KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Åmoseskolen



Relaterede dokumenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Skalmejeskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2013

Den kommunale Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2013

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Kvalitetsrapport 2010/2011

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Princip for undervisningens organisering:

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2017/18. Lokalrapport for: Åmoseskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

Brande, 2012 november

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013

Kvalitetsrapport 2013

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Det grafiske overblik

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Antimobbestrategi Gedved Skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Specialklasserne på Beder Skole

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Princip for undervisningens organisering på Herningvej Skole Indhold

Greve Kommunes skolepolitik

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Transkript:

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Åmoseskolen 1

Indholdsfortegnelse 1 ÅMOSESKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets rammebetingelser 4 2.2 Nøgletal for skolen 6 2.2.1 Klassekvotient 6 2.2.2 Elevfravær 6 2.2.3 IT og undervisningsmidler 6 2.2.4 Gennemførelse af planlagte timer 7 2.2.5 Specialuddannede lærere 7 2.2.6 Økonomi 7 2.3 Skolernes planlagte undervisningstimer 8 3 PÆDAGOGISKE PROCESSER 9 3.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater 9 3.1.1 95% målsætning 11 3.1.2 Antimobning 11 3.1.3 Læsning i alle fag 11 3.1.4 Entreprenørskab 12 3.1.5 Inklusion 12 3.1.6 Mentor 13 3.1.7 Knæk Kurven 13 3.1.8 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 14 3.1.9 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner 15 3.1.10 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse 15 4 RESULTATER 17 4.1 Lærernes uddannelsesniveau 17 4.2 Læseresultater 18 5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET 19

1 ÅMOSESKOLEN Telefonnummer 96287730 Hjemmeside E-mail Skoleinspektør Viceskoleinspektør Pædagogisk afdelingsleder SFO-leder www.aamoseskolen.dk aamoseskolen@herning.dk Susanne Nielsen Henry Jørgensen Lone Raben Lene Pedersen Åmoseskolen er Herning Kommunes specialskole. Der er tilknyttet en SFO til skolen. Der ydes undervisning til elever, som kræver vidtgående hensyntagen og vedvarende specialpædagogisk bistand. Skolen har 115 elever fra 0-10 kl. Åmoseskolen er fysisk placeret i Holtbjergskolens bygningskompleks. Skolen er fysisk inddelt i 4 afdelinger - A elever med autismespektrum forstyrrelser, B elever med retardering og generelle indlæringsvanskeligheder, C elever med multiple funktions nedsættelser og D elever med adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. Åmoseskolen modtager elever fra omliggende kommuner. Der udarbejdes årligt en individuel udviklings- og læringsplan. Planen er central i tilrettelæggelsen af en pædagogisk indsats, som tager udgangspunkt i barnets udviklingspotentialer. Der udarbejdes en skriftlig evaluering hvert år omkring eleven. Vi vægter et godt samarbejdsklima på skolen og et tæt samarbejde med forældre/døgninstitutioner, da dette er af afgørende betydning for elevernes udbytte af undervisningen og SFO-tilbudet. Det er et mål at skabe så megen helhed som muligt for børnene. Helheden bygger på et tæt og integreret samarbejde mellem skole og SFO. Åmoseskolens personale er fagligt højt kvalificeret og der er fokus på tværfagligt samarbejde. Der er en stor specialviden på en række særlige pædagogiske felter. Åmoseskolen tilbyder eleverne et kreativt stimulerende læringsmiljø, med vægt på udvikling af personlige kompetencer både fagligt, socialt og praktisk. Læringsmiljøet er præget af ligeværd og tolerence. Sprog og kommunikation er kerneydelser og med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger arbejdes der med totalkommunikation. Det er målet at eleverne opnår den størst mulige grad af selvhjulpethed. Med udgangspunkt i den enkelte elev og i samarbejde med familien/døgninstitutionen er målet at skabe helhed i dagligdagen, styrke glæden, livsmodet, selvværet og lysten til at lære. Helheden bygger på et tæt og integreret samarbejde mellem skole og SFO, de forskellige faggrupper, interne konsulenter og terapeuter. Åmoseskolen er stedet, hvor de ansatte i et åbent og tværfagligt velfunderet miljø er parate til: -at indgå i gensidigt forpligtende samarbejde, teamwork -at tænke nye tanker og prøve nye veje, være omstillingsparate -at engagere sig -at udnytte hinandens kompetencer, og acceptere og respektere personlige grænser -at man på trods af forskelligheder accepterer og respekterer fælles beslutninger Åmoseskolen prioriterer den personlige udvikling højt. Samarbejdsmiljøet skal være præget af åben, ærlig og nysgerrig dialog, hvor medarbejderne tager hånd om hinanden. Åmoseskolen prioriterer kurser og videreudvikling højt. Det er vigtigt at tilegne sig den nødvendige viden, og at man er parat til at formidle denne viden.

2 RAMMEBETINGELSER Tabel 2.1 Personaledata Personaledata Årsværk Lærere 36.34 Børnehaveklasseledere 2.65 Pædagoger 1.62 Teknisk/administrative medarbejdere 1.89 Ledere 3.0 Undervisningsassistenter 0.0 Øvrige 20.46 Åmoseskolen er karakteriseret ved høj faglighed og stor specialviden, men da skolens elever ud over høj faglig kvalitet, har brug for megen personlig pleje og omsorg. Dette betyder at der er et stort behov for "varme" hænder, hvorfor Åmoseskolen ud over faguddannet personale, også beskæftiger en del pædagogmedhjælpere. 2.1 Skolevæsnets rammebetingelser Åmoseskolen er en afdelingsopdelt skole med 4 afdelinger, som tager sig af hver sin handicapgruppe. A elever med autismespektrum forstyrrelser. B elever med retardering og generelle indlæringsvanskeligheder. C elever med multiple funktions nedsættelser. D elever med adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder. De 4 afdelinger er bygningsmæssgt adskilt, og personalet arbejder, bortset fra terapeuter og enkelte pædagogmedhjælpere, fortrinsvis i en afdeling, således at der opstår et højt specialiseret miljø. Åmoseskolen er karakteriseret ved en bred tværfaglighed, og et tæt og intenst samarbejde med kommunale konsulenter og psykologer. Der er således på skolen ansat 2 fysioterapeuter, en ergoterapeut, to talehøre lærere, en social- og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper. Desuden er der blandt det uddannede personale interne konsulentfunktioner omkring visuel kommunikation, tegn til tale, assesment osv. Tabel 2.1.1 - Rammebetingelser: Elevtal Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Åmoseskolen 115 115 0 13 Specialskole Ja Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Åmoseskolens elevtal forventes over de næste par år, bl.a. p.g.a. store afgangsårgange, samt vigende elevtilgang til specielt afdeling D, at være svagt faldende. Dette forventes dog ikke at påvirke antallet af klasser. Åmoseskolens klasser vil fortsat fortrinsvis være sammensat med udgangspunkt i elevernes kognitive niveau, frem for med udgangspunkt i alder.

Tabel 2.1.2 - Rammebetingelser: Elevtal (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Åmoseskolen 0 Tosprogsproblematikker er i Åmoseskolens sammenhæng af sekundær betydning. Hovedopgaven er, på trods af den enkelte elevs vanskeligheder, at etablere grundlaget for kommunikation, samt at udvikle denne. Vi tager med udgangspunkt i totalkommunikation og det enkelte barns forudsætninger fat i alle vinkler. Tabel 2.1.3 - SFO-andelen på skolen 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Åmoseskolen På Åmoseskolen er der, fordi der er tale om elever som ikke kan være uden opsyn, mulighed for at gå i SFO gennem hele skoleforløbet, d.v.s. fra børnehaveklasse til og med 10. kl. P.t. er der tilknyttet 62 elever til vores SFO, nogenlunde jævnt fordelt over samtlige klassetrin.

2.2 Nøgletal for skolen Da Åmoseskolen driver højt specialiseret specialundervisning for elever med massive vanskeligheder, er der tale om et elevtal på 3,16 pr lærer. Hertil kommer andre personalegrupper, da der er tale om stærkt specialiseret og individualiseret specialundervisning giver det ikke mening på dette felt at sammenligne Åmoseskolen med kommunesn øvrige skoler. 2.2.1 Klassekvotient Tabel 2.2.1 - Elevoplysninger for folkeskolen Skole Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Samlet fravær i dage pr. elev Åmoseskolen 0,0 Herning Kommune 20,0 11,9 8,9 Antallet af elever pr klasse på Åmoseskolen, er stærkt varierende, men ligger typisk mellem 4 og 8. Sammensætningen af klasserne er oftere betinget af funktionsniveau, end alder. 2.2.2 Elevfravær Figur 2.2.2.1 - Fraværsdage pr. elev Eleverne på Åmoseskolen vil, grundet fysiske og psykiske vanskeligheder, operationer, undersøgeser, psykiske og fysiske udredninger o.l., ofte have et stort fravær. Tabel 2.2.2.2 - Ulovligt fravær i dage pr. elev Skole 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Åmoseskolen 1,6 1,8 Herning Kommune - 0,53 0,85 Ulovligt fravær forekommer yderst sjældent, og det er aldrig noget eleverne selv aktivt vælger. 2.2.3 IT og undervisningsmidler Tabel 2.2.3 - Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skole Elevtal pr. nyere pc (under 6 år) med internet opkobling Åmoseskolen 2,0 Herning Kommune 2,1 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Åmoseskolen satser massivt på IT, da det er meget motiverende for eleverne, der er både mulighed for fagfaglig læring, sociale aktiviteter, fritidsbeskæftigelse og sidst men absolut ikke mindst kommunikation. Åmoseskolen satser i disse år også meget på udbygning af anvendelse af Ipads og tablets i undervisningen, da disse medier har en intuitiv brugerflade, som giver store muligheder for selv elever med en meget lav udviklingsalder. Der er på grund af den rivende teknologiske udvikling et støt stigende behov for uddannelse og opkvalificering af personalet på IT-området, på Åmoseskolen forsøger vi at imødekomme behovet i det omfang der er midler hertil. Herudover satser vi på systematiseret intern vidensdeling.

2.2.4 Gennemførelse af planlagte timer Tabel 2.2.4 - Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i kommunen Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Aflyste timer Timer Timer % Timer % Åmoseskolen Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Omlagte timer betragtes som gennemført som planlagt. Da der som udgangspunkt altid er mere end en medarbejder i klasserne, gennemføres alle planlagte timer. De elever som går på Åmoseskolen, er ikke i stand til at være uden opsyn og er særdeles følsomme over for forandringer. Man ville således kunne risikere at rutiner og tillid som er opbygget over lang tid, på et øjeblik ville blive ødelagt, med stor frustration og forvirring til følge for eleverne. 2.2.5 Specialuddannede lærere Tabel 2.2.5 - Oversigt over AKT og andre specialuddannede lærere Skole Antal lærere AKT Special pædagoger Anden Læsevejledere Skolebibliotekarer Medievejledere vejlederuddannelse Åmoseskolen 37 1 4 1 0 0 0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Ud over de i tabellen angivne specialuddannelser er der på en specialskole som Åmoseskolen, behov for en række interne specialkonsulentfunktioner. På Åmoseskolen er disse samlet i Åmoseskolens "Videnshus", og består af flg: Assesmentværksted - Et værksted opbygget af to medarbejdere efter et længere kursusforløb. I værkstedet findes et utal af opgaver på mange forskellige felter og mange forskellige niveauer, opgaverne er nedbrudt i delelementer, og man kan så via et iagttagelsesskema se hvornår motivationen falder, eller forståelsen ikke er til stede, man har så mulighed for at arbejde særdeles målrettet, med de elementer som gør at det ikke lykkes for eleven, og kan efter en passende træningsperiode evaluere ved at foretage prøven igen. Visuel kommunikation - En af vores medarbejdere har specialiseret sig i anvendelse af visuel kommunikation, og står til rådighed med råd og vejledning til kolleger. PODD- kommunikation - En af vores medarbejdere har specialiseret sig i denne specielle kommunikationsform, og bistår kolleger med opstart og udarbejdelse af en PODD-bog Social Network - To medarbejdere har specialiseret sig i denne metode til at skabe overblik omkring et barn og står til rådighed for kolleger, metoden er særdeles vigtig når man skal koordinere elevens kommunikation Tegn Til Tale - En af vores medarbejdere har dygtiggjort sig i denne kommunikationsform, og vejleder kolleger, samt afholder interne kurser. Sensory profile - Vores terapeuter har specialiseret sig i denne udredning, som er særdeles vigtig for kollegernes tilgang og håndtering af eleverne. 2.2.6 Økonomi

Tabel 2.2.6 - Budgetoplysninger for skolen Skole Almenområdet Almenomr. pr. elev Specialkl. Modtagerkl. I alt Åmoseskolen 0 0 0 0 0 Åmoseskolen er en takstfinansieret enhed. 2.3 Skolernes planlagte undervisningstimer På Åmoseskolen ligger hovedvægten på kommunikation, livsduelighed og lysten til at lære. Disse elementer er grundlæggende og gennemsyrer alle fag. Undervisning sker med udgangspunkt i den individuelle udviklings- og læringsplan, som i samarbejde med forældre / døgninstitution udarbejdes af kontaktlærer og kontaktpædagog, udarbejdes for den enkelte elev. der tages altid udgangspunkt i de potentialer som ligger i nærmeste udviklingszone. Tabel 2.3.1 - Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik Dansk Matematik Historie Klassens tid 1.-3. kl. 4.-6. kl. 1.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-9. kl. Minimumstimetal 900 450 180 70 70 85 Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Åmoseskolen Rent fagligt ligger hovedvægten for Åmoseskolens vedkommende på dansk og matematik, hvor kommunikation er det grundliggende element. Tabel 2.3.2 - Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag 1.-3. 4.-6. 7.-9. 1.-3. 4.-6. 7.-9. 1.-3. 4.-6. 7.-9. Minimumstimetal 1.090 1.015 1.320 560 515 790 430 690 325 Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Åmoseskolen Med udgangspunkt i kommunikation og social træning, tilbydes de øvrige fag i det omfang eleverne har udbytte heraf, og altid med det hovedformål for øje at eleverne skal blive så selvhjulpne og livsduelige som muligt, blive så dygtige som de kan.

3 PÆDAGOGISKE PROCESSER 3.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater Den individuelle udviklings- og læringsplan er det helt centrale element i den løbende evaluering, ligesom den danner grundlag for den målrettede individuelle undervisning og socialpædagogiske læring. Det er målet at vedligeholde og udvikle den enkelte elevs kompetencer, med udgangspunkt i udviklings- og læringsplanen. Det er envidere målet at potentialer i nærmeste udviklingszone gøres til kompetencer. Vi ønsker at skabe livsduelige børn, som på deres niveau kan udfylde en plads i samfundet. Udvikling af kommunikation og sociale kompetencer er helt centrale og generelle mål. For at opnå ovenstående, forsøger vi med afsæt i mål og midler, som er beskrevet i udviklings- og læringsplanen, og i samarbejde med eksterne konsulenter, at tilrettelægge en pædagogik, som matcher det enkelte barn præcist. I denne sammenhæng er den interne vidensdeling på skolen, kurser og faglig opkvalificering meget vigtig. Vi ønsker at se glade børn som udstråler selvsikkerhed og gåpå-mod, og som tør give sig i kast med opgaverne. Børn som kommunikerer og søger sociale fællesskaber. Det er komplekst at undervise så mange forskellige handicapgrupper, og derfor er det hele tiden nødvendigt at evaluere, udvikle og tilegne sig ny viden.det er vores håb, at kommunens øvrige skoler på sigt vil kunne få glæde af den specialviden, som er på Åmoseskolen.

95% målsætning Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Antimobning Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Læsning i alle fag Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelsen heraf Entreprenørskab Knæk Kurven Inklusion Mentor {%computation text(668235/1/1/112107220)%} Herning Kommune

3.1.1 95% målsætning Figur 3.1.1 Målsætning 1: 95%-målsætning 95% målsætning 4,5 Er der elever, som bliver mobbet? Er eleverne glade for at gå i skole? 4,0 Er der gode lærer-elev relationer? Har eleverne generelt et godt indtryk af skolen? 4,0 Da Åmoseskolen, i kraft af elevernes vanskeligheder, har en meget tæt personaledækning, hvor det enkelte barn aldrig er uden voksenopsyn, forekommer mobning i tradionel forstand ikke. Lang de fleste af Åmoseskolens elever er glade for deres skole, enkelte elever har vanskeligheder som gør at de er ude af stand til selv at vurdere tilbudet. Hele Åmoseskolens virke bygger på gode relationer mellem lærer/pædagoger/pædagogmedhjælpere og elever, det er i relationen grundlaget for kommunikation og social interaktion skabes. 3.1.2 Antimobning Figur 3.1.2 Målsætning 2: Antimobning Antimobning Har skolen udarbejdet en antimobbe strategi Har skolen en handleplan for håndtering af mobning? Det ligger dybt i hele Åmoseskolens organisering og tilgang til børnene, de tætte relationer, ligevær og plads til forskellighed osv., at der ikke forekommer mobning. Almindelig social omgang er et særdeles vigtigt element i den intensive sociale træning. Så antimobbe strategien består fortrinsvis i guidning og vejledning fra de voksne, som på Åmoseskolen har den tid det kræver, at sætte effektivt ind mod mobning. Dette medfører at der øjeblikligt bliver handlet på ethvert tilløb til mobning. 3.1.3 Læsning i alle fag

Figur 3.1.3 Målsætning 3: Læsning i alle fag Læsning i alle fag 4,5 I hvor høj grad arbejdes der med læsning i alle fag? 4,0 Har skolen udarbejdet en handleplan for arbejdet med sprog og læsning? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgang fra børnehaveklasse til indskoling? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen mellem indskoling og mellemtrin? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen fra mellemtrin til udskoling? Da kommunikation er det vigtigste element i arbejdet på Åmoseskolen, arbejdes der på alle niveauer og i alle fag med kommunikation, og i det omfang læsning er et element i det enkelte barns kommunikation, også med læsning, det er dog sådan at mange elever på Åmoseskolen, ikke har kognitiv kapasitet til at læse, derfor vil vi hellere tale om kommunikation i alle fag. Relationen er central og er forudsætningen for en god og relevant kommunikation. Læsning indgår som et vigtigt element, hvis læsning er en mulighed. Der arbejdes på Åmoseskolen meget med dialogisk læsning, hvor relationen igen er central. 3.1.4 Entreprenørskab Figur 3.1.4 Målsætning 4: Entreprenørskab Entreprenørskab 1,0 Har skolen en beskrivelse af arbejdet med entreprenørskab? 1,0 Har skolen et samarbejde med virksomheder m.m. i lokalområdet? 1,0 Da Åmoseskolens elever alle har store fysiske eller psykiske vanskeligheder, giver entreprenørskab ikke rigtig mening, det der giver mening er træning i almindelig social omgang, og opbygningen af stabile relationer. 3.1.5 Inklusion Figur 3.1.5 Målsætning 5: Inklusion

Inklusion I hvor høj grad arbejdes der med undervisningsdifferentiering? Det er et klart mål for Åmoseskolen at alle børn skal blive så dygtige de kan med de forudsætninger de har. Det er ydermere et klart mål at der ikke skal gå elever på Åmoseskolen som ville kunne klare et mindre indgribende tilbud. Der visiteres hvert år elever videre til mindre indgribende tilbud. Hele grundlaget for undervisningen på Åmoseskolen er den individuelle udviklings- og læringsplan som er præcist tilpasset den enkelte elev, og som målsætter ud fra nærmeste udviklingszone. 3.1.6 Mentor Figur 3.1.6 Målsætning 6: Mentor Mentor 1,0 Skolen har en beskrivelse af mentorordning 1,0 Mentorordningen opleves som velfungerende Alle elever på Åmoseskolen har en kontaktlærer (man er typisk kontaktlærer for 3 elever), og hvis man er tilknyttet SFO-en har man også en kontaktpædagog. Kontaktlærer og kontaktpædagog er barnets primære voksne, kontaktpersonerne er ansvarlige for det tætte og nære forældresamarbejde, som er karakteristisk for Åmoseskolen. Kontaktpersonerne varetager mentorrollen i forhold til eleverne. 3.1.7 Knæk Kurven Figur 3.1.7 Målsætning 7: Knæk Kurven

Knæk kurven 3,5 Skolen har en AKT-medarbejder AKT-medarbejderens arbejdsområder er velkendte for alle medarbejdere 2,0 Områdets forebyggelsesorganisationer arbejder målrettet med inklusion 2,0 I hvor høj grad opfyldes skolens målsætning om inklusion? Åmoseskolen arbejder aktivt for at de elever som kan klare et mindre indgribende tilbud bliver visiteret til et sådant. De børn som går på Åmoseskolen har som udgangspunkt ikke forudsætninger for at blive includeret i den almindelige folkeskole. AKT-medarbejderen på Åmoseskolen har en vejlederfunktion i forhold til det øvrige personale. Inklusion for Åmoseskolen består i at eleverne, skal være en del af fællesskabet på Åmoseskolen, at de skal trænes i at danne relationer til både børn og voksne. 3.1.8 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Figur 3.1.8 Målsætning 8: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelsen heraf 3,5 I hvor høj grad bruges nationale tests i forhold til tilrettelæggelse af kommende undervisning? 2,0 I hvor høj grad anvendes elevplaner som en integreret del af undervisningen? Åmoseskolen tager udgangspunkt i den individuelle udviklings- og læringsplan, hvor mål og delmål evalueres hvert forår, denne evaluering skaber sammen med interne test og afprøvninger grundlaget for den nye udviklings- og læringsplan. Det er målet at skabe en levende, spændende og engagerende undervisning, hvor børnene med udgangspunkt i relationerne, nærmeste udviklingszone og det enkelte barns forudsætninger, deltager og kommer med indput, i det omfang det kan lade sig gøre. De nationale test anvendes kun i begrænset omfang på Åmoseskolen, da de fleste elever af psykiske eller fysiske årsager ikke er i stand til at gennemføre testene, når vi alligevel ind imellem anvender de nationale test, er det dels fordi, det øger selvtilliden hos de elever som er i stand til det, at gennemføre en test, dels fordi det giver en god indikation af om vi "rammer" niveauet for undervisning på det aktuelle klassetrin. Al undervisning og samvær med eleverne tager udgangspunkt i den individuelle udviklings- og læringsplan.

3.1.9 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Figur 3.1.9 Målsætning 9: Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner I hvor høj grad er forældrene tilfredse med skolen? 4,0 4,0 Der er et særdeles tæt og godt samarbejde mellem Åmoseskolen og forældrerne. Åmoseskolens succes bygger på et tæt og åbent samarbejde med forældrerne. Den individuelle udviklings- og læringsplan udarbejdes i tæt samarbejde med forældrerne, kontaktlærer og kontaktpædagog tilbyder ud fra et oplæg et hjemmebesøg, hvor man gennemgår udviklings- og læringsplanen, og forældrerne har lejlighed til at komme med indput, den endelige plan skal underskrives af forældrerne, og danner herefter grundlaget for arbejdet i det næste år. Der er blandt forældrerne generelt stor tilfredshed med Åmoseskolen. 3.1.10 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Figur 3.1.10 Målsætning 10: Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse 1,0 I hvor høj grad arbejdes der med holddannelse på skolen? 1,0 Er undervisningsdifferentiering en parameter ift. arbejdet med holddannelse? Er evalueringen af elevernes og årgangens udbytte af holddannelse, via elevplaner mm., tilfredsstillende? I hvor høj grad prioriteres skolens specialundervisningsressourcer til holddannelse? Fungerer holddannelse i forhold til inkluderede elever tilfredsstillende? I hvor høj grad inddrages forældrene i skolens arbejde med holddannelse? Er holddannelse knyttet sammen med skolens specialpædagogiske bistand til udvalgte elever?

Al undervisning på Åmoseskolen er stærkt individualiseret, med udgangspunkt i den enkelte elevs udviklings- og læringsplan, hold- eller klasseundervisning forekommer yderst sjældent på Åmoseskolen.

4 RESULTATER Åmoseskolen 91,3 8,7 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 15-19 årige i gang med anden aktivitet 15-19 årige i gang med eller har fuldført uddannelse Figur 4.2.3 - Overgangsfrekvenser efter 5 år - Specialklasser Åmoseskolen 8,0 92,0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 15-19 årige i gang med anden aktivitet 15-19 årige i gang med eller har fuldført uddannelse 4.1 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 4.1.1 - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning på skolen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Dansk 0 0,0% 0,0% Matematik 0 0,0% 0,0% Engelsk 0 0,0% 0,0% Natur/teknik 0 0,0% 0,0% Geografi 0 0,0% 0,0% Biologi 0 0,0% 0,0% Fysik/kemi 0 0,0% 0,0% Kristendom 0 0,0% 0,0% Historie 0 0,0% 0,0% Samfundsfag 0 0,0% 0,0% Idræt 0 0,0% 0,0% Musik 0 0,0% 0,0% Sløjd 0 0,0% 0,0% Hjemkundskab 0 0,0% 0,0% Tysk 0 0,0% 0,0% Fransk 0 0,0% 0,0% Specialpædagogik 0 0,0% 0,0% Dansk som andetsprog Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Da der, i kraft af elevernes vanskeligheder, er stort behov for stærkt specialiseret pædagogisk specialviden, er det ikke lærernes liniefag som er det væsentlige, men deres pædagogiske specialviden, som er opnået gennem vidreuddannelse ( PD-moduler osv ), interne kurser, herunder fælleskurser for hele skolen. Der er gennem årene oparbejdet en stor specialviden på Åmoseskolen omkring arbejdet med børn med særlige behov. Denne specialviden er knyttet til Åmoseskolens Videnshus, som er det sted hvor man som ansat kan hente råd og vejledning vedrørende pædagogiske problemstillinger, Videnshuset udbyder også interne kurser. Videnshuset arbejder med: PODD-kommunikation

Tegn til tale Visuel støtte Assesment Tale-høre problematikker Forflytning og ergonomi 4.2 Læseresultater Tabel 4.2.1 - Læseresultater for 1. klasse Antal i % Sikre og hurtige læsere Sikre, men langsomme læsere Usikre og langsomme læsere _ Da der er tale om undervisning af børn med store psykiske eller fysiske vanskelighedder giver det ikke mening at se på læseresultater for 1. klasse.

5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET Skolebestyrelsen bakker fuldt op om skolens prioriteringer omkring den kommende skolereform, som skolens personale, og skolebestyrelsen er meget positive over for. Skolebestyrelsen ser frem til en god og konstruktiv debat, og et godt samarbejde omkring de ændringer som kommer i fremtiden. Skolebestyrelsen ser frem til den styrkelse af det faglige niveau, som vi forventer det øgede timetal vil medføre. De påbud arbejdstilsynet har givet vedr. det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, har efter skolebestyrelsens opfattelse, medført store forbedringer på såvel det psykiske som det fysiske arbejdsmiljø. Det er særligt i afdeling C, hvor der er lavet helt nye toiletter, og lavet nye tiltag vedr. forflytninger, at det fysiske arbejdsmiljø er blevet væsentlig forbedret. Den kulturanalyse som Åmoseskolen i samarbejde med Etikos har iværksat, har givet et godt arbejdsredskab i det fremadrettede arbejde på tværs af skolens fire afdelinger. Der er bl.a. i form af fælleskurser, kulturundersøgelse osv. blevet arbejdet på at styrke det i forvejen gode samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alt sammen tiltag som styrker fagligheden og er til gavn for eleverne.