forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Forslag til Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Århus Kommune
Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Forslag til Dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien Udgivet af Århus Kommune 2010 Oplag: 2000 Yderligere oplysninger: Planlægning og Byggeri Kommuneplanafdelingen Tlf. 8940 2630 Indhold Baggrund 3 Invitation til debat 4 Hoveddisponering 6 Trafik 10 Illustrationsplan 11 Søsport- og beddingområdet 16 Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 18 Appendiks 20 Offentlig høring Bagsiden
Baggrund Byrådet vedtog i september 2005 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, tillæg nr. 58 til kommuneplan 2001. Heri blev de overordnede visioner og rammer for omdannelsen af De Bynære Havnearealer fastlagt. Kvalitetshåndbogen blev i 2006 fulgt op af en dispositionsplan for de nordlige områder, som sammen med mere detaljerede delområdeplaner skulle danne grundlag for udbud af arealerne på Nordhavnen, Pier 2 og den nordlige bastion samt efterfølgende lokalplaner. I forbindelse med vedtagelsen af dispositionsplanen for de nordlige områder besluttede Byrådet, at der efterfølgende skulle udarbejdes en mere detaljeret dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen og arealerne mellem Grenåbanen og Kystvejen/Skovvejen, med henblik på at fastlægge den overordnede disponering af området med hensyn til vinteropbevaring af både, parkering, arealer til sport og events, ny bebyggelse, adgangsforhold mv. Herudover blev der peget på en række særlige forhold, der skulle afklares og findes løsninger på i forbindelse med dispositionsplanlægningen. I Fiskeri- og Træskibshavnen, dvs. arealerne vest for bassinet, drejer det sig om den nærmere fastlæggelse og udformning af den rekreative forbindelse, herunder eventuelt sidetrækning af Grenåbanen, afklaring af behovet for etablering af nye landarealer til fritidsklubber og vinteropbevaring af både samt afklaring af om og i givet fald hvor, der fortsat skal være en bedding. I Lystbådehavnen, på østsiden af bassinet, er en væsentlig opgave at skabe en god sammenhæng og overgang mellem det eksisterende havneområde og det nye byområde, og det skal afklares, om der i vinterpladsens østlige del eventuelt vil kunne være et funktionsmæssigt overlap mellem Lystbådehavnen og det tilgrænsende byggefelt, i det efterfølgede benævnt Vestgrunden. Et udkast til dispositionsplan, som var forvaltningens første bud på opgaven, blev i august 2007 præsenteret for områdets foreninger og erhverv, og indgik efterfølgende i udbudsmaterialet for Vestgrunden. Intentionen var at give tilbudsgiverne mulighed for at komme med gode idéer og ændringsforslag, og på baggrund heraf eventuelt foretage en tilpasning af det foreliggende dispositionsplanudkast i forhold til det vindende projekt for Vestgrunden. Det indgik blandt andet som forudsætning i udbudsmaterialet for Vestgrunden, at funktionerne i byggefeltets vestlige og sydlige afgrænsning skulle kunne forenes med aktiviteterne på Lystbådehavnen. Endvidere var det en forudsætning, at de publikumsorienterede funktioner, der etableres på Vestgrunden, skal kunne understøtte visionen om liv og mangfoldighed i de offentlige rum samt ønsket om etablering af en idrætsrambla. Nærværende dispositionsplan er således en viderebearbejdning af ovennævnte dispositionsplanudkast fra august 2007 med blandt andet indpasning af det valgte projekt for Vestgrunden en erhvervsbebyggelse indeholdende en publikumsorienteret funktion som f.eks. et spa-, fitness- og wellnesscenter. Bebyggelsen indeholder fem fløje, der rækker ud mod vinterpladsen. Fløjene er anbragt på en lav plint, som aftrapper mod vest og delvist udgør en overgangszone til Lystbådehavnens vinterplads. Etablering af plinten og adgangsvej indebærer, at Lystbådehavnens nuværende vinterplads skal reduceres. Samtidig tilføres Lystbådehavnen et tilsvarende areal langs den nye Dagmar Petersens Gade (tidligere Sverigesgade). Parallelt med Byrådets behandling af indstillingen vedrørende salg af Vestgrunden i juni 2008 afholdt Kultur og Borgerservice, Sport & Fritid, i egenskab af driftsherre i Fiskeri- Træskibs- og Lystbådehavnen, en række møder med områdets brugere, hvor der var mulighed for at fremkomme med yderligere synspunkter og idéer til den fremtidige disponering af området, som følge af det indstillede projekt for Vestgrunden. Det samlede indput fra møderne har indgået i planovervejelserne i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til dispositionsplan. En stor del af området er omfattet af lokalplan nr. 294 Udvidelse af Århus Fiskeri-og Lystbådehavn fra 1989 hvis formål blandt andet er at sikre, at havnen bevares til de nuværende formål samt at muliggøre indvinding af nye landarealer til fiskeriog lystbådehavneformål. 3 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
RIISKOVSTIEN LANGELINIEPARKEN GRENÅBANEN TRÆSKIBSHAVNEN VESTGRUNDEN FISKERI- OG LYSTBÅDEHAVNEN SKOVVEJEN FISKERIVEJ HJORTHOLMSVEJ KYSTPROMENADEN DAGMAR PETERSENS GADE Dispositionsplanområdet Invitation til debat Med dette forslag til dispositionsplan vil Århus Byråd opfordre til at deltage i debatten om den fremtidige disponering af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Dispositionsplanområdet er mod vest afgrænset af Skovvejen og Risskovstien, mod nord bugten, mod øst Vestgrunden og Dagmar Petersens Gade, og mod syd af Hjortholmsvejs fremtidige tracé. Udgangspunktet for dispositionsplanlægningen er, at Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen bevares til de nuværende erhvervs- og rekreative formål. Dispositionsplanen tager udgangspunkt i de overordnede planer Helhedsplan og Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Heri er en af de grundlæggende idéer at skabe en rekreativ forbindelse fra Den Permanente i nord til Tangkrogen i syd, bestående af en sti for fodgængere og cyklister, som forløber parallelt med en kanal eller et kanalmotiv. For området fra Sibirien til Træskibshavnen er der beskrevet en mulig 1. etape uden en gennemgående kanal langs Fiskerivej, som eventuelt kan blive resultatet også på langt sigt. 4 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Der har under udarbejdelsen af dispositionsplanen været forskellige forslag fremme, der illustrerer hvordan man alternativt kunne tænke sig visionerne for området realiseret. For at illustrere variationen i disse forslag og med henblik på at nuancere den offentlige debat, er et udsnit af forslagene vedlagt som appendiks til dispositionsplanen. Dispositionsplanen fastlægger den overordnede disponering af området, som skal give mulighed for, at der fremover vil være arealer til rådighed til de aktiviteter, der foregår på Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen, såsom vinter-/sommeropbevaring af både på land, klubhuse, værksteder, bedding, parkering mv. Herudover fastlægger dispositionsplanen hvilke arealer, der skal friholdes for bebyggelse og fast oplag af både om sommeren med henblik på at kunne anvendes til forskellige aktiviteter og events i sommerperioden og/eller for at friholde udsigtskiler. Dispositionsplanen reserverer endvidere de arealer, der vil være nødvendige til fremtidige kanaler og stiforbindelser. Endelig fastlægges den fremtidige trafikbetjening af området, herunder færdselsmuligheder for gående og cyklende. Mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien omfatter dispositionsplanen et område til en bolig- og erhvervsbebyggelse. En illustrationsplan viser et eksempel på, hvordan dispositionsplanområdet på længere sigt vil kunne indrettes med bebyggelse, arealer til oplag af både, parkering mv. Illustrationsplanen viser endvidere hvordan den rekreative forbindelse kan udformes i form af en kanal og en sti for fodgængere og cyklister mellem Grenåbanen og Fiskerivej. Endelig beskrives fire forskellige muligheder for kanalgennemføring til et fremtidigt havnebassin syd for Hjortholmsvej. Der er ikke fastlagt en egentlig tidsplan for realiseringen af de enkelte delelementer i planen. Det ligger dog som forudsætning i den overordnede plan at etableringen af kanalen mellem Fiskerivej og Grenåbanen tidligst kan blive aktuel i forbindelse med udviklingen af arealerne syd for Hjortholmsvej. Dette forventes at ske om 10-15 år. Kanalgennemføringen under Hjortholmsvej vil dog kunne påbegyndes uden at kanalen mellem Fiskerivej og Grenåbanen i første omgang er etableret. De øvrige tiltag i området, såsom indvinding af nyt landareal, eventuel udflytning af kajkanter, etablering af træbrygge, ny bebyggelse mv. vil kunne gennemføres efterhånden som behovene og mulighederne opstår. Kultur og Borgerservice vil, i et samarbejde med Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø samtidig med Byrådets godkendelse af den endelige dispositionsplan, fremsende en indstilling til Byrådet med en redegørelse for realiseringen af herunder økonomien forbundet med de delelementer i planen, der knytter sig til aktiviteterne i Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Med dispositionsplanen fastlægges afgrænsningen af Lystbådehavnen ud mod det nye byområde på Nordhavnen. Dispositionsplanen udgør et tillæg til Kommuneplanen. Det indebærer blandt andet en opdeling af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen i områder til henholdsvis rekreative formål og erhverv, fastlæggelse af fremtidige byggemuligheder, samt mulighed for udflytning af kajkanter og landindvinding. Redegørelse for ændringerne og de nye kommuneplanrammer fremgår af side 18-19. Efter Byrådets vedtagelse af dispositionsplanen vil der kunne udstedes tilladelser til om- og nybygninger indenfor planens rammer, i det omfang disse i øvrigt er i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 294. Bebyggelse på de nye opfyldte arealer ved Træskibshavnen og eventuel bebyggelse på Lystbådehavnens vinterplads vil dog skulle ske efter udarbejdelse af planer for de respektive områder, som forelægges Byrådet til beslutning. Forslaget til dispositionsplan er offentligt fremlagt i perioden 5. maj til 30. juni 2010. Se nærmere om offentlighedsfasen på bagsiden af heftet. 5 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Riis Skov E Eksisterende Fiskerivej Eksisterende kystlinie Langelinieparken Risskovstien F Eksisterende kystlinie G Skovvejen J I H C Dagmar Petersens Gade B Kystpromenaden A Bernhardt Jensens Boulevard Hiortholmsvej (forlænget) K D hoveddisponering AREAL TIL VINTEROPLAG, P OG EVENTS AREAL TIL SOMMEROPLAG OG P AREAL TIL FREMTIDIG BEBYGGELSE FREMTIDIGT AREAL TIL BEBYGGELSE, BÅDOPLAG, P AREAL TIL EKSISTERENDE ERHVERV AREAL RESEVERET TIL KANAL/PROMENADE AREAL TIL BLANDET BOLIG OG ERHVERV AREAL TIL BEBYGGELSE, BÅDOPLAG OG P EVT. UDFLYTTET KAJKANT / TRÆBRYGGE EVT. UDVIDET AREAL TIL SOMMEROPLAG OG P SIGTELINIE, FRIHOLDES FOR BEBYGGELSE EKSISTERENDE BYGNINGER EKSISTERENDE TRÆER 6 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Hoveddisponering Dispositionsplanen afgrænser arealer til de forskellige anvendelser på Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen og arealet ved Skovvejen. Planen fastlægger endvidere retningslinier for bebyggelsens omfang og placering, husbåde og beplantning. Lystbådehavnen Dispositionsplanen udpeger de områder på den nuværende vinterplads og langs Dagmar Petersens Gade, som fremover kan anvendes til opbevaring af både og parkering om vinteren. Der afgrænses endvidere områder, hvor ny bebyggelse skal placeres, og hvor der kan opbevares både og parkeres i sommerperioden. De arealer, der friholdes for bebyggelse og fast oplag af både om sommeren, skal kunne anvendes til forskellige offentligt tilgængelige aktiviteter og events samt efter nærmere retningslinier parkering. opstillede både på lystbådehavnens nuværende vinterplads I forbindelse med Byrådets beslutning om salg af Vestgrunden blev der blandt andet afsat 10 mio. kroner til udvikling og forbedringer af vinterpladsen med henblik på, at denne kan indgå som en attraktiv del af et rekreativt område med forskellige funktioner og aktivitetsmuligheder. På baggrund af en proces med inddragelse af alle interessenter i området, udarbejder Kultur- og Borgerservice en konkret indstilling til Byrådet om anvendelsen af beløbet. Dispositionsplanen forholder sig på den baggrund ikke til en detaljeret disponering af Lystbådehavnens fremtidige vinterplads ud for Vestgrunden, herunder jollehavnen og eventuel fremtid bebyggelse. Eventuel ny bebyggelse vil i givet fald skulle ske på baggrund af en særkilt plan for anvendelse af vinterpladsen. Langs Kystpromenaden/Lystbådekajen gives mulighed for at flytte kajkanten op til ca. 4 meter ud i bassinet i forbindelse med fremtidig renovering. Herved vil arealet til bådoplag og parkering kunne udvides tilsvarende mod nordvest. Planen sikrer endvidere areal til promenade langs kajkanten, i en bredde på minimum 5 meter. Endelig åbnes mulighed for, at bådebroer kan forlænges ud i bassinet samt indvinding af landareal ved den nuværende vinterplads. 7 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
det smalle areal mellem grenåbanen og fiskerivej reserveres til fremtidig rekreativ forbindelse træskibshavnen set mod nordvest. i forgrunden mulighed for nyt landareal til fritidsklubber Fiskeri- og Træskibshavnen Dispositionsplanen udpeger de arealer, der kan anvendes til bebyggelse, oplag af både og parkering vinter og sommer. Ud for Træskibshavnen åbnes der mulighed for etablering af nyt landareal for at skabe yderligere plads til oplag af både, klubhuse mv. og eventuelt en ny bedding. Udformningen og bebyggelse af det nye landområde forudsættes at ske under hensyntagen til eksisterende anvendelser i området samt aktiviteterne i havnebassinet, og skal ske efter en særskilt plan for området, som forlægges Byrådet til beslutning. Mellem Grenåbanen og Fiskerivej reserveres areal til en fremtidig rekreativ forbindelse i form af en kanal og en promenade for gående og cyklende. Indtil der tages beslutning om den rekreative forbindelses realisering, kan området anvendes til de nuværende formål, såsom midlertidig bebyggelse, parkering, oplag af både samt diverse sportsaktiviteter og events. I området ved Søsporten og beddingen sikres et areal til kanalgennemføring mv. til det nye bassin syd for Hjortholmsvej. Planen sikrer areal til promenade langs kajkanten, i en bredde på minimum 5 meter, hvor de eksisterende forhold tillader det. Der åbnes endvidere mulighed for at etablere en træbrygge, eller alternativt at flytte kajkanten op til ca. 8 meter ud i bassinet i forbindelse med fremtidig renovering. Herved kan skabes en bredere gennemgående passage langs kajkanten for fodgængere. Endelig vil det være muligt at forlænge og/eller etablere flere bådebroer ud i bassinet. Dispositionsplanen afgrænser de arealer, der kan anvendes til erhverv. Erhvervsejendommene må som udgangspunkt kun anvendes til fiskeri-, lystbådehavneformål og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomheder samt forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en fiskeri- og lystbådehavn. Generelt gælder, at en videreudvikling af området skal respektere og tage hensyn til miljøet og funktionerne omkring den gamle Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn. 8 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Området ved Skovvejen Anvendelsen af området mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien er i Kommuneplanen fastlagt til blandet bolig og erhverv. Bebyggelsen skal opføres som stokbebyggelse vinkelret på Skovvejen/ jernbanen, jævnt fordelt på arealet. Det viste byggefelt omfatter arealet med Risskovstiens nordgående forløb og en del af et rekreativt område vest herfor, som er fastlagt i lokalplanerne 537 og 616 for Langelinieparken. En udnyttelse af denne del af byggefeltet forudsætter dels, at stien enten integreres i bebyggelsen eller gives et nyt attraktivt forløb vest for den nye bebyggelse dels, at der ved disponeringen af den nye bebyggelse kompenseres for en eventuel reduktion af det rekreative område ved Skovvejen, f.eks. i form af en plads/grønt område øst/vest i bebyggelsen, i tilknytning til en passagemulighed for gående over Grenåbanen. Byggefeltets afgrænsning mod øst sikrer, at Grenåbanen kan sidetrækkes op til 8 meter mod vest. Endelig fastlægges principper for vejadgang til området. Disponibelt areal Arealet ved den eksisterende grænsekontrol udpeges som en mulighed for udvidelse af Lystbådehavnens område. Området er indtil 2020 en del af Århus Havn. området ved skovvejen set mod nordvest. en plads/ et grønt område og en stiforbindelse over grenåbanen kan eventuelt integreres i den nye bebyggelse, som vist på skitsen nedenfor skovvejen dobbeltrettet cykelsti terrasseret bypark grenåbanen rekreativ forbindelse fiskerihavnen 9 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
træskibe og bygninger i fin harmoni med skovklædte skrænter E Retningslinier for bebyggelse Retningslinier for bebyggelse i de enkelte områder fremgår af nedenstående. Generelt gælder at ny bebyggelse skal fordeles jævnt indenfor de enkelte byggefelter således, at der sikres udkig mellem husene fra landsiden mod havnebassinet. J I K D G H C F B A I felterne A - I må bebyggelsens højde ikke overstige 8,5 meter. For felt J er maksimal bygningshøjde 12 meter ovenpå parkeringsetage. For felterne A-D + F + J gælder endvidere at maksimalt 30 % af byggefelter må bebygges. Det maksimale bruttoetageareal indenfor de enkelte byggefelter er fastlagt til: A: 800 m 2 B: 900 m 2 C: 1.000 m 2 D: 600 m 2 E: 500 m 2 F: 4.000 m 2 G: 1.000 m 2 H + I: Kan i princippet ikke yderligere bebygges. J: 7.000 m 2 K: Området ved Søsporten og beddingen: Kan i princippet ikke yderligere bebygges. 10 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
erhvervsbygninger og både langs fiskerikajen udsigten fra lystbådehavnens vinterplads mod cityområdet og domkirken. I forgrunden ses jollehavnen Lystbådehavnens fremtidige vinterplads: Der kan efter en særskilt byrådsbeslutning om indretning af den fremtidige vinterplads ud for Vestgrunden eventuelt bygges i alt op til 3.000 m 2 etageareal. Husbåde Bebyggelse på vandarealer eller anbringelse af husbåde i bassiner og kanaler vil som hovedregel ikke kunne finde sted i området. herunder: lystbådehavnens markante granit kajkanter, trappeanlæg og pullerter, kendetegner miljøet i området Bevaringshensyn Dispositionsplanen tager udgangspunkt i, at arealerne langs bassinet ved Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen skal bevares til de nuværende erhvervs og rekreative formål. Eksisterende beplantning skal så vidt muligt bevares eller genplantes. Ny bebyggelse skal i udformning og materialevalg, afhængig af anvendelsen, svare til karakteren af eksisterende bebyggelse i området. Sigtelinier Sigtelinierne angiver, hvor der friholdes visuelle åbninger, dels mellem den eksisterende by og havnen, dels mellem de nye byområder og Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. 11 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Riis Skov Risskovstien Langelinieparken Fiskerivej Dagmar Petersens Gade Skovvejen Kystpromenaden Bernhardt Jensens Boulevard Hiortholmsvej (forlænget) TRAFIK BILADGANG INTERN FORDELINGSVEJ OVERORDNET STIFORBINDELSE EVENTUEL TVÆRFORBINDELSE FREMTIDIG REKREATIV FORBINDELSE RIISSKOVSTIEN 12 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Trafik Adgang til området sker, dels via krydset Sibirien/ Nørreport og den nye boulevard, Bernhard Jensens Boulevard, der er hovedadgangen til Nordhavnen, dels via en ny adgang fra Skovvejen. Her planlægges en ny forbindelse og ombygning af Hjortholmsvej frem til Skovvejen, med en overkørsel på Grenåbanen umiddelbart nord for Østbanegården. Sidstnævnte adgang vil især være af betydning for den lette trafiks adgang til området. Med hensyn til kollektiv trafik planlægges en højklasset betjening i et særligt tracé på Bernhardt Jensens Boulevard, via Nørreport-krydset. Desuden forløber Grenåbanen umiddelbart vest for området med stoppested ved Østbanegården. Endelig er der busbetjening på Skovvejen. Lystbådehavnen Trafikken til og fra Lystbådehavnen fordeles via adgange fra Dagmar Petersens Gade, som er forbundet med såvel Bernhardt Jensens Boulevard som Hjortholmsvej. Længst mod nord skal en ny vej fra Dagmar Petersens Gade give adgang til den nuværende vinterplads og samtidig fungere som adgang til Vestgrunden. Parallelt med Dagmar Petersens Gade planlægges på længere sigt etableret en intern fordelingsvej, der dels skal fungere som vejadgang til eksisterende og ny bebyggelse, og dels skal benyttes i forbindelse med oplag af både og parkeringspladser. Alternativt kan fordelingsvejen placeres langs kajkanten. Fiskeri- og Træskibshavnen Trafikken til og fra Fiskeri- og Træskibshavnen fordeles via Fiskerivej, som er forbundet til Hjortholmsvej. Området ved Skovvejen Området ved Skovvejen vejbetjenes via Skovvejen og Langelinieparken. Denne forbindelse skal også vejbetjene den sydligste del af dette område (Skovvejen 2A og 2B), da den nuværende vejadgang hertil nedlægges som en konsekvens af Hjortholmsvejs tilslutning til Skovvejen. Stier Dispositionsplanen muliggør overordnede stiforbindelser langs både den vestlige og den østlige kajkant i havneområdet. Stien langs de østlige kajkanter har forbindelse til stianlæg langs Bernhardt Jensens Boulevard. Mod nord tilsluttes overordnede stiforbindelser til promenaden langs ydermolen. På længere sigt åbner dispositionsplanen endvidere mulighed for etablering af en rekreativ forbindelse (gang- og cykelsti m.m.) gennem området fra nord til syd, mellem Grenåbanen og Fiskerivej samt en promenade for gående langs kajkanten. Forbindelserne vil kunne tilsluttes byens stinet i 3 punkter: mod nord til Risskovstien via en tunnel under Grenåbanen, centralt i området via en ny gangforbindelse fra Skovvejen, via ny bebyggelse og en bro over banen samt mod syd via Hjortsholmsgade og dennes planlagte tilslutning til Skovvejen. Endelig lægger dispositionsplanen op til, at der kan etableres en stiforbindelse på tværs af havnebassinet, med henblik på at øge de rekreative muligheder enten ved ydermolen eller længere inde i bassinet. 13 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
illustrationsplan OMRÅDE TIL BEBYGGELSE, OPLAG AF BÅDE, PARKERING OG EVENTS EKSEMPEL PÅ NY BEBYGGELSE EKSISTERENDE BEBYGGELSE PLAN EFTER SÆRLIG BYRÅDSBESLUTNING 14 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Illustrationsplan Plantegningen til venstre illustrerer hvordan hele dispositionsplanområdet på lang vil kunne indrettes i overensstemmelse med de overordnede planer, Helhedsplan og Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer. Dog er den fremtidige indretning af Lystbådehavnens fremtidige vinterplads ud for Vestgrunden ikke vist, idet der skal udarbejdes en særskilt plan for denne. Indretningen af det opfyldte areal ud for og syd for Træskibshavnen er vist som et eksempel, men også dette område forudsætter en særskilt plan. Illustrationsplanen tager udgangspunkt i den overordnede vision om etableringen af en rekreativ forbindele, der skal forløbe igennem De Bynære Havnearealer fra Den Permanente i nord til Tangkrogen i syd. I overensstemmelse med visionen indeholder illustrationsplanen en kanal og en promenade mellem Grenåbanen og Fiskerivej. En forudsætning for realiseringen af den rekreative forbindelse er, at Grenåbanen sidetrækkes op til 8 meter mod vest, hvilket byggefeltafgrænsningen vest for den eksisterende jernbane tager højde for. Kanalen har mod syd forbindelse til det fremtidige bassin ved Østbanegården og videre herfra til havnebyrummet ud for domkirken. Mod nord løber kanalen ud i havnebassinet ved Træskibshavnen. Kanalen tænkes etableres i en bredde på 11,5 m og en vanddybde på 2 m. Kanalen vil være sejlbar for mindre motorbåde, kajakker og robåde. Promenaden, som består af en fodgængersti mod kanalen, en dobbelrettet cykelsti og en trærække langs Grenåbanen, vil få et tværprofil på 8 m. Det er hensigten, at promenaden afsluttes i en plads i tilknytning til den nordre molearm. Pladsen skal danne overgang til skoven og Risskovstiens videre forløb mod nord, og på længere sigt give adgang til en eventuelt sandstrand mellem Træskibshavnen og Den Permanente. Langs kajkanten i den vestlige side af havnebassinet kan en træbrygge eller en promenade langs en udflyttet kajkant være en alternativ rute for fodgængere. Illustrationsplanen viser endvidere, hvordan arealerne øst for Fiskerivej, som er tilført nye landarealer, vil kunne indrettes med ny bebyggelse og arealer til parkering og oplag, eventuelt en ny bedding mv. Illustrationsplanen forudsætter, at opfyldningen ud for Træskibshavnen realiseres. På østsiden af bassinet, i området langs Dagmar Petersens Gade, illustreres, hvordan nye bebyggelser til klubhuse, arealer til oplag af både og parkering kan indrettes på begge sider af en 8 meter bred intern fordelingsvej. En alternativ mulighed vil være at fordelingsvejen placeres langs kajkanten. Dette forudsætter at kajkanten flyttes ca. 4 meter ud. På sigt vil området ved grænsekontrollen eventuelt kunne indgå i området og indrettes efter samme princip. 15 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Søsport- og beddingområdet Skitserne viser forskellige eksempler på kanalgennemføring til et nyt bassin syd for Hjortholmsvej. Kanalgennemføringen vil kunne gennemføres uden at kanalen mellem Fiskerivej og Grenåbanen i første omgamg er etableret og er således ikke afhængig af denne. Dispositionsplanen omfatter ikke arealet syd for Hjortholmsvej, og derfor vil udformningen af bassinet og bebyggelse i dette område ikke blive fastlagt med nærværende dispositionsplan. Løsning 1 Løsning 1 indebærer, at bygningen Søsporten fjernes til fordel for en 21 meter bred kanal, dog kun 17 meter, hvis kajkanten i østsiden af bassinet flyttes 4 meter ud. Søsportfunktionen kan alternativt placeres på den nye opfyldning ved Træskibshavnen eller i området ved grænsekontrollen. Beddingen og spilhuset kan bevares på den nuværende placering. I løsning 2 bevares Søsporten. Beddingen og spilhuset fjernes til fordel for en 15 meter bred kanalgennemføring. Bedding-funktionen kan eventuelt flyttes til den nye opfyldning ved Træskibshavnen. Løsning 2 16 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Løsning 3 giver mulighed for at bevare både Søsporten og beddingen. Kanalen vil dog kun kunne få en bredde på 6 meter og giver begrænsede muligheder for, at robåde kan sejle igennem. Løsning 3 Løsning 4 indebærer, at både Søsporten og beddingen fjernes til fordel for en op til 36,5 meter bred kanal. Løsning 4 17 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
06.03.04 ER 06.04.03 BL 06.03.01 BL 06.03.03 BL 06.04.01.BL 06.04.02 BL Rammekort gældende kommuneplan For det reducerede 06.03.04 ER fastholdes de gældende rammebestemmelser, bortset fra byggehøjden, der reduceres til maksimalt 8,5 m i overensstemmelse med den gældende lokalplan for området. Der foreslås desuden en mindre lempelse af rammerne således, at erhvervsejendomme som udgangspunkt kun må anvendes til fiskeri- og lystbådehavneformål og sådanne industri -, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags, restaurations- og klubvirksomheder samt forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en fiskeri- og lystbådehavn. Rammeområde 06.03.03 BL suppleres med bestemmelse om en byggelinie, som skal sikre mulighed for sidetrækning af Grenåbanen. Den i Kvalitetshåndbogen skitserede byggemulighed syd for Skovvejen 2A + B flyttes til byggefeltet nord for ejendommen. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Med vedtagelsen af Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, besluttede Byrådet, at Lystbådehavnen skulle indgå i de samlede planovervejelser vedr. Nordhavnen samt, at Lystbådehavnen efterfølgende skulle udskilles som et selvstændigt rekreativt område, når der forelå en nærmere disponering af området. På den baggrund udskilles fra 06.04.01 BL et nyt rammeområde 06.04.04 RE som vist på rammekortet på modstående side. Med henblik på at præcisere de planlægningsmæssige rammer for henholdsvis erhvervene og de rekreative funktioner på Fiskeri- og Træskibshavnen, udskilles fra rammeområde 06.03.04 ER et nyt rekreativt område til lystbådehavneformål, rekreativ forbindelse mv. - som rammeområde 06.03.05 RE. Endvidere reduceres byggehøjden fra maks. 12 m til maks. 8,5 m i overenstemmelse med den gældende lokalplan for området. De nye rammeområder 06.03.05 RE og 06.04.04 RE udvides tillige med en del af søterritoriet, som vist med stiblet linie på rammekortet. Ved Hjortsholmsvej justeres områdeafgrænsningerne for 06.03.05 RE og 06.03.01 BL, så de følger vejens fremtidige tracé. De nye rammebestemmelser for rammeområde 06.04.04 RE, 06.03.05 RE, det reducerede 06.03.04 ER, samt 06.03.03 BL er anført nedenfor. Rammeområde og anvendelse: 06.04.04 RE. Rekreativt område Bebyggelsens omfang: Maks. bygningshøjde 8,5. Øvrige rammebestemmelser: Anvendelsen er fastlagt til rekreative formål i form af Lystbådehavn. Generelt gælder, at en videreudvikling af området skal respektere og tage hensyn til miljøet og funktionerne omkring den gamle Fiskeri- og Lystbådehavn samt Træskibshavnen. Maks. 30 procent af byggefelter må bebygges. Bebyggelsens omfang må ikke overstige 3.300 m 2 etageareal. Herudover kan der efter en særskilt byrådsbeslutning om indretning af den fremtidige vinterplads ud for Vestgrunden eventuelt bygges i alt op til 3.000 m 2 etageareal. 1) Rammeområde og anvendelse: 06.03.05 RE. Rekreativt område Bebyggelsens omfang: Maks. bygningshøjde 8,5 meter. 18 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
06.03.05 RE 06.04.03 BL Øvrige rammebestemmelser: Anvendelsen er fastlagt til rekreative formål i form af Lystbådehavn. 06.03.03 BL 06.04.04 RE 06.04.02 BL Generelt gælder, at en videreudvikling af området skal respektere og tage hensyn til miljøet og funktionerne omkring den gamle Fiskeri- og Lystbådehavn samt Træskibshavnen. 06.03.04 ER En lokalplan for området skal indeholde en stillingtagen til omfanget og placeringen af den rekreative forbindelse samt sikre forbindelsens videre forløb. Der kan eventuelt blive tale om en etapevis omdannelse af området og en 1. etape uden kanal. 06.03.01 BL 06.04.01.BL Bebyggelsens omfang må ikke overstige 5.500 m 2 etageareal. 1) Rammeområde og anvendelse: 06.03.04 ER. Erhvervsområde. Virksomhedsklasse 1-3. Bebyggelsens omfang: Maks bygningshøjde 8,5 meter. Øvrige rammebestemmelser: Området anses i princippet for udbygget. Anvendelsen er som udgangspunkt fastlagt til fiskeri- lystbådehavneformål og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags, restaurations- og klubvirksomheder samt forsyningsvirksomheder,som har naturlig tilknytning til en fiskeriog lystbådehavn. Dvs at 1. salen, efter en konkret vurdering, eventuelt vil kunne anvendes til andre formål. Generelt gælder, at en videreudvikling af området skal respektere og tage hensyn til miljøet og funktionerne omkring den gamle Fiskeri-, Træskibs og Lystbådehavn. 1) Rammeområde og anvendelse: 06.03.03 BL. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Bebyggelsens omfang: Maks bygningshøjde: 12 m ovenpå parkeringsetage. Øvrige rammebestemmelser: Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke overstige 9.000 m 2 eksklusiv parkering i underetagen. Rammekort tillæg nr. 157 til Kommuneplan 2001 Endelig afgrænsning af byggefelter fastlægges i forbindelse med den efterfølgende planlægning. Ved fastlæggelse af byggelinien mod øst skal sikres, at Grenåbanen kan sidetrækkes op til 8 meter mod vest. Maks. 30 procent af byggefelter må bebygges. Bebyggelsen skal opføres som stokbebyggelse vinkelret på Skovvejen/jernbanen, jævnt fordelt på arealet. Ny bebyggelse kan kun opføres efter en lokalplan omfattende hele området. En udnyttelse af byggefeltet vest for Risskovstiens nordgående forløb forudsætter dels, at der i forbindelse med lokalplanen fastlægges en ny linieføring af Risskovstien dels, at der ved disponeringen af den nye bebyggelse kompenseres for en eventuel reduktion af det rekreative område ved Skovvejen, f.eks. i form af en offentlig tilgængelig plads/ grønt område øst/vest i bebyggelsen i tilknytning til en passagemulighed for gående over Grenåbanen. Lokalplanen skal endvidere afklare adgangen til området for forskellige trafikarter samt parkeringsbehovet. Parkeringsarealer skal fortrinsvis placeres i bygningskonstruktionerne eller under terræn. 1) 1): Til belysning af bebyggelsens indvirkning på det omgivende bymiljø, herunder udsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer bl.a. via kommunens 3D-bymodel. 19 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
appendiks Dette appendiks indeholder nogle forslag der har været fremme under udarbejdelsen af forslaget til dispositionsplanen. A indeholder 2 alternative dispositionsskitser for området, udarbejdet af Sport og Fritid i samarbejde med brugerne. Skitserne tager overordnet udgangspunkt i en udvikling af området uden etableringen af en kanal mellem Grenåbanen og Fiskerivej. Fælles for skitserne er at de blandt andet indebærer en gentænkning af området omkring Østbanegården, at kanalen mellem Grenåbanen og Fiskerivej sløjfes og at den rekreative forbindelse/promenaden flyttes ud til kanten af havnebassinet og afsluttes i et trappenanlæg nord for Træskibshavnen ud mod en ny bystrand. Havnebassinet foreslås trukket helt ind til til Kystvejen ved Mejlborg således, at der opstår et langstrakt smalt bassin øst for Østbanegården. I den østlige side af bassinet foreslås placeret plejehjem og i den vestlige side en park. Bassinet tænkes blandt andet anvendt til træningsbassin for robåde. Den rekreative forbindelse føres øst om parken og herfra ud til kajkanten ved henholdsvis Fiskerihavnen og Lystbådehavnen via en gangbro. Dette indebærer at kajkanten langs Fiskerihavnen skal flyttes 8 meter mod øst. I den ene skitse opereres der med en opfyldning syd for Træskibshavnen til roklubber og en ny bedding mens den anden skitse opererer med en placering af roklubberne i området ved den tidligere grænsekontrol, en mindre opfyldningen til bedding og mastekran, flere bådpladser og mere landareal til Træskibshavnen. Mellem Træskibshavnen og Den Permanente foreslås etableret en sandstrand. På Fiskerihaven foreslås etableret små pladser mellem erhvervsbygningerne til f.eks. udeservering og en stor central markedsplads ud for en ny bebyggelse ved Skovvejen. Derudover foreslås en række nye byggefelter i området vest og umiddelbart nord for de eksisterende erhverv. I hullerne mellem byggefelterne foreslås etableret parkering, dels til kundeparkering dels til de fiskebiler der i dag er hjemmehørende i området. Miljøstrationen foreslås flyttet til en placering i tilknytning til fiskehandlerne og tænkes etableret som et nedgravet eller afkølet system. På Lystbådehavnen foreslås etableret vinterpladser langs Sverigesgade. Bådene tænkes placeret på begge sider af en central fordelingsvej og det forudsættes at kajkanten rykkes 4 meter ud i bassinet. En del af bådpladserne foreslås overdækket. På den nuværende vinterplads foreslås etableret en 16-18 meter bred græsfælled umiddelbart vest for plinten ved vestgrunden. Vest for græsfælleden foreslås opbevaring af både om vinteren, samt jollepladser. Det eksisterende slæbested foreslås udvidet og forlænget nogle meter ud i bassinet og der foreslås tillige etableret et offentligt tilgængeligt slæbested. Der foreslås udlagt to byggefelter på vinterpladsen til henholdsvis sejlsportscenter og nyt klubhus. B indeholder nogle synspunkter på udvikling af Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen udarbejdet for Idrætssamvirket Århus af arkitektfirmaet Hasløv og Kjærsgaard. Synspunkterne bygger på en analyse over idrætsklubbernes og foreningernes ønsker og behov for en kommende dispositionsplan for området. 20 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
I Fiskeri- og Træskibshavnen tager forslaget tager udgangspunkt i, at der ingen kanal etableres mellem Grenåbanen og Fiskerivej. I stedet foreslås at promenaden mod havnebassinet styrkes og, at der sikres areal til vinteropbevaring af både. Det anføres, at opfyldningen syd for Træskibshavnen skal vurderes nøje i forhold til indsejlingen, arealbehov og stipassage over bådpladser. Fiskerivej foreslås afbrudt for biltrafik ud for slæbestedet. Ved beddingen og Søsporten foreslås ny placering af den fremtidige kanalgennemføring under Hjortholmsvej således, at både beddingen og Søsporten bevares. Det anføres, at området mellem Kystpromenaden og kajkanten ikke er egnet til vinteropbevaring, men bør fastholdes til eksisterende og nye havnefunktioner samt små lokale rekreative områder. Der peges på tre alternative placeringer af areal til vinteropbevaring, sommerparkering, plads til begivenheder og events. Det drejer sig om den tidligere trailerplads syd for Hjortholmsvej, området ved den tidligere grænsekontrol og et areal mellem Kystpromenaden og bassin 7. Vinterpladsen foreslås anvendt som en multifunktionel havneplads til stævner og events, nye klubhusfaciliteter, et attraktivt sted for byen ved hav/vand, sommerparkering, vinteropbevaring, jolleplads. Det påpeges at funktionalitet og arealressourcer skal sikres og arealbehov skal afklares. Der foreslås endvidere udarbejdet en plan for havnens vandarealer der skal sikre: udsigter, plads til besejling, gæstekajer, flere/større bådpladser, udbygning af broer og renovering af kajkanter. Endelig foreslås en særlig plan for indsejlingen der skal omhandle sejladssikkerhed og plads til joller, roere, svajebassin m.v. C indeholder forslag til hvordan både beddingen og Søsporten kan bevares i forbindelse med kanalgennemføringen til et nyt bassin syd for Hjortholmsvej.Forslaget indebærer: Kajen mod Søsporten graves væk og erstattes af stensætning Molen mellem den gamle lystbådebedding og beddingen fjernes Kajen mod Nordhavn erstattes med en stensætning Kanal graves og underføres Hjortholmsgade når bassin ved Østbanegården etableres På billedet er kanalen 7 meter bred, men kan blive bredere hvis nødvendigt. D indeholder forslag fra Sailing Århus, Sejlklubberne og Dansk Sejlunion til et nationalt sejlsportscenter på Lystbådehavnens vinterplads, indsendt i forbindelse med den offentlige høring af forslaget til lokalplan 859 for SHiP-projektet. Sejlsportscentret skal være et ikonbyggeri for sejlsporten, der skal kunne ses fra vandet og samtidig fungere som udsigtsplatform ved kapsejlads mm. Der foreslås opført en bygning med to kvadratiske tagplader á 40 x 40 meter, der vipper mod henholdsvis syd og mod nord. Taget skal fungere som offentligt opholdsareal og udsigtsplatform ved sejlsportsstævner. Under tagpladerne er der bådehaller og andre funktioner. Den nordlige tagplade rækker på en strækning ud over bugtpromenaden, kystsikringen og vandet dog med mulighed for passage og opholdsmuligheder nedenunder. Det fremgår ikke hvor højt byggeriet vil blive, men det oplyses at den maksimale tilladte byggehøjde på 8,5 meter i den gældende lokalplan 359 ikke er tilstrækkelig. Det fremgår ikke hvor mange etagekvadratmeter der er tale om. 21 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
a AREALFORDEL- 22 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
a 23 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Synspunkter på udvikling af 10. oktober 2008 Århus bfiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavn Promenade mod havnebassinet styrkes mest muligt Ingen kanal Areal til vinteropbevaring og bagplads sikres Kystpromenade fokuseret på havn Ny opfyldning vurderes nøje i forhold til indsejlingen, arealbehov og stipassage over bådpladser GÅRDSVEJ TORDENSKJOLDSGADE OVE GJEDDE GYLDENLØVESG TRØJBORGVEJ EDOUARD NIELS JUELS GADE SKOVVEJEN DRONNING MARGRETHES VEJ RISSKOVSTIEN LANGELINIEPARKE LANGELINIEPARKEN FISKERIVEJ Off. biltrafik stopper her RISSKOVSTIEN SANDGRAVVEJ PAKKERIVEJ Styrke forbindelsen til by FISKERIVEJ Ny placering af kanal Visuel åbenhed mod nord fastholdes Det Blå Bånd føres hertil TBANETORVET KYSTVEJEN SKOVVEJEN HOLMSVEJ HJORTHOLMSVEJ KYSTPROMENADEN SVERIGESGADE SVERIGESGADE Udarbejdet for Idrætssamvirket Århus af Arkitektfirma I/S Byplankonsulenter Arkitekter MAA ØLANDSGADE 0 50 100 METER HALLANDSG 24 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
RISSKOV S Plan for havnens vandarealer der sikrer Udsigter Plads til besejling Gæstekajer m.v. Flere / større bådpladser Udbygning af broer Renovering af kajkanter Særlig plan for indsejlingen Sejladssikkerhed Plads til joller, roere, svajebassin m.v. KYSTPROMENADEN SVERIGESGADE SVERIGESGADE Multifunktionel havneplads Stævner og events Nye klubhusfaciliteter Skabe et attraktivt sted for byen ved havn / vand Sommerparkering Vinteropbevaring Jolleplads Sikre funktionalitet og arealressourcer Afklare arealbehov Promenaden Plads til eks. havnefunktioner Plads til nye havnefunktioner Ikke egnet til vinteropbevaring Fastholde små, lokale rekreative områder Bevaring af Søsporten (kulturhistorie) Bedding (del af aktiv havn / kulturhistorie) Alternativ placering af areal for Sommerparkering Plads til begivenheder og events Vinteropbevaring - bagplads - plads til rep., vedligeholdelse m.v. Sikre funktionalitet og arealressourcer Afklare arealbehov ADE 25 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
c Forslag til tredje alternativ til området ved Beddingen og Søsporten 5. august 2008 Jørgen Bargisen Forteledet 25 sttv 8240 Risskov Tlf. 8657 2258 Mobil 2169 9556 E-mail bargisen@tsa.dk www.tsa.dk 1. Kajen mod Søsporten graves væk og erstattes af stensætning. 2. Molen mellem den gamle lystbådebedding og beddingen fjernes. 3. Kajen mod Nordhavn erstattes af stensætning. 4. Kanal graves og underføres Hjortholmsgade når bassin ved Østbanegården etableres. 5. På billedet er kanalen 7 meter bred, men kan blive bredere hvis nødvendigt. 26 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
d 27 Forslag Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009
Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Offentlig høring Forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/Risskovstien er offentligt fremlagt i perioden fra 5. maj til 30. juni 2010. Offentligt møde I forbindelse med den offentlige høring afholdes et orienteringsmøde, hvor planen vil blive præsenteret. Mødet finder sted mandag den 31. maj 2010 om aftenen. Nærmere om tidspunkt og sted se dagspressen eller gå ind på www.aarhuskommune.dk Vi hører gerne din mening Bemærkninger eller forslag til planen sendes senest den 30. juni 2010 til: Planlægning og Byggeri Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej 10 8100 Århus C Eller send en e-mail til: planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Yderligere oplysninger Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Planlægning og Byggeri Kommuneplanafdelingen Tlf. 8940 2630