Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land på ung og på gammel på mænd og på kvinder. på arbejdsløse og dem i arbejde på de fremmede og dem der var her i forvejen og der er også forskel på de lærde og de dumme.
Det solidariske samfund I det solidariske samfund er det dybest set fællesskabets pligt at udjævne forskelle, hvor man ideelt set bør betale efter evne og modtage efter behov Her spiller både markedet, den offentlige sektor og civilsamfundet en rolle (velfærdstrekanten)
Velfærdstrekanten Velfærdskampen står om hvor meget der skal flyttes fra stat til hhv. marked og civilsamfund
Den universelle velfærdsmodel Ydelserne er rettet mod alle borgere i landet uanset tilknytning til arbejdsmarkedet, alder og køn, dvs. at det er rettighedsbaseret frem for opsparingsbaseret Mange bidrager og mange modtager, hvilket både betyder høje skatter og en stor offentlig sektor Næsten alle modtager før eller siden sociale ydelser
Omfordeling via de offentlige kasser Offentlige indtægter: - indkomstskatter og arbm. (progressive) - skat af varer og tjenester (degressive) - brugerbetaling (degressive) - skat af formue og besiddelse (progressive) Offentlige udgifter: - Indkomstoverførsler til hush. (progressive) - Offentlig forbrug, brutto (progressive)
Lidt tal på bordet I pct. af BNP 1999 2009 Omfordelingseffekt over tid Indkomstskatter og arbm. Afgifter af varer og tjenester 31,7 30,8-16,8 15,2 + Brugerbetaling 2,9 3,1 - Skat af formue og besiddelse Indkomstoverførsler til hush. Offentligt forbrug, brutto 1,8 2,2 + 17,0 17,2 + 26,7 30,7 + Kilde: Statistisk Tiårsoversigt 2010
Det er store tal, som vi taler om i 2009 UDGIFTER TIL SOCIAL- OG SUNDHEDSYDELSER - heraf 67 pct. offentlig, 12 pct. arbejdsgiverne, 21 pct. lønmodtagere
Og det er rigtig mange personer det drejer sig om Enhed 1985 1990 1995 2000 2009 I alt tusinde 1 353 1 451 1 641 1 531 1 585 Midlertidig i alt personer 367 421 559 423 314 Arb.løshedsdagpenge 195 210 231 124 98 Sygedagpenge 33 42 42 54 77 Barselsdagpenge 25 32 36 34 59 Kontanthjælp 101 115 102 89 62 Revalidering 13 22 17 28 5 Aktivering...... 53 70... Orlovsydelser...... 79 24 2 Ledighedsydelse............ 10 Varig i alt 956 1 000 1 081 1 108 1 272 Folkepension 641 669 678 671 903 Førtidspension 229 245 267 258 237 Efterløn mv. 86 87 136 179 131
Velfærdsparadokset Stigende offentlige udgifter, opleves ikke nødvendigvis som øget velfærd. DR-Update, internet d. 17.1.2011: Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er blevet brugt 100 mia. kr. ekstra på velfærd i de seneste ti år. Alligevel oplever flere og flere danskere, at velfærdsydelserne bliver forringet.
Hvordan virker den offentlige sektor ind på dagligdagens levevilkår? Ens egen indtjening bliver suppleret af indkomstoverførsler og reduceret af skattebetalinger dertil skal lægges værdien af såkaldte gratisydelser, dvs. uddannelse, institutionsophold, sygehusbehandling mm. Gennem dette system omfordeles der faktisk rigtig store midler for ganske mange folk Nogle har overskud andre har underskud, og det kan variere over tid For tiden har alle som gruppe overskud, hvilket kan ses af, at den offentlige sektor har et markant underskud
Omfordeling via de offentlige kasser i 2007 - indkomster 1000 kr. Under 150 150-300 300-500 Over 800 Egen erhvervet indtægt 22 87 292 1.075 Overførsler fra det offentlige 73 130 95 41 Værdi af offentlig forbrug 80 45 43 91 Direkte skatter -24-52 -110-410 Indirekte skatter -30-36 -61-118 "Forbrugsmulighed" 121 174 259 679 Forbrugsmulighed i forhold til egenindtægt 5,6 2,0 0,9 0,6 Antal husstande (i 1000) 137 655 557 601 Statistisk Årbog 2010
Omfordeling via de offentlige kasser i 2007 efter type 1000 kr. Enlige under 60 Enlige over 60 Enlige med børn Par med børn Egen erhvervet indtægt 299 150 325 819 Overførsler fra det offentlige 46 118 85 57 Værdi af offentlig forbrug 23 46 132 143 Direkte skatter -107-80 -108-281 Indirekte skatter -42-35 -132-107 "Forbrugsmulighed" 220 199 302 631 Forbrugsmulighed i forhold til egenindtægt 0,7 1,3 0,9 0,8 Antal husstande (i 1000) 532 411 115 505 Statistisk Årbog 2010
Velfærdstaten står og falder med generationskontrakten
Jørn Henrik Petersen: Velfærdsproblemet i fortiden Den tidlige danske socialpolitik byggede på, at folk fødtes, levede og døde i sognet. Det var derfor logisk nok, at det var sognet, der var forsørgelsesenhed. Fødestedskriteriet var fornuftigt i et samfund, hvor det endnu var almindeligt, at den enkelte forblev i det sogn, hvor han eller hun var født. Med øget mobilitet over sognegrænsen blev det et problem. Fra: Grænser for solidaritet
Jørn Henrik Petersen: Velfærdsproblemet i nutiden Den danske velfærdsstat bygger på, at folk lever hele deres liv i det land, hvor de fødes og har en indbyrdes, nationalt afgrænset solidaritet, så de, der klarer sig godt, finansierer velfærdsydelser til dem, der klarer sig mindre godt, i forvisning om selv i givet fald at blive behandlet på samme måde
Jørn Henrik Petersen: Velfærdsproblemet i fremtiden Derfor er velfærdsstaten under pres i en verden præget af international mobilitet. Udvandring betyder, at nogle forlader landet og efterlader en regning (fx lang-varigt uddannede), mens andre tager ophold i udlandet uden at betale dansk skat (pensionister). Indvandring betyder at nogle optræder som modtagere uden at have været bidragsydere og med ringe udsigt til i fremtiden at bliver det. Kort og brutalt er større mobilitet over grænserne dårligt forenelig med en velfærdsstat som den danske
Det store arbejdsmarkedsregnskab Befolkningen ca. 5,5 mio. Børnene (0-14 år) ca. 1,0 mio. Pensionisterne (65 +) ca. 0,9 mio. De beskæftigede ca. 2,8 mio. Uden for arbejdsmarkedet ca. 0,8 mio. på offentlig forsørgelse Statistisk Tiårsoversigt 2010
Randområdet af arbejdsmarkedet i 2009 Ledige i alt 98.000 Vejledning og opkvalificering 51.000 Støttet beskæftigelse 85.000 Barselsdagpenge 61.000 Tilbagetrækning 369.000 - førtidspensionister 237.000 - efterlønnere 131.000 Øvrige ydelsesmodtagere 156.00 Dette giver i alt 824.000 på offentlig forsørgelse dvs. personer uden ordinær beskæftigelse Statistisk Tiårsoversigt 2010
Efterlønnen: Den store velfærds-lakmusprøve 58 pct. er kvinder, mens 42 pct. er mænd Under 2 pct. har en lang videregående uddannelse, mens 83 pct. er ufaglærte eller faglærte Der er fx kun 117 læger og 174 tandlæger på efterløn Fødevareforbundets A-kasse (NNF) har 64 pct., Faglig Fælles A-kasse (3F) har 61 pct. og Fag og Arbejdes A-kasse (FOA) har 58,5 pct. af mulige på efterløn CA og AAK har 22 pct., og IAK har 23 pct. af mulige på efterløn Sygefravær falder med efterløn især kvindernes
Regeringens efterlønsudspil
Regeringens pensionsudspil
Socialpolitisk Forening har også taget stilling: tilbagetrækningsreform betyder, at man vil lade de udsatte på det danske arbejdsmarked betale for den økonomiske genopretning utroværdigt, at den foreslåede reform vil skabe 70.000 nye arbejds-pladser de mindre økonomisk stærke, og typisk de ufaglærte eller kort uddannede, skal nu underkastes en kommunal vurdering om de er sløje nok til at komme på en såkaldt nedslidningspension I dag er sygefraværet stigende frem til 60 årsalderen, hvorefter der indtræder et markant fald. Eneste plausible forklaring er, at efterlønsmuligheden udtynder sygefraværet