Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

1 Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser Hvert modul begynder med et check in og afsluttes med et check ud Nedenfor findes forslag til introduktion og velkomst af deltagere ved EVARS. Når modulerne og undervisningen organiseres er det vigtigt at overveje hvordan målgruppens er sammensat. Det kan variere fra gang til gang og hver opstart er derfor forskellig og kræver forskellige former for tilpasning af faciliteringen osv. I selve materialet findes en uddybende beskrivelse af betydningen af at være opmærksom på konteksten. Materialets fokus på kontekst underbygges bl.a. af teoretikerne Hiim og Hippe. Velkommen Check ind Hvert modul begynder med al relevant information så deltagerne føler sig godt tilpasse. Underviseren/facilitatoren præsenterer dagens program, giver en kort introduktion til temaet og dagens læringsmål. Ligeledes en kort introduktion til underviseren/underviseren. Også en kort introduktion til praktiske forhold, f.eks. hvor kan der ryges, hvordan er kaffepauserne arrangeret, er der frokost og hvor befinder toiletterne sig. Husk at spørge om der er yderligere spørgsmål fra deltagerne. Deltagerne i grupper. Måske sidder deltagerne om runde borde, eller grupper er organiseret på anden vis. 10-20 minutter. 1. Præsentation: navn, primære interesse og hvor man kommer fra. På det første modul: giv ekstra tid til gensidig præsentation, evt. erfaringer som frivillig osv. Hvis der på dette modul er professionelle til stede: deres erfaringer med at samarbejde med frivillige. Husk også at lade deltagerne fortælle hvorfor, de har valgt at deltage på kurset/modulet. 2. Nævn to elementer, som du gerne vil lære eller fokusere på i dag (f.eks. at få mere viden om hvordan lektiecaféer kan organiseres) 3. Hvad forventer du at tage med dig hjem I dag (f.eks. et stærkere

2 Check ud netværk med de øvrige frivillige/deltagere) Deltagerne placeret I grupper, måske omkring runde borde. 10-20 minutter. 1. Hvad var det vigtigste, du lærte i dag? 2. Noget, du gerne vil tage med til næste modul? NB Spørgsmålene erstatter ikke evalueringen, men giver deltagerne mulighed for at checke ordenligt ud. Ice-breakers få deltagerne i bevægelse Gennem dagen kan forskellige ice-breaker tages I brug for at få deltagerne til at bevæge sig fysisk såvel som mentalt. Du kan vælge at begynde dagen med en ice-breaker, eller de kan tages i brug løbende gennem dagen. Dette er blot eksempler. Vær opmærksom på, at alle deltagere har det godt undervejs og føler sig trygge ved at introducere icebreakers på en sådan måde, at det er tydeligt for alle hvorfor vi laver disse øvelser og mellemrum. Lær hinanden at kende. Bytte stole FACILITATERING Spørg hvem der har fået kaffe til morgen og bed dem om at gå til det ene hjørne af lokalet. De, der har fået te, går til et andet hjørne og de, der har fået juice, går til et tredje. Når deltagerne er placeret i hjørnerne introducerer de sig med navn. Afhængigt af hvor mange deltagere, der er, kan der tilføjes flere kategorier. Du kan fortsætte ice-breakeren ved at introducere flere kategorier f.eks. de, der har ét barnebarn, to, tre og de, der har mere end tre. Deltagerne sætter sig i en cirkel bestående af stole, eller to eller flere cirkler afhængigt af antallet af deltagere. 10 er et passende antal pr. cirkel. Underviseren står i midten af cirklen og beder alle, der har noget rødt på, om at bytte stole. Underviserren deltager også i stole-bytningen. Den, der er tilbage i cirklen uden stol nævner nu den næste kategori, som f.eks. kan være, at

3 alle, der har en cykel, bytter stol. Andre ice-breakers kan f.eks. findes på hjemmesiden http://www.idespejd.dk/icebreakers-og-ryst-sammen-aktiviteter eller http://insight.typepad.co.uk/40_icebreakers_for_small_groups.pdf (engelsk) Modul 1 I dette modul foreslås to programsatte gruppesessioner. Temaet er kommunikation og samarbejde. Case-arbejde FACILITATERING De to cases (se web for eksempler eller hav nogle med, som deltagerne på forhånd har indsendt før undervisningen) introduceres med en kort præsentation af dagens tema f.eks. frivillighed på et plejehjem, på en skole eller i en daginstitution. Casen kan være udformet af underviseren eller af deltagerne gerne blandt de professionelle eller disses ledere. Det vigtigste er at være opmærksom på, at temaet i casen reflekterer autentiske scenarier hvor frivillige og professionelle skal samarbejde. Deltagerne placeres i grupper á fem-seks personer, repræsenterende både frivillige og professionelle. De spørgsmål, som faciliterer drøftelserne, må tage udgangspunkt i dagens tema: kommunikation, konflikthåndtering og samarbejde. Husk at der ingen rigtige eller forkerte svar er! 1. Udpeg hvor kommunikationen iflg. dit synspunkt går galt i denne case 2. Hvordan kunne denne konflikt være undgået? 3. Hvad er der behov for for at forbedre samarbejdet mellem

4 Gruppesession: muligheder og udfordringer frivillige og professionelle? Og mellem den frivillige organisation og kommunen (hvis relevant i den konkrete sammenhæng, der afhænger af hvordan frivillighed er organiseret) 4. Hvis casen indeholder et perspektiv på pårørende, så bring dette element i spil i drøftelserne også Underviseren kan enten bede om feedback fra grupperne ved at lade formanden for gruppen opsummere drøftelserne eller der kan anvendes post-it til at opsummere pointerne. Husk at takke deltagerne for at have været aktive og for at have delt deres viden og perspektiver med hinanden. I grupper: To forskellige måder at runde dagens tema af på: 1. Dagens drøftelser taget i betragtning: hvad anser du så som frivillig for at være den største udfordring i samarbejdet frivillige og professionelle og kommuner? Og hvad anser du for at være den mest åbenlyse mulighed i samarbejdet? Noter de vigtigste og mest centrale udtalelser. 2. Dagens drøftelser taget i betragtning: hvad anser du som frivillig for at være den største udfordring i samarbejdet med borgere? Hvad anser du for som frivillig at være den mest åbenlyse mulighed i samarbejdet med borgere? Noter de vigtigste og mest centrale udtalelser. Modul 2 Tema: frivillighed i familier og med børn og unge. To gruppesessioner. Deltagernes egen barndom sammenlignet med nutiden. I grupper á fem-seks personer: Underviseren starter debatten i grupperne ved at give hver deltager

5 Muligheder indenfor frivillighed med børn og familier. muligheden for at sammenligne sin egen barndom med nutidens barndomsvilkår og den måde, som nutidens familier er organiseret på. Husk at inddrage den forudgående præsentation. Herefter beder underviseren deltagerne om at fokusere på forskellene. Alle grupper skriver de væsentligste forskelle ned, f.eks. på Post-it s, og præsenterer et kort referat af debatten i gruppen for de øvrige deltagere. Hvilke muligheder ser du især som frivillig for at arbejde med børn, unge og deres familier? Benyt konkrete eksempler. Forslagene og idéerne kan præsenteres afgruppens formand, blive præsenteret ved at hænge Post it s op og på den måde fremme og dele refleksioner på tværs af grupperne. Modul 3 Også dette modul indeholder to gruppesessioner. Skab en profil af en ældre borger, som vil have glæde og gavn af frivilligt arbejde. Overvej muligheder og udfordringer ved frivilligt arbejde med forskellige Før modulstart skal underviseren havefremskaffet materialer til den kreative proces. Alt kan bruges i processen! Papir, garn, knapper, tændstikker, balloner, maling, tusser, fjer etc. Husk også sakse og lim. I grupper á fem-seks personer. Introducer gruppeprocessen ved at understrege, at dette er en kreativ proces, som giver plads til at udforme et billede/profil af en typisk ældre medborger, som iflg. deltagerne vil profitere af en frivillig indsats. Ved at benytte forskellige materialer og metoder til at portrættere en ældre medborger vil fortællingen om ældre kunne repræsentere flere, forskellige perspektiver. Den kreative proces med at fremstille portrættet vil ofte i den mundtlige præsentation resultere i refleksioner, der fører til en større forståelse af temaet i dette tilfælde ældres liv og levekår. Deltagerne sidder stadig i grupper.

6 borgergrupper blandt ældre Udgangspunktet er portrættet/profilen, som blev udarbejdet i den foregående gruppeproces. Ved introduktionen til denne proces er det vigtigt at inddrage arbejdet fra den foregående proces ved f.eks. at repetere underviserens egne refleksioner eller andre af de mest markante eller gennemgående refleksioner med henblik på at holde drøftelserne på sporet /den røde tråd. Start med at spørge deltagerne om hvordan de, som frivillige, ser den største mulighed for at arbejde med ældre? Og hvad er deres primære bekymringer, hvis de har nogen overhovedet? Husk at konkretisere så meget som muligt, f.eks. omkring hvordan arbejdet skal organiseres, hvad, man især skal være opmærksom på osv. Forslagene og idéerne kan præsenteres af formanden for gruppen, bliver præsenteret ved Post-it s eller på anden vis delt med henblik på fælles refleksion. Modul 4 Dette modul har to gruppesessioner. Netværk blandt borgergrupper I grupper, fem-seks personer. Underviseren introducerer øvelsen ved at opsummere de vigtigste pointer fra den forudgående oplæg. At skabe og understøtte netværk i grupper blandt frivillige kræver (strategisk og praktisk) opmærksomhed på formålet, målgruppen og konteksten generelt. Formålet med øvelsen er at træne hvordan man som frivillig kan være med til at etablere en netværksgruppe blandt en blandt følgende sammenhænge: Ældre med handicap, borgere i udsatte boligområder, unge familier med en enkelt forsørger, flygtninge eller blandt andre grupper, som måtte

7 Hvordan etableres netværksgrupper. Fokus på metoder og motivation. have behov i den givne sammenhæng blandt deltagerne, hvilket i høj grad afhænger af hvor, kurset afholdes. Dette forhold må underviseren være opmærksom på forud for afholdelse af modulet. Gruppedrøftelsen kan f.eks. struktureres som følger: Første skridt er at identificere en målgruppe. Underviseren kan bede grupperne drøfte a) hvordan kan vi identificere relevante borgere? b) hvordan kan vi invitere borgerne? Gruppeøvelsen slutter med, at hver gruppe konkluderer hvordan de kan håndtere de vigtigste beslutninger og skridt i beslutningsprocessen. Hvilke beslutninger skal træffes, hvem skal involveres og hvem kan hjælpe med identifikationen etc. Grupperne tager notater, og gruppeformanden eller en anden fra gruppen præsenterer de væsentligste temaer. Ud fra de i det forudgående oplæg præsenterede metoder udvælges én metode pr. gruppe. Hver gruppe fortsætter hereafter med at arbejde med den valgte målgruppe fra dagens første øvelse. Hver gruppe beskriver nu hvordan, de vil starte netværksprocessen, hvordan, de vil understøtte og vedligeholde netværket og hvordan, de evt. kan afslutte netværket. Dette sidste tema skal adresseres ved også at tale om hvornår og hvordan beslutninger kan træffes. Under drøftelserne samler hver gruppe de vigtigste udsagn og sætter disse på tavlen eller lign. Øvelsen afsluttes med en fælles præsentation. Underviseren kan bede om hjælp fra de øvrige grupper i de tilfælde, der er udfordringer, som den enkelte gruppe ikke kan løse. Eller de øvrige grupper kan have komplementerende overvejelser.

8 Modul 5 Dette modul er det sidste modul på det samlede EVARS. Fokus vil være på at konkludere og se fremad på hvilke initiativer, som lokalt kan iværksættes. Deltagerne vil identificere de vigtigste udfordringer indenfor juridiske og etiske perspektiver ved frivilligt socialt arbejde. Drøft hvordan frivilligt arbejde kan være en gensidig fornøjelse: for den frivillige, borgeren og kommunen. Initiativer kan udformes af organisationer, kommuner eller kan være private, individuelle initiativer. Med udgangspunkt i det forudgående oplæg introducerer underviseren nu deltagerne inddelt i grupper til at identificere de vigtigste dilemmaer og udfordringer. Grupperne vil være hinandens kritiske opponenter med henblik på at besvare og kommentere på dilemmaerne. Idet dette er det sidste modul, er det meget vigtigt, at deltagerne ikke efterlades med ubesvarede spørgsmål eller dilemmaer, som ikke er blevet drøftet. Spørgsmål skal gerne besvares eller i det mindste bør deltagerne ledes hen imod steder, ressourcepersoner eller lign. hvorved de kan løses. I tilfælde af, at opponentgruppen ikke kan finde løsninger, må underviseren være behjælpelig med at besvare spørgsmålene eller indsamle spørgsmål og dilemmaer til sidste del af dagens program. På dette sidste modul vil de lokale repræsentanter for kommunen være repræsenteret og kan derfor hjælpe med at afklare uløste dilemmaer mv. I tilfælde af, at modul 5 er organiseret uden deltagelse af kommunen vil underviseren have den rolle at guide deltagerne videre til at finde kontekstbundne løsninger. Ved introduktionen af denne øvelse skal underviseren huske på, at vi nu er ved at skulle implementere idéer og præsentere idéerne for kommunens repræsentanter med det formål at skabe et samarbejde. Deltagerne er aktivt involverede i modulet. De skal nedskrive deres egne refleksioner over udfordringer og muligheder der kan berige frivilligt arbejde. Refleksionerne nedskrives på en poster. Dette er en vigtig del af den endelige evaluering af kurset og en vigtig del af planen for det videre samarbejde med kommunen. Repræsentanter fra kommunen vil deltage i programmet fra kl. 13.15 og tage del i udstillingen af posters etc.

9