Kvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009

Relaterede dokumenter
INKLUSION Strategiske pejlemærker

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Den gode kommunikation

Antimobbestrategi for

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

VESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Tre Ege Skole Status-opfølgning d. 1. september 2008

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Politik for udviklende fællesskaber

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Virksomhedsplan

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Brande, 2012 november

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Konkrete indsatsområder

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?

Lokal UdviklingsPlan 2018/2019. Gl. Åby Dagtilbud

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Hyldgård Ny folkeskolereform

Lundehusskolens Værdigrundlag

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Dagplejens Lære- og udviklingsplan

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

Hotel- og Restaurantskolen Opfølgningsplan 2017

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Greve Kommunes skolepolitik

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

FOLKESKOLEREFORM 2014

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Kompetenceprofiler på SC/HN

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Principper for trivsel

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Førskolegruppens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Trivselspolitik for elever

Transkript:

Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet. At sikre de politiske målsætninger og visioner for kompetenceudvikling. At anerkendelse er kulturen og afsæt for refleksion, vidensdeling og læring. At konkrete redskaber, rammer og kompetenceløft giver tryghed og fremmer sociale- og faglige mål. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) At have fokus på de individuelle kompetenceplaner. Faglig opkvalificering af den enkelte medarbejder via fælles kompetenceforløb. At skabe ejerskab og fælles grundlag for skoleudviklingsprocesser. At udarbejde mål for refleksion, vidensdeling og kollegiale forstyrrelser. Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Afholdelse af 2 årlige forældresamtaleforløb. Ledelsesdeltagelse i teammøder med efterfølgende refleksion og opfølgning. Gennemførelse af Walk trough ( markvandring ) med efterfølgende opfølgning. Gennemførelse af årlige plussamtaler og efter ønske coachingsforløb. Kollegial supervision. Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Teammøder afholdes med fokus på aftalte indholdselementer. Anerkendelse og den gode historie opleves i fælles sammenhænge. Ejerskab, engagement og jævnlige drøftelser af fælles projekter. (KA- SA) Tryghed og overskud i forbindelse med fælles udviklingstiltag. Medarbejderforståelse for markvandring som refleksion og udvikling af egen undervisning Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning skal det fremgå hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. Skolens mål indeholder såvel faglige som kulturelle forandringer, hvorfor slutevalueringen er en løbende proces. Konkret målbare mål: KASA-projektet er implementeret som en struktureret ramme i arbejdet med elevernes sociale kompetencer. Teamene gennemfører refleksion og supervision på egen praksis. Markvandring er gennemført med stor tilfredshed. Intranettet er et integreret redskab for skolens interne kommunikation og samarbejde. LP-modellen implementeres i skoleåret 2009 / 2010. Telefon 76 16 88 70 Telefax 76 16 88 71 b-k@esbjergkommune.dk www.esbjergkommune.dk

Skolens indsatsområde: Fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø for alle. Mål for indsatsområdet. At medarbejdere og ledelse er aktive medspillere i etablering og vedligeholdelse af et godt arbejds- og undervisningsmiljø. Skolens egen handleplan. (På vores skole betyder det at vi gør følgende med henblik på at nå målet) At udvikle og vedligeholde en åben, omsorgs- og respektfuld omgangstone. At medarbejdere og ledelse udviser en professionel og tydelig tilgang til skolens opgaveløsninger. At der udvises en høj grad af uddelegering af veldefinerede opgaver. At personalegruppen har ejerskab til det pædagogiske felt. At ledelsen giver en anerkendende og positiv feedback. At fastholde som en attraktiv og god arbejdsplads. Skolens evalueringsplan. Hvordan vil/har vi på vores skole evaluere(t) indsatsområdet? Opfølgning på kommunikationsformer. Refleksion, supervision og forstyrrelser på egen undervisning. Daglig temperaturmåling. Gennemførelse af årlige plussamtaler. Udsendelse og behandling af APV og UVM i skoleåret 2009 / 2010 Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.) Bevidstheden om at en åben og anerkendende tilgang har en positiv effekt på den daglige undervisning. Ejerskab, engagement og jævnlige drøftelser af fælles tiltag udviser tryghed og overskud. Tydelig ledelse giver tryghed og tillid. KASA-projektet med udviklingen af tydelig klasseledelse opleves positivt. Intranettet er medvirkende til at skabe en forenkling og gennemsigtighed i kommunikationsstrukturen. Kommentaren tak for en god dag hører til almindeligheder. Skolens slutevaluering. Resultater. Nåede vi målene? Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning skal det fremgå hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. APV og UVM undersøgelse gennemføres i skoleåret 2009/10. - 2 -

Skolens styrkeområde Hvad er skolens styrke(r)? (fx hvad er skolen god til /kendt for / Profil. Fx det kreative, forældresamarbejde, faglighed el.a.. Velfungerende AKT indsats. Hvordan kan det ses? Fx: hvem oplever hvad? Hvilken dokumentation findes? Der gennemføres en akut og en forebyggende indsats i forhold til elevernes sociale kompetencer. Indsatsen gennemføres enten som klasseundervisning, på mindre hold eller som enkeltmandsundervisning. (girafsprog, social træning, taktil massage mv.) Lærerteamet udarbejder bekymringspapir / handleplan inden en aktuel indsats iværksættes. Indsatsen har betydet en større tryghed og åbenhed over for elever og ansatte. Efter endt forløb deltager AKT-medarbejderen i den normale undervisning med efterfølgende feedback og refleksion. Legalisering af kollegial vejledning I specielle tilfælde har AKT-teamet haft undervisning med elever over en længere periode. (holddannelse) AKT-teamet er aktive i forhold til skole-hjemsamarbejdet. AKT-teamet er behjælpelige som forandringsagenter i forhold til kulturforandringer. (inklusion, anerkendelse og klasseledelse) Indsats over år Hvad er der gennem længere tid gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Skolen modtager over en to årig periode 10 ugentlige lektioner fra UVM som en del af KASA-projektet. I skolens timeramme er der afsat et tilsvarende timetal. Frihed i opgaveløsningen med en struktureret og tæt ledelsesopfølgning. Kompetenceudvikling af lærergruppen og AKT-medarbejderne. Indsats i 2008/2009 Hvad er der i skoleåret 2008/2009 gjort for at opbygge og vedligeholde denne styrke? Fokus på en tydelig klasseledelse. Alle arbejder med KASA-projektet som indsatsområde. I skoleåret 2009/10 implementeres LP-modellen. - 3 -

Billeder fra skolen: Skolens nye legeplads. Der reflekteres på vaden. - 4 -

Tilrettelæggelsen af Skole-hjem samarbejdet. Skriv antal: Hvor mange gange om året afholdes forældremøder for den enkelte klasse: 2 gange Hvor mange gange om året afholdes skole-hjem samtale (evt. m barn): 2 gange Hvor mange sociale arrangementer (for bl.a. forældre) afholdes i hver klasse om året?: 1 til 2 gange Hvor mange gange om året udarbejdes og afleveres elevplaner til hjemmet: 1 gang Vidste du at. Vidste du at hver dag starter dagen med 20 minutters trivselstid med fysiske aktiviteter, gode snakke og læsebånd. Antal computere Angiv antal nyere computere (under fem år gamle) med internetopkobling: 84 computere, svarende til ca. 2,4 elev pr computer. - 5 -