerne. De to kolonner viser de klasser, 11
hvor der er henholdsvis største andel og mindste andel af fx hurtige og sikre læsere på 1.klassetrin. Ved vurderingen af læseresultaterne skal man være opmærksom på, at 23 er det sidste år med et landsgennemsnit. Siden da er der generelt i landet sket en positiv udvikling, så et landsgennemsnit i dag må forventes at være højere end i 23. Læsekonsulenten vil arbejde for, at sammenlignelige kommuner i 21 arbejder for at få et nutidigt læsegennemsnit for disse kommuner. Nationale test. Også i skoleåret 28/9 måtte Skolestyrelsen udsætte de nationale test på grund af tekniske vanskeligheder med afviklingen af prøverne. Der blev således ikke gennemført nationale test i skoleåret 28/9. Prøveresultater ved afgangsprøven i 9.klasse. Karaktererne ved afgangsprøverne sommeren 29 for alle skolerne kan ses på side 22. Til sammenligning kan karaktererne for 28 ses i anden del af kvalitetsrapporten (skoledelen) på den enkelte skoles forside. Som nævnt i KV7 ligger karaktererne i Vestsjællands Amt, Københavns Kommune og Storstrøms Amt systematisk lavere end karaktererne i resten af landet især på grund af forældrenes uddannelsesniveau.. Ved enhver vurdering af prøveresultaterne skal man huske, at der ikke er sket en justering efter sociale kriterier. Ved en sammenligning mellem fx Absalonskolens og Ågerup Skoles karakterer skal man derfor medtænke, at der er stor forskel på de to skolers elevsammensætning. Karakterer 29 afgangsprøve 9.kl. Dansk Dansk Dansk Dansk Dansk Matematik Matematik Fysik/kemi Engelsk Retskrivning. Skriftlig Matematiske Probl.løsn Praktisk/ Læsning fremstilling Orden Mundtlig færdigheder mundtlig Mundtlig Hele landet 28 6,6 5,6 6,5 6,3 6,9 6,8 6 5,6 6,8 Holbæk Kommune 28 6,3 5 5,8 6 6,2 6 5 4,6 6,4 Holbæk Kommune 29 5,2 5 5,3 4,9 6,9 6,9 6 5,7 6,4 Absalonskolen 3,3 3,8 4,2 5,3 6,2 5,4 4,2 4,9 5,6 Bjergmarkskolen 4,4 5,7 6,3 4,3 8,1 7,8 7,2 7,9 7,1 Gislinge Skole 4,4 4 4,5 4,5 6,9 6,4 5,6 5,3 5,9 Jyderup Kommuneskole 4,7 5,2 5,5 5,1 5,1 8,1 7 4,6 5,3 Kildebjergskolen 4,4 4 3,5 4,4 6,7 6 4,2 5,8 7,4 Nr Jernløse Skole 4,9 4,9 6 4,5 8 6,8 6,3 6,4 7,2 Store Merløse Centralskole 2,6 2,9 3,3 3,8 9,1 5,1 4,7 1,3 5 Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 12
Svinninge Skole 4,5 5,5 5,4 4,2 5,8 5,2 5 4,7 5,8 Tuse Skole 4,4 5 5,3 3,8 6,8 6,8 6,1 4,6 5,6 Tølløse Centralskole 5,5 6,1 7 6,6 7,2 7,2 6,7 7,2 6,9 Udby Skole 3,9 3,7 Karakterer 3,7 5,8 297,7 afgangsprøve 5,4 9.kl. 5,1 7,2 6,7 Undløse Skole 5 5,1 4,8 4,4 7,5 7,6 6,3 7 7,5 Vipperød Skole Dansk 6,1 Dansk 6,3 Dansk 5,9 Dansk 6,8 Dansk 6,9 Matematik 8,9 Matematik 7,8 Fysik/kemi 5,6 Engelsk 5,8 Østre Skole 5,6 Retskriv- 6,2 Skriftlig 5,6 5,8 Mundtlig 6,8 Matematiske 6,9 Problemløsning 6,7 Praktisk/ 4,9 7,2 Ågerup Skole Læsning 5,6 ning 6,7 fremstill. 7,5 Orden 5,9 7,1 færdigheder 9 7,7 mundtlig 6,6 Mundtlig 8,1 Hele landet 28 6,6 5,6 6,5 6,3 6,9 6,8 6 5,6 6,8 Kilde Holbæk : UNI-C Kommune - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 29 Lavere end i 28 28 6,3 5 5,8 6 6,2 6 Højere end i 528 4,6 6,4 Det er stærkt beklageligt, at der endnu ikke lovmæssigt er skabt grundlag for at offentliggøre karakterer, der er justerede efter elevernes sociale baggrund. Skemaet her viser, hvordan skolerne i Holbæk har klaret sig i 29 i sammenligning med prøveresultaterne i 28. Billedet er entydigt: Skolerne har med få undtagelser klaret sig dårligere i dansk og væsentligt bedre i matematik og fysik. Især prøven i læsning blev af mange karakteriseret som meget svær (har ligefrem fået sin egen Facebook-side!). Prøveresultatet for hele landet foreligger endnu ikke, men det forventes, at gennemsnittet vil være lavere end i 28. NB: Undløse havde ikke 9.klasse i 28. Karaktererne for St.Merløse viser meget store udsving, men de skal vurderes på baggrund af, at der kun var 9 elever til prøve. Nedenfor sammenlignes karaktererne for skolerne med gennemsnittet i 29 for de kommunale skoler i Holbæk og med gennemsnittet i 28 for Holbæk og for hele landet. Igen skal det understreges, at karaktererne ikke er justerede efter skolens sociale sammensætning, så det skal medtages i vurderingen af den enkelte skole. Vi ved også, at der på skolerne kan være store forskelle mellem klasser fra år til år. Med disse forbehold må det alligevel vurderes, at et større fokus på de faglige resultater har givet Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel positive resultater. Øget fokus aflæses bl.a. 13 ved: 1. Liniefagsdækning
Holbæk Kommune 29 5,2 5 5,3 4,9 6,9 6,9 6 5,7 6,4 Absalonskolen 3,3 3,8 4,2 5,3 6,2 5,4 4,2 4,9 5,6 Bjergmarkskolen 4,4 5,7 6,3 4,3 8,1 7,8 7,2 7,9 7,1 Gislinge Skole 4,4 4 4,5 4,5 6,9 6,4 5,6 5,3 5,9 Jyderup Kommuneskole 4,7 5,2 5,5 5,1 5,1 8,1 7 4,6 5,3 Kildebjergskolen 4,4 4 3,5 4,4 6,7 6 4,2 5,8 7,4 Nr Jernløse Skole 4,9 4,9 6 4,5 8 6,8 6,3 6,4 7,2 Store Merløse Centralskole 2,6 2,9 3,3 3,8 9,1 5,1 4,7 1,3 5 Svinninge Skole 4,5 5,5 5,4 4,2 5,8 5,2 5 4,7 5,8 Tuse Skole 4,4 5 5,3 3,8 6,8 6,8 6,1 4,6 5,6 Tølløse Centralskole 5,5 6,1 7 6,6 7,2 7,2 6,7 7,2 6,9 Udby Skole 3,9 3,7 3,7 5,8 7,7 5,4 5,1 7,2 6,7 Undløse Skole 5 5,1 4,8 4,4 7,5 7,6 6,3 7 7,5 Vipperød Skole 6,1 6,3 5,9 6,8 6,9 8,9 7,8 5,6 5,8 Østre Skole 5,6 6,2 5,6 5,8 6,8 6,9 6,7 4,9 7,2 Ågerup Skole 5,6 6,7 7,5 5,9 7,1 9 7,7 6,6 8,1 Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 29 Lavere end gennemsnittet i Holbæk 29 Højere end/ lig med gennemsnittet i Holbæk 29 Højere end/ lig med gennemsnittet i DK 28 IV. Rammebetingelser Data til beskrivelse af rammebetingelserne er defineret stramt af bekendtgørelsen, der foreskriver 23 data, der skal synliggøres. Nogle af disse data er samlet i de følgende skemaer. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 14
Forklaring og enkelte kommentarer (med blåt) til de enkelte data på side 19-21: Klassetrin/spor: Angiver de forskellige klassetrin, der findes på skolen fx fra. 6. klasse. Antal spor viser, hvor mange parallelklasser der er på en årgang på skolen fx 3 klasser på hver årgang er 3 spor. Mange skoler har et differentieret billede med fx 2 klasser på nogle årgange og 3 på andre. I denne opgørelse vises det, der kendetegner skolen. Antal elever Det totale antal elever på skolen på opgørelsestidspunktet september 27 incl. specialforanstaltninger. Gennemsnittet i Holbæk Kommune er pr. skole 317 elever mod 377 på landsplan. Elever med specialpædagogisk bistand: Elevtallet i kommunens særlige tilbud (specialklasser (Bjergmarkskolen, Svinninge og Ugerløse), + Fri Mellem (Absalonskolen) + Stjerneskuddet (Østre Skole) + Satellitklasserne (Tølløse Centralskole). Elever i SFO: Andelen af elever i SFO i forhold (%) til det samlede antal elever i.-3.klasse (opgjort pr. 5/9 8). Gennemsnitlig klassekvotient Viser hvor mange elever, der er i gennemsnit i klasserne i almentilbud. Gennemsnit i Holbæk er 2, mod landsgennemsnit på 2,1 trods antallet af mindre skoler i Holbæk. Elevernes fravær Elevfraværet i gennemsnitlige fraværsdage i skoleåret, opgjort som et samlet fravær. Det er angivet, hvor meget af fraværet der skyldes sygdom. Specialpædagogisk bistand defineres her som undervisning med specialpædagogisk sigte tilrettelagt for en enkelt eller gruppe af elever (individuelt, på hold eller i klassen). Forebyggende specialundervisning i indskolingen (fx med involvering af læsevejleder m.v.) medtages, men almindelige to-lærerordninger medtages ikke. Specialklasser m.v. medtages ikke. Angivelse i klokketimer. pr. år Resurse afsat til specialklasser Tildeling fra Resursecenteret (kroner) divideret m. elevtal (Specialklasser + Fri Mellem + Stjerneskuddet + Satellitkl. Tølløse) Antal elever pr. lærer Viser elevtal pr. lærer defineret ved resursetildelingen til lærere fra skoleårets start i almentilbud ekskl. ledelse. Specialklasseundervisning er ikke medtaget, da elev-lærerforholdet er lavere end i normalklasser. Gennemsnittet i Holbæk Kommune er 1,9 mod 11,1 på landsplan. På landsplan har tallet været stabilt de sidste 5 år. Udgiften til undervisningsmidler pr. elev Her er undervisningsmidler defineret som skolematerialer (hæfter, papir m.v.), bøger, IT/AV til undervisningen, materialer til forbrugsfag (fx håndarbejde), kopiering, udgifter til Copy-dan m.v. Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) På skolerne er der en hel del computere, hvoraf nogle er nye og fuldt funktionsdygtige, mens andre har en begrænset brugsværdi, da de er over 5 år gamle. Denne opgørelse viser antal elever pr. nyere computer på skolen. Ved siden af investeringer i computere har flere skoler investeret kraftigt i interaktive tavler. Statspulje til indkøb af computere har været medvirkende til, at antallet af børn pr. computer er faldende. Gennemsnitlig udgift pr. elev Beregnet som skolens totalbudget minus udgiften til SFO og evt. specialforanstaltning, modtagelsesklasse, specialklasser m.v. divideret med antallet af elever (minus elever fra de nævnte områder) pr. 5/9 8. Andel af elever til distriktsskolen Hver skole har et skoledistrikt. Procenttallet viser antallet af elever, der valgte distriktsskolen ved indskrivningen af børnehaveklassen august 8. Resurse afsat til spec.pæd.bistand Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 15
Liniefags -procent Absa -lon Bjerg mark Hage sted Gisli nge Jyderup Kilde bjerg Knab strup Kund -by Nr. Jernløse Orø Stestrup Tuse Tøllø se Udby Uger -løse Vipp erød Østre St. Merløse Svinninge Undløse Ågerup 1. kl Lærerne har en samlet årsnorm, hvoraf en del af arbejdstiden er reserveret undervisning af eleverne. Undervisningen defineres bredt som klasseundervisning, lejrskole, skolefest m.m. Med andre ord de situationer, hvor lærere er sammen med elever med det formål at udvikle og forbedre elevernes kompetencer. Denne undervisning vil normalt ligge mellem 35-4 % med afvigelser til begge sider. Opgørelsen viser lærernes undervisningsprocent samlet på skolen. Midler anvendt til efteruddannelse og kompetenceudvikling Her medtages alene lærernes efteruddannelse og ikke lederes og SFOpersonale. Opgøres som antal timer pr. lærer. Tallene er opgivet af skolen. Skolerne kan have lagt et forskelligt snit på, hvilke interne aktiviteter på skolen, der defineres som efteruddannelse. Fuldtidskurser på 7 skoler er indregnet i tallene. Aflyste timer Der kan være tilfælde, hvor skolerne vælger at aflyse undervisning og give elever fri. Det sker normalt ikke for.-6.klasse. Tallet vises i antal aflyste timer og %andel af det samlede planlagte timetal (normalt 7.- 9.kl.). Undervisning af børn med særlige behov. I bekendtgørelsen spørges der specifikt om undervisningen af børn med særlige behov, om lærerne har en særlig uddannelse til den undervisning. Nederst i skemaet rammebetingelser vises, hvor stor en procentdel af undervisningen, der gennemføres af lærere med en særlig uddannelse - opgjort i % af det planlagte undervisningstimetal til specialundervisning. Minimumstimetallet er opfyldt for alle skoler, jfr. Folkeskolelovens 16. På de følgende sider er der nogle oversigtsskemaer: Liniefagsprocent,side 16: Her vises, hvor stor en procentdel af undervisningen der varetages af liniefagsuddannede lærere. Der skal her gøres opmærksom på, at lærere også kan erhverve fagkompetence ved deltagelse i større kompetenceudviklingsforløb, der kan sidestilles med liniefag eller ved mange års undervisningserfaring i faget. Overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, side 17: Viser, hvad der sker med de elever, der går ud af 9.klasse. Tosprogede elever, side 18: Øverst vises en oversigt over det antal elever, der modtager dansk som andetsprog. Nederst til venstre er der en oversigt over modersmålsundervisningen i Holbæk Kommune. Nederst til højre vises fordelingen af de tosprogede elever i kommunen. Rammebetingelser, side 19-21. Skolerne er opført efter størrelse for bedre at give mulighed for at sammenligne ens skoletyper. Karakterer ved afgangsprøverne, side 22. Minimumstimetal. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 16
Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 17 Overgang fra skole til ungdomsuddannelser. Dansk 69 93 75 75 9 64 77 74 5 5 61 68 95 8 38 44 39 56 81 89 Kristendomsk undskab 27 96 28 28 37 37 12 17 17 5 38 1 1 63 63 77 21 21 7 13 11 11 36 79 25 38 Matematik 55 68 71 41 5 52 5 39 94 8 7 25 94 44 56 56 44 71 86 Engelsk 48 96 77 77 69 69 64 64 75 75 25 4 4 79 79 71 94 88 11 86 92 Fysik/kemi 2 89 89 43 43 6 Natur / teknik 37 21 21 27 27 17 5 5 58 31 36 17 92 5 92 17 Historie 54 96 24 24 7 8 25 25 4 5 5 25 25 43 25 4 4 93 43 5 5 9 57 57 57 25 25 86 86 Geografi 7 22 22 43 2 2 5 56 89 17 17 75 75 Biologi 5 14 14 6 71 Samfunds-fag 57 86 75 75 6 5 5 4 5 5 Tysk 7 29 29 4 6 6 Musik 68 88 94 5 92 92 88 94 17 92 92 Billedkunst 25 81 54 54 4 38 38 8 6 6 2 2 3 4 4 4 4 69 17 42 8 36 91 8 5 6 6 6 2 6 Hånd- Arbejde 6 6 5 75 5 Sløjd 5 Idræt 41 93 82 82 5 45 64 32 75 75 56 78 17 78 94 92 96 9 5 94 5 89 88 88 89 89 75 75 Antal elever fra 9.kl. Fra 9. til omverdenen Fra 9 til 1. Til ikkekompetenceud dannelse Til gymnasium Til erhvervsuddannelse Til uddannelse i alt Hvilken uddannelse har lærerne i de enkelte fag: Øverste tal: Procentdel med liniefag. Nederste tal: Liniefag + anden tilsvarende kompetence.
Absalonskolen 31 12,9 29, 35,5 22,6 87,1 Bjergmarkskolen 65 6,1 47,7 3,1 27,7 15,4 9,8 Gislinge 24 8,3 58,3 12,5 2,8 91,7 Jyderup 44 2,3 61,4 25, 11,4 97,7 Kildebjergskolen 68 26,5 58,8 1,5 1,3 2,9 72,1 Følgende skoler har i 27/8 ikke haft 9.klasse: Børnehuset Hagested, Orø, Knabstrup, Kundby, Stestrup, Ugerløse og Ågerup. Nr. Jernløse 39 1,3 51,3 17,9 2,5 89,7 St. Merløse 12 16,7 41,7 O 25, 16,7,3 Svinninge 27 11,1 4,7 22,2 25,9 88,9 Tuse 32 62,5 28,1 9,4 Tølløse 37 2,7 54,1 29,7 13,5 97,3 Udby 19 78,9 5,3 15,8 Undløse 16 6,3 62,5 12,5 18,8 93,8 Vipperød 35 5,7 54,3 28,6 11,4 94,3 Østre Skole 38 7,9 31,6 42,1 18,4 92,1 Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 18
Tosprogede elever Elever som modtager dansk som andetsprog Abslonskolen Bjergmark skolen 171 232 Heraf 19 i specialklass erne. Jyderup Store Merløs e Svinni nge Tøll øse Uger løse Østre Skole 18 2 5 14 6 58 26 Holbæ k 1.kl.- center Resurse afsat til undervisning i dansk som andet sprog Undervisning i dansk som andet sprog planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse. 1.89 lekt. (11,5 pr. elev) 17 lærere 15 liniefag 2 har andre kompetencer 2.423 t. (9,9 pr. elev) 6 lærere i alt 4 har liniefag 2 har andre kompetencer 88 % 553 t 81 t./45 t (2 pr. elev) 2 lærere heraf én med liniefag 62 % 15 timer 18 t/12,3 time % 1 lærer med liniefag 28 timer 2 lærere med linief ag ell. lign. 39 timer 741,75 timer 3 lærere heraf 2 med liniefag 63 % 1 lærer med andre kompet encer Modersmålsundervisning Tyrkisk Arabisk Somalisk I alt Hold Timetal Hold Timetal Hold Timetal Timetal Bjergmarkskolen 4 82 82 Østre Skole 5 1.25 4 661 2 41 2.96 Tølløse 1 27 27 I alt 9 1.845 4 931 2 41 3.186 Timetal i modersmålsundervisningen er 3 pr. uge. Dog 4 timer ved stor elevspredning i alder (Tølløse). Der skal være mindst 12 elever, før der oprettes et hold. Flersprogede elevers procentandel på skolerne. 7 6 5 4 3 2 1-1 1-2 4-6 8-9 2-25 > 3 Mere end halvdelen af skolerne har ingen eller kun få % flersprogede. På tre af skolerne (alle i Holbæk by) er 2-3% af eleverne tosprogede. Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 19
Rammebetingelser Orø Hagested Knabstrup Kundby Stestrup Ugerløse Undløse Ågerup St.Merløse Holbæk Klassetrin/spor.-6.kl /1.-3.kl/1.-6.kl / 1.-6.kl / 1.-6.kl. / 1.-6.kl. / 1.-9.kl / 1.-9.kl. / 1.-9.kl. / 1½ Antal elever i alt 37 35 98 15 135 137 178 223 23 314 Elever med spec.pæd. bistand i 59 specialtilbud (spec.klasser m.v.) Andel af elever i SFO i % af 92 % % % 82 % % 96,15 % 82 % 99 % 95 % samlet elevtal i.-3.kl. Gennemsnitlig klassekvotient 9,25 11, 14 15 19,23 19,57 17,8 22,3 16,43 2, Elevfravær pr. elev i alt Heraf udgør sygdom 11,6 3,5 11,5 i alt sygdom 9,2 9,3 i alt Sygd.: 6,5 11 6.7 8,4 5,5 9,4 5,7 1,5 5,6 1,7 7,5 8 5.6 11,9 6,4 Gennemsnitlig udgift pr. elev 151.193 kr. 72.397 kr. 66.651 kr 72.47 kr. 5.386 kr. 63.221 kr. 54.962 kr. 41.313 kr. 44.289 kr. 48.125 kr. (kroner) Resurse afsat til spec.pæd. bistand: Alm. specialundervisning 8 75 (Orø) 8 1.418 448 (Kn.) 6 48 (Ku) 1611 77 (St.) 42 84-982 (U) 699 54 (Åge) 161 81 (St.M) Resurse afsat til spec.klasser o.l. 8.915 timer 13.422 kr. Antal elever pr. lærer 7,2 8 9,3 9,9 1,7 12,95 1,8 12,1 9,5 1,9 Afholdte udgifter til 3.746 kr. 2.54 kr. 2.12 kr. 2.8 kr. 1.5 kr. 2.141 kr. 2.631 kr. 2. kr. 1.969 kr. 1.896 kr. undervisningsmidler pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 2,58 2,9 4,45 3 8,5 2,68 3,6 5,5 5,75 5,3 (under 5 år) med internet. Andel af elever der i bh.kl. valgte % 17 % % 62 % 84 % 91 % 91 % 8 % 71 % distriktsskolen Andel af lærernes arb.tid, der 36,5 % 41,7 % 34,3 % 38 % 39 % 39,5 % 34,7 % 36,4 % 39,8 % 36,6 % bruges til undervisning. Resursen anvendt til efterudd. og kompetenceudvikl. 1 t. /lærer 85 t./lærer 1 liniefag 3,27 t./lærer 17 t./lærer 22 t./lærer 7,8 t./lærer 29,1 t./lærer 2 t./ lærer 14 t./lærer + 1 vejleder Aflyste timer % % % % % %,2 %,25%.-6.:,6 % 7.-9.: 7,3 % Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse. 38,5 % 68 % 72 % % 7,15 % % 75 % 6 % Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 2
Rammebetingelser Udby Gislinge Østre Skole Svinninge Nr.Jernløse Vipperød Kildebjergskolen Tølløse Tuse Holbæk Klassetrin/spor.-9.kl. /1.-6. / 1-2.-9. kl. / 2.-9. kl. / 2.-9.kl. / 2.-9.kl. / 2.-9. / 2.-9. / 2.-9.kl. / 2½ 14 klasser 7.-9. kl. / 2 21 klasser Antal elever i alt 249 287 391 379 415 434 452 389 594 314 Elever med spec.pæd. bistand i 7 45 12 specialtilbud (spec.klasser m.v.) (taleklasse) Andel af elever i SFO i % af 94,5 % 84 % 88,66 % 95,39 % 79,2 % 98,62 % 77 % 97,69 % 95 % samlet elevtal i.-3.kl. Gennemsnitlig klassekvotient 17,79 2,51 19,55 18,95 19,76 21,7 22,6 19,45 21,21 2, Elevfravær pr. elev i alt Heraf udgør sygdom 12,5 8,1 1,1 5,8 13,8 6,7 15,1 8,5 15,8 8,8 13,42 11 heraf sygd.: 7,3 13,7 7,6 12,9 6,2 11,9 6,4 Gennemsnitlig udgift pr. elev 48.81 kr. 44.774 kr. 52.387 kr. 52.136 kr. 42.684 kr. 4.452 kr. 44.156 kr. 45.414 kr. 4.752 kr. 48.125 kr. Resurse afsat til spec.pæd. bistand: Alm. specialundervisning 66 (1.14 Ud) 1.437 1.74 1.162 1.13 (Sv.) 1.9 8,4 % 1.36 Alken: 9 1.5 2.4 Resurse afsat til specialklasser o.l. 4,6% 195.171 pr. elev 1.743 1,9 % 5,8 % (Gi) (Østre) 1.85 timer 156.112 kr. 646 timer 17.9/18 7.816 1.476 6,9 % 1. (Nr J) 2.19 (Ki) 75 timer 4. 5.213 timer Antal elever pr. lærer 1,9 11,5 12,53 1,7 9,6 12 12,9 13,4 1,6 13,6 1,9 (Gi) Afholdte udgifter til 1.387 kr. 1.455 kr. 1.9 kr. 3.369 kr. 1.57 kr. 1.191 kr. 1.935 kr. 1.877 kr. 1.27 kr. 1.896 kr. undervisningsmidler pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 6,9 4 7 8,3 4,8 5,5 6 4,9 7,1 5,3 (under 5 år) med internet. Andel af elever der har valgt 89 % % 61 % 78 % 72 % 82 % 87 % 63 % 93 % distriktsskolen (bh.kl.) Andel af lærernes arbejdstid 38,3 % 37,5 % 35,5 % 38,4 % 37,1 % 37,1 % 34,8 % 37,9 % 37,3 % 36,6 % anvendt til undervisning. Resursen anvendt til efter-udd. og 12 t./pr. 17,9 t./lærer 11,11 21 t./lærer 3 t/lærer 28 t./lærer 344,5 t. 28,5 t./lærer kompetenceudvikl. lærer t./lærer Aflyste timer,29 %.-6.: % 7.-9.: 1,6 % -6.:,96 % 7.-9.: 7,5 % 1,3 %,6 % %,5 % 386/2 Undervisning af børn med særlige behov planlagt gennemført af lærere med særlig uddannelse. -6.: % 7.-9.: 4,49 %.-6.kl.: % 7.-9.: 3,95 % % % 94,56 % 3 % % % % 8 % Kvalitetsrapport 28/9 Folkeskolen, Holbæk Kommune - Fællesdel 21