UDKAST TIL BUDGETFORSLAG 2014-2017. Specifikke oplysninger



Relaterede dokumenter
Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Indtægtsprognose

katter samt tilskud og udligning

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Økonomibilag nr Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

16. Skatter, tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Katter, tilskud og udligning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

16. Skatter, tilskud og udligning

Skatteprocenter. Indkomstskat

16. Skatter, tilskud og udligning

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Finansiering. (side 26-33)

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

Katter, tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Bemærkninger til. renter og finansiering

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Bemærkninger til. renter og finansiering

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Bemærkninger til. renter og finansiering

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Bemærkninger til. renter og finansiering

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat. Budget indtægter. Indledning

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Finansiering. (side 26-33) 26 BUDGET 2018 SAMT OVERSLAGSÅRENE

Notat. Indtægter Indledning

Notat. Budget Indtægter. Indledning

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

Finansiering. (side 12-19)

Bemærkninger til. renter og finansiering

Forslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Notat om skatteindtægter

Frederikshavn Kommune Budget

Tilskud, udligning og skatter

Budget Budgetoverslag i overblik. Donation Jorn, Silkeborg

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene

genn Indtægtsprognose

Budget Budgetoverslag i overblik

Bevillingsaftale for bevilling 12 Kommunale ejendomme

Finansiering. (side 24-31) 24 BUDGET 2017 SAMT OVERSLAGSÅRENE

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Bilag 5. Tilskud og udligning

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

Generelle bemærkninger

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Generelle bemærkninger

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf

Finansiering. (side 28-35)

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Budgetforslag Budgetoverslag i detaljer

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Finansiering. (side 25-32) 25 BUDGET 2019 SAMT OVERSLAGSÅRENE

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Indtægtsprognose

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Budget 2019 ØKONOMI- OG ERHVERVS- UDVALGET FINANSIERING MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler Parametre... 31

Budget Budgetoverslag i detaljer. Donation Jorn, Silkeborg

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budget Budgetoverslag i detaljer

2 Kommunal udligning

Generelle bemærkninger til budget 2020 samt budgetoverslagsårene

Transkript:

UDKAST TIL BUDGETFORSLAG - Specifikke oplysninger

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E materiale Side Økonomiudvalget: 2. Renter... 2 3. Finansforskydninger... 4 4. Lån... 6 5. Tilskud og udligning... 8 6. Skatter... 14 11. Ældreboliger... 21 12. Kommunale ejendomme... 26 13. Brand og Redning... 35 14. Centralfunktioner... 41 15. Fælles formål... 53 16. Tværgående aktiviteter... 59 Vej- og Trafikudvalget: 24. Kollektiv trafik... 63 25. Veje... 69 28. Entreprenøropgaver... 79 Kultur- og Fritidsudvalget: 34. Kultur og Fritid... 87 Børne- og Ungeudvalget: 41. Skoler... 121 43. Børn og Familie... 154 45. Handicap - børn... 174 48. Handicap børneinstitutioner... 184 49. Familie Institutioner... 191 Socialudvalget: 51. Social service... 196 53. Socialpsykiatrisk Center... 208 55. Handicap... 218 57. Handicap sociale overførsler... 231 58. Handicap institutioner... 236 59. Social Service institutioner... 246 Arbejdsmarkedsudvalget 61. Arbejdsmarked - service... 252 66. Arbejdsmarked - overførsler... 260 67. Sociale overførsler... 276 69. Arbejdsmarked - institutioner... 295 Ældre- og Sundhedsudvalget: 71. Sundhedsområdet... 306 73. Ældreområdet... 318 78. Fritvalgsområdet... 337 Plan-, Miljø- og Klimaudvalget: 81. Natur og Miljø... 340 82. Planlægning og Byggemodning... 347

ØKONOMIUDVALGET Mission: Økonomiudvalgets mission er gennem overblik og sammenhæng at sætte rammer for drift og udvikling. Vision: Økonomiudvalgets vision er at sikre et bæredygtigt fundament for Silkeborg Kommune, der understøtter service, udvikling og trivsel. I handlingerne udvises tillid, respekt og mod. 1

Bevilling 2 Renter Netto 1000 kr. i løbende priser Renter af likvide aktiver -3.000-7.500-7.500-7.500-7.500 Renter af kortfristede tilgodehavender -260-1.000-1.000-1.000-1.000 Renter af langfristede tilgodehavender -1.340-1.600-1.600-1.600-1.600 Renter af kortfristet gæld 0 2.000 2.000 2.000 2.000 Renter af langfristet gæld 25.061 21.500 21.200 21.000 19.900 Kurstab 0 3.000 3.000 3.000 3.000 I alt 20.461 16.400 16.100 15.900 14.800 2

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 02 Renter 07.22.05 Renter af likvide aktiver Løbende priser Netto -3.000-7.500-7.500-7.500-7.500 På denne funktion budgetteres med renteindtægter af penge- og værdibeholdninger. Renteindtægten er budgetteret på grundlag af en gennemsnitlig beholdning på 500 mio.kr. og med en forrentning på 1,5 %. 07.28.14 Renter af kortfristede tilgodehavender Løbende priser Netto -260-1.000-1.000-1.000-1.000 Denne funktion indeholder renteindtægter af kortfristede tilgodehavender og vedrører renter for ikke rettidig indbetaling af kommunale krav. 07.32 Renter af langfristede tilgodehavender Løbende priser Netto -1.340-1.600-1.600-1.600-1.600 Denne funktion indeholder renteindtægter af langfristede tilgodehavender hos borgere og virksomheder, hvor betalingskravet strækker sig over flere år. 07.52 Renter af kortfristet gæld Løbende priser Netto 0 2.000 2.000 2.000 2.000 Renteudgifterne vedrører tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævede ejendomsskatter. 07.55 Renter af langfristet gæld Løbende priser Netto 25.061 21.500 21.200 21.000 19.900 Renteudgifterne er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo. 07.58 Kurstab Løbende priser Netto 0 3.000 3.000 3.000 3.000 Der budgetteres med et nettokurstab i forbindelse med pleje af kommunens formue. 3

Bevilling 3 Finansforskydninger Netto 1000 kr. i løbende priser Forskydninger i likvide aktiver 104 Indskud i Landsbyggefonden 4.250 6.480 9.000 9.000 12.600 Pantebreve 7.300 0 0 500 0 Andre langfristede udlån og tilgodehavender -250-250 -250-250 -250 Kirkelige skatter og afgifter 0 0 0 0 0 I alt 11.404 6.230 8.750 9.250 12.350 4

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 03 Finansforskydninger 08.22.01 Forskydninger i likvide aktiver Løbende priser Netto 104 På denne funktion budgetteres med forskydninger i kassebeholdningen. 08.32.24 Indskud i Landsbyggefonden Løbende priser Netto 4.250 6.480 9.000 9.000 12.600 Der budgetteres med indskud i Landsbyggefonden for 36 boliger i samt 50 boliger årligt i, og. Grundkapitalindskuddet beregnes med 10 % for årene og 14 % for. 08.32.20 Pantebreve Løbende priser Netto 7.300 0 0 500 0 I er der afsat 0,5 mio. kr. til udbetaling af rente- og afdragsfrit lån. 08.32.25 Andre langfristede udlån og tilgodehavender Løbende priser Netto -250-250 -250-250 -250 Funktionen indeholder indtægter vedrørende tilbagebetaling af lån. 08.52.53 Kirkelige skatter og afgifter Løbende priser Netto 0 0 0 0 0 Her budgetteres med forskydninger vedrørende kirkelige skatter. 5

Bevilling 4 Lån Netto 1000 kr. i løbende priser Afdrag på lån 84.007 85.500 87.100 74.700 73.800 Optagne lån -82.007-145.523-143.123-62.711-23.800 I alt 2.000-60.023-56.023 11.989 50.000 6

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 04 Lån 08.55 Forskydninger i langfristet gæld løbende priser Udgifter 84.007 85.500 87.100 74.700 73.800 Indtægter -34.007-35.500-37.100-24.700-23.800 50.000 50.000 50.000 50.000 50.000 Anlægsprojekter, lånefinansieret: Energiinv. -48.000-34.000-30.000 Ældreboliger -76.023-76.023-38.011 Netto 2.000-60.023-56.023 11.989 50.000 På denne funktion budgetteres med kommunens låneoptagelse (indtægt) og afdrag på lån (udgift). Låneoptagelse: Der budgetteres med låneoptag/ændret afdragsprofil med henblik på et nettoafdrag svarende til 50 mio. kr. årligt, hvilket reduceres med nedenstående budgetterede låneoptag. Der er forudsat et låneoptag i 10-årige serielån med første ydelse året efter. Til energiinvesteringer er der budgetteret med et låneoptag på 34 mio. kr. i og 30 mio. kr. i. Låneoptagelse i forbindelse med opførelse af ældreboliger på stadiongrunden budgetteres med 76. mio. kr. i og samt 38 mio. kr. i. Afdrag på lån: Afdrag på lån er budgetteret ud fra kommunens forventede lånemasse ultimo. 7

Bevilling 5 Tilskud og udligning Netto 1000 kr. i løbende priser Udligning og generelle tilskud -1.039.389-1.050.028-952.815-987.894-1.028.623 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge 27.457 28.205 28.796 29.484 30.274 Kommunale bidrag til regionerne 11.123 11.198 11.445 11.710 11.997 Særlige tilskud -294.172-234.522-235.075-235.636-236.207 Udligning af købsmoms 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 I alt -1.292.981-1.243.147-1.145.649-1.180.336-1.220.559 8

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning 7.62.80 Udligning og generelle tilskud Løbende priser Netto -1.039.389-1.050.028-952.815-987.894-1.028.623 Tilskuds- og udligningssystemmet består af et bloktilskud samt en landsudligning, en hovedstadsudligning og en tilskudsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Herudover udmeldes der separat et beskæftigelsestilskud samt visse tilskuds- og udligningsordninger af mindre omfang. Her budgetteres: Generelle statstilskud. Landsudligning. Udligning af selskabsskat. Hensigten med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at forskelle i beskatningsgrundlag og udgiftsbehov imellem kommunerne i princippet ikke skal påvirke udskrivningsprocentens størrelse, da sådanne forskelle hovedsagelig ligger uden for det enkelte Byråds indflydelse. Herefter bliver det i højere grad forskelle i kommunernes serviceniveau, der slår igennem i udskrivningsprocenterne, således at et højt serviceniveau normalt betyder et stort udskrivningsbehov og dermed høj udskrivningsprocent. På denne måde bliver der sammenfald mellem Byrådets kompetence og økonomiske ansvar. Kommunerne kan vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skattesiden/udligningssiden, nemlig: Selvbudgettering af såvel udskrivningsgrundlaget, folketal mv. og tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Balancetilskuddet løftes i ekstraordinært med 3 mia. kr. Beregning af tilskuds- og udligningsbeløbene: Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er anvendt til beregning af tilskuds- og udligningsbeløb i. Til fremskrivning af udskrivningsgrundlagene til er anvendt KL s skøn for udviklingen fratrukket 1 procentpoint årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg kommune i de opgjorte år 2008, 2009 og 2010. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 2010 til 2011 var i Silkeborg kommune på 2,43% mod på landsplan i alt 2,14% og således det første år med vækst over landsgennemsnittet siden 2007. Forventet udvikling mellem 2011 og 2012 vil blive analyseret ultimo august og herefter vurderes det om væksten i overslagsårene eventuelt skal korrigeres: År Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 13.595,0 13.894,1 14.102,5 14.285,8 Udskrivningsprocent, grundværdier vedr. øvrige ejendomme (statsgaranterede), grundværdier vedr. produktionsjord (statsgaranterede) og grundskyldspromille, som indgår i beregningerne, er sat til henholdsvis 25,5 %, 12.881,5 mio. kr., 2.099,2 mio. kr. og 28,26. 9

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Beregningen af tilskud og udligning er baseret på et kommunalt bloktilskud på 71.453,7 mio. kr. Heraf udgør det betingede balancetilskud 3 mia. kr. Silkeborg Kommune modtager netto 1.055,2 mio. kr. i. Beløbet er sammensat således (mio. kr.): Landsudligning Statstilskud Statstilskud betinget Overudligning Udligning af selskabsskat 752,9 mio. kr. 240,6 mio. kr. 47,8 mio. kr. 0,1 mio. kr. 13,8 mio. kr. Beløbene fremkommer således: Landsudligning Systemet er et såkaldt nettoudligningssystem, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle underskud eller overskud. Det strukturelle underskud eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Det strukturelle underskud eller overskud er et udtryk for, om en kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. I landsudligningen er udligningsniveauet på 58 pct. Udligningen sker efter følgende beregning: ((beskatningsgrundlag pr. indbygger * skattetryksfaktoren) udgiftsbehov pr. indbygger)* 0,58 * betalingskommune folketal Silkeborg Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger forventes at blive 167.515 kr. Til beregning af landsudligningen skal endvidere anvendes skattetryksfaktoren efter Økonomiog Indenrigsministeriets opgørelse. Denne er opgjort til 24,9132%. Udgiftsbehovet pr. indbygger er 56.223 kr. Til beregning af kommunens tilskud skal ovennævnte multipliceres med betalingskommunefolketallet pr.1. januar. Til beregningen benyttes det befolkningstal, der indgår i statsgarantiberegningen, hvor betalingskommune folketallet er på 89.582 pr. 1. januar i Silkeborg Kommune. Den samlede beregning er således: ((167,515*0,249132) 56,223) x 0,58 x 89.582= 752,870 mio. kr. i. Statstilskud Statstilskuddets størrelse bliver fastsat af Finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Fordeling af statstilskud. Mio. kr. Bloktilskudspulje ifølge Finansudvalgets aktstykke Akt 125 af 14. juni 71.453,7 Tilskud vedr. landsudligningen -48.020,8 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -4.740,2 10

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Regulering vedr. forhøjelse af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, jf. L 582 af 18. juni 2012. Regulering vedr. tilskud til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer, jf. L 582 af 18. juni 2012. Regulering vedr. tilskud til kommuner, som gennemførte en skattenedsættelse for, jf. L 582 af 18. juni 2012. -219,1-286,3-85,7 Statstilskud i alt fordelt efter indbyggertal 18.101,6 Heraf betinget bloktilskud vedr. serviceudgifter 3.000 Betinget bloktilskud En andel af bloktilskuddet på i alt 3 mia. kr. er gjort betinget af, at kommunerne efter finansministerens vurdering har budgetteret i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer vedrørende serviceudgifterne. Endvidere kan finansministeren for det enkelte år beslutte, at op til 1 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer bruttoanlægsudgifterne inden for de aftalte rammer. For er der ikke fastsat et betinget bloktilskud vedr. anlægsudgifterne. Med hensyn til fordelingen af en eventuel tilskudsnedsættelse indebærer ordningen, at økonomi- og indenrigsministeren kan træffe beslutning om fordelingen af den del af tilskudsnedsættelsen, der vedrører serviceudgifterne. Formålet er, at hvis det betingede bloktilskud ikke fuldt ud kan udbetales, indføres der mulighed for at gøre udbetalingen af det betingede bloktilskud mere individuel, dvs. afhængig af den enkelte kommunes budgetadfærd. Ordningen indebærer, at der i det enkelte år kan foretages en konkret vurdering af baggrunden for, at kommunernes budgetter for serviceudgifterne i det pågældende år samlet overskrider de forudsatte rammer. På grundlag af denne vurdering træffer økonomi og indenrigsministeren beslutning om, hvorvidt den delvise udbetaling af det betingede bloktilskud skal foretages kollektivt til alle kommuner, efter individuelle kriterier eller som en kombination. Nedsættelse af bloktilskuddet, hvis udgiftsrammerne overskrides Med virkning fra og med regnskabet for 2012 er der endvidere indført en ordning, som indebærer, at hvis de kommunale serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, nedsættes bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende. Nedsættelsen vil ske som en kombination af individuelle og kollektive nedsættelser. For tager en eventuel regnskabssanktion udgangspunkt i det aftalte udgiftsniveau. 40 pct. af nedsættelsen vil blive afregnet kollektivt for kommunerne under ét som en generel nedsættelse af bloktilskuddet, mens 60 pct. vil blive afregnet individuelt for de kommuner, som har overskredet deres budgetter. Den individuelle modregning opgøres i forhold til størrelsen af den enkelte kommunes budgetoverskridelse. Ved den endelige opgørelse af de kommunale regnskaber, som vil blive foretaget i foråret i året efter regnskabsåret, skal der foretages de nødvendige korrektioner ved sammenligning af budget og regnskab. Der skal korrigeres for eventuelle ændringer i regler og opgaver, som er gennemført efter kommunernes budgetlægning. Endvidere kan der bl.a. være tale om korrektioner for ændrede forudsætninger om pris- og lønudviklingen i den kommunale sektor. Beregning af statstilskud i Statstilskud der fordeles efter folketal er 18.101,6 mio. kr. Silkeborg Kommunes andel af det samlede folketal er 1,5933 pct. Statstilskuddet beregnes således som: 18.101,6 * 0,015933 = 288,4 mio. kr., hvor af 47,8 mio. kr. er betinget balancetilskud. Udligning af selskabsskat Der sker en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. 11

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Provenu vedrørende selskabsskat pr. indbygger (her benyttes det indbyggertal (89.582) der svarer til statsgarantien) er 50.227.591/89.582= 560 kr., landsgennemsnitsprovenuet er 869 kr. pr. indbygger. Udligningsbeløbet beregnes således: (869-560) * 0,5 * 89.582= 13,8 mio. kr. Tilbagebetaling af parkeringsindtægt Til imødegåelse af midtvejsregulering i af bloktilskuddet vedrørende tilbagebetaling af parkeringsindtægter er der afsat 5,1 mio. kr. 7.62.81 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge Løbende priser Netto 27.457 28.205 28.796 29.484 30.274 Udligningsordningerne vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. Kommunerne finansierer disse ordninger under ét således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningerne, mens kommuner med mange indvandrere eller flygtninge samlet vil modtage et tilskud. I modtager Silkeborg Kommune 32,5 mio. kr. fra ordningen og betaler 60,7 mio. kr. til ordningen. 7.62.82 Kommunale bidrag til regionerne Løbende priser Netto 11.123 11.198 11.445 11.710 11.997 Her budgetteres grundbidrag vedrørende udviklingsbidraget. Enhedsbeløbet vedrørende udviklingsbidraget er i 125 kr. pr. indbygger, i alt budgetteres udviklingsbidraget til 11,2 mio. kr. 7.62.86 Særlige tilskud Løbende priser Netto -294.172-234.522-235.075-235.636-236.207 Tilskud til omstilling af folkeskolen Det indgår i aftalen mellem Regeringen og KL, at kommunernes bloktilskud løftes ekstraordinært med 300 mio. kr. i, 600 mio. kr. i og samt 300 mio. kr. i i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt på folkeskoleområdet. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. Udmeldingen af fordelingen af dette tilskud for vil blive udmeldt medio august måned og fremgår derfor pt. ikke af budgetforudsætningerne. Tilskud ældreområdet 12

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 5 Tilskud og udligning Her budgetteres Silkeborg Kommunes andel af statstilskuddet vedrørende et generelt løft af ældreområdet (10,2 mio. kr.) samt statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen (13,7 mio. kr.). Tilskuddene fordeles efter en demografisk fordelingsnøgle på ældreområdet. Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af: Et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret Der udmeldes et foreløbigt beskæftigelsestilskud til kommunerne i året før tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og efterreguleres året efter tilskudsåret. Beskæftigelsestilskuddet til Silkeborg Kommune er på 202,0 mio. kr. i. Tilskud til styrket kvalitet i dagtilbud Med finansloven for 2012 blev der afsat et tilskud til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud fra og frem. Tilskuddet, der i udgør 507 mio. Kr., fordeles ud fra antallet af 0-5 årige i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar. Tilskuddet til styrket kvalitet i dagtilbud er på 8,6 mio. kr. i. 7.62.87 Refusion af købsmoms Løbende priser Netto 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000 Der er budgetteret med tilbagebetalinger vedrørende udligningsordningen f.s.v.a. huslejeindtægter samt afsluttede udstykningsregnskaber. 13

Bevilling 6 Skatter Netto 1000 kr. i løbende priser Kommunal indkomstskat -3.385.041-3.458.514-3.534.627-3.587.604-3.634.200 Selskabsskat -44.004-50.228-54.949-56.543-57.447 Anden skat pålignet visse indkomster -1.985-907 -907-907 -907 Grundskyld -345.190-371.667-390.250-407.811-424.124 Anden skat på fast ejendom -25.984-24.116-24.116-24.116-24.116 I alt -3.802.204-3.905.432-4.004.849-4.076.981-4.140.794 14

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter 07.68.90 Kommunal indkomstskat Løbende priser Netto -3.385.041-3.458.514-3.534.627-3.587.604-3.634.200 Kommunal indkomstskat Den enkelte kommune kan frit vælge mellem selvbudgettering og statsgaranti. Selvbudgettering - budgettet baseres på kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget, folketal m.v. og foreløbige tilskuds- og udligningsbeløb beregnet på disse forudsætninger Statsgaranti - budgettet baseres på et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, og dertil knyttede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb. Det vil sige, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ikke alene giver sikkerhed vedrørende skatteindtægterne, men også vedrørende udligningen. Det betyder at der ikke sker efterregulering 3 år efter budgetåret af udskrivningsgrundlag og tilskuds- og udligningsbeløb ved afvigelse fra det budgetterede beløb. I budgetforslag benyttes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for er beregnet ud fra Silkeborg Kommunes udskrivningsgrundlag for 2011, som er opgjort pr. maj til 12.120,2 mio. kr. For at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bedst afspejler det faktiske udskrivningsgrundlag korrigeres udskrivningsgrundlaget i 2011 for større ændringer af skattereglerne siden 2011. Korrektionen indebærer at udskrivningsgrundlaget for 2011 hæves til et kunstigt niveau baseret på gældende skatteregler. Der korrigeres for 5 skattelovsændringer: 1. Finanslov for 2012: nedsættelse af loft for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension. 2. Skattereform juni 2012: højere beskæftigelsesfradrag 3. Skattereform juni 2012: ekstra beskæftigelsesfradrag til enligt forsørgere 4. Skattereform juni 2012: afskaffelse af fradragsret for indbetalinger til kapitalpension 5. Finanslov for : Lavere personfradrag (finansierede afskaffelsen af sukkerafgiften) Det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2011 bliver herefter 12.203,7 mio. kr. og fremskrives med den af Økonomi- og Indenrigsministeriet udmeldte garantiprocent på 11,4 pct. fra 2011 til. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag bliver således: 13.595,0 mio. kr. Udskrivningsprocenten er 25,5. Effekterne af korrektionerne for Silkeborg Kommunes skatteprovenu og udskrivningsgrundlag i 2011 er: 15

Mio. kr. BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Skatteprovenue 2011 pr. maj 3.090,6 12.120,2 1. Nedsættelse af loft for fradragsberettigede 19,3 75,9 indbetalinger til ratepension. 2. Højere beskæftigelsesfradrag -69,0-270,6 3. ekstra beskæftigelsesfradrag til enligt forsørgere -1,8-7,1 4. Afskaffelse af fradragsret for indbetalinger 58,4 229,1 til kapitalpension 5. Lavere personfradrag 14,4 56,4 2011 korrigeret 3.112,0 12.203,7 Udskrivningsgrundlag I nedenstående tabel fremgår KL s forventninger til udviklingen i udskrivningsgrundlagget på landsplan. Udvikling i udskrivningsgrundlag i pct. 2011/2012 2,0 2012/ 6,3 / 3,3 / 3,2 / 2,5 / 2,3 Forventede udskrivningsgrundlag i silkeborg Kommune: Til fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget fra og frem til er anvendt KL s procentstigninger for udviklingen i udskrivningsgrundlaget fratrukket 1 procentpoint årligt som følge af en lavere udvikling i udskrivningsgrundlaget i Silkeborg Kommune i årene 2008, 2009 og 2010. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget fra 2010 til 2011 var i Silkeborg kommune på 2,43% mod på landsplan i alt 2,14% og således det første år med vækst over landsgennemsnittet siden 2007. Forventet udvikling mellem 2011 og 2012 vil blive analyseret ultimo august og herefter vurderes det om væksten i overslagsårene eventuelt skal korrigeres. År Stigning Udskrivningsgrundlag (mio. kr.) 2012 Statsgaranti 12.616,1 Statsgaranti 13.324,1 Statsgaranti 13.595,0 2,2 % 13.894,1 1,5 % 14.102,5 1,3 % 14.285,8 Efterregulering Efterreguleringen for 2011 opgøres i og afregnes i for de kommuner, som har valgt selvbudgettering i 2011. Silkeborg Kommune har valgt statsgaranti i årene 2009 til, hvorfor der ikke kommer efterregulering af udskrivningsgrundlaget i årene -. 16

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Medfinansiering af det skrå skatteloft: I skattesystemet er indlagt en øvre grænse for, hvor meget der skal betales i skat af den sidst tjente krone (det skrå skatteloft). Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger det skrå skatteloft betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for den skat. Med finansloven for er bundskatten forhøjet med 0,19 procentpoint, og det skråskatteloft hæves parallelt med 0,2 procentpoint til 51,7 procent. Den parallelle forskydning opad af det skråskatteloft sikre at også skatteborgere med høje indkomster og som bor i kommuner med en relativ høj kommuneskat, rammes af den højere bundskat. Ændringen indebærer at grænsen for kommunal medfinansiering af det skråskatteloft stiger til 24,87 procent fra og med. For gælder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis følgende 2 betingelser er opfyldt: Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87. Medfinansiering af det skråskatteloft vil indgå ved midtvejsreguleringen for. Beregningen af nedslaget foretages ud fra de forskudsregistrerede indkomster for topskatten for. Silkeborg Kommune havde i 2007 en udskrivningsprocent på 24,7 og budgetterer med en udskrivningsprocent på 25,5 i altså højere end de 24,86 pct. og udskrivningsprocenten på 25,5 er højere end i 2007. Det betyder, at kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft. KL skønner at topskattegrundlaget for Silkeborg i er 1.333,3 mio. kr., hvilket betyder at Silkeborg Kommune skal medfinansiere 0,63 pct. (25,5 24,87) ganget med 1.333,3 mio. kr. lig med 8,4 mio. kr. Skattesanktion og skattepuljer Det indgår i økonomiaftalen for, at den kommunale skatteudskrivning i er uændret i forhold til for kommunerne under ét. Det betyder, at hvis nogle kommuner ønsker at hæve skatten, skal andre kommuner nedsætte skatten tilsvarende. Ellers træder sanktionssystemet i kraft. Det er skatteudskrivningen for kommunal indkomstskat, grundskyld og dækningsafgift af forretningsejendomme, der samlet er omfattet af skattesanktionen. Ramme på 250 mio. kr. til at hæve skatten Der er afsat en ramme på 250 mio. kr. til, at nogle kommuner kan hæve skatten i. Ordningen indebærer at kommunerne kan søge Økonomi- og Indenrigsministeriet om fritagelse for en eventuel individuel sanktion som følge af en samlet kommunal skatteforhøjelse for. Det skal i den forbindelse nævnes at hvis der for sker en skatteforhøjelse for kommunerne under ét, vil der i medfør af gældende lov ske en modgående regulering i bloktilskuddet svarende til overskridelsen. De kommuner, der på forhånd her fået en andel af rammen til skatteforhøjelser, og som vedtager en skatteforhøjelse i overensstemmelse hermed, vil blive friholdt for en eventuel individuel sanktion. 17

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Tilskud til at sænke skatten i inden for en ramme på 250 mio. kr. For at skabe plads til at nogle kommuner kan hæve skatten i inden for en samlet uændret kommuneskat, er der mulighed for at få tilskud til at sætte skatten ned i. Tilskudsrammen er på 187,5 mio. kr. i, 125 mio. kr. i og og på 62,5 mio. kr. i. Tilskuddet vil være på 75 pct. af indtægtstabet i, 50 pct. i og og 25 pct. i. Tilskuddet falder bort, hvis kommunen hæver skatten igen inden for perioden. Tilskuddet beregnes med udgangspunkt i de nævnte procenter. Men hvis der gennemføres skattenedsættelser for mere end 250 mio.kr., reduceres tilskuddet for de kommuner, der har de absolut set største beregnede tilskud. Provenutabet fra den enkelte kommune opgøres som den samlede provenuændring for kommunen som følge af ændringer i udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift på erhvervsejendomme. Hvis kommunen i perioden hæver udskrivningsprocenten, grundskyldspromillen og promillen for udskrivning af dækningsafgift på erhvervsejendomme vil kommunen ikke være omfattet af den såkaldt frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere her nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner ved en skattestigning. 07.68.92 Selskabsskat Løbende priser Netto -44.004-50.228-54.949-56.543-57.447 Skattepligtig selskabsskat er siden indkomståret 2007 blevet beskattet med 25 procent. Med Vækstplanen fra april har regeringen fået tilslutning fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance til at sænke selskabsskatten gradvis til 22 procent. Selskabsskattesats 25 24,5 23,5 22,0 22,0 Det er provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2011 der efter viderefordeling og udligning afregnes til kommunerne i. Nedsættelsen af selskabsskattesatsen får således først virkning på det kommunale provenu fra. Godt 1/8 (helt præcist 13,41 pct.) tilfalder den eller de kommuner, hvor selskabet har drevet virksomhed. Økonomi- og Indenrigsministeriet har opgjort den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2011 (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) til 4.462 mio. kr. Provenuvurderingen i - er baseret på statslige skøn over selskabsindkomsterne i 2012-. En væsentlig usikkerhedsfaktor her er størrelsen af afregninger vedr. tidligere indkomstår. Skønnet for -17 er derfor behæftet med betydelig usikkerhed. 18

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Tabel 10.1 Skøn over kommunal andel af selskabsskat Selskabsskat i mio. kr. 4.962 5.427 5.587 5.677 / / 2012/ 2012/ Vækst i pct. 10,5% 9,4% 2,9% 1,6% 07.68.93 Anden skat pålignet visse indkomster Løbende priser Netto -1.985-907 -907-907 -907 Beløbet i er Silkeborg Kommunes andel af dødsboskatten vedrørende afsluttede ansættelser for 2010. 07.68.94 Grundskyld Løbende priser Netto -345.190-371.667-390.250-407.811-424.124 Der opkræves grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr. 1/10-2011. Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år, jf. lov nr. 515 af 7. juni 2006. Forventede stigninger i grundværdierne: Reguleringsprocent Skønnet landsudvikling / 6,3 5,3 / 6,0 5,0 / 5,5 4,5 / 5,0 4,0 Grundskyldspromillen er sat til 28,26 promille fra 2011 og frem. Grundværdierne budgetteres til 14.978,1 mio. kr. i, heraf udgør 2.213,4 mio. kr. produktionsjord. Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et lovforslag om nedsættelse af grundskyldspromillen med 5,1 promillepoint for ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug (produktionsjord). Der gælder særlige regler for beregningen af grundskyld af produktionsjord. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen fratrukket 9,7 pct. dog maksimalt 7,2 promille, som er det nye loft for produktionsjord. Når en kommune har fastsat en grundskyldspromille, som er større end 22, betales der således kun 7,2 promille i grundskyld på produktionsjord (22,0-9,7-5,1=7,2). 19

BUDGETFORUDSÆTNINGER Bevilling 6 Skatter Kommunerne blev indtil 2012 kompenseret individuelt af staten for nedsættelsen af grundskyldspromillen på produktionsjord fra 12,3 til 7,2. Fra og med tages der højde for landbrugsjordens lavere skatteværdi ved, at produktionsjord indgår med den lavere faktiske skatteværdi i kommunens beskatningsgrundlag. Det giver kommuner med produktionsjord en gevinst i udligningen. Derfor viderefører man ikke det særlige tilskud til kommuner med produktionsjord. De fordelingsmæssige effekter af ændringen kommunerne imellem er håndteret ved samtidig at løfte grænsen for beregning af udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af det landsgennemsnitlige strukturelle underskud pr. indbygger. Ligesom man har nedsat vægten af rejsetidskriteriet i opgørelsen af det demografiske udgiftsbehov. Der budgetteres med efterreguleringer som følge af klager over vurdering til Skat på i alt 5 mio. kr. 07.68.95 Anden skat på fast ejendom Løbende priser Netto -25.984-24.116-24.116-24.116-24.116 Dækningsafgift på offentlige ejendomme. Dækningsafgift budgetteres med halvdelen af den promille som grundskylden pålignes statsejendomme samt øvrige ejendomme i kommunen. Forskelsværdien dog højest med 8,75 promille. Dækningsafgiften opkræves i med: 8,75 promille af forskelsværdien, der udgør 314,6 mio. kr. og 14,13 promille af grundværdier, der udgør 116,7 mio. kr. Dækningsafgift på forretningsejendomme. Dækningsafgift på forretningsejendomme opkræves på ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed. Dækningsafgiften svares af sådanne ejendommes forskelsværdi, dog kun hvis den del af forskelsværdien, der vedrører de nævnte formål udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen. Dækningsafgiften er indregnet opkrævet med 3 i budgetforslaget i årene -. 20