Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi

Dato: 13.06.2016 SUND sagsnr.: 2016-412-00053 SMH sagsnr.: 2016-413-00003 Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

Indledning Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, bestående af fire semestre på hver 30 ECTS. Uddannelsen udbydes i Aalborg. Idrætsteknologi kombinerer fagområderne natur-, sundheds- og ingeniørvidenskab og fokuserer på udvikling og test af nye og avancerede produkter til idrætsudøvere som f.eks. træningsredskaber, gadgets, beklædning, sko, gulvbelægning og services. Udgangspunktet er viden om samspillet mellem idrætsudøver og produkt og formålet er typisk at minimere risiko for skader og/eller øge idrætsudøveres præstationer. Optagelse på uddannelsen forudsætter en bacheloruddannelse i idræt eller tilsvarende. Undervisningen foregår typisk på engelsk på grund af interesse for uddannelsen fra udenlandske studerende og varetages af forskere fra forskellige fagmiljøer, så de studerende lærer at kombinere viden om menneskekroppens funktioner med materialers egenskaber. I uddannelsen indgår undervisning i modellering, måleteknik, signalbehandling og materialers mekaniske egenskaber. Uddannelsen giver mulighed for fordybelse i fire projektarbejder i samarbejde med vejledere fra aktive forskningsmiljøer og evt. virksomheder i ind- og udland. De første studerende blev optaget på uddannelsen i 2010 og dimitterede i 2012. I alt er fra uddannelsens start til udgangen af 2015 dimitteret 18 kandidater fra uddannelsen. Bemærk venligst, at dette lave antal vanskeliggør pålidelig statistik for uddannelsens resultater på nuværende tidspunkt. Uddannelsens studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi 2

Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

Indhold Opsummering: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi...7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...7 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...7 Uddannelsens opbygning...8 Overview of the program...8 Overview of the program...9 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)... 10 Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 10 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 11 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år?... 12 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?... 12 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?... 13 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb... 14 Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau?... 14 Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål)... 14 Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler?... 15 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet?... 15 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet... 16 Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 16 Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 16 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 16 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 16 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer... 18 Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen?... 18 Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år?... 18 Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på?... 19 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling... 21 5

Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling?... 21 Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer?... 23 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans... 25 Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse?... 25 Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?... 26 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender... 27 Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 27 Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 27 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet... 27 Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 27 Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?... 27 Bilag 1 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten... 28 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:... 28 6

Opsummering: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Selvevalueringsrapporten for kandidatuddannelsen i Idrætsteknologi er udarbejdet i perioden februar juni 2015 på baggrund af de på dette tidspunkt foreliggende data/input. Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt har behandlet udkast til rapporten i maj, og efterfølgende er rapporten færdiggjort af studienævnsformand og studieleder. I forhold til spørgsmålene under hvert af de 8 kvalitetsområder, er angivet relevante data/input og studieleder, studienævnsformand og institutleder har besvaret/kommenteret. I selvevalueringsrapporten er særligt fokus på at identificere forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter ved uddannelserne, som angivet i tabel A. Overordnet set bærer uddannelsen præg af at være meget ny, med noget svingende optag og deraf afledte usikkerheder i nøgletal som frafald og effektivitet. Uddannelsen er fra starten planlagt som en internationalt orienteret uddannelse, hvilket afspejles i opmærksomhedspunkterne vedr. det internationale optag. Derudover er der generel opmærksomhed på samarbejde mellem de enkelte aktører på uddannelsen, hvor flere institutter rekvireres til at udføre undervisningen. Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Fokus på optag af flere internationale studerende på uddannelsen 1.1 SL, side 10 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Opfølgning på valg af sprog i undervisningsmaterialet og på uddannelsens internationale profil Afklaring af tilbud om introduktion til PBL til udenlandske studerende Sikring af tilbagemelding mellem institutledere og studieleder. 3.2 SL, side 16 3.1 SNF, side 16, 3.3 SL og SNF, side 16, 2.1 SNF, side 14 5.2 SL, side 23 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er stadig en relativt ny uddannelse, hvor optaget har varieret en del. I forhold til grunduddannelsen i idræt er uddannelsen er meget teknisk betonet og dimittenderne skal til en vis grad stadig bane vejen på arbejdsmarkedet. Med henblik på udviklingen i sportsindustrien og generelt i industrier, som fremstiller produkter, der fungerer i samspil med mennesker, vurderes uddannelsen som relevant, også i international sammenhæng. Uddannelsen vurderes til at være af meget høj kvalitet og have internationalt potentiale på rekrutteringssiden. I den forbindelse er det vigtigt, at uddannelsen tager hånd om studerende uden PBL-erfaring og sikrer den internationale profil i alle led. 7

Uddannelsens opbygning Der er i 2014 sket revision af studieordningen for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi gældende fra september 2015. Nedenfor fremgår uddannelsens opbygning ud fra såvel ny som tidligere studieordning. Da flere opgørelser i selvevalueringsrapporten f.eks. vedr. undervisningsaktiviteter og sammenhæng mellem fagelementer og forskningselementer (kvalitetsområde 4) er opgjort for studieåret efterår 2014/forår 2015, hvor studieordningen fra 2011 var gældende, og da der i dag (foråret 2016) er studerende på begge studieordninger, er det relevant at præsentere begge. Fra studieordningen for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi (Curriculum for the Master s programme in Sports Technology), 2015: Overview of the program All modules are assessed through individual grading according to the 7-point scale or Pass/Fail. All modules are assessed by external examination or internal examination. Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Instrumentation and Physical Performance 15 7-point scale Internal (Instrumentering og præstationsevne) Applied technology and Measurement Techniques in 5 Pass/Fail Internal Sports (Anvendt teknologi og måleteknik i idræt) Movement Analysis 5 Pass/Fail Internal (Bevægelsesanalyse) Elective Course * 5 Pass/Fail Internal A: Modelling of Human Function (Modellering af kroppens funktioner) OR* B: Digital Processing of Biomechanical Signals (Digital behandling af biomekaniske signaler) 2nd Interplay Between Athlete and Equipment 15 7-point scale External (Samspil mellem idrætsudøver og udstyr) Mechanics of Materials 5 Pass/Fail Internal (Styrkelære) Manufacturing Processes 5 Pass/Fail Internal Elective Course * 5 Pass/Fail Internal C: Numerical Modelling (Numerisk modellering) OR* D: Embedded/mobile Systems and their Applications in Sports (Embedded/mobile systemer og deres anvendelse indenfor idræt) 3rd Application of Scientific Methods in Sports Technology 30 7-point scale Internal (Anvendelse af videnskabelige metoder I idrætsteknologi) 4th Master s Thesis (Kandidatspeciale) 30 7-point scale External Total 120 *) The program includes two optional modules of 5 ECTS in which the student in one module has to choose between course A and B and in the second module between the course C and D. 8

Fra studieordningen for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi (Curriculum for the Master s programme in Sports Technology), 2011: Overview of the program All modules are assessed through individual grading according to the 7-point scale or Passed/Not passed. All modules are assessed by external examination (external grading) or internal examination (internal grading or by assessment by the teacher / supervisor only). Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Instrumentation and physical performance 15 7-point scale Internal Modelling of human function 5 Passed/Not Internal passed Measurement technique and 5 Passed/Not Internal signal processing passed Applied technology in sports 5 Passed/Not Internal passed 2 nd Interplay between athlete and 15 7-point scale External equipment Manufacturing processes 5 Passed/Not Internal passed Numerical modelling 5 Passed/Not Internal passed Mechanics of materials 5 Passed/Not Internal passed 3 rd Scientific methods in sports technology 25 7-point scale Internal Scientific methods and communication (SMAC) 5 Passed/Not passed Internal 4 th Master s thesis 30 7-point scale External Total 120 9

Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Optaget på kandidatuddannelsen i idrætsteknologi har været lavt og svingende de seneste fem optagelsesår, hvor det laveste optag var på 6 optagne i 2010/11 og 2011/12, og det højeste optag var på 25 optagne i 2013/14. Tabel 1A: Kandidatoptag i idrætsteknologi Studieår Ekstern Intern Total 10/11 2 4 6 11/12 2 4 6 12/13 0 10 10 13/14 5 20 25 14/15 5 10 15 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen forklarer studienævnet, at uddannelsen udbydes på engelsk, og derfor er det forventeligt, at en del af optaget på uddannelsen er eksterne ansøgere, samt at optaget på denne baggrund er svingende. Studienævnet fremfører endvidere, at der er undervisnings- og forskningsmæssig kapacitet til at håndtere det stigende optag. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand bemærkede studienævnsformanden, at kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er en cand.scient.-uddannelse, og er en teknisk tung uddannelse. Muligheden for at ændre uddannelsen til en ingeniøruddannelse blev nævnt, hvilket måske vil gøre uddannelsen mere attraktiv. Det blev desuden nævnt, at aftagerne er interesseret i ingeniører. Der kan dog være en problemstilling i forhold til at ændre cand.scient.-uddannelser til ingeniøruddannelser (cand.polyt.), da det kan have betydning for, hvilke bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelsen. Det blev endvidere slået fast på mødet, at der skal gøres en særlig indsats i forhold til at markedsføre kandidatuddannelsen. I det følgende afsnit redegøres der for overvejelser og evt. igangsat arbejde vedr. de på mødet drøftede punkter, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag. 3 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d. 1.10 i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til 30.9. 10

Supplerende redegørelse vedr. optag - studieleder og studienævnsformand SL (studieleder): Optaget varierer meget, men den generelle tendens er, at antallet af ansøgere stiger. Fokus bør være på at optage flere internationale studerende. Dette kan medtages i udarbejdelse af en generel strategi for det internationale område. SNF (studienævnsformand): Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Frafaldet på kandidatuddannelsen i idrætsteknologi ligger, for startårgang 2012, 2013 og 2014, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi 5 for frafald, der er fastsat til 10 % for kandidatuddannelser. Det skal bemærkes, at frafaldstallene for 2013 og 2014 er foreløbige, og dermed kan stige yderligere. Tabel 1B: Frafald og gennemførelse på idrætsteknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år 2011 5 83,3% 6 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 6 2012 3 50,0% 3 50,0% 2 33,3% 1 16,7% 6 2013 7 70,0% 7 70,0% 3 30,0% 0 0,0% 10 2014 0 0,0% 0 0,0% 3 12,0% 22 88,0% 25 2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 15 100,0% 15 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 fremgår det, at studienævnet på individniveau har undersøgt, hvornår de studerende er faldet fra på uddannelsen, da det drejer sig om hhv. 2 studerende i 2012, 3 studerende i 2013 og 3 i 2014. Der er få studerende på uddannelsen, hvorfor de procentvise frafaldsandele er relativt store. Frafaldsårsagerne fremgår ikke af nøgletalsvurderingen 2015, og blev ej heller drøftet på mødet om studienævnsrapport 2015. På denne baggrund redegøres der i efterfølgende afsnit for, hvilke initiativer der ønskes overvejet eller igangsat vedrørende afhjælpning af frafaldsproblematikken i selvevalueringen. Total Supplerende redegørelse vedr. frafald - studieleder og studienævnsformand Tallene fremkommer på baggrund af et meget lille optag. Uddannelsen er meget teknisk betonet sammenlignet med bacheloruddannelsen, hvilket kan have betydning for frafaldet. 4 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 5 Se Notat om nøgletal og grænseværdier 2015 11

Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 6 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Jf. tabel 1F ligger andelen af studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen på normeret tid plus et år, på 50 % for startårgang 2012. Dermed ligger gennemførselsandelen for denne startårgang markant under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 85 %. Tabel 1C: Frafald og gennemførelse på idrætsteknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år 2011 5 83,3% 6 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 6 2012 3 50,0% 3 50,0% 2 33,3% 1 16,7% 6 2013 7 70,0% 7 70,0% 3 30,0% 0 0,0% 10 2014 0 0,0% 0 0,0% 3 12,0% 22 88,0% 25 2015 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% 15 100,0% 15 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 fremgår det ikke, om der kan være særskilte forklaringer på den lave gennemførselsandel for startårgang 2012. Der henvises dog til, at dette har en sammenhæng med frafaldet. På studienævnsrapportmødet 2015 var der ikke yderligere kommentarer til dette punkt; blot blev det konstateret, at punktet skal behandles i selvevalueringen. I det efterfølgende afsnit redegøres der kort for, hvilke initiativer der ønskes overvejet eller igangsat vedrørende afhjælpning af gennemførelsesproblematikken i selvevalueringsprocessen. Total Supplerende redegørelse vedr. gennemførsel - studieleder og studienævnsformand Se punkt 1.2. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 7 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Fakultetets redegørelse Effektiviteten på kandidatuddannelsen ligger, jf. tabel 1D, alle de angivne år, med undtagelse af 2011/12, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er 0,85. Tabel 1D: Effektivitet på kandidatuddannelsen i idrætsteknologi År Stå Antal Ratio 11/12 8,40 13 0,65 12/13 9,67 10 0,97 13/14 12,00 13 0,92 14/15 27,33 30 0,91 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 6 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 7 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 12

Der er ikke bemærkninger fra mødet vedr. studienævnsrapport 2015 angående den lave effektivitet i 2011/12. I nøgletalsvurderingen 2015 er der heller ikke tilknyttet bemærkninger vedrørende den lave effektivitet i 2011/12, blot henviser studienævnet til problematikken omkring frafald. I det følgende afsnit redegøres der for, om der bør igangsættes yderligere tiltag i forhold til at rette op på effektiviteten på kandidatuddannelsen. Supplerende redegørelse vedr. effektivitet - studieleder og studienævnsformand Studieeffektiviteten for de sidste tre årgange er over 90 %, hvorfor der ikke er behov for yderligere tiltag. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Ingen yderligere nøgletal/kommentarer. Ingen yderligere nøgletal/kommentarer. 13

Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er designet til at optage bachelorer fra Idrætsuddannelsen på Aalborg Universitet, hvorfra de fleste studerende rekrutteres, og kursusundervisningen tilrettelægges med fokus på, hvilken rækkefølge de studerende skal bruge bestemte færdigheder i projektarbejdet (jf. semesterbeskrivelsen for 1. semester.) Der har jf. semesterkoordinatorevalueringer været udfordringer med enkelte udenlandske studerende, hvis forudsætninger i matematiske fag ikke viste sig at være på forventet niveau. Det er der sidenhen taget højde for i optagelsesproceduren. Koordinator efterspørger PBL-introduktion til nye studerende med bacheloruddannelser fra andre universiteter. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Kandidatuddannelsen består af fire semestre à hver 30 ECTS-point. Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium med et projektmodul og fire kursusmoduler på hvert af de første to semestre, hvoraf to er obligatoriske og de studerende vælger eet af to kursusmoduler som valgfag. På såvel tredje som fjerde semester udbydes eet projektmodul for at gøre det muligt for de studerende at lave projekt i samarbejde med ekstern partner i ind- eller udland på tredje semester og afsluttende specialisere sig i afgangsprojektet. Hvert projekt- og kursusmodul har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Uddannelsen bygger på en kombination af problemorienterede, flerfaglige og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion (herunder projektarbejde i grupper med vejledning, laboratoriearbejde, forelæsninger, opgaveløsning individuelt eller i grupper og faglig refleksion). Opbygningen af kandidatuddannelsen har til formål at sikre, at bachelorerne opnår kompetencer i at analysere interaktion mellem idrætsudøver og udstyr samt udvikle metoder og ny teknologi på et videnskabeligt grundlag. I det første semester introduceres de studerende til videnskabelig arbejdsmetode i forhold til analyse af bevægelser. I projektarbejdet på semesteret sikrer læringsmålene at de studerende opnår selvstændige færdigheder i valg og udførelse af teorier og metoder med udgangspunkt i en konkret problemstilling, og dermed kompetencer til at analysere idrætsteknologis relation til præstation. På andet semester udvides de videnskabelige færdigheder. I kursusmodulerne præsenteres de studerende for konkret viden om produktudvikling og materialer, som de anvender i en konkret kontekst i projektarbejdet. Progressionen ses i projektarbejdet ved, at de studerende anvender kompetencerne fra første semester som baggrund og reference for at anvende videnskabelige teorier og metoder til udvikling eller afprøvning af ny idrætsteknologi som kan forbedre præstationer eller minimere skader for idrætsudøvere. På kandidatuddannelsens to sidste semestre lægger strukturen op til specialisering, og den enkelte studerende har mulighed for individuelt at vælge projektarbejde efter interesse og ønsket profil i sin uddannelse. Projektmodulets fleksibilitet giver de studerende mulighed for at studere et halvt år i udlandet på dette semester. Projektarbejdet på tredje semester giver mulighed for at kombinere og videreudvikle viden, færdigheder og kompetencer erhvervet i kursus- og projektmoduler på de første to semestre og danner grundlag for specialisering. I projektarbejdet på uddannelsens sidste semester har de studerende mulighed for frit at vælge, hvad de vil studere med vejledning fra et relevant forskningsmiljø. Den konkrete progression mellem de foregående semestres kursus- og projektmoduler afhænger således af valget af problemstilling og metoder i afgangsprojektet. Der gøres en stor indsats for at tiltrække projektforslag fra industrien, f.eks. inden for sportsudstyr, beklædning, rehabilitering og transport. 14

Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? SNF/ Spørgsmålet er generelt ikke relevant for kandidatuddannelsen. De studerende har bacheloruddannelse, der retter sig mod undervisningen i gymnasiet og derfor kan kandidater vælge at gå denne vej. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er tilknyttet Censorkorpset for Idræt. Der er i perioden 2013 2015 ikke modtaget tilbagemeldinger fra censorformandskabet vedr. indberetninger fra censorer, der har varetaget eksamener på uddannelsen. Der foreligger årsberetninger fra censorformandskabet for henholdsvis 2012-2013, 2013-2014 og 2014-2015 og i september 2014 blev afholdt møde mellem universiteter og censorformandskab. Hverken i årsberetninger eller fra møde er input, som direkte vedrører kvalitet og relevans i Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi. 15

Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 8 - og semesterevalueringerne 9, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? De forhold der har været kritik af, som f.eks. udbredt utilfredshed med undervisningsformen i et konkret kursusmodul, er blevet korrigeret af semesterkoordinatorerne inden følgende afvikling af samme semester. Kritik af nogle af de udenlandske studerendes faglige niveau er blevet imødekommet i optagelsesproceduren, idet erfaringerne har bidraget til at stille flere krav til ansøgernes kvalifikationer. Ligeledes har kritik af udenlandske studerendes indsigt i PBL medført opmærksomhed i Studienævnet på at der fremover skal udbydes introduktionsforløb til udenlandske studerende. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 10 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? I uddannelsesevaluering fra 2014 er der kommentarer gående på brug af engelsk i undervisningen. Der bør følges op på valget af sprog i undervisningsmaterialer, herunder powerpoints og noter, der gerne skal følge uddannelsens internationale profil og være på engelsk. I uddannelsesevaluering fra 2015 stilles spørgsmål ved niveau for matematiske kompetencer, dog af ganske få studerende Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? SNF/ Underviserne ønsker at kunne tilbyde udenlandske studerende en introduktion til PBL. Der er tilbud i Studieservice-regi. Det skal afklares om tilbuddet kan indfri behovet hvis ikke, skal tilbud etableres for idrætsteknologi, evt. i samarbejde med sundhedsteknologi og MedIS. Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? I foråret 2013 blev fra central side på AAU gennemført studiemiljøundersøgelse studiemiljøbarometer. Studienævnet behandlede studiemiljøundersøgelsen ved studienævnsmøde august 2013. Der var meget lav svarprocent og det var ikke muligt at skelne mellem uddannelserne på SUND, men materialet inspirerede alligevel til handling. F.eks. ønskede de studerende flere stikkontakter i undervisningslokaler, adgang til at booke mødelokaler, og at der blev lavet introduktionsforløb på første semester af kandidatuddannelser. I oktober 2013 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 16

udarbejdede skolen handlingsplan på baggrund af studiemiljøundersøgelsen. Alle forhold, som blev beskrevet i handlingsplanen, er nu gennemført. Der er meget få studerende som i semesterevalueringerne forholder sig til det faglige studiemiljø, og der kan derfor ikke udledes noget entydigt fra besvarelserne. Der er ingen kommentarer relateret til studiemiljø. Skolen udarbejdede i oktober 2013, på baggrund af den seneste centrale studiemiljøundersøgelse i foråret 2013, handlingsplan for studiemiljøarbejdet 2013/2014. Som ovenfor nævnt er der arbejdet med gennemførelse af handlingerne i studienævn og skole og i forhold til forbedringer af fysiske rammer samarbejdet med SUNDfakultetet og Campus Service. Studiemiljøundersøgelsen (studiemiljøbarometeret) blev igen gennemført i november 2014. Resultaterne af undersøgelsen blev offentliggjort i oktober 2015, og der blev orienteret herom til studierådsmøde i november 2015 (undersøgelsens resultater var udsendt som bilag til mødets dagsorden). Der er ikke efterfølgende arbejdet videre hermed. Som ved undersøgelsens gennemførsel i 2013 var svarprocenten lav og resultaterne ikke samlet pr. uddannelse. I stedet er fokus på de studerendes tilbagemeldinger vedr. studiemiljø og trivsel i semesterevalueringerne. IL (Institutleder): 17

Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer 11 Semester Modul ECTS Forskningsmiljøer 1. Instrumentation and physical performance 15 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST (Institut for Medicin og Sundhedsteknologi) Biomekanik, M-TECH (Institut for Mekanik og Produktion) 1. Modelling of human function 5 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Biomekanik, M-TECH 1. Measurement technique and 5 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST signal processing 1. Applied technology in sports 5 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST 2. Interplay between athlete and equipment 15 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Biomekanik, M-TECH 2. Manufacturing Processes 5 Mass Customization og Materials Engineering and Science og Applies Operations Research & Operations Management, M-Tech 2. Numerical modelling 5 Biomekanik og Solid and Computational Mechanics, M-Tech 2. Mechanics of materials 5 Biomekanik, M-TECH 3. Scientific methods in sports technology 3. Scientific methods and communication (SMAC) 25 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST Biomekanik, M-TECH 5 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST 4. Master s thesis 30 SMI - Center for Sanse-Motorisk Interaktion, HST Faggruppen for Medicinsk Informatik, HST Biomekanik, M-TECH Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 12 13 Tabel 4B: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN Forskningsmiljøer 2012 2013 2014 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 32 35 36 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 111 90 92 Peer reviewed tidsskriftsartikel 10 24 23 SMI - Center for Sanse- Peer reviewed bogbidrag niveau 2 14 0 Motorisk Interaktion 20 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 20 52 (Institut for Medicin og Peer reviewed bogbidrag 8 9 Sundhedsteknologi) 91 VIP-ansatte 14 Peer reviewed konferencebidrag 0 1 1 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 0 0 11 Peer reviewed monografi niveau 1 15 6 Patenter 4 2 4 Øvrige 194 189 129 Faggruppen for Medicinsk Peer reviewed tidsskriftsartikel Informatik niveau 2 7 3 7 11 I studieåret efterår 2014/forår 2015 var studieordningen fra 2011 gældende for studerende på alle fire semestre på Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi. 12 Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af Bilag 2. For 2012 var forlagslisten ikke niveaudelt, og dermed kan bogbidrag og monografier heller ikke være det. Vi har for de to førstnævnte forskningsmiljøer valgt at synliggøre patenter, som ellers iflg. Bilag 2 skal indgå i kategorien Øvrige. Det skyldes, at de er en væsentlig publikationsform for disse. 13 Tallene er baseret på træk foretaget af AAU s VBN-redaktion den 4. maj 2016 14 Antal VIP-ansatte er for alle forskningsgrupper taget fra VBN Forskningsportal, AAU, april 2016. 18

(Institut for Medicin og Sundhedsteknologi) 31 MI-ansatte Biomekanik (Institut for Mekanik og Produktion) 4 VIP-ansatte Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 18 17 17 Peer reviewed tidsskriftsartikel 2 4 4 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 3 0 1 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 14 8 Peer reviewed bogbidrag 3 0 0 Peer reviewed konferencebidrag niveau 1 0 8 2 Peer reviewed monografi niveau 2 0 0 1 Peer reviewed monografi niveau 1 1 6 Patenter 4 2 5 Øvrige 25 21 23 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 3 2 3 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 7 7 4 Peer reviewed tidsskriftsartikel 3 3 0 Peer reviewed bogbidrag niveau 2 0 0 0 Peer reviewed bogbidrag niveau 1 2 1 Peer reviewed bogbidrag 4 0 1 Peer reviewed monografi niveau 2 0 0 0 Peer reviewed monografi niveau 1 0 0 Øvrige 31 27 21 IL (Institutleder): De centrale forskningsmiljøers produktion viser, at fagmiljøerne består af aktive forskere. Det vurderes derfor, at der er en betydelig forskningsmæssig forankring i uddannelserne. Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Jf. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet, må uddannelser under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 3,2 for uddannelser inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde og under 6,9 for uddannelser inden for det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde (Fakultetets 2015-grænseværdi). Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi ligger under det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde. Grænseværdierne er fastsat på baggrund af bl.a. VIP/DVIP-ratioen på hovedområderne på landsplan. For teknik og naturvidenskab var VIP-DVIP-ratioen i 2013 6,9, mens den i 2014 å på 6,3 15 (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, http://akkr.dk/wp-content/uploads/akkr/notat-omsammenligningsgrundlag-juli-2015.pdf). I det følgende redegøres der bl.a. for VIP/DVIP-ratioerne for de enkelte uddannelser som en indikator for sikringen af undervisningens forskningsbasering, mens der som indikatorer for de studerendes muligheder for at være i kontakte med forskningsaktive undervisere redegøres for studerende /VIP-ratioen (personer) og STÅ/VIP-ratioen (årsværk). I tilfælde, hvor VIP/DVIP-ratioen for en uddannelse i nogen af nedenstående opgørelser ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen i hvert enkelt tilfælde redegøre for, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat for at højne VIP/DVIP-rationen på den specifikke uddannelse. Derudover vurderes de studerendes tilknytning til aktive forskningsmiljøer baseret på studerende/vip- og STÅ/VIP-ratioerne. 15 VIP/DVIP-ratioen er opgjort, jf. Læsevejledning og definitionsmanual 2012 fra Danske Universiteter, for perioden 1. januar til 31. december. Endvidere er det ikke muligt at opgøre en VIP/DVIP-ratio for det enkelte uddannelsesniveau (bachelor, kandidat og master). 19

Tabel 4C: Studieår 2014/15-opgørelse over undervisningsaktiviteter 16 Antal VIP-årsværk 2721/1924 = 1,4 Antal VIP-undervisere 21 Antal DVIP 17 -årsværk 10/1924 =0,005 Antal DVIP-undervisere 1 VIP-/DVIP-Ratio (årsværk) 1,4/0,005 = 280 Antal ressourceudløsende studerende Studerende/VIP-ratio (personer) 30 30/21=1,43 STÅ/VIP-ratio (årsværk) 27,3/1,4 = 19,5 IL: VIP/DVIP-ratioen for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi ligger på 280, hvilket er markant højere end VIP/DVIP-ratioen på landsplan, der er 6,9 for det teknisk-naturvidenskabelige område (grænseværdien fastlagt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet). En VIP/DVIP ratio på 280 svarer til at 99,6 % af undervisningen varetages af VIP (Landsgennemsnittet er 86,2) 16 I opgørelse af undervisningsaktiviteter på uddannelser er inkluderet undervisning, vejledning, koordinering, eksamen og reeksamen. På uddannelser, hvor der udbydes valgfag på semestre, er i opgørelsen inkluderet timer/dvip/vip for alle kurser. 17 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 20

Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? IL (Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (HST)): Undervisningen af høj kvalitet er et særdeles vigtigt fokuspunkt for Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (HST), og derfor ønsker instituttet at sætte fokus på pædagogiske metoder og på forskernes pædagogiske kompetencer og udvikling af disse i overensstemmelse med AAU s Politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling. Etablering af Centre for Health Science Education and PBL (CHSE-PBL) i 2014 har øget muligheden for at sikre konstant udvikling og organisering på undervisningsområdet. AAU s profil med afsæt i problembaseret læring i form af projektvejledning og case-baseret undervisning kombineret med klassiske forelæsninger og praktisk laboratorieundervisning danner fast udgangspunkt for HST s undervisning, som drives af undervisere på adjunkt-, lektor- og professorniveau. Udover fastansatte undervisere suppleres staben med enkelte deltidsansatte praksislærere, som bringer andre vidensfelter, fagligheder og perspektiver ind i undervisningen. Ved ansættelse af det videnskabelige personale tillægges undervisningskvalifikationer vægt i lighed med forskningskvalifikationer og tredjebens aktiviteter som hjemtagning af funding etc. Til undervisere uden erfaring med problembaseret undervisning tilbydes opkvalificeringsforløb i regi af AAU Learning Lab. AAU Learning Lab står endvidere for organisering af adjunktpædagogikum, der er et obligatorisk pædagogisk forløb for alle adjunkter. Adjunktpædagogikum løber over 12 måneder og har et omfang på 10 ECTS. Der udstedes kursusbevis sammen med en pædagogisk udtalelse. Foruden PBL-kurser og Adjunktpædagogikum har HST s undervisere i alle stillingskategorier adgang til kurser og seminarer ved Learning Lab. Aktiviteterne ved Learning Lab er primært understøttende for udvikling af generelle pædagogiske kompetencer på tværs af fakulteter eksempelvis indenfor IKT og læring og interkulturelle undervisningssituationer. Udbuddet af kurser i dette regi øges kontinuerligt og på instituttet er det nu - i samarbejde med Learning Lab og PBL Academy - fast rutine at informere medarbejdere om muligheder for opkvalificering af undervisningskompetencer. Dette indbefatter også øget indsats på området i forhold til nyansatte. Foruden generelle kurser er instituttet i en proces med udvikling af opkvalificerende forløb for undervisere med særligt fokus på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. I 2015 påbegyndte en særlig indsats for at afdække uddannelser og medarbejdsgruppers specifikke behov. Endvidere pågår et arbejde for at skabe rammer for kollegial og pædagogisk sparring på HST. Målet er at alle medarbejdere har adgang til disse tilbud og at nyansatte bliver informeret om det og bliver naturligt inddraget i sparring etc. MedarbejderUdviklingsSamtaler (MUS) afholdes fast på instituttet hvert år. Institutleder tilbyder MUS til alle VIP-ledere (ledere af forskningsmiljøerne/faggrupperne på HST). VIP-ledere tilbyder MUS til VIP ere i HST s respektive faggrupper. VIP-lederes MUS tildeles ekstra tid af institutleder så den omfatter dialog om både den enkelte ansatte og dennes rolle som faggruppeleder. Også her kan undervisningskompetencer og andre undervisningsrelaterede emner diskuteres. I 2015 indførte AAU en obligatorisk elektronisk undervisningsportfolio, som alle instituttets ansatte løbende skal udfylde. Portfolioen vil fungere som dokumentation af den enkelte medarbejders løbende pædagogiske kvalificering og undervisningsaktiviteter. Portfolioen udgør et helt konkret redskab, der fra 2016 blev inddraget i MUS og andre udviklingsforløb. Inddragelsen af undervisningsportfolioen er ét af de elementer, der nu er med til på systematisk vis at danne udgangspunkt for planlægning af den enkelte medarbejders løbende opkvalificering og udvikling som underviser. HST anskuer i øvrigt portfolioen som en mulighed for at sikre eget reflekteret forhold til rollen som underviser og som motivationsafsæt for at formulere konkrete ønsker til egen kvalificering. HST er fortsat i løbende dialog med School of Medicine and Health og uddannelsernes tilknyttede studienævn om idéer og ressourcer til opkvalificerende aktiviteter. For yderligere information om ansættelsesprocesser og kompetenceudvikling henvises til Politik og handlingsplan for pædagogisk kompetenceudvikling ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, jan. 2016. IL (Institut for Mekanik og Produktion(MTECH)): Institut for Mekanik og Produktion (MTECH) leverer undervisning til følgende studienævn: 21

Studienævn for Industri og global forretningsudvikling (SES) Studienævn for Byggeri og Anlæg (SES) Studienævn for Arkitektur og Design (SADP) Studienævnet for Planlægning og Geografi (SADP) Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt (SMH) Instituttet er organiseret i faggrupper. I forhold til undervisningsaktiviteter sker planlægningen i følgende grupper: Konstruktion og materialer Biomekanik Virksomhedsteknologi Virksomhedssystemer MTECH har i 2015 indført en politik for kompetenceudvikling af VIP og DVIP, som er formuleret med udgangspunkt i AAU s Politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling (dokument af november 2014 revideret januar 2015). Som beskrevet i AAU s politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling sikrer instituttet, at adjunkter, fastansatte lektorer og professorer i både Aalborg og København regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling. Ledere og medarbejdere på AAU, undtagen deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) og studentermedhjælpere, skal deltage i MUS-samtaler. På MTECH varetages alle MUS-samtalerne pt. af institutleder, men fremadrettet er det ønskværdigt at uddelegere nogle af samtalerne. MTECH står overfor en kommende organisatorisk omstrukturering, hvorfor nogle initiativer foreløbig er sat på hold. Til de årlige MUS-samtaler drøftes undervisningsopgaver og -kompetencer. Planer for pædagogisk kompetenceudvikling aftales med medarbejderen bl.a. med udgangspunkt i den enkelte undervisers portfolio/cv. Evalueringer af undervisning, semestre og uddannelser kan anvendes til at identificere konkrete behov hos den enkelte underviser samt give eksempler på god undervisning. Det er pt. under implementering, at alle fastansatte VIP har en undervisningsportfolio. Desuden sikres det på MTECH, at alle fastansatte VIP skal have introduktion til problembaseret læring (PBL) på Aalborg Universitet. Det er derfor obligatorisk for nyansatte at deltage i et PBL-kursus, hvis de ikke i forvejen har grundig erfaring med PBL. Instituttets fuldtids fastansatte lektorer og professorer har ligeledes gennemført adjunktpædagogikum, eller hvad der svarer hertil. Underviserne deltager i Pædagogisk Dag på AAU, som udbydes fra centralt hold. Det efterstræbes, at der ved alle kurser er tilknyttet to undervisere for at understøtte sparring vedr. både faglige og pædagogiske områder. Hvis der er ønske blandt undervisere om yderligere opkvalificering inden for det pædagogiske område, understøtter institutterne gerne dette ønske. Instituttet har undervisere ansat i både Aalborg og København. For at understøtte vidensdeling og fagligt fællesskab efterstræbes det, at underviserne også underviser på den campus, hvor de ikke er primært tilknyttet. Desuden sørges der for at blande erfarne og nye undervisere med henblik på at sikre vidensdeling. På MTECH i Aalborg er en lang række nuværende DVIP tidligere Ph.d.-ansatte, som under Ph.d.-ansættelsen fik solide kompetencer inden for både forskning, undervisning og PBL. De benyttede DVIP er brugt gennem flere år, og undervisningen er som udgangspunkt planlagt af VIP. Institutleder vurderer på denne baggrund, at DVIP ligeledes har tilpas pædagogiske formidlingsevner til de givne opgaver. Undervisningen leveres både på engelsk og dansk, og instituttet tilbyder engelskundervisning til ansatte, hvis der er behov for sproglige suppleringskurser. Udenlandske undervisere tilbydes også gratis danskundervisning i samarbejde med Aalborg Kommune. Der samarbejdes og vidensdeles med flere andre AAU fagmiljøer bl.a. Industrielt Design, Bæredygtigt Design, Byggeledelse og Matematik. Desuden samarbejdes der med det centrale PBL-undervisningscenter. Der arbejdes ligeledes på, at der internt på instituttet skal afholdes en pædagogisk dag, hvor underviserne skal præsenteres yderligere for hinandens fagområder. Der efterspørges tættere samarbejde med centralt hold vedr. IT-baseret undervisning. Det ville være ønskværdigt, hvis en central vidensbase kunne afklare, hvordan læring maksimeres via de værktøjer, der allerede findes på AAU. Nuværende studerende udgør en anden profil end tidligere, og instituttet ønsker støtte til at imødekomme nyere krav til IT-baseret undervisning. 22