HVAD ER RISIKO OG RISIKOSOCIOLOGI? L.F.Thing, IFI. 2009 DISPOSITION Risiko set i et samfundsperspektiv At præsentere to forskellige risikosociologiske traditioner Applicere til idrætsfeltet 1
RISIKOSOCIOLOGI At destabilisere risikobegrebet: Pluralitet: Kultur Etnicitet Køn Alder Nationalitet KONTEKSTEN Idrætssociologi for sundhed Idrætssociologi om sundhed 2
Det scientistiske perspektiv I Public Health defineres risiko generelt som en statistisk variabel, der måles, kontrolleres og styres ud fra sandsynlighedsberegninger d og epidemiologisk forskning (Castel 1991). Det scientistiske perspektiv I dansk medicinsk sociologi relateres risici generelt til individualiserede id d livsstilsvalg il l hvor risici anvendes som en variabel, der benævnes som en risikofaktor. Ved en risikofaktor forstås en egenskab eller en eksposition,, der på længere sigt øger risikoen for en given sygdom (Holstein, Iversen, Søndergaard Kristensen 1997: 20). 3
Risk i et scientistisk perspektiv Risikobegrebet knyttes ikke til samfundsteori og analyseres ikke kritisk - men anvendes som en metode, der kan forudsige sandsynligheden for henholdsvis sygdom, skade eller uheld/ulykke set i relation til risikoadfærd eller risikofaktorer. KRAM-FAKTORER: Kost; Motion; Rygning; Alkohol RISIKOSOCIOLOGI Vi flytter fokus Mod væk fra samfundsniveauet individniveauet 4
RISIKOSOCIOLOGI Makrosociologiske emner som: politik, økologi og miljø Mikrosociologisk: : også på kroppens niveau: genteknologi, graviditet (fosterdiagnostik), AIDS, kost og fysisk aktivitet RISIKOSOCIOLOGI Risk and Culture (Douglas) Risk and Modernization (Beck and Giddens) Risk and Governmentality (Foucault, Dean and Rose) Risk & Pleasure (Elias and Lupton) 5
RISK som risikosamfund Risk: som Et moderniseringsvilkår Ulrik Beck: Risikosamfund 1986 Risk: som moderniseringsvilkår Beck analyserer risikosamfundet som en ny form for refleksiv modernitet,, hvor risici ses som værende resultatet af industrisamfundets teknologiske udvikling. Risici kan ifølge Beck ikke længere estimeres og modstilles dermed sikkerhed og ses derfor som en irreversibel trussel. Nutidige trusler adskiller sig ifølge Beck fra før-moderne farer ved bl.a. at være uafsluttede begivenheder med en ikke-lokalisérbar natur og med potentielle, uoverskuelige langtidseffekter. 6
RISIKOSAMFUND: Ifølge Beck har den scientistiske videnstradition mistet autoritet pga. risici s uberegnelighed og tvivlen om analysen deraf. Risikobegrebet forbindes derfor også til refleksivitet,, da angsten for risiko frembringer spørgsmål, undren og politisk reaktion vedrørende social praksis og konsekvenserne deraf (Lupton 1999: 66). DEBAT Har den scientistiske idrætsvidenskab mistet autoritet pga. uberegnelighed? 7
Risk: som styringsteknologi Den governmentalitets-orienterede orienterede sociologi (Burchell, Gordon & Miller 1991; Barry, Osborne, Rose 1996) og hos Lupton (1995, 1996, 1999) er risiko en moderne regeringsrationalitet. Risiko defineres som forskellige måder, praksisser, teknikker eller rationalitet, der forsøger at gøre det uberegnelige beregneligt (Dean 1999: 213). Risk: som styringsteknologi I denne tradition er risici ikke (som hos Beck) noget ontologisk definerbart,,, men en anskuelsesmåde et perspektiv på og en styringsmåde af verden (det epistemologiske niveau). 8
RISK som styringsteknologi Som styring af (fede) mennesker Som disciplinering af (dovne) selv Risk som en biomagt - regering Risk som magtudfoldelse Governmentality: En synliggørelse af feltet Nye former for viden Nye praksisformer Selvets arbejde 9
Debat: Hvordan foregår styringen af inaktivitetsproblematikken? Er idræt et styringsredskab? Arbejdsløse; syge; kriminelle Risikokroppe: How is risk understood in different sociocultural contexts? How do the discourses and practices around risk operate in construction of subjectivity and social life? Lupton 1995: 35 10
Et eksempel Hvordan oplever gymnasie- ungdommen risici forbundet med de fem kram-faktorer? RISIKOKROPPE Undersøgelsesfelt -idræt Idræt og forebyggelse? Idræt og sundhedsfremme? Det ambivalente i det grænseoverskridende 11
AFSLUTNING Sociology for helath Sociology of health Der er forskellige perspektiver!! 12