Erhvervsuddannelsesreform 2013 - hvorfor nu det? Peter Koudahl koudahl@learning.aau.dk
Dagens oplæg Facts Problemer og deres løsninger historisk Dilemmaer At forstå uddannelsesvalg Frafald og fastholdelse udvalgte resultater Key issues
Facts 18% søger EUD direkte efter folkeskolen 35% ender med EUD som højest gennemførte uddannelse (DST) 20-25% har gymnasial baggrund, når de begynder EUD Gennemsnitsalder ved påbegyndt grundforløb ca. 21. På SoSu: 29 år Ca. 50% af elever på HG vil ikke videre i hovedforløb
Problemer og deres løsninger Kritik af reform 1991: For smalt og dead-ends Løsning Reform 2000: Brede indgange Kritik af Reform 2000: For brede indgange Løsning Reform 2007: Smalle indgange. Faget først Kritik af Reform 2007: For smalt Løsning (?) Reform 2013: Bredt indgangsår
Dilemmaer I Erhvervsuddannelserne har en nøglerolle i forhold til at sikre både udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og den enkeltes unges beskæftigelsesmuligheder på fremtidens arbejdsmarked. Et velfungerende og udviklingsorienteret erhvervsuddannelsessystem af en høj kvalitet er således en af forudsætningerne for, at dansk erhvervsliv kan klare sig i den globale konkurrence Udvalget til fremtidssikring af erhvervsuddannelserne 2005
Dilemmaer II Udvalget skal udarbejde forslag til en handlingsplan for, hvordan det sikres, at 95pct. af de unge i 2015 (85pct. i 2010) gennemfører en ungdomsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne yder et væsentligt bidrag til at realisere denne målsætning. Udvalget om at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Dilemmaer III Vi skal have erhvervsuddannelser i verdensklasse. Det højeste faglige niveau! Der skal være plads til alle, der vil også til de der ikke vil Det har erhvervsuddannelserne ikke kunne opfylde
Udvalgte resultater FASTHOLDELSE AF ELEVER I DET DANSKE ERHVERVSUDDANNELSES- SYSTEM www.psy.au.dk/frafald 9
Projektet http://psy.au.dk/forskning/forskningsprojekter/fastholdelse-af-erhvervsskoleelever-i-det-danskeerhvervsuddannelsessystem/resultater/ Fase 1: Review, advisory board mv. Fase 2: Benchmark http://www.akf.dk/udgivelser/2010/frafald_erhvervsfaglige_uddannelser/ Kvalitativ US: Interview m. 108 elever (52 geninterviewet), 30 lærere, 10 skoleledere http://psy.au.dk/fileadmin/psykologi/aktuelt/rapport_frafald_og_engagementfin.pdf Grundforløbsmodellers betydning 10
Hvordan tales der om uddannelsesvalg? En enkeltstående hændelse Et oplyst og rationelt valg Noget man kan tænke sig frem til En beslutning der kan tages uden at have været i kontakt med den givne uddannelse Det rigtige valg i første hug Ellers er du et problem: Et frafald
Hvordan tales om frafald? Som en enkeltstående hændelse Som et personligt problem, et nederlag Som et samfundsmæssigt problem Som noget der skal bekæmpes - straks
Hvordan må vi forstå frafald? Som en proces, der ofte trækker tråde langt uden for skolen Afprøvning, omvalg, fravalg, tilvalg (strategisk) Pres mindre motivation stigende frafald (Ungeindsatser 1996/1999/2009) Drop-out eller push-out? Forvaltning af fravær etc. Strukturelle forhold - praktikpladser 13
Social baggrund - indikatorer Socioøkonomiske forhold: Uddannelsesniveau, indkomst etc. Ustabile familieforhold Resultater fra grundskolen men ikke kun Minoritetsbaggrund Pessimistiske forventninger til fremtiden Fysisk og psykisk velbefindende 14
Den positive side Mange unge mennesker, som er i risiko for at falde ud, føler sig hjemme på erhvervsuddannelserne Den praktiske tilgang Erhvervsskolen bliver en kontrast til negative skoleoplevelser Godt 1/3 af der, der gennemføre en erhvervsuddannelse, begynder med læsescore på laveste niveau eller der under 11% under laveste niveau! 15
KARAKTERER SOM ADGANGSKRAV?
Organisations og interaktionsformer på skolerne Store forskelle i skolernes fastholdelse også med forbehold for forskelle i elevgrundlaget Frafald varierer mellem 15 og 40% Tyder på forskellig praksis på skolerne 17
Væsentlige faktorer for fastholdelse I Faglige læringsfællesskaber Oplevelse af relevans i forhold mellem teori praksis Ikke-motiverede elever Identifikation med lærerne inkarnation af faget 18
Væsentlige faktorer for fastholdelse II Lærernes ros og hurtige feed-back Velforberedte lærere der er tilstede Lærernes krav og forventninger Oplevelsen af lærernes faglige kompetence fortællinger fra det virkelige liv Overskuelige arbejdsopgaver Personlig kontakt med lærerne forskellige elevgrupper forskellige behov 19
Væsentlige faktorer for fastholdelse III Forventningsafstemning mellem lærere og elever: Personlige vs. faglige forhold Diskrepans mellem hvad der er relevant på skolen og i praksis Fastholdelsesinitiativer: Paradokser ift. fagligt indhold Realkompetencevurdering også et sorteringsinstrument? Forventningsafstemning lærere og ledelse! 20
Væsentlige faktorer for fastholdelse IV Oplevelse af sammenhæng i uddannelsen på skolen og skole/praktik Grundforløbsmodeller - hjælp eller stigmatisering? 21
Key issues Måden at forholde sig til frafald er ikke adekvat Hvis adgangskrav er svaret hvad er så spørgsmålet? Hvad skal der ske med den 1/3 af de nuværende elever, der bliver færdige, som adgangskrav (karakterer) vil udelukke fra uddannelserne? Løsning af praktikpladsspørgsmålet Hvor bliver 95%-målet af? Relationerne mellem de gymnasiale og de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser? Har partsstyret spillet fallit? Hvad er egt. formålet med erhvervsuddannelserne? 22