Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Relaterede dokumenter
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Modul 2: Progression og lokal læseplan i naturfagene

*Det nationale naturfagscenter

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Lektionsstudier i fagteamet Samarbejde om faglig udvikling

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling

Processer der forandrer

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Hvordan kan skolerne implementere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Udsigt til bedre læreruddannelse

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Strategi for læring på Egtved skole

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

*Det nationale naturfagscenter

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler:

Mosedeskolen. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Teresa Højgaard Kavalaris, tlf

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

FÆLLESFAGLIG NATURFAGSUNDERVISNING

*Det nationale naturfagscenter

TÅRS SKOLE. Uddannelsesplan for lærerstuderende ved Tårs Skole. Kultur og særkende

Hastrupskolens uddannelsesplan

Kommunale strategier for digitalisering på folkeskoleområdet. Tommy Sørensen skoleleder

Uddannelsesplan for Bangsbostrand Skole praktikskole for læreruddannelsen kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Læsevejlederen som ressourceperson

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

Uddannelsesplan Karensmindeskolen og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.

EUC Syd. Vækstmodellen

Progressionstræet. - teambaseret arbejde med den røde tråd i naturfagsundervisningen

KiU og professionsdidaktik

Ledelse, der løfter naturfagsundervisningen

Ambassadørdag. Ankerhus kl 12-16

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer med eksemplarisk udfyldning.

Kompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL

Strategi for læring på Egtved skole

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder

Børn og Unge i Furesø Kommune

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Varenummer: Kurser på arbejdspladsen og i lokalafdelingen

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

UDDANNELSESPLAN FOR PRAKTIK PÅ VESTER MARIENDAL SKOLE

Fusionsproces mellem CDA og CUD

KOPRA informationsmøde for ledere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Partnerskab om folkeskolen

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Uddannelsesplan Stenløse Privatskole 2015/2016

QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Torsdag d. 7. november 2013

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Uddannelsesplan for Vestbjerg Skole

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter

Uddannelsesplan lærerstuderende

Kompetenceudviklingsplan

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Uddannelsesplan for Nordjyllands landbrugsskole

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Transkript:

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen

QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December 2015 Deltagere i QUEST Skoler Q-lærere F-lærere Horsens 8 32 63 Holstebro 10 32 80 Silkeborg 5 29 38 Randers 9 47 43 Aarhus 6 24 79 I alt 38 164 303 I alt er ca. 460 lærere involveret i QUEST

QUEST - mål og baggrund Kompetenceudvikling af naturfagslærere gennem: kursusmoduler med videndeling samarbejde i fagteam netværksdannelse i mellem skoler udvikle model for bæredygtig professionel udvikling (varig forandring af praksis) Bæredygtighed efter projektophør er et centralt mål

Pointer i QUEST med relevans for KOPRA Det er skolen, der er tilmeldt QUEST Skolelederen udpeger et fagteam på skolen Nogle af lærerne i fagteamet tilmeldes QUEST. De er Q- lærere De øvrige lærere i fagteamet er F-lærere. På nogle skoler er det alle Q-lærerne, der deltager i kurserne. På andre skoler skiftes Q-lærerne til at deltage i kurserne. Der er altid mindst 1 lærer (helst 2) af sted på QUEST kursus fra et fagteam/en skole DET ER HELE FAGTEAMET DER DELTAGER I QUEST.

QUEST tidsplan

Mål på fire niveauer I: II: IIIa: Elevernes læring Lærernes undervisningsfaglige kompetence Fagteam som lærende fællesskab til udvikling naturfagsundervisning på skolen IIIb: Etablering af faglige netværk mellem skoler

QUEST-rytmen og videndeling Fagteammøde på skolen Fagteammøde på skolen AKTIVITETER NY VIDEN ERFARINGER SPØRGSMÅL FORSLAG AKTIVITETER NY VIDEN ERFARINGER SPØRGSMÅL FORSLAG Støtte fra ledelse! Kursusmodul 1 3 dage Kursusmodul 2 1 dag Kursusmodul 3 1 dag Forløb på 3-4 måneder

Fagteamets anatomi fuldtidsmedlemmer lærere med særligt ansvar legitimt perifere medlemmer FAGTEAMET: Der er mere end én måde at være medlem af et fagteam på Fagteam og fagteamsamarbejde er variable størrelser Det er nødvendigt med en tovholder/faglig vejleder Ansvar for mødeafholdelse og indhold skal være klart fastlagt Temaer på fagteammøder skal have direkte tilknytning til lærernes praksis. Ledelsen skal give løbende opbakning og resurser, der matcher opgaverne

EKSEMPEL PÅ FAGTEAMOPGAVE: BRUG AF PROGRESSIONSTRÆ I FÆLLES PLANLÆGNING AF UNDERVISNING

Kursusdel 1 Indhold: Progressionstræ Planlægning af undervisningsaktivitet Evalueringsværktøjer Datalogning Planlægning af undersøgelse på egen skole Planlægning af fagteammøde på egen skole

Et værktøj til at kortlægge progression i undervisningen Hmmm - hænger min undervisning sammen med mine kollegers undervisning??? Plakat med progressionstræet

Fagteammøde 1: Q-lærer fremlægger for sine kolleger

Fagteammøde 1: Eksempel på fagteamopgave. Stillet opgave: Fagteamet præsenteres for skitser over faglig progression, der er arbejdet med på kurset, og fagteamet bidrager til en lignende skitse inden for det tema undersøgelsen handler om. Det bliver måske kun en foreløbig skitse, som der kan arbejdes videre med i fagteamet på næste møde

Kursusdel 2: Videndeling, erfaringsudveksling Lærerne: Udveksling af erfaringer fra fagteammøderne Oplægsholder: Ny fagteamopgave præsenteres og diskuteres

Progressionstræet som planlægningsværktøj i fagteamsamarbejdet. Kommentarer fra lærere: Q-lærere: Giver mulighed for indsigt i andre kollegers praksis Giver mulighed for at lære af hinanden F-lærere: En ny måde at diskutere årsplaner på fremfor at kopiere en indholdsfortegnelse Giver dynamik omkring design af års- og lektionsplaner Bedre sammenhæng mellem Fælles mål, undervisningsmål og undervisningsaktiviteter

Der er arbejdet med mange typer af opgaver i kurserne/fagteam IBSE (Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning) Elevtegninger / begrebsforståelse / tegn på elevers læring Grubletegninger Lesson study Brug af video Brug af naturfagsbus Brug af ipad mv - apps

Virker det? Hvad ved vi?

Feed-back gennem følgeforskning, lærernes egne under-søgelser og ekstern evaluering/vejledning Forskning Netværk Klasse Fagteam FORSKNING: QUEST følges tæt på flere niveauer Data om QUEST kommer fra: Regelmæssige spørgeskemaundersøgelser Interviews med Q-lærere, F-lærere, ledere og koordinatorer Klasserumsobservationer Deltagelse i fagteammøder Rapporter fra kurser Indsamling af undervisningsplaner, og -materiale, elevproduktioner, Ekstern evaluering

Sidste nye resultater: Fagteamsamarbejde (48 svar ud af 64 mulige)

Sidste nye resultater : Egen undervisning

QUEST fra lærerperspektiv. Kommentarer fra spørgeskemaundersøgelser De opgaver, der skal laves hjemme på skolen "tvinger" fagteamet til mere samarbejde. Positivt ment Nu handler det om faget og undervisning og ikke bare indkøb... Før var der ikke noget naturfagteam, så det har givet os alle en hel masse at mødes om. Først og fremmest større respekt for hinandens arbejde og faglighed. Og mere fokus på rød tråd Specielt efter arbejde med progressionstræer i fagteamet har en del andre lærere fået øjnene op for mulighederne ved øget teamsamarbejde Alle har været en del af arbejdet!!! Der er nu lyst og interesse i fagteamet

QUEST fra lederperspektiv (Møde med skoleledere i Aarhus og i Holstebro, forår 2013) På min skole er der sprængt [hæmmende] rammer for samarbejdet, som ikke er blevet angrebet før Der er virkelig sat gang i noget i fagteamet. Bl. a kan man se at de har nye måder at samarbejde på QUEST har løftet arbejdet i naturfagsteamet. Der er kommet fokus på, at fag og læring er vigtigt Det her er den nye tids kurser. Det er hele konceptet, der er spændende

Erfaringer fra QUEST. Nogle pointer: (Fra kommende artikel: Processer der forandrer fagteamsamarbejde efter QUEST-model) Elevernes læring er nu på dagsordenen de fleste steder, og kolleger melder om stort fagligt udbytte fra møderne Det er afgørende, at Q-lærerne får organiseret fagteammøder, så F-kolleger ikke bare hører om, men reelt får fingrene i materien Q-lærerne bliver resursepersoner og F-lærerne skal helst kunne se, hvordan indhold og tilgange kan anvendes i egne klasser Støtte fra ledelsen er afgørende

Erfaringer fra QUEST. Nogle pointer: (Fra kommende artikel: Processer der forandrer fagteamsamarbejde efter QUEST-model) De hæmmende faktorer handler mest om rammer. Der er stadig nogle skoler, der melder, at det er umuligt for alle naturfagslærere at mødes på samme tid Rollen som resurseperson, der rammesætter og sætter gang i møderne lokalt, har vist sig at være central Det er svært at ændre kulturen i fagteamet fra en gruppe af ligeværdige til en situation, hvor én lærer påtager sig rolle som resurseperson Det er tydeligt at forandring i fagteamsamarbejdet er en proces over tid.

Opsummering: Anbefalinger på baggrund af lærernes kommentarer Fælles arbejde og fælles dialog er en god ide Fagteamsamarbejde kræver tid Logistik er vigtig - der skal være nogen, som organiserer. En leder som kan og vil påtage sig lederskab Vigtigt med enighed i et fagteam om indsatser, man vil arbejde særligt med Man skal ikke være for mange, hvis implementering af forandringen skal være effektiv Deling af viden om undervisning er god læring Støtte fra ledelse

Kompetenceløft i Silkeborg Kommune: Udfordring for rollen som ressource-person i fagteamet? Q-lærere siger: Udfordrende at skulle formidle stof så det er operationelt for kolleger Selverkendelse: Hvad vil man have ud af et kursus? Svært at påtage sig rollen som ressourceperson i en kultur præget af ligeværdighed F-lærere siger: Det personlige udveksling på fagteammøde fremmer effektiv læring Q-lærere skal være stærke og tro på, at de har noget at byde ind med til kollegerne i fagteamet Forventning om at få inspiration der kan bruges i egen undervisningspraksis

QUEST eller omvendt QUEST? Videnspredning i QUEST Videnspredning?

Udfordringer i Silkeborg Kommune? (såkaldt omvendt QUEST ) Overvej til senere diskussion: På baggrund af det, I lige har hørt, hvor ser I så de største udfordringer i det fagteam-samarbejde, der skal fungere sammen med lærere, som fremlægger i fagteamet på baggrund af deres deltagelse i modulerne?