Borger uden EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI

BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Borger uden bolig EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF HJEMLØSES HVERDAGSERFARINGER UDARBEJDET AF JETTE KAAE ROSENDAHL OG RACHEL MØLLER STUDIENUMMER ET29101 og et32118 STUDERENDE VED UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK (ERGOTERAPEUT UDDANNELSEN) HOLD E32 7. SEMESTER MODUL 14 AFLEVERINGSDATO 6:6:2014 VEJLEDER MALENE BIRK ANTAL ANSLAG INKL. TEKSTBOKSE 83.901 Foto: Simonovics, Man stands on a pier. Shutterstock.com. Lokaliseret d. 2:6:2014

Resumé Titel: Borger uden Bolig Et kvalitativt studie om hjemløses hverdagserfaringer og hverdagserfaringernes betydning for en ønsket fremtid, set ud fra en hjemløs perspektiv. Problembaggrund: Hjemløshed falder ofte sammen med andre problematikker, såsom misbrug og psykiske lidelser og øger risikoen for social udstødelse. En undersøgelse om tidligere hjemløse viser at hverdagen for en hjemløs i perioder er kaotisk. Misbrug og isolation har indsnævret aktiviteterne i hverdagen til at omhandle misbrug, sove og spise. Ergoterapi handler om at gribe forandrende ind i borgerens hverdag og muliggøre aktiviteter. Formål: At bidrage med ny viden om hjemløses hverdagserfaringer og disses betydning for opnåelse af en ønsket fremtid. En ny viden der skal bidrage til forbedring af kvaliteten af de tilbud der er til hjemløse, og til udvikling af ergoterapeutisk praksis. Problemformulering: Hvordan erfarer hjemløse deres hverdag? Hvordan mener hjemløse at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid? Metode: Et datastyret kvalitativt projekt med en fænomenologisk tilgang til dataindsamling og analyse. Empiriske data blev indsamlet via deltagerobservationer i forskellige hverdagssituationer på et forsorgshjem. 5 semistrukturerede livsverdensinterview blev udført, heraf et pilotinterview. Databearbejdningen blev foretaget efter Kirsti Malteruds tillempning af Amadeo Giorgis fænomenologiske analyse. Resultater: De hjemløse erfarer deres hverdag som kedelig og har erfaringer med et tidligere tab af arbejde, bolig og fritidsinteresser på grund af misbrug. Deres fremtidsønsker omhandler ny bolig-, misbrugs- og jobsituation. Bevidstheden er rettet mod et boligønske væk fra misbrugsmiljøet og mod den personlige udvikling. Analysen resulterede i dannelse af 2 nye begreber personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet der beskriver denne rettethed. Konklusion: De hjemløse mener, at personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet er vigtig for at kunne opnå den ønskede fremtid. Perspektivering: Det kan være interessant at inddrage resultaterne i forbindelse med byplanlægning, for at se på muligheden for at skabe bedre vilkår for de hjemløse. Eller at undersøge om de nye begreber kan anvendes eksempelvis i forbindelse med målsætninger hvor der er behov for at opnå kendskab til borgerens eget syn på og opfattelse af personlig udvikling. Søgeord: Hjemløs, hverdag, erfaring, fremtid, misbrugsmiljø Antal ord: 336 Side 2 af 53

Abstract Title: "Citizens without Housing" - A qualitative study of the homeless everyday experiences and of the importance of everyday experiences in relation to a desired future, as seen from a homeless perspective. Problem Background: Homelessness is often associated with other problems, such as alcohol or substance abuse and mental illness, thereby increasing the risk of social exclusion. A study of previous homeless people shows that the everyday life of homeless is - at times - chaotic. Alcohol or substance abuse and social isolation have narrowed down the activities of everyday life to consist of abusing, sleeping and eating. Occupational therapy is about intervening with the citizens everyday life and to permit activities. Objective: To contribute with knowledge about the homeless everyday experiences and its impact on the achievement of a desired future. A new knowledge that will contribute to improving the quality of the offers given to homeless and to the further development, of occupational therapy practices. Problem Statement: How do homeless experience their daily lives? How do homeless think that their everyday experiences affect their desired future? Method: A data-driven qualitative project with a phenomenological approach to data collection and analysis. Empirical data was collected through participant observation in various everyday situations in a shelter. 5 semi-structured lifeworldinterviews was conducted including 1 pilot interview. Data was processed according to Kirsti Malteruds adaptation of Amadeo Giorgi's phenomenological analysis. Results: The homeless experience their everyday lives as boring and have experience with a previous loss of work, home and leisure activities because of alcohol or substance abuse. Their wish for the future revolves around a new housing, abuse and job situation. Their consciousness is directed towards a wish for housing away from the abuse environment, and to personal development. The analysis resulted in the creation of two new concepts: personal development-intentionality and environment-intentionality that describes this directedness. Conclusion: The homeless believe that personal development-intentionality and environmentintentionality are important in order to achieve their desired future. Perspective: It would be interesting to include the results in the context of urban planning, to look at the possibility of creating better conditions for the homeless. Or to study if the new concepts can be used in relation to objectives where it is needed to acquire knowledge of the individual's own views and perceptions of personal development. Keywords: Homelessness, daily life, experience, future, abusive environment Number of Words: 395 Side 3 af 53

Forord Denne opgave er vores afsluttende bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, fra Professionshøjskolen University College Syddanmark (UCSyd) 2014. Bachelorprojeketet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Rachel Møller og Jette Kaae Rosendahl i perioden 17/3-6/6-2014. Projektet er et fænomenologisk studie over hvordan hjemløse erfarer deres hverdag, samt hvordan de hjemløse selv mener at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid. Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeuter der arbejder indenfor dette felt, - dog kan andre faggrupper med interesse for emnet have glæde af at læse opgaven. Vi vil gerne rette en særlig stor tak til vores informanter for at have afsat tid til interviews og for at have fortalt åbent omkring deres liv og erfaringer. Ydermere vil vi gerne takke følgende personer; Ann-britt Lilleøre, dagligleder på Esbjerg Forsorgshjem; for tilladelse til at gennemføre vores undersøgelser, utallige mailkorrespondancer og for helt fra start at have vist engagement og interesse for vores projekt. Medarbejderne på Esbjerg Forsorgshjem; for god modtagelse, hjælp til udvælgelse af informanter og hjælp til det praktiske under vores interviews. Jan Christiansen, vicecenterleder på Center for Misbrug; for din interesse i vores projekt, fagligt møde, og ideer til fagligt litteratur. Malene Aagaard Birk, adjunkt, lektor ved UCSyd, intern metodisk vejleder; for vejledning og hjælp under hele forløbet. Esbjerg d.6/6 2014 -------------------------------------------------- -------------------------------------------------- Rachel Møller Jette Kaae Rosendahl Side 4 af 53

Læsevejledning Dette projekt er udformet efter gældende regler fra University College Syddanmark, ergoterapeutuddannelsen. Forfatterne af dette projekt har et fælles ansvar for udformning og indhold. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. I starten af hvert afsnit vil der være en kort metatekst, der beskriver hvad det følgende afsnit vil indeholde. Enkelte lange begreber og teorier forkortes. Første gang begrebet eller teorien nævnes i et afsnit bliver det skrevet i sin fulde længde og herefter anvendes forkortelsen. Gennemgående i projektet anvendes benævnelsen informanter om de personer der har deltaget i interviews og deltagerobservationer. Informanterne er i projektet anonymiseret på følgende måde; K for kvinder, M for mænd med efterfølgende tal (Fra 1-7). Deltagerobservationerne er inddraget i analysen. Citater fra informanter, der er anvendt i projektet, vil ikke fremstå fuldstændig ordret, men være omformuleret til skriftsprog, dette da det talte sprog kan virke usammenhængende når det kommer ned på skrift. Alle informanter er anonymiseret og har givet skriftligt samtykke til deltagelse i projektet. I analyse afsnittet er kodegrupper markeret med hver deres farve, dette for at overskueliggøre processen for læseren. Ligeledes er der ved hvert af de 4 analysetrin indsat skema hvor kodegruppe og subgrupperne fremgår igen for at gøre processen læsevenlig. Oversigt over bilag er placeret efter referencelisten. Her findes også en bilagsfortegnelse over de bilag vi har valgt at gøre synlige i opgaven. Litteraturhenvisninger er udarbejdet efter Harvard modellen. I teksten er forfatternavn og år anført i parentes. Referencelisten er opstillet alfabetisk efter forfattere. Vi har efter aftale med den daglige leder af Esbjerg Forsorgshjem og vicecenterleder fra Center for Misbrug fået lov at nævne dem i vores projekt. God læselyst. Rachel Møller & Jette Kaae Rosendahl Side 5 af 53

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 9 1.1 Velfærdsstaten Danmark... 9 1.2 Samfundsrelevans... 9 1.3 Tilbud til hjemløse... 10 1.4 Forsorgshjem... 10 1.5 Hverdagen... 11 1.6 Ergoterapirelevans... 11 1.7 Afgrænsning... 12 1.8 Formål... 12 1.9 Målgruppe... 13 2. Problemformulering... 13 3. Forforståelse... 13 4. Metode... 15 4.1 Forskningsmetode & forskningstype... 15 4.2 Videnskabsteori... 16 4.3 Induktiv... 16 4.4 Litteratursøgning... 17 4.4.1 Søgeprofil... 17 4.4.2 Søgestrategi... 17 4.5 Dataindsamlingsmetode... 18 4.5.1 Deltagerobservationer... 18 4.5.2 Semistruktureret livsverdensinterview... 19 4.5.2.1 Interviewguide... 20 4.5.3 Udvælgelse af informanter... 21 4.5.3.1 Inklusions- og eksklusionskriterier... 21 4.5.3.2 Inklusions- og eksklusionsskema... 22 4.5.3.3 Kontakt til informanter... 23 4.6 Databearbejdning... 23 4.6.1 Transskribering... 23 4.6.2 Analysemetode... 24 4.6.2.1 Systematisk tekstkondensering... 24 Side 6 af 53

4.6.2.2 Analysens 4 trin... 24 4.6.2.2.1 Helhedsindtryk... 25 4.6.2.2.2 Meningsbærende enheder... 25 4.6.2.2.3 Kondensering... 25 4.6.2.2.4 Sammenfatning... 27 4.7 Etiske overvejelser... 28 5. Oversigt over informanter... 29 6. Resultatafsnit... 29 6.1 Dagligdag... 30 6.1.1 Dagligdagen før... 30 6.1.2 Dagligdagen nu... 30 6.2 Egen person... 31 6.2.1 Personlig udviklingsintentionalitet... 31 6.2.2 Ønsker... 31 6.3 Relationer... 32 6.3.1 Familierelation... 32 6.3.2 Andet netværk... 33 6.4 Misbrug... 34 6.4.1 Misbrugserfaring... 34 6.4.2 Miljøintentionalitet... 34 6.5 Sammenfatning af resultater... 35 6.6 Resultat af analysens ambitionsniveau... 36 7. Teori... 36 7.1 Valg af teori... 36 7.2 Hverdagsliv... 37 7.3 Modellen for menneskelig aktivitet... 38 7.3.1 Vanedannelse... 38 7.3.2 Omgivelser... 39 8. Diskussion... 39 8.1 Metodediskussion... 39 8.1.1 Forskningsmetode... 39 8.1.2 Deltagerobservation... 40 8.1.3 Interview... 40 8.1.4 Informanter... 41 Side 7 af 53

8.1.5 Analysemetode... 41 8.2 Resultatdiskussion... 42 8.2.1 Præsentation af artikler... 42 8.2.2 Resultater diskuteret op imod udvalgt teori... 43 8.2.2.1Hverdagsliv... 43 8.2.2.2 Modellen for menneskelig aktivitet... 43 8.2.3 Nye begreber... 44 8.2.4 Ekstern validitet afrundet... 45 9. Konklusion... 45 10. Perspektivering... 45 11. Referencer... 48 11.1 Bøger... 48 11.2 Web-kilder... 50 11.3 Artikler... 52 12. Bilagsoversigt... 53 Side 8 af 53

1. Baggrund Dette bachelorprojekt er udarbejdet med henblik på at opnå viden omkring hjemløses hverdag, hvad deres fremtidsønsker er, samt opnå forståelse for hvordan hjemløse selv mener, deres hverdagserfaringer har betydning for opnåelse af en ønsket fremtid. Her præsenteres baggrunden for projektet, afgrænsningen af det valgte emne, formålet og målgruppen for projektet. 1.1 Velfærdsstaten Danmark Ifølge (If.) Søren Juul 1 benævnes Danmark (DK) som en velfærdsstat med et etableret system, der skal sikre borgerne forsørgelse og trivsel. Målsætningen for velfærdsstaten omhandler at sikre gode leveforhold for alle borgere. Der arbejdes på at skabe et trygt og retfærdigt samfund, hvor alle borgere har både civile, politiske og sociale rettigheder, der skal sikre lige muligheder for alle (Juul, 2006). Alligevel mener Rådet for Socialt Udsatte 2, at der er en gruppe socialt udsatte, der ikke har mulighed for at drage nytte af det moderne sundhedsvæsens tilbud i samme grad som den øvrige befolkning (2003, s. 20). En del af de socialt udsatte lever uden fast bolig og kan betegnes som hjemløse. 1.2 Samfundsrelevans Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har gennem en årrække udarbejdet rapporter over hjemløshed i DK. Her tages der udgangspunkt i følgende definition af hjemløshed: Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (eget eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. (Benjaminsen & Lauritzen, 2013 s.19). Denne definition er baseret på den europæiske hjemløshedsklassifikation European Typology on Homelessness and Housing Exclusion (ETHOS), udarbejdet af European Federation of 1 Søren Juul: Cand.mag. i historie, sociologi og samfundsfag, underviser og forsker i solidaritets- og anerkendelsesformer i velfærdsstaten, samt tidligere ansat ved Socialforskningsinstituttet. 2 Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt råd under Social-, Børne- og Integrationsministeriet, der blev grundlagt I 2002. Rådet skal fungere som talerør for social udsatte (Rådet for Socialt Udsatte, 2014). Side 9 af 53

National Organisations Working with the Homeless (FEANTSA), men er tilpasset dansk kontekst. (Benjaminsen & Laurtizen, 2013). SFI s rapport Hjemløshed i Danmark 2013 National kortlægning anslår, at der på årsbasis er mellem 13.000-15.000 borgere, der rammes af hjemløshed i DK. Antallet er steget med 16% i løbet af 4 år (Benjaminsen & Lauritzen 2013). Hovedårsagen til denne stigning vurderes at omhandle den tiltagende mangel på boliger med en realistisk husleje i forhold til den hjemløses betalingsevne (Ibid). Hjemløshed bør ses som et mangetydigt fænomen, der ofte falder sammen med en række andre problematikker end blot mangel på bolig. Misbrug, psykiske lidelser, vold, kriminalitet, manglende socialt netværk eller (el.) ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er nogle af de problemfelter, der ofte er i spil i forbindelse med (ifm.) hjemløshed (Geerdsen, 2005 kap. 1). If. SFI s kortlægning fra 2013 har 65 % af de hjemløse i DK et misbrug (Benjaminsen & Lauritzen 2013). Socialt udsattes sygelighed og trivsel er markant ringere end den øvrige befolknings sundhedstilstand og forværres trinvist, i takt med at antallet af belastende livsomstændigheder stiger (Pedersen, 2012 s.11; Rådet for Socialt Udsatte, 2013). Rådet for Socialt Udsatte (2013) har i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed foretaget en undersøgelse, der viser, at socialt udsatte i gennemsnit dør 22 år før den gennemsnitlige dansker. 1.3 Tilbud til hjemløse If. dansk lovgivning har personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation ikke krav på at få stillet en bolig til rådighed, dog er der i servicelovens 110 en forpligtelse til at tilbyde midlertidigt ophold på en af de såkaldte 110 bosteder, der henvender sig til socialt udsatte med behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp (Ministeriet, 2014). 1.4 Forsorgshjem Esbjerg (Esb.) Forsorgshjem er et 110 botilbud, der optager personer over 18 år med behov for akut hjælp. Der er tale om hjemløse, ofte misbrugende el. sindslidende personer. En af målsætningerne for forsorgshjemmet er at hjælpe borgeren med at finde ressourcer til at genetablere sig i en acceptabel livssituation i civilsamfundet (Esbjerg Kommune, 2013). If. den daglige leder på Esb. Forsorgshjem, Ann-Britt Lilleøre har op mod 90 % af de hjemløse tilknyttet forsorgshjemmet et massivt misbrug, der er med til at fastholde dem i hjemløshedssituationen, da det sociale netværk ofte begrænses til andre misbrugere. Side 10 af 53

1.5 Hverdagen En rapport udarbejdet af Jonas M. Lindstad (2008) sætter fokus på, hvordan tidligere hjemløse klarer sig i hverdagen, og hvad der har haft betydning for, at de nu kan klare sig i egen bolig. Lindstad beskriver blandt andet nogle af årsagerne til, at de hjemløse opsøgte hjælp på et herberg 3 (Ibid.). De har haft et hverdagsliv, der gennem perioder har været kaotisk, hvor misbrug, sindslidelse og isolation har indsnævret aktiviteterne i hverdagen til at handle om at misbruge, sove og spise.de har ikke været i stand til at håndtere betingelserne for deres hverdagsliv. (Lindstad, 2008 s.50). Lindstad karakteriserer hverdagslivet for en hjemløs som værende kaotisk uden struktur og mening. Fravær af beskæftigelse, tilstedeværelse af misbrug og dårlige sociale relationer er nogle af de betingelser, der påvirker den hjemløses aktiviteter i hverdagen (Lindstad, 2008). 1.6 Ergoterapirelevans I de seneste år er der indenfor sundhedsvæsnet sket et paradigmeskift, hvor man er gået fra at se borgeren som passiv modtager af hjælp til nu i langt højere grad at se borgeren som en aktiv medspiller i eget. Formålet er, at den enkelte forbliver selvhjulpen og aktivt deltagende i eget liv (Jessen-Winge, 2013 kap. 2). Dette går i spænd med det ergoterapeutiske aktivitetsparadigme, hvor man gennem aktiviteter søger at udvikle individets autonomi således, at den enkelte bliver aktiv deltager i eget liv (Ibid). Ergoterapi handler om at sætte fokus på den betydning, som menneskets aktiviteter og deltagelse i hverdagslivet har for den enkeltes sundhed og trivsel. Udover at genoptræne færdigheder i at udføre daglige aktiviteter kan ergoterapeuter hjælpe med hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af hverdagens aktiviteter, samt forebyggelse af begrænsninger i udøvelse af hverdagsaktiviteter (Brandt, 2013, kap.1). Da hjemløshed ofte er forbundet med flere problematikker i hverdagen er det særligt relevant med et ergoterapeutisk perspektiv, hvor fokus ligger på at muliggøre aktivitet og deltagelse i hverdagen. Ergoterapeut Bente W. Jochumsen har tidligere været ansat på et forsorgshjem. Hun skriver i artiklen, Ergoterapeut på et forsorgshjem, at man ved at arbejde med ergoterapeutiske redskaber, kan fremme aktivitet og skabe forandring hos den hjemløse (Jochumsen, 2007). 3 If. Projekt Udenfor (en organisation der arbejder landsdækkende og tvær europæisk med hjemløse) skelnes der ikke mellem begreberne forsorgshjem og herberg. Der er blot tale om forskellige navne grundet boformernes tilblivelseshistorie (Projekt Udenfor, 2014). Side 11 af 53

Ved at se på sammensætningen af aktiviteter og deltagelse i det sociale og samfundsmæssige liv i samarbejde med borgeren, drejer ergoterapi sig om at gribe forandrende ind i borgerens hverdagsliv (Borg, 2013, kap.3). 1.7 Afgrænsning Vi har valgt at sætte fokus på hjemløse der opholder sig på et midlertidigt botilbud. Derved gør vi det lettere at finde informanterne, idet vi har kendskab til deres midlertidige opholdssted, hvilket havde været problematisk, hvis vi havde fokuseret på hjemløse på gaden. Desuden kan vi drage nytte af personalets viden om eventuelle problematikker, der bør tages hensyn til ifm. dataindsamlingen. I ergoterapi er det centralt at skabe et ligeværdigt samarbejde, hvor man arbejder ud fra fælles målsætninger. Borgeren respekteres som værende ekspert på eget liv, herunder hvad der er nødvendigt, betydningsfuldt og muligt i dennes hverdagsliv. Der tages udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov og samlede livssituation (Brandt, 2013 kap. 1). Projektet er afgrænset til at omhandle de hjemløses egne erfaringer og fremtidsønsker. Vi betragter den hjemløse som ekspert i eget liv og tager udgangspunkt i hans/hendes livssituation. 1.8 Formål Formålet med dette bachelorprojekt er at få indblik i, hvilke erfaringer hjemløse gør sig i deres hverdag, og hvordan de mener, hverdagserfaringerne har betydning for deres fremtidsønsker. Vi forventer, at projektet kan medvirke til udvikling af ergoterapeutisk praksis, idet undersøgelsen belyser de hjemløses perspektiv og dermed kan bidrage med ny viden til området. En viden som ergoterapeuter, og andre fagprofessioner indenfor området fremover kan anvende i arbejdet med hjemløse. For eksempel (f.eks.) ifm. klientcentreret praksis, således at der samarbejdes om, at målsætninger, handleplaner og interventioner planlægges ud fra den hjemløses egne hverdagserfaringer og ønsker. If. Malterud (2011 s.31-33) kan kvalitative forskningsmetoder danne grundlag for forhandlingsalternativer, som man ikke havde tænkt på til at starte med. Det er et formål med dette projekt at bidrage med ny viden, der kan hjælpe til at forbedre kvaliteten af de tilbud, der gives til hjemløse og andre, der oplever lignende problematikker. Vi forventer, at resultaterne kan være med til at danne grundlag for nye handlemuligheder eller forhandlingsalternativer, der endnu ikke er sat fokus på eller blot vise vigtigheden i at sætte fokus på området. Side 12 af 53

1.9 Målgruppe Udover at henvende sig til ergoterapeuter der arbejder med hjemløse, henvender opgaven sig også til andre fagpersoner, der arbejder på og med 110 boformer. Personer der arbejder med kommunale aktivitetstilbud til hjemløse, kan ligeledes drage nytte af vores resultater, da disse kan anvendes til at kvalitetsudvikle allerede eksisterende tilbud. 2. Problemformulering Hvordan erfarer hjemløse deres hverdag? Hvordan mener hjemløse, at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid? 3. Forforståelse I dette afsnit beskrives vores forforståelse i forhold til problemformuleringen og selve emnet. Forforståelsen er ofte en vigtig del af forskerens motivation for et særligt projekt og kan beskrives som den rygsæk vi tager med os ind i forskningsprojektet. Indholdet i rygsækken består af erfaringer, hypoteser, faglige perspektiver og teoretiske referencerammer, der påvirker måden, hvorpå vi forstår og læser data (Malterud, 2011 s.40-42). I den kvalitative forskningsmetode er det væsentligt, at man arbejder aktivt med og identificerer forforståelsen. Dette gøres blandt andet ved at nedskrive forforståelsen, så man bliver bevidst om sine blinde pletter og undervejs i forskningsprocessen kan gribe ind, hvis og helst inden denne bliver dominerende (Ibid). På trods af vores individuelle liv og erfaringer afviger vores forforståelse indenfor dette område ikke markant fra hinandens. Årsagen hertil må være, at vores forforståelse er blevet påvirket under vores uddannelse, så vi har samme faglige perspektiv og har opnået en ensartet forforståelse for menneskets mange facetter. Vi arbejder begge ud fra et holistisk menneskesyn med det formål at fremme meningsfulde aktiviteter for den enkelte borger, med udgangspunkt i at den enkelte er ekspert i eget liv. Vi har tidligere haft et praktikforløb på Esb. Forsorgshjem, hvor vi fik et indblik i hverdagens forløb, hvilket skabte interessen for dette projekt. Gennem praktikken oplevede vi, at vores egen forforståelse blev ændret. I starten havde vi mange fordomme og vi havde skabt os et visuelt billede af en hjemløs, samt hvilke problematikker og ressourcer de hjemløse måtte Side 13 af 53

have. Det gik dog op for os, at vores egne forestillinger ikke stemte overens med virkeligheden, og at vores opfattelse af hjemløse var stigmatiserende. Vi ser derfor ikke længere på hjemløse som værende misbrugere, i mangel af personlige ressourcer, med ringe kendskab til arbejdslivet. I stedet ser vi dem som borgere med mange personlige ressourcer, men har en formodning om, at de ikke selv er bevidste omkring disse ressourcer. Vi ser på de hjemløse som personer med en arbejdsmæssig baggrund, der af en eller anden årsag er havnet i økonomiske problemer, der har bevirket, at de nu står uden bolig. Vi har en teori om at størstedelen af hjemløse har et misbrugsproblem, men mener ikke det er misbruget, der kendetegner den hjemløse. Med andre ord, ser vi hjemløse som borgere, der udover at have samme hverdagsproblematikker som alle andre også oplever midlertidige problematikker ifm. misbrug og økonomi. Vores forforståelse blev altså ændret meget under praktikopholdet, og denne viden tager vi med ind i projektet og forventer at møde beboere med et åbent sind, der kan være med til at lukke op for nye spørgsmål. At vi har tidligere erfaringer fra Esb. Forsorgshjem kan både have en negativ og en positiv indflydelse på vores projekt. Der kan være ting, vi allerede ved og måske tager for givet, hvilket kan bevirke, at vi ikke får stillet de rigtige spørgsmål. Vores viden fra tidligere kan muligvis være svær at lægge væk i mødet med velkendte beboere. Sidst vi var på forsorgshjemmet var det med et andet formål, hvilket kan skabe en forvirring både hos beboere og personale. Vi ser det dog som positivt, at vi har kendskab til huset, personalegruppen og strukturen på stedet. Personalet, oplever vi, har en tillid til os, og vi kan frit komme og gå, som det passer os, hvilket giver en større fleksibilitet. Vi forventer, at vi for nogle af beboerne er velkendte ansigter, hvilket kan bevirke en større gensidig tillid og respekt. Vi har en formodning om, at projektet vil vise, at mange af de hjemløse har en omvendt døgnrytme, der bærer præg af misbrug og manglende betydningsfulde aktiviteter. Vi forventer at de erfarer hverdagen på forsorgshjemmet som værende kedelig, men tror ikke at deres fremtidsønsker bærer præg af et boligønske. Det er vores opfattelse, at mange hjemløse på forsorgshjemmet har dårlige familierelationer, og at deres netværk er begrænset til at omhandle mennesker i samme situation som dem selv. Vi forventer, at dette projekt vil vise, at de hjemløse har mange hverdagserfaringer, der omhandler misbrug, men har en formodning om, at de ikke selv forbinder disse erfaringer med opnåelse af en ønsket fremtid. Side 14 af 53

Malterud (2011, s.97) pointerer vigtigt heden i at sætte forforståelsen i parentes. Vi har nu beskrevet vores forforståelse og vil herefter forsøge at sætte den i parentes under dataindsamlingen og analysen. 4. Metode Her præsenteres den valgte forskningsmetode og videnskabsteori, og der argumenteres for disse valg. Ydermere redegøres for design af dataindsamling og måden hvorpå vi har håndteret vores databearbejdning. Sidst i afsnittet redegøres for etiske overvejelser. 4.1 Forskningsmetode & forskningstype If. Thisted 4 (2013 kap.5) findes der 4 overordnede forskningstyper, der adskiller sig fra hinanden, idet de søger forskellige typer af viden. Den forstående forskningstype søger at forstå aktuelle sammenhænge, der gør sig gældende i undersøgelsesfeltet. Der er fokus på de forhold, der har betydning og mening for de personer, undersøgelsen fokuserer på. Denne forskningstype adskiller sig fra de andre forskningstyper, idet formålet er via undersøgelse at opnå forståelse af de involverede personers opfattelser af liv og handlinger ifm. den belyste problemsituation (Ibid.). Vi anvendte den forstående forskningstype til at belyse, hvordan de hjemløse erfarer deres hverdag, samt hvordan de mener, at deres hverdagserfaringer har betydning for en ønsket fremtid. Vi satte derved fokus på de forhold, der har betydning og mening for de hjemløse, der deltog i projektet. Forskningstypen gør brug af den kvalitative forskningsmetode primært ved brug af kvalitative interviews med fokus på at afdække informanternes livsverden eller handlingsverden (Thisted, 2013 kap.5). If. Malterud 5 bygger kvalitative metoder på teorier om menneskelig erfaring og fortolkning. Målet er at udforske meningsindholdet i kulturelle og sociale fænomener, som de involverede oplever (Malterud, 2011 kap.2). Kvalitative metoder kan anvendes til at opnå en større viden omkring menneskelige egenskaber, såsom oplevelser, erfaringer, forventninger, motiver, holdninger og tanker. Ligeledes kan kvalitative metoder give en større forståelse af, hvorfor mennesker handler, som de gør (Ibid). Ved anvendelse af den forstående forskningstype, arbejdede vi således kvalitativt med det formål at forstå hjemløses livsverden, herunder hverdagserfaringer med henblik på at skabe forståelse for deres handlinger. 4 Jens Thisted: videnskabelig assistent for Institut for Kultur og Samfund. 5 Kirsti Malterud: professor i almenmedicin i Bergen og i medicinsk kvindeforskning i Oslo, der igennem mange år har beskæftiget sig med kvalitativ forskning. Side 15 af 53

4.2 Videnskabsteori Fænomenologien er en filosofisk retning, der blev grundlagt i begyndelsen af 1900-tallet af Edmund Husserl (1859-1938). Ordet fænomenologi stammer fra de græske ord phainomenon og logos og betyder læren om det der viser sig (Jacobsen, 2010 kap.9). Denne retning er knyttet til mennesket som et bevidst væsen og søger at beskrive handlinger og begivenheder, som de viser sig for os. Et centralt begreb er intentionalitet, med andre ord bevidsthedens rettethed mod det der erfares (Thisted, 2013 s.54-55). Begrebet er vigtigt for fænomenologien, fordi spørgsmålet om tingenes betydning for os bliver et spørgsmål om vores bevidstheds rettethed mod et objekt, altså hvilken synsvinkel det bevidste subjekt anlægger et objekt (Ibid). I fænomenologien ses livsverdenen som fundamental for menneskets virkelighed (Thisted, 2013 s.54-55). Livsverdenen er den virkelighed, vi er fortrolige med, når vi træffer beslutninger, og som vi i det daglige tager for givet. Det er den konkrete virkelighed, vi erfarer (Jacobsen, 2010 kap.9). Det centrale i fænomenologien er at belyse fænomener, som de er i sig selv, således at man søger at se bort fra stereotyper, ideer og indtryk, man har med sig, og som man normalt tillægger fænomenerne. Man bør aldrig tage det for givet, at man ved, hvad andre tænker, ønsker eller føler (Jacobsen, 2010 kap.9). Når fænomenologien anvendes ifm. kvalitativ forskningsmetode, drejer det sig om at beskrive verden ud fra informanternes perspektiv. Dette er ud fra antagelsen om, at det mennesket opfatter, er den vigtige virkelighed (Ibid). Vi valgte at være fænomenologiske under dataindsamling og analyse, da det var vigtigt for os at få de hjemløses perspektiv på hverdagen og fremtidsønskerne. Hensigten var at undersøge fænomener, der spiller en vigtig rolle i de hjemløses livsverden. De udvalgte informanter afgjorde således hvilke fænomener der blev centrale at arbejde med set i forhold til vores problemformulering. Vi ønskede at opnå en forståelse for informanternes livsverden og havde den opfattelse, at det, de oplever og erfarer, er den vigtige virkelighed. 4.3 Induktiv If. Malterud repræsenterer et forskningsprojekt en blanding af deduktiv og induktiv tilgang, idet man ikke kan have et enten eller skel imellem dem. Et forskningsprojekt kan dog hælde mere til det ene end det andet. De fleste kvalitative studier har en induktiv ambition, hvor der arbejdes datastyret og ud fra en Bottum-up tilgang, hvor man med udgangspunkt i empiriske data går nedefra og op, for at finde svar (Malterud, 2011 s.175-177). Da vi valgte at lave et Side 16 af 53

kvalitativt studie med en fænomenologisk tilgang, hvor vi tog udgangspunkt i informanternes fortællinger, var vores studie rettet mod den induktive tilgang. 4.4 Litteratursøgning Vi startede med at søge litteratur, der kunne hjælpe med at afgrænse området samt sikre, at den valgte problemstilling var relevant. Senere i processen lavede vi en ny søgning med henblik på at bringe ny viden til de resultater, vi kom frem med, der kunne indgå i diskussionsafsnittet. De 2 søgninger beskrev vi i en søgeprotokol, hvor søgeord, antal hits og antal relevante hits blev noteret (Bilag 1.). For at finde frem til relevante søgeord og sikre, at vi foretog korrekte søgninger, fik vi 1 times vejledning ved en bibliotekar på UC Syddanmark. Vi har gjort brug af systematisk litteratursøgning, kædesøgning og usystematisk søgning. Herunder ses vores søgeprofil med anvendte søgeord, for uddybning henvises til søgeprotokol (Bilag 1). 4.4.1 Søgeprofil Primær emneord 1. Sekundær emneord Primær emneord 2. Sekundær emneord søgning 1 søgning. Søgning 2. Søgning -Hjemløs -Activities of daily -Hjemløs -Aktivitet* -Hjemløs* living -Hjemløs* -Daglidag* -Homeless -Occupational -Homeless -Erfaring* -Homeless person therapy -Social -Homeless person -Experience Equality -Future plans -Inclusion (fritekst) -Future perspektive -Exclusion (fritekst) -Daily living -Activity of daily -Experience, life living or motor -Activity of daily activity living Vi anvendte følgende søgestrategi omhandlende anvendte databaser og kriterier for afgrænsning; 4.4.2 Søgestrategi Anvendte databaser: Bibliotek.dk, PubMed, Cinahl, OTseeker, Etf.dk, PsycINFO. Sprog: Engelsk eller dansk. Side 17 af 53

Kilder: Danske eller udenlandske. Geografi: Ved mange resultater afgrænses søgningen til Europa og USA. Tid: Prioriter nyeste forskning. Alder: Voksne inkluderes. Børn, teenagere og ældre ekskluderes. For at udvælge relevant litteratur læste vi abstractet og hentede dokumentet i fuldtekst, når vi fandt det interessant i forhold til vores problemstilling. Vi foretog derefter en overfladisk læsning for yderligere at frasortere irrelevant litteratur og lavede til sidst en kritisk vurdering af det materiale, vi ønskede at inddrage. Til dette anvendte vi Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (Law, 1998). 4.5 Dataindsamlingsmetode I dette afsnit beskrives valg af dataindsamlingsmetode, interviewguide og udvælgelse af informanter samt inklusions- og eksklusionskriterier. 4.5.1 Deltagerobservationer Del.obs.er er en kvalitativ metode (Kvale & Brinkmann 2009, s. 27) og et kendt begreb indenfor det antropologiske feltarbejde (Wind, 2012 s.124-125). Som feltarbejder er det vigtigt at være tæt på feltet. Man bør deltage aktivt, og derved blive en del af det felt, der undersøges. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på de fysiske omgivelser. (Ibid.). Feltarbejderen fungerer som et instrument til indhentning af data, der er relevant for undersøgelsen. Så vidt det er muligt, deltages i begivenheder og situationer, der er interessante at undersøge og observere. Gennem erfaringer skabes en forståelse for de situationer og begivenheder, der finder sted (Ibid.). If. Malterud (2011, s.148-153) kan man anvende deltagende observation som en primær strategi, el. man kan bruge det som et forarbejde for at styrke forståelsen af et miljø el. et fænomen, inden man gennemfører interviews. Vi anvendte del.obs.er, for at få en forståelse for den kontekst vores informanter indgår. Vi planlagde at foretage del.obs.er inden vores interviews for derved at anvende observationerne til at kvalificere interviewguiden. Vi deltog i forskellige situationer og skrev efterfølgende feltnoter om det, vi observerede og snakkede med beboerne om. Dette for at anvende feltnoterne som empiriske data i analysedelen. Hensigten med del.obs.erne var desuden at skabe gensidig tillid til beboerne. Malterud beskriver den deltagende observatør som værende en krævende rolle, der både kræver refleksion og observation. Formår forskeren at etablere en autentisk rolle og få indsigt Side 18 af 53

i den reelle situation uden at forstyrre naturlige aktiviteter for meget, opnås et førstehånds indtryk af det, der sker i feltet. Dog er der altid flere mulige versioner af en observation eller oplevelse (Malterud, 2011 s.148-153). For at gøre vores del.obs.er mest muligt troværdige besluttede vi, at vi begge skulle deltage og observere. Hensigten var således, at få begges versioner af det observerede. Desuden ønskede vi begge at skabe en god relation til beboerne. Vi skrev vores feltnoter i fællesskab, dette for at gøre hinanden opmærksomme på ikke at blive fortolkende men forblive fænomenologiske. Vi gjorde os tanker omkring tidspunkt, sted, hvem vi skulle observere og i hvilke situationer. Vi mødte op på Esb. Forsorgshjem i forskellige tidsrum for således at få et bredere indblik i hverdagens forløb. Vi havde et ønske om, at vores del.obs.er ikke kun skulle være på selve forsorgshjemmet, da vi gerne ville have et fyldestgørende billede af de hjemløses hverdag. Nogle af de beboere vi lavede del.obs.er med indgik også i vores interview. Hensigten med dette var, at muliggøre uddybende spørgsmål til det observerede. Vi valgte ikke at fastlægge antallet af del.obs.er fra starten, da vi på forhånd ikke var klar over, hvor mange observationer vi havde behov for, for at opnå datamætning. 4.5.2 Semistruktureret livsverdensinterview Interviews som metode er langt mere effektiv end de fleste andre metoder til at belyse menneskers erfaringer (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s.34). For at indhente viden omkring informanternes hverdagserfaringer og fremtidsønsker valgte vi at anvende interview. Semistruktureret livsverdensinterview er et planlagt og fleksibelt interview, hvis formål er at indhente beskrivelser af informantens livsverden og opnå en forståelse for den oplevede betydning heraf (Kvale & Brinkmann 2009 s.44 & s.353). Man forsøger ud fra informantens perspektiv at forstå temaer fra den daglige livsverden. Interviewet har karakter af en hverdagssamtale, dog med et formål - en særlig tilgang og teknik, der gør det til et professionelt interview. Formen er præget af åbenhed, hvad angår rækkefølge af spørgsmål, og gør det derved muligt at forfølge specifikke svar. Der anvendes en interviewguide med fokus på bestemte emner (Kvale & Brinkmann, 2009 s.45 og s.144). If. Tanggaard og Brinkmann er interaktionen imellem informanten og intervieweren afgørende for, hvilken viden man opnår. En erfaren interviewer vil som oftest være i stand til at tilpasse sin stil efter målgruppe og interviewaktionens forløb (Tanggaard & Brinkmann, 2010 s.33). For at gøre interviewet ensartet og sikre intern validitet i vores data, besluttede vi, at alle 4 interviews skulle udføres af samme person. Vi skulle begge være til stede under Side 19 af 53

interviewene, den ene som interviewer og den anden som observatør. Tanken med dette var at give intervieweren mulighed for at koncentrere sig om interaktionen med informanten. For at skabe trygge rammer og undgå unødige forstyrrelser er det vigtigt, at informanten er med til at vælge tidspunkt og lokale for interviewet (Danielson, 2012 s. 169). Vi valgte bevidst ikke at fastsætte et tidspunkt samt sted for interviewet, men traf beslutningen i samråd med den enkelte informant. 4.5.2.1 Interviewguide For at sikre at interviewet kom ind på relevante temaer for vores problemformulering, valgte vi at udarbejde en interviewguide (Thisted, 2013 s.170). En Interviewguide formuleres med åbne spørgsmål/ spørgeområder og anvendes under interviewet som en støtte. Spørgsmålene bør ikke være for detaljerede, da det kan bevirke, at intervieweren lader sig styre af guiden, hvilket kan ødelægge interaktionen (Danielson, 2012 s. 165). Da vi ikke er garvede interviewere, valgte vi at udarbejde en interviewguide med uddybende temaer og mulige spørgsmål (bilag 2). Guiden fik os til at reflektere over forskellige typer af spørgsmål i forhold til, hvornår vi kunne anvende hvilke typer. If. Kvale & Brinkmann (2009 s.154-159) er der 9 forskellige spørgsmålstyper, der kan være nyttige at anvende i et interview. Vi diskuterede disse spørgsmålstyper indbyrdes i forhold til vores interviewguide og afprøvede dem på hinanden forud for interviewet. Dette for at sætte intervieweren i stand til at anvende dem under selve interviewet. Hensigten med interviewguiden var at sikre, vi kom omkring vores udvalgte temaer dog uden at være fastlåste af guiden. Det skulle således være muligt for intervieweren at springe imellem temaer og spørgsmålstyper alt efter interviewaktionens forløb. Den konkrete interaktion med interviewpersonen kan netop kræve, at man forfølger den fortælling, som interviewpersonen er mest optaget af at fortælle. (Tanggaard & Brinkmann, 2010 s. 38). Vi udarbejdede guiden for at skabe overblik, men ønskede at bruge den på en sådan måde, at vi stadig kunne holde fokus på informantens fortælling. Her ses de overordnede temaer i interviewguiden: - Informanten - Hverdagen - Fremtiden Side 20 af 53

Udover ovenstående temaer valgte vi at indlede interviewene med en briefing og afsluttede med en debriefing. I en briefing introduceres informanten for interviewets formål og får mulighed for at stille spørgsmål. I en debriefing, får informanten igen mulighed for at stille spørgsmål og få opsummeret interviewets formål (Kvale & Brinkmann, 2009 s. 149). Ifm. briefingen præsenterede vi os selv og vores indbyrdes roller, samt interviewets formål, for at skabe tryghed for informanten. Under debriefingen havde observatøren mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Hensigten var at undgå afbrydelser i interviewet og undgå forvirring. Vi udførte et pilotinterview med en udvalgt informant for at afprøve interviewguiden og os selv i rollen som interviewere. Ligeledes for at afprøve om vores forventede tidsramme på 30 minutter var realistisk. 4.5.3 Udvælgelse af informanter If. Kvale og Brinkmann (2009 s.133-134) afhænger antallet af informanter af projektets formål, og man bør foretage så mange interviews, som det kræver for at få afdækket det spørgsmål, man ønsker svar på. Man kan således gennemføre interviews, indtil man når det mætningspunkt, hvor man ikke kan tilføje nyt ved at inddrage yderligere interviews. I kvalitative interviews kan det være en fordel med et mindre antal informanter for på den måde at have mere tid til at forberede og analysere interviewene (Ibid.). If. Malterud (2011, s.60) kan for mange informanter give mistanke om en overfladisk analyse. 4-7 informanter kan være nok til at give et fyldestgørende materiale. Opnår man ikke datamætning, kan valget omkring antal informanter alligevel være tilfredsstillende, hvis resultatafsnittet er rigt og med troværdige historier (Ibid.). Vi valgte at inddrage informanten fra pilotinterviewet på lige fod med de andre 4 informanter. 4.5.3.1 Inklusions- og eksklusionskriterier Her præsenteres inklusions- og eksklusionskriterier for informanter til interviews. Som tidligere nævnt afgrænsede vi projektet til at omhandle hjemløse, der overnatter på akut eller midlertidigt botilbud herunder forsorgshjem. Derfor var det første inklusionskriterie, at den hjemløse skulle være under forsorg. Side 21 af 53

If. før omtalte rapport fra SFI omkring kortlægning af hjemløshed i DK var størstedelen af de hjemløse i 2013 mellem 30-49 år (Benjaminsen & Lauritzen 2013). For at ramme så bred en målgruppe som muligt valgte vi derfor at se på informanter i denne aldersgruppe. Vi valgte at ¾ dele af vores informanter skulle være mænd. Dette fordi, 81% af de 30-39 årige og 80 % af de 40-49 årige hjemløse tilknyttet et forsorgshjem i 2013 If. Benjaminsen & Lauritzen (2013), var mænd. Vi valgte at informanterne skulle have et misbrug eller en psykisk lidelse, da disse problematikker, som tidligere beskrevet, ofte falder sammen med hjemløshed. Op mod 90 % af beboerne på Esb. Forsorgshjem har, If. den daglige leder Ann-Britt Lilleøre, et misbrug. Hvis vi undlod at inddrage beboere med misbrug, ville vi således ramme en lille gruppe, hvilket, vi mente, ville svække overførbarheden. Et eksklusionskriterie var, at informanterne ikke måtte have svære fysiske funktionsnedsættelser, da vi mente, dette kunne give en afvigelse ifm. svar omkring hverdagserfaringer og fremtidsønsker. For at forholde os fænomenologiske og tage udgangspunkt i informanternes fortællinger, valgte vi bevidst ikke at sætte kriterier op omhandlende indhold i hverdagen. 4.5.3.2 Inklusions- og eksklusionsskema Inklusion Hjemløsheds situation Under forsorg. Eksklusion Alder 30-49 år Køn 3 mænd og 1 kvinde + 1 kvinde pilotinterview. Misbrug Misbrug /psykisk stærkt påvirket af lidelse/ begge dele stoffer, alkohol i (Nuværende eller interviewøjeblikket tidligere). Fysiske problematikker svære fysiske funktionsnedsættel ser. Psykiske problematikker Psykisk lidelse/ Psykotisk, manisk misbrug /begge eller svært Side 22 af 53

dele (Nuværende eller tidligere). depressiv i interviewøjeblikket 4.5.3.3 Kontakt til informanter Vi tog kontakt til den daglige leder på Esb. Forsorgshjem, som vi tidligere har oplevet et godt samarbejde med ifm. en praktikperiode. Vi skrev et informationsbrev til henholdsvis medarbejdere (Bilag 3) og beboere (Bilag 4), hvor vi blandt andet præsenterede os selv samt formålet med vores projekt. Den direkte kontakt til de informanter, vi udvalgte til interviews, skete ifm. del.obs.. 4.6 Databearbejdning I dette afsnit beskrives databearbejdningen, herunder transskribering og den anvendte analysemetode. 4.6.1 Transskribering If. Malterud (2011, s.73-79) kan selv den mest nøjagtigt transskriberede tekst aldrig give mere end et afgrænset billede af det, der studeres. Den transskriberede tekst må altså ikke forveksles med virkeligheden. Skriver man præcist det, som blev sagt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man får en god gengivelse af det, der blev hørt. Man skal alligevel transskribere efter bedste evne (Ibid.). Ved det kvalitative forskningsinterview anvendes der ofte en båndoptager, således at en transskription efterfølgende kan foretages. Transskriptionerne er det råmateriale som efter dataindsamlingen skal analyseres og danner grundlag for selve analysen (Thisted, 2011 s. 187). Vi anvendte en diktafon, og transskriberede hvert interview kort tid efter. Dette for at sikre at eventuelle emotionelle aspekter fra interviewsituationen forblev friske i vores hukommelser. Vi valgte, at vi begge skulle transskribere, så vi af hensyn til tiden kunne dele interviewene op imellem os. Vi mente ikke, det ville få betydning for vores data, da vi begge var til stede under alle interviews. If. Malterud (2011, s.77) styrkes validiteten af analysen, hvis transkribenten selv har været til stede under interviewet. Vi transskriberede interviewene ud fra en transskriberingsguide for at sikre en ensartet skriveprocedure (bilag 5). Malterud skriver, at en fast procedure kan styrke pålideligheden, idet vejen, der følges, er grundigt beskrevet (Malterud, 2011 s.77). For at sikre den Side 23 af 53

fænomenologiske tilgang transskriberede vi informanternes udsagn fuldstændigt, men for at beskytte informantens personlige data valgte vi dog at anonymisere udtalelser om navne og steder. 4.6.2 Analysemetode If. Malterud (2011, s.82-85) kan analysen give beskrivelser, begreber, modeller eller en kombination heraf, og det kan være nyttigt at tage stilling til, hvilket ambitionsniveau analysen lægger op til. Hvad der er mest relevant afhænger af, om svarene på projektets problemstilling bedst kan formuleres som beskrivelser, begreber eller modeller (Ibid.). Med udgangspunkt i vores problemstillingen var vores ambition for analyseniveauet at udvikle nye begreber, der kunne bære essensen af de beskrivelser, vi indhentede fra informanterne omhandlende deres livs- og handlingsverden. Vores mål var derfor ikke at bekræfte vores egen forforståelse men at skabe nye begreber til at belyse problemstillingen med. 4.6.2.1 Systematisk tekstkondensering Systematisk tekstkondensering er en analysemetode inspireret af Amedeo Giorgi, modificeret af Malterud (2011, s.96). Systematisk tekstkondensering egner sig til udvikling af beskrivelser og begreber og er et redskab til brug ved tværgående analyse. Den tværgående analyse sammenfatter informationer fra flere forskellige informanter (Malterud, 2011 s.94). Vi traf en beslutning om, at analysen skulle være tværgående, idet vi ønskede at se på ligheder mellem informanternes hverdagserfaringer og ønsker for fremtiden. Systematisk tekstkondensering kræver If. Malterud (2011, s.96-98) ikke en omfattende teoretisk oplæring for på forsvarlig måde at kunne gennemføres, men bevidsthed om den teoretiske referencerammes betydning er afgørende for, at tolkningen af empirien er forsvarlig (Ibid). Det, at analysemetoden ikke kræver specifik oplæring, var for os relevant, da vi ikke tidligere har foretaget en analyse af empiriske data. Ifm. den fænomenologiske tilgang valgte vi, at den teoretiske referenceramme ikke skulle være en del af selve analysen men i stedet beskrives i vores forforståelse og sættes i parentes under analysedelen. 4.6.2.2 Analysens 4 trin Her gives en beskrivelse af analysemetodens 4 trin, samt hvordan vi anvendte disse. If. Malterud (2011, s.92) er det vigtigt, at læseren kan følge forskeren og forstå de valg og Side 24 af 53

fravalg, der er taget. Nedenstående anvendes forskellige farver for at tydeliggøre valg og fravalg foretaget under analysen. 4.6.2.2.1 Helhedsindtryk If. Malterud (2011, s.98-100) skal forskeren læse materialet igennem og vurdere mulige temaer. Her er det fugleperspektivet, der er vigtigt, og al trang til at systematisere skal modstås (Ibid.). For at få et nuanceret billede, læste vi alt materialet og fandt midlertidige temaer hver for sig som vi efterfølgende diskuterede, for at finde de mest relevante temaer for vores problemformulering. Vi nåede frem til følgende temaer: o Dagligdag o Egen person o Andre mennesker o Omgivelser 4.6.2.2.2 Meningsbærende enheder På det 2. trin i analysen bør forskeren begynde at skille teksten ad for at fokusere på den del, der kan belyse problemstillingen. Her skal vælges tekstbidder ud, der siger noget om temaerne fra 1. analysetrin (Malterud, 2011 s.100-101). Vi gennemgik materialet linje for linje for at finde meningsbærende enheder. Hvert tema gav vi en farve og systematiserede de meningsbærende enheder ved at markere dem i teksten med farver svarende til temaerne. Vi klippede de meningsbærende enheder ud og markerede hvert enkelt udklip med bogstav og tal for informanten. Vi udarbejdede en matrice for at skabe overblik over, hvilke informanter der sagde noget om de forskellige meningsbærende enheder (Bilag 6). Vi gennemgik grupperne for fællestræk. For yderligere at skabe overblik og lette eget arbejde udarbejdede vi en projektlog (Bilag 7). Her noterede vi definitionerne af de valgte temaer. Definitionerne lavede vi efter sorteringen og arbejdede således induktivt. Ifm. dannelse af definitionerne, ændrede vi navnet på et af de foreløbige temaer. Kodegrupperne så derefter således ud: o Dagligdag o Egen person o Relationer (tidligere Andre mennesker). o Omgivelser 4.6.2.2.3 Kondensering Under 3. trin skal forskeren kondensere indholdet af de meningsbærende enheder. Materialet uden meningsbærende enheder lægges til side. Det empiriske data reduceres således gennem Side 25 af 53

dekontekstualisering. Forskeren skal derefter vælge en kodegruppe og inddele materialet i subgrupper der efterfølgende analyseres. Der skrives et kunstigt citat- kondensat, hvor det centrale fra de meningsbærende enheder syes sammen og skrives i jeg-form (Malterud, 2011 s. 104-107). Vi sorterede materialet og prioriterede de meningsbærende enheder, der kunne bidrage med ny viden samt belyse vores problemstilling. Disse inddelte vi i nedenstående subgrupper. Det resterende materiale lagde vi til side. Kodegruppe: Dagligdagen Egen person Relationer Omgivelser Subgruppe: Dagligdagen før Dagligdagen nu Følelser forbundet med dagligdagen Personlige ressourcer Egne ønsker og behov Familierelationer Andet netværk Misbrugsmiljø Forsorgshjem Vi udarbejdede kondensater, med henblik på at genfortælle og sammenfatte summen af indholdet af de meningsbærende enheder. Dernæst udvalgte vi ét citat fra hver subgruppe, der beskrev kondensatet bedst muligt. Enkelte meningsbærende enheder, havde vi svært ved at inddrage, disse lagde vi til side og gik tilbage i analyseprocessen for at placere dem under andre subgrupper. Vi valgte at fjerne subgruppen følelser forbundet med dagligdagen under kodegruppen dagligdag, da alle meningsbærende enheder herunder kom fra 1 informant og bar præg af gentagelser. Da vi udarbejdede kondensaterne, gik det op for os, at en af vores subgrupper fyldte meget, og vi valgte derfor at danne endnu en kodegruppe misbrug. Efterfølgende kunne vi se, at subgrupperne under kodegruppen omgivelser passede under henholdsvis misbrug og dagligdag. Vi valgte derfor at flytte subgrupperne og slette kodegruppen omgivelser. Subgruppen forsorgshjem som vi flyttede til dagligdag, valgte vi herefter at slette helt, men flyttede de meningsbærende enheder til dagligdagen nu under samme kodegruppe. Vores kodegrupper og subgrupper så derefter således ud: Side 26 af 53

Kodegruppe: Dagligdagen Egen person Relationer Misbrug Subgruppe: Dagligdagen før Dagligdagen nu Personlige ressourcer Egne ønsker og behov Familierelationer Andet netværk Misbrugserfaring Misbrugsmiljø 4.6.2.2.4 Sammenfatning Under 4. trin i analyseprocessen skal forskeren rekontekstualisere og sammenfatte det fundne i form af genfortællinger, der kan danne grundlag for nye beskrivelser eller begreber. Forskeren rekontekstualiserer (Malterud, 2011 s.107-110). Vi udarbejdede en tekst over hver kodegruppe, herunder subgrupper, for at tydeliggøre hvad materialet fortæller om vores problemstilling. Vi skrev teksterne i tredjepersons-form. Disse tekster udgør resultatet af vores forskning. Herefter vurderede vi, om de tidligere udvalgte citater stadig repræsenterede indholdet i teksten fra den enkelte kodegruppe og ændrede de som ikke gjorde. Vi fandt derefter frem til nye overskrifter og underoverskrifter. Vi dannede 2 nye begreber, der sammenfattede essensen af indholdet i 2 af subgrupperne, disse vil blive beskrevet sidst i resultatafsnittet. Her ses de endelige overskrifter: Kodegruppe/Overskrift: Dagligdagen Egen person Relationer Misbrug Subgruppe/underoverskrift: Dagligdagen før Dagligdagen nu Personlig udviklingsintentionalitet (tidligere personlige ressourcer) Ønsker (tidligere ønsker og behov) Familierelationer Andet netværk Misbrugserfaring Miljøintentionalitet (tidligere misbrugsmiljø) Side 27 af 53

Efterfølgende rekontekstualiserede vi og sammenholdte således vores resultater med de rent transskriberede sider, vi startede med. Afvigelser valgte vi at beskrive i resultatafsnittet for at tydeliggøre, hvilken informant der var tale om, samt hvordan denne afveg. 4.7 Etiske overvejelser I dette afsnit beskrives vores etiske refleksioner samt grundlaget for de etiske beslutninger, vi tog ifm. projektet. Når der indsamles data i et kvalitativt studie, er det vigtigt, at forskeren og deltagerne oplever en gensidig tillid og respekt (Malterud, 2011 s. 201-205). Det er vigtigt, at deltagerne kan føle sig trygge ifm. anonymitet, og at de giver informeret samtykke til deltagelse (Ibid.). For at skabe en gensidig tillid til personalet og beboerne på forsorgshjemmet, valgte vi at udarbejde informationsbreve omkring vores opgave herunder formålet, dataindsamlingsmetoden, samt beboernes rettigheder (Bilag 3 & 4). Vi havde et møde med den daglige leder, omkring sikring af beboernes anonymitet, hvor vi gav en mundtlig uddybelse af, hvad deltagerobservationerne (del.obs.) indebar. Her fik vi informeret samtykke på, at vi måtte foretage del.obs. i huset (Bilag 8). For at sikre at interviewinformanterne kendte projektet godt nok til at tage stilling til, om de ønskede at deltage, skrev vi samtykkeerklæringen både som informationsbrev og samtykke (Bilag 9). Det kombinerede informations- og samtykkebrev udarbejde vi efter et konstrueret eksempel på informeret samtykke (Glasdam, 2012 s. 31). Her beskrev vi desuden informantens ret til at trække sit tilsagn om deltagelse tilbage. Ifm. transskribering, traf vi en beslutning om, at informanterne ikke skulle læse transskriberingerne igennem, inden vi anvendte dem. Dette på trods af at informantens godkendelse og validering af transskriptionen, If. Brinkmann (2010, s.442), kan være en etisk sikring. Denne beslutning traf vi, fordi vores transskriberinger var foretaget ordret. If. Kvale og Brinkmann (2009, s.109-110) kan det føles krænkende for informanten at læse sit eget interview, hvis dette er transskriberet ordret. Talesproget kan virke usammenhængende, forvirrende og give antydning af et lavere intellektuelt funktionsniveau (Ibid). Da vi ønskede at offentliggøre vores projekt, valgte vi at skrive citater i opgaven i en mere flydende form. Dette for at undgå en uetisk stigmatisering af informanterne, der If. Kvale og Brinkmann (2009, s.109-110) kan følge af en offentliggørelse af usammenhængende, ordrette interviewudskrifter præget af gentagelser. Side 28 af 53

5. Oversigt over informanter Informant Informant K1. (Pilotinterview) Informant K2 Informant M1 Informant M2 Informant M3 Køn Kvinde Kvinde Mand Mand Mand Alder 39 34 48 32 36 Deltagerobservationer Genganger 2. gang 3. gang (1. gang, men 5.-6. gang på forsorgs- opholdet har (yderligere hjemmet indtil nu varet 10 ophold på mdr.). andet forsorgshjem). Misbrug Alkohol- Stofmisbrug i Tidligere Tidligere Tidligere misbrug i substitutions- stofmisbrug og stofmisbrug. I stofmisbrug behandling. alkoholmisbrug. behandling. antabus- Fornyligt behandling tilbagefald. pga. hidsigt temperament ved alkoholindtag. Psykisk Angst og Angst Sociale ADHD. lidelse periodiske problemer depressioner svært ved at fungere alene. 6. Resultatafsnit Her præsenteres resultaterne af analysen. Resultaterne præsenteres under overskrifterne fra kodegrupperne, og er herefter inddelt i underoverskrifter svarende til subgrupperne. Her gøres brug af benævnelsen informant om alle interviewinformanterne. Når der er tale om informanter fra del.obs. vil dette blive tydeliggjort. Citater anvendt i resultatafsnittet er angivet med kildehenvisning til transskriberingerne. Her er først anført, hvilken informant der er tale om efterfulgt af side og linje i transskriberingerne. Citaterne er desuden anført i Side 29 af 53

matricen (Bilag 6). Sidst i afsnittet gives en sammenfatning af de præsenterede resultater samt en præsentation af nye begreber. 6.1 Dagligdag Her præsenteres resultaterne fra subgrupperne omhandlende dagligdagen. Vi har defineret denne kodegruppe, som det der laves i løbet af dagen. Der er tale om den erfarede hverdag før forsorg og under forsorg. 6.1.1 Dagligdagen før For hovedparten af informanterne gør det sig gældende, at den tidligere dagligdag har været præget af arbejde og fritidsinteresser. Flere af informanterne har taget uddannelse og har haft jobs. Dette gælder også for en af informanterne fra del.obs.. K1 er den eneste der ikke har haft et tidligere arbejde, da hun har været på kontanthjælp, siden hun var ung. Alle informanter har haft en tidligere dagligdag præget af misbrug, hvilket har medført tab af interesser og arbejde. Og jeg fik også arbejde men stofferne begyndte at tage styringen, jeg blev nødt til at sige fra inden jeg begyndte at brænde mine egne broer, så hvis jeg en dag bliver clean, kan jeg jo altid komme tilbage. (K2 s. 19 l. 21-23). 6.1.2 Dagligdagen nu Alle informanter fortæller, at de hver morgen står op, spiser morgenmad og får en daglig opgave, f.eks. rengøring. Dette bekræftes af 2 informanter fra del.obs.. Flere informanter fortæller, at de bruger dagen på at se TV el. spille computer, hvilket stemmer overens med det indtryk, vi fik gennem del.obs.. 4 informanter betegner deres hverdag som kedelig, hvilket også belyses af en af informanterne i del.obs.. Det er sådan set en meget kedelig hverdag Nej der er sådan set ikke den store aktivitet der er ikke de store udfordringsmuligheder, på nogen områder. (M2, s. 57 l. 18-27). hvis man sidder foran en computer 8-10 timer om dagen, hvor fjernsynet kører i den anden side, så begynder man at tænke på hvad det er for et liv man har. (K1, s. 12 l. 14-16). M1 afviger, da han fortæller, at der altid er noget, man kan give sig til. Der er alle muligheder for aktivitet, og hvis man keder sig, er det ens egen skyld. Han føler, han har noget at give sig til, hvis bare han gider. Side 30 af 53

6.2 Egen person I dette afsnit beskrives resultaterne omhandlende egen person. Kodegruppen har vi defineret som de egenskaber, den enkelte ser i sig selv, samt den personlige udvikling som den enkeltes bevidsthed er rettet mod personlig udviklingsintentionalitet. Herunder også egne ønsker og mål. 6.2.1 Personlig udviklingsintentionalitet Hovedparten af informanterne er bevidste om, at de har nogle personlige ressourcer, der udvikler sig i en positiv retning. Det er individuelt, hvilke ressourcer bevidstheden er rettet mod, men overordnet handler det om, at de føler, de bliver stærkere og bedre til at sige fra. Jeg er meget konfliktsky, men det begynder at hjælpe på det, at jeg kan sige lidt fra efterhånden For ellers bliver jeg et svagt menneske igen, der bliver let at kue. (K2. s. 27 l. 4-17) min tillid begynder at komme igen, min selvtillid og sådan. (M1, s.34 l.17). Et fællestræk ved flere informanter er, at der lægges vægt på at tage en dag eller en ting af gangen. De er bevidste om, at de har et behov for at have sig selv med i det, de gør, og føler det er vigtigt at tage tingene i eget tempo. For jeg vil gerne, jeg vil godt vise, at jeg selv kan. Bare i mit eget tempo. (K2, s. 23 l. 15). Ifm. del.obs. havde 2 informanter ikke overskud til at snakke med os. De fortalte, de havde nok i deres eget og kun magtede en ting af gangen. 2 af de mandlige informanter beskriver deres personlige udvikling, som at de er ved at blive voksne. 6.2.2 Ønsker Alle informanter har et ønske om at komme i egen bolig og ud af misbrug. For 4 omhandler det ikke blot at få en bolig, men en bolig i de rette omgivelser (dette uddybes nærmere under kodegruppen Misbrug, herunder subgruppe Misbrugsmiljø). For størstedelen har det stor betydning, at det er en bolig, de økonomisk har råd til, og hvor de kan føle sig tilpas. men det er svært at finde en bolig jo jeg tænker i forhold til økonomien men også et sted hvor man kan forene sig med at være jeg søger en 1- værelses lejlighed og det er sådan set det jeg kan komme til økonomisk. (M2, s. 61 l. 2-14). Side 31 af 53

De 2 kvindelige informanter siger henholdsvis, at det er vigtigt, med et rent, pænt hjem, og at det ikke skal ligne en stofmisbrugers lejlighed. 4 informanter ønsker enten at komme ud i arbejde, få en uddannelse el. tage frivilligt arbejde. 3 af dem ønsker at arbejde med mennesker i en stilling, hvor man er noget for andre. Altså jeg har ikke et ønske om pension faktisk, jeg har et ønske om at komme ud et par timer eller tre hver dag, et sted hvor jeg føler jeg trives og hvor jeg laver et stykke arbejde jeg har overvejet besøgsven, jeg tror jeg ville være god til sådan noget (K1 s. 10 l. 4-10). Jeg vil gerne ud og være mere levende og aktiv blandt folk. Og gøre noget for samfundet, sådan som jeg ikke har gjort de sidste mange, mange, mange år komme ud og give det jeg har fået i henhold til vejledning i stofmisbrug. Til andre der måske sidder i det samme, så de kunne få et bedre liv. (K2, s. 24 l.15-25). M1 afviger, da han er ved at søge om pension og derfor ikke har et ønske om at komme ud på arbejdsmarkedet. 6.3 Relationer Her præsenteres resultater omhandlende relationer. Kodegruppen har vi defineret til at omhandle den enkeltes netværk og betydningen heraf, det være sig familie og andet netværk. Netværket er de mennesker, den enkelte har el. har haft en tilknytning til ifm. sin hverdag, herunder indgår også bevidste fravalg. 6.3.1 Familierelation For størstedelen af informanterne er familien vigtig, og en relation de vægter højt. 3 informanter pointerer deres familiemæssige baggrund som værende god, og for 2 af disse gør det sig gældende, at de ikke har villet belemre familien med deres misbrugsproblemer. og ville ikke belemre mine forældre eller storesøster med det, jeg synes de havde nok at se til. (M3, s. 69 l. 17-18). De 2 kvindelige informanter fortæller meget omkring deres familie, men føler dog henholdsvis selv at have svigtet og at have mistet noget af familiens tillid. Begge informanter fortæller, at familien har haft problemer med at forstå deres situation, og har ligeledes gjort sig tanker om, hvordan deres fremtræden har kunnet påvirke familien i en negativ retning. Alligevel beskriver de, at familierelationen er god, og at familien altid er der for dem. Side 32 af 53

Man er jo lidt det sorte får i familien, men jeg føler ikke, jeg bliver behandlet som det sorte får af min egen mor, far og søskende, overhovedet ik andre i familien kan godt tage afstand, tilliden er sådan lidt væk. De tror måske jeg kunne finde på at stjæle jeg kan udmærket godt forstå de får sådan en tanke (K1, s. 21 l. 1-9). 3 informanter har børn, et fællestræk er, at ingen af dem bor sammen med dem, men alle mener selv at have en god kontakt til børnene. En af informanterne har desuden børnebørn. Alle de informanter, der har børn i familien, ønsker ikke, at børnene skal besøge dem på forsorgshjemmet, da de mener, de ikke kan forstå situationen. altså de kan så ikke komme her de små, X (navn på barn)kan sgu ikke komme her. (M1, s. 33 l. 11-14). 6.3.2 Andet netværk Ifm. venskaber gør det sig gældende for 4 informanter, at de ikke har nogen større vennekreds. Kun 2 af informanterne, fortæller at have en enkelt ven, de andre fortæller, at de ikke har nogen venner. 2 informanter har følt det som en nødvendighed at droppe deres tidligere venskaber, da der var tale om venner i et misbrugsmiljø. De har bevidst valgt at fravælge vennerne for at komme ud af misbrug. Og af netværk der har jeg sådan set ikke noget, fordi jeg har været ude i noget stofmisbrug Og det har så haft den konsekvens, at jeg har været nødt til at droppe mit netværk, mennesker jeg havde omgang med. (M2, s. 50 l. 7-11). Ifm. ophold på forsorgshjemmet fortæller 3 informanter, at de holder sig for sig selv, da det er svært at skabe et sundt netværk dernede. M1 afviger, da han mener der er et godt sammenhold på stedet, og at man passer på hinanden. I forhold til at anvende personalet som en støtte i dagligdagen er informanterne opdelt i 2 grupper. I den ene gruppe fortæller 3 informanter, at de ikke gør brug af personalet, og 2 af dem beskriver, at de føler en distance mellem dem og personalet. De skulle også lave aktiviteter for os i huset, men det kan man ikke gøre inde fra et kontor så skaber man en distance mellem at i er klienter og vi er pædagoger det bygger bare en grænse op der faktisk er endnu større og skiller folk ad ved at sige vi er bedre end jer. (M2, s. 55 l. 17 s. 56 l. 7). Side 33 af 53

Modsat betragter 2 informanter personalet som en del af deres netværk, nogen der hjælper dem og giver dem råd. M1 fremhæver især personalet og beundrer deres indsats. Han taler meget positivt om forsorgshjemmet og personalet. få snakket med min kontaktperson, som jeg har det rigtig godt med som jeg kan snakke med om alt, uden fordømmelse af mig. (K2, s. 29 l. 17-19). 6.4 Misbrug Her præsenteres resultater omhandlende misbrug der er defineret til at omhandle hvilke erfaringer den enkelte har gjort sig omkring eget misbrug, og hvordan dette håndteres. Herunder hører også miljøintentionalitet, - hvordan den enkeltes bevidsthed er rettet mod misbrugsmiljøets påvirkning af den enkelte. 6.4.1 Misbrugserfaring Alle informanter har erfaringer med misbrug, og er bevidste omkring, konsekvenserne heraf. Nogle er kommet ud af deres misbrug, mens andre har et ønske om at blive stoffrie og gør en indsats for dette. Misbrugslivet beskrives som værende henholdsvis et hårdt liv og et helvede. De har alle lidt store tab grundet misbruget, men det er forskelligt, hvilke former for tab, den enkelte har oplevet. For hovedparten omhandler tabene bolig, job, netværk og fritidsinteresser. Jeg har været ude i narkomani. Det er nok det værste det var jeg faktisk i mange år det var faktisk et helvede at leve sådan et dobbeltliv det var jeg nødt til at få professionel hjælp til, ude fra Center for Misbrug. (M1, s. 32 l. 29 - s. 33 l. 2). 4 informanter har gjort eller gør brug af kommunens tilbud om professionel hjælp til at komme ud af misbrug, her nævnes Center for Misbrug og Alkoholambulatorium. M3 afviger, da han har formået at komme ud af sit misbrug uden professionel hjælp, men det var nødvendigt at ændre miljøet. Så jeg tog initiativer og tog en kold tyrker og flyttede i en lejlighed hvor jeg ikke kendte nogen nogen steder. (M3, s. 69 l. 18-20). 6.4.2 Miljøintentionalitet Et fællestræk for alle er, at miljøet har en vigtig rolle ifm. deres fremtidsønske om en bolig. De er opmærksomme på, at de ikke skal være i et miljø, hvor de kan blive fristet til at genoptage et misbrug, og det er vigtigt for dem at flytte til et miljø, der ikke bærer præg af Side 34 af 53

misbrug. Informanternes bevidsthed er således rettet mod miljøet, og alle har gjort sig erfaringer om, hvordan et misbrugsmiljø kan påvirke dem. 4 informanter henviser til en specifik gade i Esb. Kommune, hvor de ikke ønsker at bo, på trods af at det økonomisk set er et af de eneste steder, de har råd til at få en lejlighed. De fortæller, der er for mange fristelser og for meget uro. De forandringer de forsøger at skabe i deres eget liv, mener de ikke kan harmonere med at bo i sådan et miljø. det er meget vigtigt at jeg holder fast i mig selv, så jeg ikke sidder f.eks. ude i en lejlighed på X (vejnavn), for det ville slet ikke harmonere med at jeg skal læse (M2, s. 63 l. 17-19). Jamen det skal både passe økonomisk, og det skal være et sted hvor jeg kan ånde og være altså jeg skal ikke ligefrem på X (vejnavn) det var derude jeg var meget i stofmisbrug (M1, s. 39 l. 7-12). M3 er den eneste informant, der ikke nævner den specifikke gade, men som tidligere beskrevet har M3 oplevet at være nødt til at flytte fra et miljø til et andet for at komme ud af sit misbrug. Det er tydeligt, at miljøet har haft og stadig har indflydelse på informanternes stofmisbrug og If. dem selv, kan miljøet være med til at påvirke dem i en negativ retning. 6.5 Sammenfatning af resultater Informanternes hverdagserfaringer omhandler en tidligere dagligdag med misbrug, der har ført til tab af arbejde og fritidsinteresser. Dagligdagen bærer præg af en fast morgenrutine, og resten af dagen erfares som kedelig. Fremtidsønskerne omhandler et liv uden misbrug, at komme ud på arbejdsmarkedet, samt at få en bolig. Informanterne er bevidste om, at deres personlige ressourcer, udvikler sig i en positiv retning, og at de har behov for at tage en dag af gangen. Informanterne drager nytte af deres tidligere erfaringer fra misbrugsmiljøet, og er bevidste om, at miljøet kan påvirke dem negativt. De ønsker ikke en hvilken som helst bolig men en bolig i de rette omgivelser. De har en erfaring om, at de forandringer, de forsøger at skabe i eget liv, ikke harmonerer med en tilværelse i et misbrugsmiljø og har et særligt ønske om ikke at få en bolig på en specifik gade i kommunen. Informanterne har en god relation til deres familier, men flere ønsker ikke at børnene skal besøge dem på forsorgshjemmet. Ellers er netværket begrænset. Nogle har bevidst fravalgt et tidligere netværk, fordi det hang sammen med misbrugsmiljøet. I forhold til personalet på forsorgshjemmet er informanterne splittede, da nogle er glade for at kunne trække på Side 35 af 53

personalet, mens andre ikke mener, de kan hjælpe dem. De fleste informanter har gjort brug af kommunens tilbud om at få professionel hjælp til håndtering af misbrug. 6.6 Resultat af analysens ambitionsniveau If. Malterud (2011, s.109) skal man være opmærksom på, hvornår der er grundlag for at danne nye begreber, og man bør huske på, at det er bedre med ét godt begreb end flere halvgode. 2 subgrupper særligt relevante at se på ifm. den valgte problemstilling. For bedst muligt at sammenfatte essensen af de meningsbærende enheder under disse subgrupper, dannede vi 2 nye begreber. Begge begreber blev sammensat med ordet intentionalitet der, som nævnt i afsnittet omkring forskningsmetode, er et kendt begreb fra den fænomenologiske verden omhandlende bevidsthedens rettethed mod noget (Thisted, 2013 s.55). Resultaterne i de 2 subgrupper var, at informanterne beskrev den betydning henholdsvis den personlige udvikling og misbrugsmiljøet havde for deres bevidsthed. Begreberne, vi dannede, var således; Personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet. Disse omhandler informanternes bevidstheds rettethed mod den personlige udvikling og misbrugsmiljøet. 7. Teori I følgende afsnit præsenteres den valgte teori, som senere vil blive sammenholdt med resultaterne af analysen i diskussionsafsnittet. Afsnittet starter med en kort begrundelse for den valgte teori. 7.1 Valg af teori For at undersøge hvordan informanterne erfarer deres hverdag, er vi nødt til at se på hvilke betingelser der er i deres hverdag og hvordan de håndterer disse. Vi har derfor taget udgangspunkt i hverdagslivsbegrebet af Birthe Beck-Jørgensen. If. hende er hverdagslivet struktureret af vaner og rutiner, og hverdagslivets aktiviteter sker indenfor samfundsskabte betingelser (Beck-Jørgensen, 2003 kap.1). Vi har derfor valgt at sætte fokus på to begreber fra Modellen for menneskelig aktivitet; vanedannelse og omgivelser (Kielhofner, 2010 kap.2 & 8). Side 36 af 53

7.2 Hverdagsliv If. Borg og Stabel er der flere tilgange til forståelse af menneskets hverdagsliv, men et fællestræk for flere af disse er, at mennesket ses som et samfundsmæssigt individ, der oplever og forstår hverdagslivet i eget perspektiv. Hvert menneske lever sit særlige hverdagsliv, både alene og sammen med andre, men strukturelle forhold giver ensartede betingelser for grupper af mennesker (Borg, 2013, kap. 3). If. Beck-Jørgensen kan hverdagslivet ikke defineres, men det kan dets betingelser og måden hvorpå disse betingelser håndteres. Hverdagslivet er kort og godt det liv, der leves hver dag og tages for givet. Hverdagslivet er ikke bare, men det bliver til. Det forandres, idet det frembringes, og forandringen er konstant, da mennesker er aktører og handler og bruger deres ressourcer (Beck-Jørgensen, 2003 kap.1). Ændringer i livscyklen, samt ændringer i samfundsskabte betingelser såsom arbejdsløshed og boligløshed giver skred eller brud i hverdagslivet. Forandringer kan være internt eller eksternt betingede: Internt: Forskydninger, skred eller brud mennesket selv igangsætter, individuelt eller kollektivt. Eksternt: Forandringer der sker uafhængigt af menneskets vilje og bliver til mens mennesket passivt ser til (Ibid.). Hverdagslivet er struktureret af vaner og rutiner, da det ellers ville være uoverskueligt grundet de mange handlinger, tanker og følelser. Hverdagslivets rutinisering omhandler menneskets måde at håndtere betingelserne på via gentagelser i bestemte tidsmæssige rytmer. Det medfører en selvfølgelighed, der bliver den grundlæggende hverdagslivsbetingelse (Ibid). Hermed er det også sagt at håndteringer kan blive til betingelser for hverdagslivet. (Beck-Jørgensen, 2003 s.11). Side 37 af 53

Figur 1. Hverdagslivet frembringes en tankefigur (Beck-Jørgensen, 2003 s. 10). Ovenfor ses en tankefigur, der illustrere forbindelsen mellem hverdagslivet, dets betingelser og håndteringen heraf. For at forbedre hverdagslivet er man If. Beck-Jørgensen (2003, s.36-37) nødt til at ændre betingelserne, samt måderne betingelserne håndteres på. 7.3 Modellen for menneskelig aktivitet Modellen for menneskelig aktivitet (MOHO) ser mennesket som bestående af tre sammenhængende komponenter; vilje, vanedannelse og udøvelseskapacitet og påpeger, at aktivitet er et resultat af en interaktion mellem disse komponenter og omgivelserne (Kielhofner, 2010 kap.2 & 8). 7.3.1 Vanedannelse Vanedannelse er den proces, hvor mennesker organiserer deres handlinger i rutiner og mønstre. Mennesker etablerer vanemæssige handlingsmønstre gennem gentaget handling i specifikke kontekster. Handlingsmønstre former rutinemæssige aspekter af den daglige tilværelse, og disse adfærdsmønstre omtales som værende halvautomatiske. Handlingsmønstre, er styret af vaner og roller (Kielhofner, 2010 kap.2). Vaner påvirker måden, hvorpå vi udfører rutinemæssige aktiviteter, fungerer i samarbejde med konteksten og er med til at styre adfærden. Der er tale om at præstere og reagere på ensartede måder i velkendte omgivelser. For at en vane kan eksistere, skal handlingen gentages tilstrækkeligt mange gange. Handlingerne udvikles til automatiske indlærte måder at udføre en given aktivitet på (Kielhofner, 2010 kap. 2 & 5). Side 38 af 53

Internaliserede roller er med til at give mennesket identitet, og meget af det, vi gør, er styret af de roller, vi besidder, ligeledes afspejler handlingsmønstre vores roller. Roller kan afspejle socialt identificeret status el. opstå af personlige nødvendigheder el. omstændigheder. Forskellige roller giver en vekslen mellem måder at gøre tingene på og er med til at styre vores handlinger. Hvem vi er hænger sammen med de roller, vi påtager os. Når et menneske oplever rolleændringer el. mister en rolle, påvirkes identiteten, og livsstilens organisering (Kielhofner, 2010 kap. 5). If. Kielhofner (2010, s.149-151) er arbejde det altgennemtrængende træk i voksenlivet og arbejdsrollen er med til at strukturere den voksnes dagligliv og giver identitet. 7.3.2 Omgivelser Omgivelserne defineres som de økonomiske, kulturelle, politiske, fysiske og sociale træk, den enkelte indgår i. Træk, der påvirker motivationen for udøvelse af aktivitet (Kilehofner, 2010 s.101-112). Omgivelsernes begrænsninger og krav påvirker udviklingen af vaner og roller, og ligeledes stiller omgivelserne ressourcer til rådighed, der kan lette aktivitetsudøvelse. Mennesket søger konstant efter visse typer omgivelser og forsøger at ændre omgivelserne så de stemmer overens med egne værdier, interesser og giver mulighed for at realisere egne mål. For at forstå den menneskelige aktivitet er man nødt til at forstå de omgivelser, hvori aktiviteten finder sted (Ibid.). 8. Diskussion I følgende afsnit diskuteres indhold, samt metode. Afsnittet indledes med en metodediskussion efterfulgt af resultatdiskussion. 8.1 Metodediskussion Her diskuteres den anvendte forskningsmetode, dataindsamlingsmetode og analysemetode, hvilket siger noget om projektets interne validitet. Intern validitet omhandler en vurdering af troværdigheden af resultaterne i projektet (Malterud, 2011 s.22). 8.1.1 Forskningsmetode Vi valgte at være datastyrede og arbejde induktivt med udgangspunkt i empiriske data og fravalgte bevidst den teoristyrede tilgang, da vi mente, denne kunne fastlåse os til kun at fokusere på udvalgte begreber. Ved at anvende en teoristyret tilgang kunne vi have gået mere Side 39 af 53

i dybden, men vi vurderede, at vi med fokus på enkelte teoretiske begreber risikerede at overse relevant data. Ved brug af den fænomenologiske tilgang tog vi udgangspunkt i, at den enkelte er ekspert i eget liv, og at det er den enkeltes virkelighed, der er det vigtige. Nogle af resultaterne fra analysen stemmer overens med vores forforståelse, mens andre resultater afviger. Vi mener, at de sammenligninger, der foreligger, blot skyldes en bekræftelse af allerede eksisterende viden, og ser det sammenligningerne som tegn på at vores forforståelse har domineret resultaterne. Dog kan det diskuteres, hvorvidt vi har formået at forholde os tro mod den fænomenologiske tilgang, men vi har igennem dataindsamlingen og analysen gjort hinanden opmærksomme på ikke at lade vores forforståelse dominere. 8.1.2 Deltagerobservation Vi ser det som en fordel at vi foretog del.obs. da det var med til at skabe en gensidig tillid til beboerne og bevirkede, at vi fik kontakt til 4 interviewinformanter. Kontakten til informant M1 blev ikke taget gennem del.obs.. Feltnoter blev anvendt efter hensigten som data i analysen og var med til at belyse informanternes interviewudsagn. Vores intention om at foretage del.obs. udenfor forsorgshjemmet lykkedes ikke, da der ikke foregik fælles aktiviteter ud af huset. Af tidsmæssige årsager prioriterede vi del.obs.er i huset med flere beboere, frem for at følge en enkelt beboer ud af huset. Vi endte med at foretage del.obs. inden og under interviews, hvorfor intentionen om at anvende feltnoterne til kvalificering af interviewguid, ikke forløb planmæssigt. Vi mener dog ikke, det har påvirket resultaterne af interviewene, da vi efterfølgende har kunnet se, at spørgsmålene i interviewguiden stemte overens med det observerede. Det er muligt, at aktivitetsniveauet i huset ville have set anderledes ud på andre tidspunkter af døgnet, måneden eller året, hvilket kunne resultere i andre resultater fra del.obs.. 8.1.3 Interview Pilotinterviewet var effektivt, da det gav os mulighed for afprøvning interviewguiden samt rollen som interviewer. Dette øgede interviewerens tro på sig selv som interviewer. Interviewene forløb planmæssigt, og vi var bevidste om at spørge ind til, om vi tolkede informanternes udtalelser rigtigt i henhold til den fænomenologiske tilgang. Anvendelse af interviewguiden var både positiv og negativ, da vi ubevidst fulgte den mere slavisk end planlagt, og interviewene derfor mistede sin karakter af en hverdagssamtale. Guiden bevirkede dog, at intervieweren kunne fastholde samtalen omkring relevante emner for Side 40 af 53

problemformuleringen. Spørgsmålene var åbne, og det er vores opfattelse, at de data vi endte op med, indeholder informanternes upåvirkede fortællinger, indenfor de overordnede temaer. At vi kontrollerede hinandens transskriberinger ved at aflytte lydfilerne og gennemlæse det transskriberede, mener vi, har været med til at validere data. 8.1.4 Informanter Hvorvidt vi i et kvalitativt studie som dette kan opnå fuld datamætning kan diskuteres, da vi altid vil kunne tilføje nyt, når der er tale om menneskers individuelle hverdagserfaringer. Vi mener dog, at vi har opnået nok data til at belyse vores problemstilling, og at fuld datamætning ikke har været en nødvendighed for at frembringe et rigt resultatafsnit. Under interviewet blev vi opmærksomme på at informant M1 har en fysisk funktionsnedsættelse, hvorfor vi må sige, at vi ikke har været opmærksomme nok på opretholdelse af inklusions- og eksklusionskriterier. At vi alligevel inddragede data fra M1 skyldes, en vurdering af at data var relevante for problemformuleringen. Det kan diskuteres om eksklusionskriteriet om fysiske funktionsnedsættelser, burde være opstillet. M1 var desuden den eneste informant vi ikke tog kontakt til gennem del.obs. og dermed ikke havde skabt en relation til. Det kan således diskuteres hvad afvigelserne reelt set skyldes. De steder hvor M1 afveg, tydeliggjorde vi i resultatafsnittet, så læseren selv kan vurdere hvorvidt det har påvirket resultaterne. Dette for at styrke den interne validitet. 8.1.5 Analysemetode If. Malterud (2011, s.83) kan man ikke stille skarpt imellem de 3 ambitionsniveauer for analysen. Det er da heller ikke lykkedes os at skelne helt mellem beskrivelser og begreber, idet vi kun dannede 2 begreber, men ellers anvendte beskrivelser til at sammenfatte essensen af resultaterne. Sidst i analysen, valgte vi at gå lidt væk fra den fænomenologiske tilgang, idet vi inddragede teori omkring intentionalitetsbegrebet (Thisted, 2013, s.55), for at kunne danne de 2 nye begreber. Systematiseringen og kodningen af de meningsbærende enheder var en langvarig proces, da nogle meningsbærende enheder kunne placeres flere steder. If. Malterud (2011, s.103) må der gerne være overlapninger, men hvis der er mange, kan dette ses som, at koderne ikke har været præcise nok. I resultaterne, er der stadig enkelte overlapninger, men vi mener ikke, det har indflydelse på validiteten af resultaterne, da vi igennem projektet har været refleksive og systematisk har beskrevet arbejdsmetoden. Side 41 af 53

If. Malterud (2011, s.105) tolker man tekst ud fra ens ståsted og faglige perspektiv. Selvom vi har stræbet efter at være fænomenologiske, har vores teoretiske referenceramme og formål med projektet bevirket, at analysen bærer præg af et ergoterapeutisk perspektiv. Havde analysen været foretaget af forskere med anden profession og med andet formål, er det ikke sikkert, at resultaterne havde været de samme. Det er vores opfattelse at en analyse med samme formål ikke ville afvige meget fra vores resultater, da man i et fænomenologisk studie tager udgangspunkt i informanternes fortællinger. Af etiske årsager fravalgte vi at inddrage en af informanternes udtalelser omkring hverdagserfaringer, selvom den kunne bidrage med relevant viden. Dette fordi vi ikke mente, vi kunne sikre informantens anonymitet. Det er muligt, at fravalget har haft indflydelse på resultaterne, da udtalelsen belyser, hvordan hverdagserfaringen har betydning for en ønsket fremtid. Det kan diskuteres, i hvilken grad denne enkeltstående udtalelse har haft indflydelse på det samlede resultat, da resten af informantens udtalelser blev inddraget. 8.2 Resultatdiskussion I dette afsnit diskuteres den eksterne validitet af projektet. Ekstern validitet handler om overførbarheden i resultaterne (Malterud, 2011 s.22). Resultaterne diskuteres med den udvalgte teori og herefter diskuteres behovet for dannelse af nye begreber. Den eksterne validitet diskuteres med relevante artikler fundet gennem litteratursøgning og afsnittet starter med en kort præsentation af disse artikler. 8.2.1 Præsentation af artikler Artikel 1). Stories from the streets: people s experiences of homelessness: Et engelsk kvalitativt studie der undersøger hvordan 8 hjemløse erfarer det at være hjemløs, samt hvordan disse erfaringer har påvirket deres identitet og mentale helbred. Data er indsamlet ved narrativer. Resultaterne er opdelt i 5 overordnede temaer; Identitet, familiebrud, afvisning/ stigmatisering, misbrug og håb (Williams, 2011). Artikel 2). Quality of life themes in Canadian adults and street youth who are homeless or hard-to-house: A multi-site focus group study: Et canadisk kvalitativt studie over 140 hjemløses oplevelse af livskvalitet. Data er indsamlet via fokusgruppe-interviews i grupper af 4-8. Interviewerene havde tidligere erfaringer i arbejdet med hjemløse og udførelse af interviews. Resultaterne er opdelt i 6 overordnede temaer; Sundhed, levevilkår, økonomisk situation, jobsituation, relationer og fritid (Palepu, 2012). Side 42 af 53

8.2.2 Resultater diskuteret op imod udvalgt teori Her diskuteres resultaterne af analysen op imod den tidligere beskrevet udvalgte teori. Førnævnte artikler inddrages i diskussionen og omtales som artikel 1 og 2. 8.2.2.1Hverdagsliv Med udgangspunkt i førnævnte hverdagslivsteori fra Beck-Jørgensen, ses menneskets hverdagsliv i en konstant forandring, der afhænger af, hvordan mennesket håndterer hverdagslivets betingelser. De informanter, der har fået hjælp til at komme ud af deres misbrug, må antages at have set misbruget som en betingelse for hverdagslivet. Den hjælp, de har modtaget, har således været en mellemmenneskelig betingelse, der har muliggjort håndteringen af misbruget. I artikel 2 anvendte størstedelen af informanterne misbruget som en måde at håndtere hverdagslivets betingelser på (Palepu, 2012). Om misbrug for hjemløse er en betingelse eller håndtering af hverdagslivet, kan diskuteres. Det er muligt, at de håndterer hverdagslivets betingelser gennem misbrug, men omvendt kan misbruget også være en betingelse for hverdagslivet. Informanternes behov for at trække sig fra misbrugsmiljøet, ser vi som et tegn på, at de forsøger at håndtere betingelserne i deres hverdagsliv. Ændres vaner og rytmer kan det If. Beck-Jørgensen (2003, kap.1) være med til at skabe forandringer i hverdagslivet. For at forbedre hverdagslivet skal man både ændre betingelserne, og måden disse håndteres på (Beck-Jørgensen, 2003 s.36-37). Vores projekt viser, at informanterne er bevidste om, at udvikle deres personlige ressourcer, hvorfor vi mener, deres håndtering af hverdagslivets betingelser er i en forandring, der kan resultere i et forbedret hverdagsliv. Beck-Jørgesen (2003, kap.1) påpeger, arbejdsløshed og boligløshed som betingelser, der kan give skred el. brud i hverdagslivet og at disse forandringer enten kan være internt el. eksternt betingede. Sammenholdt med vores resultaterne, er det tydeligt, at der er sket et brud i informanternes hverdagsliv grundet tab af arbejde og bolig. Hvorvidt arbejdsløsheden og boligløsheden er interne el. eksterne betingelser, kan diskuteres. F.eks. kan informanternes misbrug ses som værende internt betinget, og årsag til arbejdsløsheden og boligløsheden. Dette afviger dog fra artikel 1, hvor kun 1 ud af 8 informanter angiver at misbruget er årsagen til hjemløshed (Williams, 2011). 8.2.2.2 Modellen for menneskelig aktivitet Resultaterne fra dette projekt viser, at informanterne har oplevet tab af arbejde, fritidsinteresse og netværk på grund af en tidligere dagligdag præget af misbrug. Sammenholder man dette med Kielhofners teori (2010, kap.5 & 7), har informanterne lidt flere former for rolletab. Side 43 af 53

Disse roller har været identitetsskabende, og tabet af rollerne har påvirket identiteten og organiseringen af informanternes livsstil. Artikel 1 beskriver, at alle informanterne erfarede ændringer i deres identitet grundet hjemløshed (Williams, 2011). Vi finder det derfor relevant at inddrage Kielhofners teori om vanedannelse, herunder roller og identitet. At informanterne er bevidste om et behov for ændringer i deres omgivelser, for at opnå deres fremtidsønsker, stemmer desuden overens med Kielhofners (2010, kap.5 & 7) antagelser om, at begrænsninger og ressourcer i omgivelserne kan påvirke vaner og roller. Vi finder det særligt relevant at sætte fokus på omgivelsernes betydning, da flere af informanterne i artikel 2 også pointerer vigtigheden i at være opmærksom på hvordan omgivelserne kan påvirke dem negativt (Palepu, 2012). I artiklen belyses dette blandt andet med nedenstående udtalelse fra en af de hjemløse; You can only change if you want to and if you want to, you gotta get a new place, you gotta get out of there... (Palepu, 2012 s.6). At informanterne beskriver en hverdag med en usikker boligsituation, mener vi, kan begrænse dem i at skabe nye vaner. Det kan diskuteres om botilbuddet reelt set skaber muligheden for at danne nye vaner og dermed nye roller, idet omgivelsen er midlertidig. Hvorvidt informanterne kan fastholde de vaner, de får ifm. morgenes rutiner på forsorgshjemmet, mener vi, afhænger af de nye omgivelser, de kommer ud i. Ligeledes mener vi, at der er en risiko for, at de roller, de får skabt på forsorgshjemmet, går tabt i takt med, at omgivelserne ændres, når de flytter derfra. 8.2.3 Nye begreber Her diskuteres behovet for at danne de to nye begreber personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet, der blev dannet til sidst i analysen. Under analysen blev det tydelig for os, at informanternes bevidsthed var rettet mod to specifikke områder, hvorfor vi dannede begreberne. Det er muligt, at andre begreber ville give en god beskrivelse af data i subgruppen, men vi mener ikke, de ville kunne tydeliggøre essensen på samme måde som intentionalitetsbegrebet. Intentionalitetsbegrebet i sig selv, fandt vi da heller ikke fyldestgørende, idet dette begreb siger noget om bevidsthedens rettethed, men ikke noget om hvad det er rettet imod. Vi valgte derfor at sætte intentionalitetsbegrebet sammen med begreber, der kunne tydeliggøre, hvad informanternes bevidsthed var rettet imod personlig udvikling og miljø. Side 44 af 53

8.2.4 Ekstern validitet afrundet Sammenligner vi resultaterne af dette projekt med resultaterne i artikel 2, er der flere træk der går igen. Det være sig både i forhold til informanternes erfaringer med det at være hjemløs, familierelationer, ønsker for fremtiden og miljøets påvirkning (Palepu, 2012). Dette mener vi er med til at øge den eksterne validitet af vores resultater. Ligeledes mener vi at de nye begreber vi dannede, kan belyse nye perspektiver i studier med samme målgruppe som i dette projekt. Dermed ser vi en overførbarhed i begreberne. 9. Konklusion De hjemløse erfarer deres hverdag som værende kedelig. Deres tidligere hverdagserfaringer omhandler de konsekvenser, et misbrugsliv har haft, såsom tab af arbejde, fritidsinteresse og netværk. De har desuden erfaringer om, at et misbrugsmiljø ikke er godt for dem, idet der er for mange fristelser, og det er utrygt. De hjemløses fremtidsønsker er at komme ud i egen bolig, ud af misbrug og tilbage på arbejdsmarkedet i en eller anden stilling, gerne noget der har med mennesker at gøre, men de er bevidste om, et behov for at tage en dag af gangen. De hjemløse mener, at det er vigtigt, at deres bevidsthed er rettet mod deres erfaringer om egen personlig udvikling, samt erfaringer om hvordan misbrugsmiljøet påvirker dem negativt, for at de kan opnå en fremtid med arbejde, bolig og fravær af misbrug. De hjemløse mener således, at personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet er vigtig for at kunne opnå deres ønskede fremtid. 10. Perspektivering I nedenstående afsnit belyses perspektiver vi under udarbejdelse af projektet er blevet opmærksomme på, samt forslag til eventuelle tiltag. Projektet giver et indblik i hvordan hjemløse erfarer deres hverdag. Vi mener resultaterne fra dette projekt kan anvendes af fagpersoner der arbejder indenfor hjemløseområdet. Projektets fokus på hjemløses livsverden, bevirker en øget forståelse for deres handlingsverden, hvilket vi mener de forskellige faggrupper kan anvende i det daglige arbejde med hjemløse. De nye begreber personlig udviklingsintentionalitet og miljøintentionalitet kan skabe fokus på, hvor motivationen ligger hos det enkelte individ. Denne viden kan f.eks. være anvendelig ved udarbejdelse af mål og handleplaner og være første skridt på vej mod forandring i den hjemløses hverdag. Begreberne mener vi kan anvendes på tværs af professioner og skabe en fælles forståelse og dermed et fælles sprog. Side 45 af 53

Projektet viser at informanternes problematikker omhandler mange af de områder man som ergoterapeut beskæftiger sig med. Der er få ergoterapeuter i DK der arbejder på forsorgshjem, men det ergoterapeutiske perspektiv er særligt relevant at inddrage i arbejdet med hjemløse borgere. Projektet har vist at de aktiviteter informanterne tidligere har fundet betydningsfulde er gået tabt, og at deres hverdag nu bærer præg af kedsomhed. Det ergoterapeutiske aktivitetsperspektiv kan skabe en forståelse for hjemløses håndtering af hverdagslivets betingelser, herunder individets ressourcer, behov og begrænsninger, samt omgivelsernes påvirkning. Derfor mener vi at et yderligere ergoterapeutisk studie ville være interessant. Det kunne f.eks. være en handlingsorienteret undersøgelse der If. Thisted (2013, s.95) bygger videre på den forstående forskningstype, med det formål at pege på de mål og handlemuligheder der er meningsfulde for de deltagende. I et sådan studie kan man f.eks. undersøge virkningen af en ergoterapeutisk intervention i det tidsrum hvor informanterne har givet udtryk for kedsomhed. Ergoterapeuter arbejder ud fra arbejdsprocesmodeller der blandt andet kan være med til at sikre en høj kvalitet i interventionen (Andersen & Kristensen, 2013 s.187). Det ville være interessant at se om en sådan intervention kunne give en positiv ændring i vaner og roller og dermed være identitetsskabende. Alle informanterne i dette projekt har eller har haft et misbrug. Det bærer både deres hverdagserfaringer og fremtidsønsker præg af, hvorfor vi finder det oplagt at anvende dette projekt i arbejdet med misbrugere. Projektet kan bidrage med viden om hvordan misbrugere drager nytte af deres erfaringer og om hvordan de ser misbrugsmiljøet som en forhindring i opnåelse af den ønskede hverdag. Vi har derfor afholdt et møde med Jan Christiansen vicecenter leder på Center for Misbrug. Han bekræfter behovet for at man indenfor socialt og udsatte området skaber et øget fokus på bottom- up tilgangen, hvor man tager udgangspunkt i den socialt udsattes livsverden. Jan Christiansen har givet udtryk for at have en interesse i vores projekt og at han finder det sandsynligt at projektet kan danne baggrund for eller inddrages i lignende projekter ved Center for Misbrug. Vi mener desuden det ville være interessant at man ifm. byplanlægningen tog højde for de udtalelser der er omkring den negative påvirkning i miljøet og særligt en konkret gade i kommunen. Resultaterne viser, de hjemløse selv er opmærksomme på, at opretholdelse af en hverdag i egen bolig kræver afstand fra misbrugsmiljøet, hvilket ikke er problematisk for dem rent økonomisk. Vi har en hypotese om at man ved at ændre de fysiske rammer for misbrugende eller tidligere misbrugende, kan påvirke dem i en positiv retning, således at de ikke oplever tilbagefald når de kommer ud i egen bolig. Ved at mindske risikoen for Side 46 af 53

tilbagefald, forbedres mulighederne for fastholdelse i egen bolig og dermed nedsættes antallet af gengangere på forsorgshjem. Dette tror vi kan være en økonomisk gevinst for samfundet. Side 47 af 53

11. Referencer 11.1 Bøger Andersen, J. & Kristensen, K.H. Kap.10 Klinisk ræsonnering og arbejdsprocesser i ergoterapi I; Brandt, Å. et. al. (2013) Basisbog i ergoterapi- Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3.udg. Munksgaard. Kbh. Beck-Jørgense, B. (2003) Ruter og rytmer Brobyggerne, frontfolket og de hjemløse. Hans Reitzels Forlag. Kbh. Borg, T. & Stabel, H.H. Kapitel 3. Hverdagslivsbegreber og ergoterapi. I; Brandt, Å. et. al. (2013) Basisbog i ergoterapi- Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3.udg. Munksgaard. Kbh. Brandt, P. (2009) Byen og social ulighed. Tiderne skifter. Kbh. Brandt, Å. et. al. Kapitel 1. Introduktion til ergoterapi. I; Brandt, Å. et. al. (2013) Basisbog i ergoterapi- Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3.udg. Munksgaard. København Brinkmann, S. 20. Etik i en kvalitativ verden I; Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010) Kvalitative metoder en grundbog. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Danielson, E. Kapitel 9 Kvalitativt forskningsinterview. I; Henricson, M. Videnskabelig teori og metode fra idé til eksamination. 1. udg. Munksgaard Danmark, Kbh. Geerdsen, P, L. Et al. (2005) Ud af Hjemløshed? Om livet efter ophold på en institution for hjemløse. Socialforskningsinstituttet. Kbh. Holm, H & Schrøder, I, At muliggøre aktivitet og deltagelse hos unge med nedsat funktionsevne. I: Borg, T. et. al. (2010) Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udg. Munksgaard Danmark. Side 48 af 53

Jacobsen A. et. al. Kapitel 4. Aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser. I; Brandt, Å. et. al. (2013) Basisbog i ergoterapi- Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3.udg. Munksgaard. København Jacobsen B. et. al. (2010) Fænomenologi I; Brinkmann S. & Tanggaard L. Kvalitative metoder en grundbog. 1. Udg. Hans Reitzles Forlag. Kbh. Jessen-Winge, C. & Riddersholm, L. Kapitel 2. Ergoterapi i det danske sundhedsvæsen. I; Brandt, Å. et. al. (2013) Basisbog i ergoterapi- Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3.udg. Munksgaard. København Juul, S. (2006) Velfærdsstat, velfærdssamfund og solidaritet I; Niklasson, G. Samfund og kultur i sundhedsarbejdet. 1. udg. Frydenlund. Kbh. Kielhofner, G. (2010) MOHO Modellen for menneskelig aktivitet Ergoterapi til uddannelse og praksis. 2. udg. Munksgaard Danmark. Kbh. Kvale S. & Brinkmann S. (2009) Interview- introduktion til et håndværk. 2. udg. Hans Ritzels Forlag. Kbh. Lindahl, M & Juhl, C. (2011) Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse. 2. udg. Munksgaard Danmark. Kbh. Lindstad, M, J. (2008) Hjemløs i egen bolig- Hverdagslivet for tidligere hjemløse. Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Kbh. Malterud, K. (2011) Kvalitative metoder i medicinsk forskning- En innføring. 3. Udg. Universitetsforlaget. Oslo. Polatajko, H.J. et. al. Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I; Townsend, A.E & Polatajko, H.J, (2011) Menneskelig aktivitet II En Side 49 af 53

ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. Munksgaard Danmark, Kbh. Tanggaard, L. & Brinkmann, S. 1. Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I; Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (2010) Kvalitative metoder en grundbog. 1. udg. Hans Reitzels Forlag, Kbh. Thisted, J ( 2013) Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kbh. Wind, G (2012) 3.2.3 Antropologisk feltarbejde I; Glasdam, S Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. 1. udg. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 11.2 Web-kilder Benjaminsen, L & Lauritzen, H,H. (2013) Hjemløshed I Danmark 2013 National kortlægning. 13:21. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. København 2013. Lokaliseret d. 21/3-2014 på: http://www.sfi.dk/s%c3%b8geresultat_visning- 7351.aspx?PID=18906&newsID=4007 Brandt, P. (2010) Udsat m/k Socialt udsatte og udstødte set i et kønsperspektiv. Stof 15. www.stofbladet.dk. Lokaliseret d. 8/4-2014 på: http://www.stofbladet.dk/6storage/586/42/stof15.04-09.pdf Blå Kors Danmark (2014) Silkeborg. Lokaliseret d.25/4-2014 på: http://www.blaakors.dk Esb. Kommune, (2013) Social & Tilbud kvalitetsstandard/ Servicedeklaration for Forsorgshjemmet i Esb.. Lokaliseret d. 8/4-2014 på: http://www.esb.kommune.dk/files/filer/borger/handicappede/servicedeklarationer% 20(beskrivelser%20af%20tilbud)/Forsorgshjemmet%20kvalitetsstandard%20hj.pdf Side 50 af 53

Lange L. (2005) ICF- den danske vejledning og eksempler fra praksis International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. Marselisborgcenteret, Århus. Sundhedsstyrelsen. Law, M. Et. al. (1998) Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier. Mc Master University. Oversat til undervisningsbrug af Kim Johansen, maj 2005. Lokaliseret d.1/6-2014 på: http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/documents/studerende/analyse_kv alitativt.pdf Ministeriet (2014) Retsinformation.dk. Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) kapitel 20, 110. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Lokaliseret d. 31/3-2014 på: http://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161883#kap20 Missionen blandt hjemløse (2014). Valby. Lokaliseret d.25/4-2014 på: http://hjemlos.dk Projekt Hjemløs (2014). Kbh. Lokaliseret d.25/4-2014 på: http://www.projekthjemløs.dk Projekt Udenfor (2014). Kbh. Lokaliseret d. 8/4-2014 på: Pedersen, P.V. et. al. Statens Institut for Folkesundhed (2012). SUSY Udsat 2012 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. Rådet for Socialt Udsatte. Kbh. Lokaliseret d.25/4-2014 på: http://www.sifolkesundhed.dk/upload/susy_udsat_2012_webpublikation.pdf http://udenfor.dk/dk/menu/faqs-om-hjemlosehed/15-hvad-er-et-herberg-og-etforsorgshjem Rådet for Socialt Udsatte (2013) Årsrapport Rådet for Socialt Udsatte 2013. Kbh. Lokaliseret d.24/4-2014 på: http://www.udsatte.dk/dyn/resources/publication/file/6/56/1377846423/radsocialtudsatte-arsrapport2013-webudgave-final.pdf Side 51 af 53

Rådet for Socialt Udsatte (2014) Kbh. Lokaliseret d.28/4-2014 på: http://www.udsatte.dk/om-radet/formal-og-opgaver/ SAND De Hjemløses landsorganisation (2014) Kbh. Lokaliseret d. 25/4-2014 på: http://www.sandudvalg.dk SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. (2013) Hjemløsestrategien afsluttende rapport sammenfatning. Rambøll. København. Lokaliseret d. 21/3-2014 på: http://sm.dk/filer/nyheder/dokumenter-til-nyheder-2013/hjemlosestrategienafsluttende-rapport-sammenfatning.pdf Stigaard, D, L. (2011) Fra hjemløshed til egen bolig et interview studie bland tidligere hjemløse. 11:46. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. København 2011. Lokaliseret d. 24/3-2014 på: http://www.sfi.dk/rapportoplysninger- 4681.aspx?Action=1&NewsId=3230&PID=9267 11.3 Artikler Jochumsen B.W. (2007) Ergoterapeut på et forsorgshjem I; Ergoterapeuten 02:07 68. årgang nr.2 februar 2007. Ergoterapeutforeningen. Kbh. Palpeu, A. et. al. (2012) Quality of life themes in Canadian adults and street youth who are homeless or hard-to-house: A multi-site focus group study I; Health and Quality of Life Outcomes 10:93. Fundet via Pubmed. Desuden lokaliseret d.1/6-2014 på: http://www.hqlo.com/content/10/1/93 Williams, S. & Stickly, T. (2011) Stories from the streets: people s experiences of homelessness. Journal of Psychiatric and Mental Health Nursing, 2011, 18, 432-439. Fundet via Cinahl. Desuden lokaliseret d.1/6-2014 på: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365-2850.2010.01676.x/abstract Side 52 af 53

12. Bilagsoversigt Bilag 1. Søgeprotokol Bilag 2. Interview guide Bilag 3. Informationsbrev medarbejdere Bilag 4. Informationsbrev beboere Bilag 5. Transskriberingsguide Bilag 6. Matrice Bilag 7. Projektlog Bilag 8. Informeret samtykke del.obs. Bilag 9. Samtykkeerklæring og informantionsbrev interviews Side 53 af 53