I n d h o l d. Introduktion...3. Globaliseringen er over os...5. Turisme i fattige lande...7. Sådan kan der arbejdes...9



Relaterede dokumenter
I n d h o l d. 3 Introduktion. 6 Den internationale dimension. 7 Lykke i fattige lande. 8 Sådan kan der arbejdes. 9 Målene udstikker rammerne

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

Geografi Fælles Mål 2019

Samfundsfag Fælles Mål

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Samfundsfag. Måloversigt

A rsplan for fag: Geografi 8 a rgang 2015/2016

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Energi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Indhold. Udsigt til U-lande. 3 Introduktion. 4 Den internationale dimension. 5 Det består materialet af. 7 Fattige lande som en del af vores hverdag

BIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. vej fra råstof/resurse frem til hylderne i butikken.

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Kompetencemål for samfundsfag:

Svimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Færdigheds- og vidensområder

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Biologi Fælles Mål 2019

Kompetencemål for Geografi

Årsplan Samfundsfag 8

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Årsplan i geografi klasse

Kompetencemål for Geografi

Fysik/kemi Fælles Mål

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Læseplan for faget samfundsfag

Geografia rsplan for 7. kl

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2

BIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Færdigheds- og vidensområder

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Kompetencemål for Fysik/kemi

Danmarks råstoffer. Forløbsvejledning. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Verdensmålene for en bæredygtig udvikling - i en klimakontekst

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag. Måloversigt

Fysik/kemi. Måloversigt

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

... Undervisningsvejledning KLASSE

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Samfundsfag 9. klasse årsplan 2018/2019

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Forenklede Fælles Mål

Færdigheds- og vidensområder

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Forenklede Fælles Mål tysk

Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Læseplan for faget samfundsfag

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Samfundsfag Faghæfte 2019

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Kompetencemål for Biologi

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Samfundsfag Læseplan 2019

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

UVMs Læseplan for faget Geografi

Avnø udeskole og science

Samfundsfag Årsplan 15/16

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Naturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth

Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Til læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse

Læreplan Samfundsfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Natur/teknologi for 6. klasse

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Årsplan for samfundsfag i 9. klasse 2019/2020

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Årsplan i geografi klasse

Transkript:

Bæredygtig turisme i en global verden Peter Bejder, Erika Brenner & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann Her på www.renturisme.dk er der supplerende materiale samt gratis elevaktiviteter og lærervejledning. Det kan også anvendes selvstændigt og i øvrigt bruges i grundskolens overbygning. Bogen Bæredygtig turisme i en global verden kan købes hos www.turbineforlaget.dk Bog og site er udgivet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. Forfattere og forlag takker varmt for støtten til bog og hjemmeside. Introduktion...3 Globaliseringen er over os...5 Turisme i fattige lande...7 Sådan kan der arbejdes...9 Målene udstikker rammerne...10 Faglig literacy læs og skriv multimodalt...17 Brug også dette...19

Bæredygtig turisme i en global verden 3 Introduktion I denne lærervejledning til Bæredygtig turisme i en global verden er der metodiske og didaktiske forslag til dig som underviser. Det skal være med til at gøre det meget nemt at planog tilrettelægge et samlet undervisningsforløb med udgangspunkt i elevernes forhåndsviden og inddragelse af verdens fattige lande. I elevaktiviteterne lægges op til, at eleverne bruger deres kompetencer til at sætte sig ind i problematikken om global turisme. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller i kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over skoleåret på de ældste klassetrin som en del af samfundsfag og geografi, men også i flerfaglige sammenhænge. Bæredygtig turisme i en global verden www.renturisme.dk består af en elevbog og en integreret, gratis hjemmeside med bl.a. denne lærervejledning og arbejdsopgaver. Bæredygtig turisme i en global verden kan inddrages i temaer som undervisning om globalisering, u-lande, udviklingsbistand og naturligvis bæredygtighedsbegrebet på de ældste klassetrin (8.-10. skoleår). Materialet kan anvendes i klasseundervisning, i emnearbejder, i forbindelse med projektopgaven eller faglig læsning, men kan naturligvis også stå alene og bruges af lyst. Elevbogen suppleres af hjemmesiden www.renturisme.dk, der indeholder: elevstof, der gennem cases sætter fokus på udvalgte lande fra hver af verdensdelene Afrika, Asien, Latinamerika og Oceanien. Derudover er der generel information om begreberne bæredygtighed og turisme, om organisationer samt links, fortællinger, fotoarkiver og andet supplerende indhold. denne lærervejledning. arbejdshæfte, elevøvelser og aktiviteter til fri kopi eller online-brug. Fra hjemmesidens forside kan eleverne klikke sig direkte ind til de enkelte lande, der er omtalt i bogen.

Bæredygtig turisme i en global verden 4 Arbejdshæftet er gratis. Det indeholder en række øvelser og oplæg til elevaktiviteter tilpasset hvert af bogens afsnit fordelt på verdensdele. Indholdet er tænkt som inspiration og ikke nødvendigvis som noget, der skal gennemarbejdes i sin fulde længde af samtlige elever eller elevgrupper. Men stoffet giver mulighed for, at eleverne kan arbejde med fagenes kompetencemål, samtidig med at de får indsigt i den globale turistindustri. Elevøvelserne bør anvendes i den elektroniske version på nettet, så de aktive links kan bruges direkte på skærmen. Men eleverne kan ikke skrive svar direkte ind i øvelserne og må finde en anden løsning hertil. Fx kan øvelserne kopieres og digitalt viderebearbejdes herfra i forskellige præsentationer og lignende. Hertil kan eleverne med fordel benytte fotoarkivet og links til forskellige videoklip. Denne Lærervejledning er ligeledes til fri kopi i pdf-format fra hjemmesiden, Afhængigt af tidsforbrug til dette forløb kan der naturligvis inddrages mange andre relevante, uddybende stofområder og læremidler. Her er rige muligheder for, at eleverne kan arbejde med mange af de formulerede kompetenceområder, samtidig med at de får lært noget helt konkret om verdens turisme. Det kan være skolens eller elevernes egne oplevelser eller erfaringer med rejser og turisme, andre relationer til den fattige del af verden, stof øvrige steder på nettet eller i andre medier, de forskellige u-landsorganisationers mange og ofte gratis tilbud, EMU ens hjælp til både undervisere og elever, virksomheder, rejsebureauer og naturligvis materialer fra dit pædagogiske læringscenter, supplerende læremidler fra Centre for Undervisningsmidler eller fra Pædagogisk Mediecenter. Bæredygtig turisme i en global verden er produceret og udgivet med økonomisk støtte fra Danidas Oplysningsbevilling, og hjemmesiden er derfor gratis at anvende for alle til brug i undervisningen. God arbejdslyst!

Bæredygtig turisme i en global verden 5 Globaliseringen er over os Arbejdet med den internationale dimension i skolen og i al anden undervisning har en afgørende rolle for elevernes udvikling til globale borgere. I hverdagen konfronteres eleverne med hændelser og oplevelser i en globaliseret verden. Ofte forbinder vi blot begrebet den internationale dimension med nordiske eller europæiske initiativer og udvekslingsrejser, men det dækker i lige så høj grad aktiviteter i forhold til den øvrige del af verden. Det bliver i fremtiden endnu mere nødvendigt at forholde sig til også den fattige del af verden. Internationalisering og globale forhold skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Det kan være u-landsbistand, solidaritet, verdenshandel, etisk produktion og forbrug, racisme, menneskerettigheder, bæredygtighed og mange andre globale problemstillinger. Undervisningen bør følge op på de mange initiativer, der tages af politikere, ngo er og andre interesseorganisationer. Eleverne skal tilegne sig de nødvendige kompetencer for at kunne deltage i og bidrage til udvikling af en bedre verden. Global undervisning drejer sig ikke blot at få viden om andre landes natur, kultur og sprog. Det er i lige så høj grad om elevernes indstilling og færdighed til at reflektere og handle i forhold til globale problemstillinger. Den internationale dimension bør indgå som en tværgående dimension i undervisningen på linje med andre tværgående dimensioner. Fælles for de tværfaglige dimensioner er, at de skal medtænkes i alle skolens fag og inddrages i undervisningen, når det falder naturligt. Bæredygtig turisme i en global verden kan anvendes for at få medtænkt den internationale dimension som en del af u-landsformidlingen i skolen og som en igangsætter til at diskutere værdier og lykkebegrebet i en tid, hvor andre forhold end økonomisk vækst er med til at sætte dagsordenen. Hvad kan en global undervisning være? Det er en undervisning, som åbner folks øjne og sind til den globaliserede verdens virkelighed og vækker dem til at skabe en verden med større retfærdighed, lighed og menneskerettigheder for alle. [ ] det er forstået som at omfatte undervisning i udvikling, menneskerettigheder, bæredygtighed, fred, konflikt-forebyggelse samt interkulturel dannelse, sådan er den globale dimension af medborgerskabsundervisning. Global Education Congress, Maastricht 2002.

Bæredygtig turisme i en global verden 6

Bæredygtig turisme i en global verden 7 Turisme i fattige lande Bæredygtig turisme i en global verden behandler en række udvalgte, fattige lande fra hver verdensdel. Det er næppe lande, som eleverne på forhånd kender meget til. Men gennem hjemmesidens korte introduktioner til landene, opgaver i Arbejdshæftet og brug af fx Google Earth eller www.googlemaps.com kan eleverne hurtigt få forudsætninger for at arbejde videre med de behandlede cases og problemstillinger i materialet. Det er eksemplariske eksempler, der vil kunne anvendes som udgangspunkt for at arbejde videre med andre lande, regioner og projekter i forhold til bæredygtighed, fattigdom og rigdom. Bogen indleder med at definere begreberne, så eleverne fra begyndelsen får et fælles sprog. Det kan være begreber som turisme, bæredygtighed, bruttonationalprodukt, u-lande, økologi, kooperativer, globalisering samt organisationer som UNWTO og FN. Eleverne indføres også i at reflektere over deres egen måde at være turist på, og de kan bl.a. overveje og tolke et citat som dette: Verden er som en bog, og den, der ikke rejser, læser kun én side. Resten af bogen behandler verdensdelene en for en, så eleverne lettere kan danne sig et globalt overblik. Afrika, Asien og Latinamerika fylder mest og et enkelt opslag omhandler ø-staterne i Oceanien samt et generelt tema om etisk turisme. Eleverne kan med deres tidligere viden og færdigheder, egne oplevelser om og erfaringer med rigdom og fattigdom drage sammenligninger og perspektivere ud fra bl.a. de omtalte lande og cases. Korte historier, hvor unge og ældre fortæller, kan være med til, at eleverne har nemmere ved at identificere sig med andre og anderledes folk. Væsentligt er det, at aktualitet og omverdensforståelse i forhold til verdens fattige lande og debatten om globalisering, verdensomspændende problemer og mellemfolkelig forståelse benyttes som indgange til at arbejde med stoffet, fx opfattelsen af hvad rigdom og lykke er, hvad bæredygtighed er, hvad klimaændringer gør ved folks nuværende og fremtidige levevilkår, politiske styreformer, masseturisme og hvad internationale organisationers aktiviteter og opgaver er. Mange elever har på forhånd et indtryk af ulighed og forskellige forudsætninger for at leve op til kravet om en bæredygtig turistpolitik, selv om de måske endnu ikke selv har rejst i et u-land. De har måske tidligere arbejdet med FN s 2015-mål og har dermed en viden om, at der trods opfyldelse af en del af målene fortsat er behov for, at den rige del af verden støtter bæredygtig udvikling på globalt plan gennem forskellige projekter.

Bæredygtig turisme i en global verden 8 Aktuelle begivenheder, der påvirker turismen, skal der være plads til i dette forløb. Fx blev Vanuatu i det sydlige Stillehav ramt af en voldsom cyklon i marts 2015. Landet, der var på vej til at have en veludviklet turisme, skal nu starte forfra, fordi meget blev ødelagt af cyklonen. Eleverne skal selv som led i et aktivt og undersøgende arbejde være med til at definere og beskrive forløbet om turismens bæredygtighed i den fattige del af verden.

Bæredygtig turisme i en global verden 9 Sådan kan der arbejdes På 8.-10. klassetrin kan der arbejdes med Bæredygtig turisme i en global verden i kortere eller længere perioder, så undervisningen fordeles hen over hvert skoleår i fag som geografi og samfundsfag. Eller der kan arbejdes med udvalgte og oplagte temaer i flerfaglige sammenhænge. Materialet kan naturligvis anvendes isoleret og af lyst men i et undervisningsforløb er det oplagt at udnytte bog og den integrerede hjemmeside i en større sammenhæng, hvor der inddrages yderligere stof alt efter elevernes muligheder og behov for at udforske og bearbejde temaet. Noget indhold refererer også til danske virksomheder, fx rejsebureauer, turarrangører, ngo er og virksomheder. Så selv om temaet behandler problematikken i fattige lande, kan der måske findes lokale kontakter, der kan inddrages i form af besøg eller virtuelle interviews. Elevbogen giver den grundlæggende indføring, og den holder elevernes fokus på emnet og den røde tråd i forløbet. Hjemmesiden inddrages for at uddybe elevbogens stof og dermed skabe mulighed for at bevæge sig videre ud for at finde supplerende og mere interaktive informationer og muligheder. Hjemmesidens struktur forsøger at fastholde eleverne, så de ikke ledes direkte videre ud på nettet, men der lægges også i høj grad op til, at de selv skal undersøge og udforske videre ved kvalificeret at bruge nettets muligheder. Det samlede materiale forsøger at skabe en helhed i formidlingen om globalisering, fattige lande og turisme som et led i kravet om at inddrage den internationale dimension i primært geografi og samfundsfag eller i flerfaglige sammenhænge. Giv eleverne vide muligheder for at vælge arbejdsform, undersøgelsesfokus, tematikker og opgaver ud fra erfaring med individuelle foretrukne læringsstile. I bogens materiale er der muligheder for at bruge fagtekster, faktabokse, skematiske tegninger, diagrammer, kort og masser af fotos og videoklip. Via nettet er der adgang til andre både auditive og visuelle præsentationer og fra elevernes egne erfaringer og hverdagsoplevelser kan der trækkes mængder af nyttigt og relevant stof i forløbet. Det er dog vigtigt, at du som underviser sikrer fokus for den enkelte elevs arbejde med stoffet, og her kan bogen netop indgå som det centrale, trygge og styrende redskab for skabelse af et sammenhængende og meningsfyldt forløb. Materialet kan indgå i et traditionelt klassearbejde eller der kan ud fra behov og interesser arbejdes individuelt eller i større eller mindre grupper med forskellige, aktuelle temaer. Bogen har netop afrundede tematikker, så opslag kan læses hver for sig, og aktuelle hændelser dermed kan inddrages. Enkelte elever eller elevgrupper kan også fx vælge hver deres verdensdel eller land at arbejde i dybden med og efterfølgende formidle resultaterne videre til de øvrige elever.

Bæredygtig turisme i en global verden 10 Målene udstikker rammerne På 8.-10. klassetrin kan der i Forenklede Fælles Mål hentes mange argumenter for netop at inddrage den globale og internationale dimension med fokus på turisme i samfundsfag og geografi, der naturligt arbejder med problematikken om globale forhold, globaliseringen og fattigdomsbegrebet. I det følgende nævnes ganske kort målbeskrivelser for fagene samfundsfag og geografi, ligesom der også lægges op til at inddrage temaet i flerfaglige sammenhænge. Denne model er god at overveje, når du skal have sat målstyringen i gang. Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb Kilde: Undervisningsministeriet. Samfundsfag Formålet for faget samfundsfag ønsker, at eleverne skal opnå viden og færdigheder om samfundet og dets udvikling, så de kan tage reflekteret stilling. Eleverne skal opøves i kvalificeret og kritisk tænkning. Problematikken om turisme, fattige lande og globalisering kan opfylde mange mål for undervisningen Det kan være isoleret i netop dette fag. Men i forskellige undervisningssammenhænge kan trækkes andre fag ind i et funktionelt fagsamarbejde og dermed i tværgående emner som fx turisme og bæredygtighed. Det kan være direkte i forhold til projektopgaven, i samarbejde med fællesfaglige fokusområder i naturfagene, eller det kan være i et flerfagligt samarbejde med fx geografi og historie, hvor relevante samfundsfaglige emner eller problemstillinger inddrages i arbejdet. I et flerfagligt samarbejde er der mulighed for, at eleverne kan inddrages i at vælge emner og problemstillinger, der siger dem mere, er mere motiverende og direkte berører deres erfaringsverden. De får på den måde ikke blot én faglig indsigt, men et bredere syn på globaliseringsproblematikken, så overblik samt helheds- og sammenhængsforståelse styrkes.

Bæredygtig turisme i en global verden 11 I de øvrige Forenklede Fælles Mål og tilhørende læseplaner og undervisningsvejledninger kan der hentes yderligere ideer til fag som fx geografi (se herunder) og historie i forbindelse med fagsamarbejder. Her skal blot opridses nogle af de oplagte kompetencer samt trin- og slutmål, der i faget samfundsfag kan være med til at begrunde arbejdet med verdens fattige lande og bæredygtig turisme som en del af årsplanen. I samfundsfag er der kompetenceområder og mål som disse: KOMPETENCER Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Økonomi: Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Samfundsfaglige metoder: Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder. MÅLPAR FOR FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Privatøkonomi og forbrugeradfærd Eleven kan diskutere rollen som forbruger Eleven kan beskrive privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder Eleven har viden om privatøkonomiske begreber Velfærdsstater Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper Eleven har viden om typer af velfærdsstater Undersøgelsesmetoder Eleven kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgeler af samfundsmæssige problemstillinger Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder

Bæredygtig turisme i en global verden 12 Formidling Eleven kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse Eleven har viden om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling Samfundsøkonomiske sammenhænge Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb Eleven kan redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel Sprog og skriftsprog Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster Eleven har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og struktur Markedsøkonomi og blandingsøkonomi Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien Eleven har viden om markedsøkonomi og blandingsøkonomi International politik Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i Eleven har viden om dansk udenrigspolitik

Bæredygtig turisme i en global verden 13

Bæredygtig turisme i en global verden 14 Geografi Faget geografi indgår som en del af de øvrige naturfag i Folkeskolen, og indholdet består af såvel natur- som kulturgeografiske elementer. Faget spænder således både over naturfagligt og samfundsfagligt indhold, og der er indbyrdes sammenhæng mellem det naturgeografiske og det kulturgeo grafiske indhold. I faget geografi skal eleverne lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår. I samarbejdet med de andre naturfag skal eleverne bygge videre på natur/ teknologi og udvikle naturfaglige kompetencer, så de kan genkende og håndtere geografiske problemstillinger. Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne skal lære om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår lokalt og globalt. Eleverne skal tilegne sig geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Som noget nyt er der i fagformålet i forbindelse med Forenklede Fælles Mål indsat begrebet bæredygtighed. Det er væsentligt, at faget består af såvel natur- som kulturgeografiske elementer. Forholdet mellem den rige og fattige del af verden er uomgængeligt at beskæftige sig med i faget geografi. Som det ses i de udvalgte mål herunder, vil mange af dem kunne opfyldes i et tema om fattige lande og bæredygtig turisme samtidig med, at der sideløbende relateres til eleverne egen geografiske og sociale omverden samt en mængde af de faglige begreber, der behandles i faget. Som nævnt hører geografi i skolen til blandt naturfagene, selv om der også er kulturgeografiske elementer i faget. Denne model kan være med til at tænke målovervejelser i geografi og de øvrige naturfag. Naturfaglige mål - metoder, processer, tankegange Naturfaglig kompetence Fagspecifikke mål - fagligt indhold Kilde: Undervisningsministeriet.

Bæredygtig turisme i en global verden 15 I geografi er der kompetenceområder og mål som disse: KOMPETENCER Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Modellering: Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i geografi Perspektivering: Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi MÅLPAR FOR FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Naturfaglige undersøgelser Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser Eleven har viden om indsamling og validering af naturfaglige data Perspektivering i naturfag Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet bæredygtig udvikling Formidling Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven kan vurdere kvaliteten af egen og andres kommunikation om naturfaglige forhold Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold Eleven har viden om kildekritisk formidling af naturfaglige forhold Demografi og erhverv Eleven kan analysere befolknings- og erhvervsforhold på forskellige geografiske niveauer Eleven har viden om geografisk regionalisering og beliggenhed af lokalområder, lande og verdensdele

Bæredygtig turisme i en global verden 16 Argumentation Eleven kan formulere en påstand og argumentere for den på et naturfagligt grundlag Eleven kan vurdere gyldigheden af egne og andres naturfaglige argumentation Eleven har viden om begrundelser og påstande Eleven har viden om kvalitetskriterier for forskellige typer af argumenter i naturfaglig sammenhæng Ordkendskab Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig præcist og nuanceret ved brug af fagord og begreber Eleven har viden om naturfaglige ord og begreber Globalisering Eleven kan med modeller beskrive produktions og forbrugsfordeling, herunder med digitale kort Eleven kan med repræsentationer forklare fordeling og udvikling af fattige og rige lande Eleven kan med modeller vurdere udviklingsbistands betydning for modtager- og giverland Eleven har viden om modeller, der beskriver global arbejdsdeling Eleven har viden om karakteristika ved fattige og rige lande Eleven har viden om bistandsformer og bistandsorganisationer Globalisering Eleven kan forklare lokale levevilkårs afhængighed af globalisering Eleven kan diskutere handlemuligheder for udvikling af et bæredygtigt samfund Eleven har viden om multinationale selskaber og teknologisk udvikling som drivkraft for globalisering Eleven har viden om kriterier for økologisk, økonomisk og kulturel bæredygtighed Naturgrundlag og levevilkår Eleven kan vurdere interessemodsætninger og løsningsmuligheder ved udnyttelse af naturgrundlaget Eleven har viden om interesser og natursyn knyttet til naturudnyttelse og miljøbeskyttelse

Bæredygtig turisme i en global verden 17 Faglig literacy læs og skriv multimodalt At kunne læse og skrive fagtekster (literacy) er en helt nødvendig forudsætning i vidensamfundet, og de fleste elever har da også stor appetit på de faglige tekster. Men det skal læres også i de enkelte skolefag. Det er ikke længere kun dansklærerens opgave at lære elever at læse! De elektroniske medier giver helt andre udfordringer end den traditionelle bog, når eleverne selv skal arbejde med tekster fra fx denne hjemmeside eller andre steder fra nettet. I denne proces skal man som underviser også være opmærksom på den faglige læsnings betydning for forståelsen af indholdet. Vær opmærksom på, at afkodning af begreber/ord og den funktionelle læsekompetence ikke er det samme. I den funktionelle læsning engagerer, forstår, anvender og reflekterer eleverne over fagteksterne. De skal kunne finde informationer, fortolke, vurdere og få mening og sammenhæng i det, de læser eller skriver. Når eleverne arbejder med tekster i Bæredygtig turisme i en global verden for fx at finde ud af sammenhængen bæredygtig- og ikke-bæredygtig turisme, skal de finde og tolke informationer, fx om forskellen mellem de to former for turisme. De skal få oplysninger til at hænge sammen om fx UNWTO, ngo er, udviklingsprojekter, lokalbefolkningen og turisternes forbrug. Og de skal forstå og reflektere over og vurdere, hvilken rolle turismen spiller for det konkrete lokalsamfund. Alt dette er noget, de fleste elever skal øves i, og det er vigtigt, at man som underviser er opmærksom på de strategier, der kan være med til at befordre både det mundtlige og skriftlige fagsprog. Det kræver indsigt i fagenes tankegang, sprogbrug og de faglige begreber. Teksterne på sitet spiller sammen med elevaktiviteterne og virker som motiverende, multimodale tekster. På den måde vil også de svagere læsere kunne få udbytte af forløbet. Illustrationerne og mulighederne for at trække videoklip, fotos, links og meget andet eksternt stof ind i elevernes skriftlige og mundtlige arbejde bør udnyttes i så høj grad som muligt. I fotoarkivet ligger der en stor mængde fotos til download og fri afbenyttelse i forbindelse med undervisning, fx til opgave- og rapportskrivning eller til opbygning af elektroniske præsentationer.

Bæredygtig turisme i en global verden 18 I elevaktiviteterne er der forslag til brug af tankekort, der kan være med til at få bedre styr på fagord og fagbegreber og dermed lette arbejdet med teksterne for især de svagere læsere. Disse kort kan udbygges alt efter behov i den enkelte elevgruppe. I Forenklede Fælles Mål prioriteres fagsproget, faglig læsning, skrivning og formidling da også højt og for at nå frem mod ministeriets mål er det nødvendigt, at du som underviser også arbejder med dette område af elevernes læring. Det er som nævnt ikke længere kun et anliggende for dansklæreren. Eleverne møder fagsproget i utallige sammenhænge også uden for skolen. Det kan være i egne hverdagsoplevelser, i medierne, i fritidsaktiviteter, ferieoplevelser, uformelle læringsmiljøer og mange andre steder i deres både nære og fjerne omverden. Og ud over skolens læremidler og formelle læring har de samtidig deres egne, elektroniske redskaber som blogs, Twitter, Facebook, Ning, wikier, blogs, games, tags og RSS-feed til social interaktion. Lad eleverne bruge deres kvalifikationer og ikke mindst deres elektroniske redskaber, også når de fx arbejder med hjemmesidens muligheder. Læs mere om faglig literacy hos Nationalt Videncenter for Læsning, herunder både faglig læsning og skrivning: www.videnomlaesning.dk/viden-om/faglig-literacy-2/

Bæredygtig turisme i en global verden 19 Brug også dette Brug også dette minisystem: Udsigt til U-lande Udsigt til U-lande er et system om verdens fattige lande, der er tænkt som skolens røde tråd og elevernes guide i en u-landsformidling op gennem skoleforløbet. Ved at anvende dette materiale sikres et minimum af indsigt i denne væsentlige del af den internationale dimension i undervisningen. Det består af i alt tre bøger: for hhv. 3.-4. klasse, 5.-7. klasse og 8.-10. klasse. Til hver af seriens tre bøger hører en hjemmeside: www.emu.dk/tema/ulande og denne hjemmeside om multilateral bistand: www.globalhverdag.dk. Udsigt til U-lande tager udgangspunkt i FN s 2015-mål og har blandt andet fokus på fattigdom og sult skole uddannelse sundhed og sygdomme natur og miljø arbejde og handel samarbejde mellem i-lande og u-lande internationale bistandsorganisationer multilateral bistand Materialet er oplagt at bruge til klasseundervisning, emnearbejder og faglig læsning, ligesom det selvfølgelig også kan bruges af lyst. Tilsammen danner titlerne et undervisningssystem til arbejdet med u-landsformidling fra 3.-10. skoleår. Hertil er også knyttet en i-bog om multilateral bistand. Den er gratis tilgængelig via www.globalhverdag.dk Global hverdag multilateral bistand henvender sig til elever på 8.-10. klassetrin. Der er også masser af u-landsrelateret materiale og diskussioner på www.globallykke.dk