At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering 15.00: Øvelse 15.30: Pause 15.45: Øvelse 16.15: Fælles opsamling 16.45: Opgave til næste gang og afrunding 1
Opgaven fra sidste gang: Vær din egen observatør. Sæt fokus på hvordan du indleder dine møder og samtaler. Skriv stikord ned. Hvilke overvejelser har jeg om tid, sted, deltagere og indhold? Hvordan laves dagsorden? Forventningsafstemning? Hvad er din rolle på mødet? Hvad siger jeg typisk indledende? Formuler gerne sætninger på skrift. Øvelse Snak sammen med din sidemand om opgaven fra sidste gang. Interview hinanden 2x5 min. Hvad har jeg fået øje på? Hvad føles/ fungerer let for mig? Hvad føles/ fungerer svært? Opsamling af pointer i plenum. 2
Fase 1: Etablering af kontrakt/ramme ( Konsulent men hvordan? s. 159) Indhold: Hvad skal vi være sammen om i dag? Og hvad skal vi ikke være sammen om? Forhistorie: Hvad har ledt op til, at vi er sammen om det i dag? Hvem har henvendt sig? Hvordan har jeg fået opgaven? Hvem har jeg talt med inden? Formål: Hvad er sigtet med det? Form: Hvordan skal vi være sammen? Fase 1: Etablering af kontrakt/ramme ( Konsulent men hvordan? s. 159) Indhold: Vi skal i dag være sammen om emnet Diskurser og positioneringer. Vi vil fokusere på måden man kan arbejde med positioneringer på, i arbejdet som vejleder. Forhistorie: Vi har været sammen på introdagene og sammen med Dorthe Nissen. Inden da har vi fået undervisningsopgaven af vores leder Finn. I er tilmeldt uddannelsen af jeres respektive ledere. Formål: At styrke sine proces-færdigheder ved at blive (endnu mere) opmærksom på positioneringer og måden man møder dem på. Form: Vi vil lave et oplæg med efterfølgende øvelser. Undervejs bliver der en kaffepause. 3
Diskurs Et sæt af mere eller mindre sammenhængende udsagn/fortællinger om den verden, man befinder sig i. Organiserede, skrevne og uskrevne principper for samvær og adfærd, regulerer magt og interpersonelle relationer. Værdier, mønstre, traditioner, dominerende tænkning, foretrukken faglighed, kausalitetsforståelse, selvopfattelse m.v. (Jørn Nielsen) 4
Subjektivering (Foucault) Mennesker befinder sig i et dobbelt forhold til diskurser: På den ene side er vi underkastet de allerede eksisterende diskurser. På den anden side er det netop via den enkeltes anvendelse af diskurserne, at de opretholdes og rekonstrueres gennem vores sprog og handlinger. Diskurs Positionering Magt Diskurser er knyttet til magt. Magt forstås som en produktiv kraft (Svend Brinkmann). Sociale praksisser involverer altid magtrelationer. 5
Positionering, definition: Positionering er den proces, hvorigennem den enkelte i en interaktionelkontekst lokaliserer sig selv ift. den anden på grundlag af de eksisterende diskurser, der præger konteksten. Positionering foregår altså i det gensidigt, konstruerende forhold mellem individ og diskurs (Khawaja, 2005) En position er en samling af rettigheder og pligter til at udføre bestemte meningsfulde handlinger på baggrund af en moralsk orden. Position: Position og positionering Hvordan personer (midlertidigt eller permanent) er lokaliseret i det sociale rum. Positionering: Den aktivitet, det er, at tilskrive individer en position. 6
Positioneringsteori Positioner produceres hele tiden og forhandles i det sociale liv. Positioner svæver ikke frit omkring, men er altid realiseret i sociale praksisser. De er et produkt af diskursive praksisser og kan derfor ikke adskilles fra menneskelige praksisser. Menneskelige praksisser består af intentionelle handlinger, som udføres inden for en såkaldt lokal moralsk orden. Eksempel Diskurs: Vores vejleder er bare så sød. Hun siger aldrig nej, hun hjælper altid når vi lige har brug for et par ekstra hænder. Position: Vejleder får svært ved at sige nej, stille krav til sine opgaver, svært ved at tage sin position og derved at forvalte sin opgave. Handling: Vejleder får behov for at ændre sin position. F.eks. ved at sige nej til opgaver der positionerer vejlederen som sød og den der aldrig siger nej. 7
Positioneringer Selvvalgte: Jeg er læge! Lad mig komme til! Påtvungne: Din IQ er for lav til at blive læge! Påtvungne positioneringer Når man påtvinges positioneringer får man nemt lyst til at forsvare sig. Men i stedet kan man overveje sin egen position: Hvilken position bliver du tilbudt? Hvilken position vil du hellere have? Hvad skal du sige eller gøre for at komme derhen? 8
Positioneringstrekanten Diskurs Position Handling Positioneringsforhandlinger Positioner og emotioner Man kan positionere sig selv ved at udtrykke egne følelser. Andre kan positioneres ved at udtrykke sig om hvilke emotioner de burde føle. Mod-emotioner: Du skulle skamme dig! Re-kategorisering af emotioner -mødes ofte i politiske-/gruppe sammenhænge: Åh, de er bare misundelige! Eller i forældre der positionerer deres uvorne unger som trætte. 9
Almindeligt brugte positioneringer og positionstilbud Rationel -emotionel. (Skulle vi nu ikke lige prøve at være lidt fornuftige?) Med -mod. (Men synes du ikke også at han er ) Ekspertise -mindrevidende. (Vi vil egentlig bare gerne have dine guldkorn. Du ved jo hvad man skal gøre.) Offer skurk. (Det var jo noget kommunen bestemte. Jeg mente jo.) Ansvarlig ikke-ansvarlig. (Skulle vi nu ikke lige prøve at være de voksne?) Inden for norm uden for norm (Han er jo helt uden for rækkevidde.) Video, verdens bedste tur Hvilke diskurser og positioneringer bliver du opmærksom på? (Skriv gerne ned undervejs) 10
Sprog og positionering Der er intet mere afvæbnende end lydhørhed (Peter Høegh) Der er ikke nogen sand dialog, medmindre jeg tillader mig selv at blive kaldt ud af mig selv af den anden (Martin Buber). Sproget som medskaber af gensidig lydhørhed, imødekommenhed, anerkendelse og nysgerrighed. ja, og ikke nej eller men. Bekræftelse af den interviewede. Giver plads for nysgerrighed. hvis, både-og, kan tænkes : Én synsvinkel udelukker ikke en anden. Du mener, du tænker, Jeg kan høre, at dette her er rigtig vigtigt for dig! Anerkendelse af den enkeltes perspektiv. Synspunkter kan eksistere uden at diskvalificere andres. Hvad tænker du at Ellen har særligt blik for? Gensidig lydhørhed. 11
Øvelse: Grupper à 4 personer. Gå sammen med dem du kender mindst i lokalet. 1 interviewer (Bred fortællingen ud, søg ikke det fælles) 1 fortæller, som fortæller om en vejledningsopgave. Hvad skete der? Hvem deltog? Hvordan forstod du problemet/det der skete? 2 observatører som lytter efter positioneringer og diskurser i interviewet. Hvad hæfter du dig ved af det, som der tales om? Lyt efter dominerende diskurser og positioneringer. Hvad lyder til at være vigtigt for den/de enkelte deltagere? Hvad tror du, at den/de sætter højt i deres faglige liv? Hvordan positioneres individerne i fortællingen? Hvordan positioneres vejlederen? Øvelse: Interview, 12 min. De 2 observatører fremlægger de positioneringer og diskurser de er blevet opmærksomme på undervejs. 12 min. (Alle må hjælpe) Fælles afrunding i gruppen: Hvad bliver du opmærksom på når I har fokus på positioner og diskurser? Formulerede fortæller sig anderledes fordi I har fokus på det? Øvelsen laves 2 gange. Ny interviewer og fortæller anden gang. 12
Flere hænder skaber bedre miljøer for børnene. Diskurs Position Jeg føler mig magtesløs Handling Vi har brug for flere hænder Opsamling Hvad blev I opmærksomme på i øvelsen? Har I fået nye perspektiver på positioner? 13
Kort med sidemanden Hvad tager I med herfra i dag? Opgave til næste gang Deltag i et professionelt møde som observatør på din skole/institution: 1. Hvad hæfter du dig ved af det som mødedeltagerne taler om? Lyt efter dominerende diskurser og positioneringer. 2. Hvad lyder til at være vigtigt for den/de enkelte deltagere? Hvad tror du, at den/de sætter højt i deres faglige liv? 3. Hvad får det dig til at tænke på fra dit eget faglige liv? 4. Hvad inspirerer dette dig til? Hvad får du lyst til at gøre? Skriv ned. Gerne hele sætninger fra mødet. 14
TAK for i dag! På gensyn d. 2. og 3. april 2014 15